ULØ alm. del - svar på spm. 185 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, fra erhvervsministeren

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 185 alm. del stillet af ULØ den 20. septem-
ber 2018.
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i
Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. J
og K?
Svar:
Jeg vedlægger mit talepapir, som blev anvendt ved besvarelsen af sam-
rådsspørgsmål J og K d. 20. september 2018, idet jeg bemærker, at det
talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
ERHVERVSMINISTEREN
27. september 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 185
Offentligt


INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Samråd i ULØ den 20. september 2018 – Spørgsmål J og K stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL)
[Indledning]
 Tak for invitationen til samråd om midlerne i Landdi-
striktspuljen og i LAG-ordningen.
 De seneste uger har der været stor fokus på landdi-
striktspolitikken på flere måder.
 I mandags stod jeg på årets landdistriktskonference over
for mere end 250 mennesker, og fortalte om regeringens
initiativer på landdistriktsområdet. Både gennemførte og
igangværende initiativer. Og nye initiativer, som rege-
ringen lige har lagt frem i vores forslag til finanslov for
2019.
 Derudover har udvalget jo stillet en række udvalgs-
spørgsmål, hvoraf mange af dem kredser om de samme
emner, som vi skal drøfte på dette samråd.
16. september 2018
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 185
Offentligt
Side 2 af 14
[Ad spørgsmål J]
J)”Er ministeren enig i kritikken fra Landdistrikternes Fællesråd og Sammen-
slutningen af Danske Småøer i, at midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-
ordningen ikke er tilstrækkelige til at understøtte udviklingen i landdistrikterne?
Der henvises til kronik på bl.a. wwwfyen.dk 15/8-18 af formand for Landdistrik-
ternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og formand for Sammenslutningen af
Danske Småøer, Dorthe Winther: ”LAG-besparelser afslører regeringens lave
prioritering af landområder”. https://www.fyens.dk/debat/LAG-besparelser-
afsloerer-regeringens-lave-prioritering-af-landomraader/artikel/3276680.
 Jeg er i spørgsmål J blevet bedt om at svare på, om jeg
er enig i, at midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-
ordningen ikke er tilstrækkelige til at understøtte udvik-
lingen i landdistrikterne.
 Jeg tror bestemt at de ca. 100 mio. kr. årligt, der ligger i
Landdistriktspulken og LAG-ordningen er et vigtigt bi-
drag. Puljemidlerne bidrager til at styrke udviklingen i
landdistrikterne.
 Midlerne er med til at igangsætte en lang række projek-
ter, der gør en forskel lokalt, og som kan være til inspira-
tion for andre. Projekter, som næppe var realiseret uden
disse puljemidler, og uden en stor indsats fra rigtig man-
ge frivillige ildsjæle, der arbejder hårdt for at styrke de-
res nærområder.
 Men midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen
kan ikke stå alene.
 Der skal selvfølgelig mere til.
Side 3 af 14
 Derfor er jeg glad for, at udvalget og Henning Hyllested
med dette samråd har vist interesse for emnet.
 Jeg mener, at en god landdistriktspolitik i højere grad
skal have fokus på at styrke de strukturelle rammevilkår
for udviklingen i landdistrikterne.
 Det er derfor også min klare holdning, at landdistriktspo-
litik skal styrke de grundlæggende rammevilkår for:
o Beskæftigelse og uddannelse
o Bosætning
o Infrastruktur
o og ikke mindst til erhverv
 Regeringen har derfor også igangsat en lang række initi-
ativer, der netop har styrket disse strukturelle rammevil-
kår for udviklingen i landdistrikterne.
 Og tallene i vores landdistriktsredegørelse taler da også
deres tydlige sprog - det går fremad rigtig mange steder i
landet. Det vender jeg også tilbage til.
[Eksempler på initiativer der forbedrer beskæftigelse og uddannelse i
landdistrikterne]
 For det første er adgangen til beskæftigelse og uddannel-
se i landdistrikterne vigtig for et Danmark i balance.
Side 4 af 14
 Et af de store initiativer i regeringen er flytningen af
statslige arbejdspladser.
 Når den samlede flytning er gennemført, vil næsten
8.000 arbejdspladser være fordelt ud i hele landet.
 Ud over flytningen etablerer regeringen også 500-1.000
uddannelsespladser uden for København fordelt i hele
landet.
 Samtidig har vi styrket uddannelsernes muligheder for at
være til stede i ellers svagt dækkede områder.
 Der er særligt tale om uddannelser, der kan understøtte
et rekrutteringsgrundlag for virksomheder i de pågæl-
dende områder.
 Og i torsdags præsenterede regeringen et nyt udspil for
erhvervsuddannelserne, hvor vi foreslår, at der investe-
res yderligere 2 mia. kr. i erhvervsuddannelserne, herun-
der til yderligere at styrke mulighederne for at oprette
nye lokale erhvervsuddannelser.
[Eksempler på initiativer der forbedrer vilkår for bosætning i land-
distrikterne]
 Bosætning er et andet vigtigt strategisk indsatsområde
for rammevilkårene i landdistrikterne. Også her har re-
geringen også sat ind.
Side 5 af 14
 Vi har fremlagt og lavet en politisk aftale om en reform
af hele planloven.
 Her har vi blandt andet gjort det muligt at udlægge helt
nye udviklingsområder i kystnærhedszonen og givet til-
ladelse til at udvide op til 500 m2 uden landzonetilladel-
se.
 Og så har vi givet mulighed for, at pensionister kan bru-
ge deres sommerhus som helårsbolig allerede efter et års
ejerskab. Før skulle man vente i 8 år.
 Men vi er i regeringen bevidste om, at der skal mere til –
især i flere af de tyndere befolkede dele af landet. Ejen-
domme, der bare står og forfalder, er til skade for både
naboerne, lokalsamfundet og hele udviklingen i området.
 Derfor har regeringen også med finanslovsforslaget fo-
reslået at styrke den statslig medfinansiering af nedriv-
ning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i
landdistrikterne, så der i alt er ca. 450 mio. kr. til den
indsats de næste fire år – og vi ønsker nu at målrette ind-
satsen til landsbyerne.
 Regeringen har også med finanslovsforslaget afsat flere
midler til at forbedre mobiliteten og understøtte bosæt-
ningsmulighederne i landdistrikterne og på øerne.
 Med midlerne vil vi gøre det forhøjede befordringsfra-
drag for yderområderne permanent og indføre et fradrag
Side 6 af 14
for ø-boere, der arbejder væk fra øen flere dage om
ugen.
 Det er helt nye forslag fra regeringen, der yderligere bi-
drager til at styrke bosætningen i landdistrikterne.
 Det er samtidig initiativer, der følger op på anbefalinger
fra Udvalget for levedygtige landsbyer.
 Et andet område som landsbyudvalget også havde fokus
på, var strategisk landsbyplanlægning i kommunerne.
 Her har regeringen også allerede fulgt op på udvalgets
anbefalinger med et lovforslag. Forslaget går ud på at
forpligte kommunerne til at foretage en strategisk plan-
lægning, der sammenhængende tager stilling til mulig-
heder for udvikling af landsbyer. Forslaget har været i
høring og forventes fremsat i oktober.
 Formålet med lovforslaget er at fastholde kommunernes
fokus på at skabe levedygtige landsbyer ved at tage stil-
ling til deres landområder. Det er vigtigt for bosætningen
i landdistrikterne.
 I lovforslaget lægger vi op til, at kommunerne får en
meget stor metodefrihed i forhold til at lave den her stra-
tegiske planlægning for landsbyerne i kommuneplaner-
ne.
Side 7 af 14
 På den måde skulle der være god mulighed for at bygge
videre på det arbejde og det engagement, som mange
kommuner allerede i dag lægger i udviklingen af deres
landsbyer.
 Regeringen fortsætter arbejdet med at følge op på udval-
gets anbefalinger i den kommende tid.
[Eksempler på initiativer der forbedrer infrastrukturen til gavn for
landdistrikterne]
 Et tredje af de overordnede indsatsområder er investe-
ringer i både digital og trafikal infrastruktur. En god in-
frastruktur er nødvendig for vækst og udvikling i hele
Danmark.
 Her har regeringen også styrket rammevilkårene mar-
kant.
 I 2016 blev der med den politiske aftale om Vækst og
udvikling i hele Danmark oprettet en statslig bredbånds-
pulje. Puljen skal forbedre bredbåndsdækningen i områ-
der med dårlig dækning.
 Fra 2018 blev puljen udvidet. Derfor er der i år i alt 100
mio. kr. i puljen. Og vigtigt er det, at puljen blev målret-
tet tyndtbefolkede områder.
Side 8 af 14
 Regeringens indsats for øget bredbåndsdækning fortsæt-
ter også med det nye teleforlig og i finanslovsforslag.
Her afsætter regeringen yderligere i alt 102 mio. kr. i
2019 til bedre bredbåndsdækning rundt i landet.
 Samtidig har regeringen styrket mobildækningen ved at
sætte ambitiøse dækningskrav i frekvensaktionerne fra
2016-2019.
 På den trafikale infrastruktur har vi – udover det udvide-
de befordringsfradrag og Ø-fradrag som jeg nævnte før –
også nedsat taksterne på ø-færgerne med næsten 100
mio. kr. årligt.
 Vi har dermed forbedret pendlingsmulighederne til og
fra øerne markant – også for turisterne.
[Eksempler på initiativer der forbedrer vilkårene for erhvervet i
landdistrikterne]
 Som erhvervsminister er jeg naturligvis af den opfattel-
se, at en god landdistriktspolitisk også styrker ramme-
vilkårene for erhvervslivet i landdistrikterne.
 I landdistrikterne har kommuner, erhvervsliv og borgere
fået bedre rammer for at skabe lokal udvikling. Bl.a. er
landzonereglerne blevet lempet. Det giver bedre mulig-
hed for at drive virksomhed. Fx ved at udvide sin virk-
somhed i overflødiggjorte bygninger.
Side 9 af 14
 Det er også blevet muligt at anvende de overflødiggjorte
bygninger til ferieboliger. Og det er blevet muligt at an-
vende sit sommerhus i yderligere 8 uger om året. Det gi-
ver øget fleksibilitet – fx ift. udlejning.
 Kystkommuner har desuden fået mulighed for at ompla-
cere ubenyttede sommerhusgrunde til mere efterspurgte
grunde.
 Vi har også fjernet elafgifterne for forlystelsesparkerne.
Og i vores finanslovsforslag for næste år har vi foreslået
at lette elafgifterne for sommerhusejerne med ca. 200
mio. kr. årligt. Det styrker dansk turisme.
 Regeringen har også gennemført en række initiativer,
der styrker rammevilkårene for vores mange produkti-
onsvirksomheder. Virksomheder, der ligeledes udgør en
stor del af beskæftigelsen i landdistrikterne.
 Eksempler på regeringens initiativer her er målrettede
PSO lettelser og initiativer rettet imod fremme af auto-
matisering og ny teknologi i små og mellemstore pro-
duktionsvirksomheder.
 Endelig har regeringen også styrket vilkårene for vækst
og udvikling i landbruget markant med en fødevare- og
landbrugspakke.
 Samlet set synes jeg godt man kan sige, at regeringen
har haft et – endda – meget stort fokus på at styrke de
Side 10 af 14
strukturelle rammer for vækst og udvikling i hele Dan-
mark.
 Og at indsatsen i landdistrikterne for – beskæftigelse –
uddannelse – bosætning – infrastruktur – og erhverv –
kræver meget mere end blot flere puljemidler.
[Er der tilstrækkelige med midler i Landdistriktspuljen og i LAG-
ordningen til at understøtte udviklingen i landdistrikterne?]
 Lad mig vende tilbage til midlerne i LAG-ordningen og
Landdistriktspuljen, som der bliver spurgt til.
 Som nævnt synes jeg faktisk, at 100 mio. kr. årligt til
LAG, FLAG og landdistriktspuljen er en markant ind-
sats. Og der gennemføres rigtig mange gode udviklings-
projekter for pengene – rigtig godt hjulpet på vej af de
mange frivillige ildsjæle, der gør en imponerende stor
indsats for at skabe gode rammer om deres lokalsamfund
eller landsby.
 Samtidig mener jeg som nævnt tidligere, at puljemidler-
ne skal og bør ses i sin helhed med regeringens samlede
landdistriktspolitik – herunder de øvrige eksempler på
initiativer, som jeg har fremlagt her i dag.
 Jeg mener, at en god landdistriktspolitik i højere grad
skal have fokus på at styrke de strukturelle rammevilkår
for udviklingen i landdistrikterne.
Side 11 af 14
 Men vi er i regeringen godt klar over, at der fortsat er
områder i Danmark, hvor udviklingen mange steder ikke
sker så hurtigt som i de større byer. Derfor fortsætter vi
også indsatsen med at styrke rammevilkårene i 2019.
 Alene med regeringens finanslovsforslag for 2019, vil
der over de næste fire år blive afsat knap 1½ mia. kr. –
penge, der skal bruges på at videreføre det forhøjede be-
fordringsfradrag for pendlere i yderkommuner, indføre
ø-fradrag, lette el-afgifter for sommerhuse og styrke
nedrivningsindsatsen mv.
 Så den store indsats, regeringen har gennemført for at
skabe vækst og udvikling i hele Danmark fortsætter de
kommende år.
[Ad spørgsmål K]
K)”Mener ministeren, at den nuværende økonomiske ramme for henholdsvis
Landdistriktspuljen og LAG-ordningen er tilstrækkelig i forhold til at skabe
bedre vilkår i landdistrikterne? Vil ministeren tage initiativ til at tilføre flere
midler til Landdistriktspuljen og LAG-ordningen bl.a. for at kompensere for
EU’s forventede nedskæringer på Landdistriktsprogrammet? Vil ministeren som
minimum tilbagerulle besparelserne på LAG-midlerne, som blev beskåret med
ca. en tredjedel fra 2017 og frem?”
 I spørgsmål K er jeg blevet bedt om at svare på, hvorvidt
jeg mener om den nuværende økonomiske ramme for
henholdsvis Landdistriktspuljen og LAG-ordningen er
tilstrækkelig i forhold til at skabe bedre vilkår i landdi-
Side 12 af 14
strikterne, eller om jeg vil tage initiativ til at tilføre ord-
ningerne flere midler.
 Indledningsvis vil jeg gerne henvise til min besvarelse af
spørgsmål J.
 Jeg synes faktisk, at de 100 mio. kr. årligt til LAG,
FLAG og landdistriktspuljen bidrager markant til at ska-
be bedre vilkår i landdistrikterne.
 Med regeringens samlede landdistriktspolitik, hvor der –
ud over puljemidlerne – er blevet investeret markant i
rammevilkårene for beskæftigelse, uddannelse, bosæt-
ning, infrastruktur, og erhverv i landdistrikterne, er vil-
kårene for vækst og udvikling i landdistrikterne blevet
styrket markant.
 En indsats, som vi fortsætter i 2019.
 Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil tilføre flere penge
til landdistriktspuljen eller LAG ordningerne – fx ved at
tilbagerulle besparelserne på LAG-midlerne, der blev
gennemført fra 2017, så er svaret derfor, at jeg ikke me-
ner, at flere puljemidler er løsningen på udfordringerne i
landdistrikterne.
 Jeg mener, at en god landdistriktspolitik i højere grad
skal have fokus på at styrke de strukturelle rammevilkår
for udviklingen i landdistrikterne – og på det frivillige
Side 13 af 14
engagement, den lokale iværksætterkraft, innovation og
virkelysten ude i landet.
[Antal projektansøgninger i LAG ordningen og landdistriktspuljen]
 Jeg vil også gerne her kommentere på et par af de mange
spørgsmål, som udvalget har stillet i den sidste tid. De
har kredset om, hvorvidt der er gode ansøgninger til pro-
jekter, der ikke kan opnå støtte, fordi der ikke er midler
til alle.
 Som udvalget har fået oplyst, er der til både Landdi-
striktspuljen og LAG-ordningen ansøgninger for flere
midler, end der er at uddele.
 På begge ordninger sker der derfor en prioritering for at
fremme de bedste projekter.
 Jeg ser bestemt ikke noget usundt i, at der må ske en pri-
oritering mellem projektansøgningerne. Det sikrer, at
puljerne fremmer det, der bedst understøtter den ønskede
udvikling.
 En sund konkurrence om midlerne tror jeg faktisk på kan
styrke kvaliteten af projekterne
[Afrunding]
Side 14 af 14
 Jeg vil gerne runde af med at kommentere på den sidste
del af spørgsmålene ift. de kommende forhandlinger om
EU's kommende budget for landdistriktsprogrammet.
 Helt kort fortalt, så mener jeg på nuværende tidspunkt, at
det er for tidligt at kommentere på det.
 Som I ved, er der for tiden gang i forhandlingerne af den
kommende EU-programperiode, som vil løbe fra 2021
til 2027.
 På landbrugsområdet er det primært min kollega i Miljø-
og Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen, der del-
tager. Erhvervsstyrelsen bidrager på de områder, som er
relevante, dvs. i dette tilfælde i forbindelse med LAG.
 Jeg kan naturligvis endnu ikke sige noget præcist om,
hvor mange midler der vil komme fra EU til LAG-
indsatsen i den kommende programperiode. Det afhæn-
ger af budgetforhandlingerne og det endelige budget.
 Men jeg er meget tilfreds med, at der i et forslag til for-
ordningerne fastlægges, at der stadig skal afsættes mi-
nimum 5% til LAG indsatsen.
 Tak for ordet.