Henvendelse af 25/9-18 fra Danmarks Naturfredningsforening om planloven og strandbeskyttelseslinjen

Dato: d. 25. september 2018
Til: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Til Udvalget for Landdistrikter og Øer om planloven
og strandbeskyttelseslinjen
Danmarks naturfredningsforening (DN) deltog d. 4. september 2018 i et temamøde i Udvalget for Landdi-
strikter og Øer. Mødet havde fokus på de hidtidige erfaringer med de ændrede regler i henhold til moder-
nisering af planloven og nye muligheder inden for strandbeskyttelseslinjen. Som opfølgning på mødet
fremsender DN nærværende notat, som præsenterer de synspunkter som foreningen fremførte i sit
mundtlige oplæg på mødet.
Lovændringernes foreløbige konsekvenser og evaluering
Lovændringerne har kun virket i kort tid - siden juni 2017. For at udmønte visse af ændringerne forud-
sættes forudgående statslig og kommunal planlægning. Nogle ændringer er derfor ikke udnyttede endnu.
Lovændringerne skal evalueres i 2020, og diskussioner om yderligere justering af reglerne bør som mini-
mum afvente denne evaluering.
For flere af ændringerne gælder det, at de først efter 2020 kan forventes udnyttede i kommunerne, og
deres effekter og konsekvenser kan derfor reelt først evalueres herefter. Det drejer sig for eksempel om
udviklingsområderne i kystnærhedszonen, grønt danmarkskort og omplacering af 5000 sommerhuse og
udlæg af yderligere 1000 sommerhuse i kystnærhedszonen. Derfor peger DN på, at der ikke bør ske
yderligere justeringer af de omfattede regelændringer før en evaluering i 2020 har fundet sted. DN peger
desuden på, at for ændringer der ikke kan evalueres i 2020, fordi de kun har virket meget kort tid, ikke
er udbredte endnu eller slet ikke har virket endnu, bør udviklingen følges og en evaluering fastsættes til
for eksempel 2027.
De ændrede landzonebestemmelser har virket fra tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Derfor er der
kommet de første afgørelser fra planklagenævnet om fortolkning af enkelte af de nye landzoneregler. DN
peger på, at så tidlige enkeltafgørelser - som samtidig kun omfatter en mindre del af de mange ændrin-
ger af landzonereglerne, ikke bør danne grundlag for diskussion af yderligere lempelser. Det skyldes
blandt andet, at en stor del af ændringerne af landzonereglerne omhandler de så kaldte umiddelbare ret-
tigheder - som er nye byggemuligheder der ikke længere kræver landzonetilladelse, og som derfor sjæl-
dent finder vej til klagenævnet. En diskussion om behov for yderligere lempelser af landzonereglerne bør
afvente en samlet evaluering af de forskellige lempelsers betydning for landzonen. DN ser frem til evalue-
ringen i 2020 – herunder ændringernes betydning for landskaberne og naturen. Omkring landzonebe-
stemmelserne har DN særligt fokus på lempelsernes betydning for hovedstadens grønne kiler og landom-
råderne omkring de større byer.
Lokale løsninger på lokale problemer
DN ønsker en hensigtsmæssig fysisk planlægning af Danmark, der afvejer samfundets interesser mod
hinanden. Planlægningen skal sætte rammerne for en langsigtet udvikling af Danmark, der tager behørigt
hensyn til kysterne, landskaberne, klimaet og naturen. Det er DN’s opfattelse, at alle partier bakker op
om dette, men at uenigheden består i, hvorledes reglerne bedst støtter op om målet. DN peger på, at det
er væsentligt, at så mange som muligt bakker op om landets love, således at rammeforholdene er kendte
og ikke ændres for ofte, og således at petitessesager ikke fylder dagsordenen og skygger for de overord-
nede fælles mål som der er enighed om.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 125
Offentligt
2
På grund af meget forskellige rammeforhold på tværs af landet, kan det ikke undgås, at generelle og
hensigtsmæssige regler der gælder for hele landet, i enkelte lokale situationer kan virke uhensigtsmæs-
sige. Problemet opstår, hvis de generelle regler ændres for at løse et lokalt problem, og derved risikerer
samtidigt at skabe problemer for flere andre dele af landet. Derfor peger DN på, at der inden for den fysi-
ske planlægning bør søges lokale løsninger på lokale problemer, frem for generel afregulering.
Problemstillingen omfatter også reglerne om strandbeskyttelseslinjen, hvor enkelte lokale sager tidligere
har ført til ønsker om generel afregulering, som kan true kysterne nationalt. På temamøde i ULØ blev ud-
valget præsenteret for en række konkrete lokale problemer om strandbeskyttelseslinjen på de mindste
øer. Problemerne skyldes, at visse øer er i den unikke situation, at strandbeskyttelsen omfatter største-
delen af øens areal. For DN er det vigtigt, at man i ønsket om at imødekomme et meget lokalt og af-
grænset problem omkring strandbeskyttelseslinjen, søger helt lokal løsninger, som ikke samtidig betyder
en generel lempelse af reglerne om strandbeskyttelseslinjen og forringet beskyttelse af alle landets ky-
ster.
Ændringerne af planloven i juni 2017 har givet erfaring med lokale løsninger på lokale problemer. For ek-
sempel helt lokale ønsker om muligheden for at overføre sommerhusområder til byzone. Staten opstillede
i den anledning en rammebetingelser som skulle være tilstede lokalt, for at kommunerne kunne søge om
overførelse af sommerhusområde til byzone. Processen omfattede desuden borgerinddragelse og høring,
og endelig individuel statslig stillingtagen til ansøgningerne. Der var således tale om at åbne en mulighed
for enkelte geografiske steder i landet med en helt særlig problemstilling.
Staten kan sikre bedre adgang til naturen
Udvalget for levedygtige landsbyer har i april 2018 afleveret deres anbefalinger til, hvordan regeringen,
kommunerne og de enkelte lokalsamfund kan skabe stærke og levedygtige landsbyer og dermed bidrage
til regeringens ambition om vækst og udvikling i hele Danmark. ULØ har tidligere fået præsenteret anbe-
falingerne.
Anbefaling 9, omfatter en anbefaling til kommunerne om i deres fysiske planlægning at være opmærk-
somme på i dialog med lodsejerne at fastholde og om muligt øge tilgængeligheden til landskab og natur
som en særlig attraktion og bosætningsmotiv i landsbyerne. Anbefalingen skyldes blandt andet, at mange
stier og markveje er blevet nedlagte gennem de sidste årtier. Derfor taler man om, at landsbyer ligger
som øer i naturen uden adgang til den skov, den sø eller den kyst som kan ses fra landsbyen. Dermed er
der ikke adgang til de attraktioner, som kan være med til at fastholde og tiltrække nye borgere til landdi-
strikterne. I stedet er beboere, skoler, dagsinstitutioner m.v. henvist til at færdes langs de større veje,
fordi stier og markveje som ellers førte ud i landskabet er nedlagte.
I dag er reglerne sådan, at en lodsejer kan anmelde ønske om nedlægge en vej eller en sti til kommunal-
bestyrelsen. Hvis kommunen ikke reagere inden for 4 uger – kan stien eller markvejen nedlægges (§26a
i Naturbeskyttelsesloven). Det betyder, at for eksempel landsbybeboere i området, eller andre brugere
af stien eller vejen, ikke bliver hørt eller har mulighed for at ytre sig om nedlæggelsen. Den korte frist
betyder også, at det for travle kommuner kan være vanskelligt at få svaret i tide inden for de 4 uger.
Staten kan relativt let afhjælpe problemet ved at ændre reglen således, at lodsejer fremover skal søge
om tilladelse til nedlæggelsen. Det betyder, at kommunen skal tage aktivt stilling til sagen, og at nedlæg-
gelsen ikke kan ske før kommunen har godkendt den. Som en del af kommunens proces er det muligt at
inddrage lokale borgere og andre potentielle brugere af stien eller markvejen i en høring og få afklaret
om nedlæggelsen udgør et problem. DN foreslår derfor, at Naturbeskyttelseslovens §26 revideres af hen-
syn til et attraktivt liv på landet.
Med venlig hilsen
Nina Larsen Saarnak, Leder for lokale sager
31 19 32 38, nis@dn.dk