URU alm. del - svar på spørgsmål 294 om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 20. september 2018 om OECD's nye DAC-regler, fra ministeren for udviklingssamarbejde

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del. - svar på spm. 294.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/294/svar/1513024/1943392.pdf

Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2018 - 4477 UPF 25. september 2018
URU alm. del – svar på spørgsmål 294 fra Udenrigsudvalget
stillet den 20. september 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 20. september
2018 om OECD's nye DAC-regler, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål
Ø?
Svar
Vedlagt fremsendes talepapir (bilag 1) fra samrådet den 20. september
2018 til besvarelse af samrådsspørgsmål Ø, vedrørende det præciserede
OECD/DAC direktiv for opgørelse af flygtningemodtagelsesudgifter
som udviklingsbistand.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294
Offentligt


Bilag 1 - Talepapir.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/294/svar/1513024/1943393.pdf

1
Talepunkt til brug for ministeren for udviklingssamarbejde
Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 20. september 2018 vedr. samrådsspørgsmål Ø
OECD har udarbejdet nye retningslinjer for, hvor meget af et lands udgifter, der kan medregnes
som udviklingsbistand – de såkaldte DAC-regler. Ministeren bedes redegøre for følgende:
A) Hvordan tolker ministeren rammerne for de nye regler?
B) Vil reglerne kunne medføre, at flere eller færre af landets udgifter til flygtninge i Danmark kan
medtages som udviklingsbistand?
C) Vil ministeren medregne alle de udgifter, som DAC-reglerne giver mulighed for at medtage, i
dansk udviklingsbistand?
D) Hvilken økonomisk konsekvens vil en fuld udnyttelse af OECD-reglerne have for størrelsen af
dansk udviklingsbistand udenfor Danmark?
E) Hvornår vil ministeren tage de nye retningslinjer i brug?
[Introduktion]
Tak for samrådsspørgsmål Ø.
OECD medlemslandene godkendte den 31. oktober 2017 et præciseret direktiv
for rapportering af flygtningemodtagelsesudgifter som udviklingsbistand. Det
præciserede direktiv har til formål at skabe forøget sammenlignelighed og
transparens over, hvilke flygtningemodtagelsesudgifter OECD-landene kan
rapportere som en del af udviklingsbistanden.
Regeringen er tilfreds med, at det lykkedes at sikre konsensus om et præciseret
direktiv. Det var bestemt ikke givet på forhånd, at de forskelligartede interesser
og rapporteringspraksisser kunne behandles med henblik på at skabe konsensus
om et samlet og præciseret direktiv.
[Spørgsmål A: Hvordan tolker ministeren rammerne for de nye regler?]
Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294
Offentligt
2
I første halvdel af 2018 er den danske praksis for opgørelse af
flygtningemodtagelsesudgifter som udviklingsbistand blevet gennemgået.
Finansministeriet har koordineret processen med at indhente bidrag fra
ressortministerierne med henblik på at tilpasse den danske praksis til det nye
præciserede direktiv. Arbejdet blev endeligt afsluttet efter sommerferien, hvor
regeringen offentliggjorde, at det præciserede direktiv vil blive anvendt for
udgifter afholdt fra og med 2017.
Det er ikke således ikke Udenrigsministeriet, der implementerer det præciserede
direktiv, men derimod de enkelte ressortministerier på deres respektive
områder. Tilpasningen af den danske praksis har således også taget
udgangspunkt i indberetninger fra alle ressortministerier. Alle ressortministerier
har redegjort for, hvorvidt der er udgifter under deres ressort, som ligger inden
for det præciserede DAC-direktiv. Der har således været tale om et større
arbejde med at afdække ressortområder.
I den hidtidige praksis for rapportering af flygtningemodtagelsesudgifter indgik
fem ressortministerier. Fremadrettet vil fem ministerier ligeledes indgå i
rapporteringen, idet Justitsministeriet udgår, mens Beskæftigelsesministeriet
kommer til.
Regeringen udgav i august, i forbindelse med offentliggørelsen af den
tilpassede danske praksis, publikationen ”Fakta: Danmarks udviklingsbistand
og udgifter til flygtningemodtagelse”. I publikationen er der en kort
3
gennemgang af de udgiftsområder som de enkelte ressortministerier opgør som
udviklingsbistand efter den tilpassede danske praksis. Såfremt der er spørgsmål
vedrørende specifikke udgiftsområder, bedes disse derfor stilles til de enkelte
ansvarlige ressortministerier.
[Spørgsmål B: Vil reglerne kunne medføre, at flere eller færre af landets udgifter til
flygtninge i Danmark kan medtages som udviklingsbistand?]
Det præciserede DAC-direktiv medfører - lidt forenklet sagt - at Danmark
fremover vil kunne rapportere forholdsmæssigt mere i integrationsfasen og
forholdsmæssigt mindre i asylfasen.
Det skyldes primært, at udgifter til afviste asylansøgere, ikke kan rapporteres
fremadrettet. Omvendt kan udgifter til familiesammenførte til flygtninge, der
kommer til Danmark og som indgår direkte i integrationsfasen, tælles med
indenfor de første 12 måneders ophold i Danmark.
Lad mig understrege, at der ikke kan gives et entydigt svar på, om det
præciserede direktiv vil medføre, at flere eller færre af landets udgifter til
flygtninge i Danmark kan opgøres som udviklingsbistand? Det afhænger helt af
den konkrete situation, herunder antallet af asylansøgere, antallet af
familiesammenførte til flygtninge, andelen af flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge, der overgår til en kommune, og andelen af endeligt afviste
asylansøgere i asylsystemet.
4
At der ikke kan gives et entydigt svar på spørgsmålet, kan jeg illustrere ved at
se på konsekvenserne for udgiftsniveauet af den ændrede praksis for
henholdsvis 2017 og 2018.
Ser vi på 2017 gælder følgende: Opgørelser fra relevante ressortministerier,
baseret på det hidtidige direktiv, viste ved udgangen af 2017, at de samlede
udgifter til flygtningemodtagelse, der kunne opgøres som udviklingsbistand,
beløb sig til 483,5 mio. kr. Ved en genberegning, med anvendelse af det
præciserede direktiv, viste ressortministeriernes opgørelser, at der kunne
opgøres 773,2 mio. kr. som udviklingsbistand. Der var altså tale om en stigning
på 290 mio. kr.
Ser vi på 2018, er der på finansloven for 2018 budgetteret med 965,3 mio. kr. til
modtagelse af flygtninge i Danmark. Budgetteringen har taget udgangspunkt i
den tidligere ODA-rapporteringspraksis og de forudsætninger, herunder fx
asylskøn, anerkendelsesprocent, andel af første opholdsår i en kommune mv.,
der ved budgetteringen var gældende.
Siden da er Danmark overgået til den tilpassede praksis på baggrund af det nye
præciserede DAC-direktiv. Lægges den nye praksis til grund for 2018
budgetteringen med afsæt i de samme antalsforudsætninger, der lå til grund for
budgetteringen på finansloven for 2018, vil det indebære et udgiftsniveau på ca.
5
1,1 mia. kr. Dvs. det vil svare til, at ODA-rapporteringen for 2018 ville stige
med omtrent 100 mio. kr.
Antalsforudsætningerne er imidlertidig blevet opdateret siden dengang. Der er
bl.a. sket justeringer i antallet af forventede asylansøgere og
familiesammenførte til flygtninge i 2018, der forventes lavere end forudsat ved
budgetteringen af finansloven for 2018. Derfor forventes det reelle udgiftsskøn
for flygtningemodtagelsesudgifter i 2018, beregnet på baggrund af den
tilpassede ODA-rapporteringspraksis, at være faldende ift. budgetteringen på
finansloven for 2018.
På baggrund af udgiftsopfyldning 2, skønnes det således pt., at udgiftsniveauet
for flygtningemodtagelsesudgifter, der kan opgøres som udviklingsbistand, vil
være omkring 600 mio. kr. i 2018.
Det er vigtigt at understrege, at skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed,
og at det vil ændre sig i løbet af året i takt med realisering af asyltal mv. Det er
således først på baggrund af budgetskønnet ved udgiftsopfølgning 3, der
foreligger ultimo oktober, at der er en afklaring om, hvorvidt der skal overføres
midler til udviklingsbistanden under Udenrigsministeriet grundet mindreforbrug
til flygtningemodtagelsesudgifter i Danmark.
Den fremadrettede økonomiske betydning for den danske praksis vil i høj grad
afhænge af den aktuelle situation og de bagvedliggende forudsætninger for
6
budgetteringen af flygtningemodtagelsesudgifter, herunder bl.a. skønnet for
antallet af asylansøgere og antallet af familiesammenførte til flygtninge der
forventes at komme til Danmark i de kommende år.
[Spørgsmål C: Vil ministeren medregne alle de udgifter, som DAC-reglerne giver
mulighed for at medtage, i dansk udviklingsbistand?]
Til spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil medregne alle de udgifter, som
direktivet giver mulighed for, er svaret ja. Det er regeringens holdning, at
Danmark fuldt ud skal udnytte mulighederne for at finansiere udgifter til
flygtningemodtagelse via udviklingsbistanden i overensstemmelse med den
hidtidige praksis. Det fremgår af regeringsgrundlaget og det følger i øvrigt den
praksis som også tidligere regeringer har fulgt.
[Spørgsmål D: Hvilken økonomisk konsekvens vil en fuld udnyttelse af OECD-reglerne
have for størrelsen af dansk udviklingsbistand udenfor Danmark?]
Som jeg nævnte under besvarelsen af spørgsmålet om hvorvidt den nye praksis
medfører at flere eller færre udgifter til flygtningemodtagelse kan opgøres som
udviklingsbistand, vil den fremadrettede økonomiske betydning af den
tilpassede danske praksis i høj grad afhænge af de bagvedliggende
forudsætninger for budgetteringen af flygtningemodtagelsesudgifter.
7
Regeringen har indført en reguleringsmekanisme for udviklingsbistanden,
således har regeringen taget højde for en situation med både faldende og
stigende udgifter. I et tilfælde med stigende udgifter vil udviklingsbistanden
ikke blive ramt omgående, men først på det førstkommende finanslovsforslag -
med forbehold for exceptionelle tilfælde. I en situation med faldende udgifter
tilføres midler til anvendelse under udviklingsbistanden under § 6.3 i finansåret.
Med reguleringsmekanismen sikrer regeringen ro om den danske
udviklingsbistand, og opretholder troværdigheden om planlagte tilsagn.
Hvis vi ser isoleret på 2018, tyder de foreløbige budgetskøn for
flygtningemodtagelsesudgifterne på, at der vil ske en tilførsel af midler til § 6.3
Bistand til udviklingslandene, som vil blive anvendt til yderligere indsatser i
udviklingslandene.
[Spørgsmål E: Hvornår vil ministeren tage de nye retningslinjer i brug?]
Regeringen har besluttet, at Danmark rapporterer efter det præciserede direktiv
for udgifter afholdt fra og med 2017. Dermed følger regeringen anbefalingen
fra OECD/DAC. Dette offentliggjorde regeringen i august og udgav samtidig
en revideret version af faktaarket vedrørende dansk udviklingsbistand og
udgifter til flygtningemodtagelse. Jeg vil stærkt opfordre til at læse faktaarket.