URU alm. del - svar på spørgsmål 288 om, hvad regeringen mener om udviklingen i tros- og religionsfriheden i de nordlige dele af Nigeria og Cameroun, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 288)
Aktører:
Besvarelse af URU alm. del - spm. 288.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/288/svar/1512930/1943138.pdf
Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-33889 AFR 25. september 2018 URU alm. del – svar på spørgsmål 288 fra Daniel Toft Jakobsen (S) stillet den 4. september 2018 til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvad mener regeringen om udviklingen i tros- og religionsfriheden i de nordlige dele af Nigeria og Cameroun, og hvordan arbejder Danmarks ambassade i Nigeria med tros- og religionsfrihed i lyset af EU’s retningslinjer herfor (EU Guidelines on the Promotion and Protection of Freedom of Religion or Belief https://eeas.europa.eu//sites- /eeas/files/137585.pdf)? Svar Regeringen følger med bekymring udviklingen i sikkerhedssituationen i det nordøstlige Nigeria, hvor de fortsatte angreb fra Boko Haram på såvel civilbefolkningen som på nigerianske sikkerhedsstyrker har ført til omfattende intern fordrivelse af op mod to millioner mennesker og en humanitær katastrofe, der berør op mod otte millioner mennesker i det nordøstlige Nigeria alene. Konflikten har også alvorlige konsekvenser for befolkningerne i de tilstødende nabolande Niger, Chad og Cameroun, der også har oplevet dødelige terrorangreb fra Boko Haram. Såvel Nigerias som Camerouns forfatninger indeholder bestemmelser vedr. religions- og trosfrihed, der giver borgere frihed til at vælge, praktisere, formidle og ændre deres religion. I praksis er der dog i begge lande eksempler på, at religions- og trosfriheden begrænses; bl.a. i 12 nordlige stater i Nigeria, hvor der er sharialovgivning. Hertil kommer de begrænsninger, der følger af ikke-statslige aktørers stridigheder og indgreb i religions- og trosfriheden. Særligt i den Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2017-18 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 288 Offentligt nordøstlige og centrale del af Nigeria har regeringen ofte ikke været i stand til at forebygge eller reagere på voldshandlinger begået mod religiøse grupper. Mens kristne grupper i visse tilfælde har været udsat for målrettede angreb, har langt størstedelen af ofrene i det nordøstlige Nigeria og i bl.a. det nordlige Cameroun været muslimer. Lederen af det lutherske kirkeråd i Cameroun redegjorde ved et nyligt møde i Udenrigsministeriet for situationen i den nordlige grænseregion mellem Cameroun og Nigeria. Det var vurderingen, at det er lykkedes at etablere en god interreligiøs dialog mellem kristne og moderate muslimske grupper, som i sig selv har bidraget til, at moderate muslimer i de områder, der grænser op mod Nigeria, i stigende grad distancerer sig fra Boko Haram og andre radikaliserede grupper i det nordlige Nigeria og i Cameroun. Regeringen har et særligt fokus på religionsfrihed, herunder med udnævnelsen af en ambassadør for religions- og trosfrihed. Her er som et blandt fem spor udvalgt fire lande (Iran, Indonesien, Libanon og Egypten), som man ønsker at arbejde mere fokuseret med. Nigeria ligger således uden for det geografiske fokusområde, som regeringen har valgt at fokusere indsatsen omkring. I Nigeria har EU-delegationen i Abuja dog en løbende dialog med religiøse organisationer om udfordringer for religions- og trosfriheden i landet og jævnlige drøftelser med de nigerianske myndigheder om emnet. EU's særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for EU, Jan Figel, besøgte i maj 2018 Nigeria, hvor han drøftede situationen med relevante interessenter samt specifikt adresserede udfordringer for kristne grupper i landet. I regi af Den Internationale Kontaktgruppe vedr. Religions- og Trosfrihed er der lagt op til etablering af lokale ”vennegrupper” med ambassadedeltagelse i udvalgte lande. En række af disse grupper er nu under etablering, herunder én under norsk ledelse i Abuja, Nigeria. Den danske ambassade i Abuja har tilbudt at påtage sig medværtsskab på denne. Med venlig hilsen Anders Samuelsen