Henvendelse af 24/9-18 fra elevrådet på Den Danske Filmskole vedr. akkreditering af Den Danske Filmskole

Tilhører sager:

Aktører:


    Brev fra Eleverne på den Danske Filmskole 240918

    https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/240/1942893.pdf

    24. september 2018
    Kære Kulturminister og Kulturudvalg,
    Vi, eleverne på Den Danske Filmskole, føler os nødsaget til at skrive til Kulturministeriet
    vedrørende akkreditering af Den Danske Filmskole.
    Det er blevet udtalt fra rektoratet, at de er gået ind i den sidste ”lytte-runde” inden afsendelsen af
    ansøgning om akkreditering til Kulturministeriet. Vi elever har anmodet rektoratet om at få indsigt
    i den kommende ansøgning inden den bliver afsendt, for at få vished om, hvorvidt vores
    hovedbekymringer er blevet taget i betragtning. En sådan indsigt har rektoratet afvist. Vi kan som
    elever af den grund kun forholde os til det, vi har fået lov til at få indsigt i tidligere.
    Derfor ønsker vi, at der kommer mere gennemsigtighed vedrørende de ændringer Den Danske
    Filmskole står overfor, og hvordan ændringerne sikrer, at kvaliteten af undervisning, undervisere,
    hver enkel elev mm. bliver højnet frem for svækket.
    De nuværende elever ønsker inderligt at være behjælpelige med at finde de rette løsninger, der
    skal sikre, at de kommende elever får en af verdens bedste filmuddannelser på Den Danske
    Filmskole. For dermed at sikre at skolen kan bibeholde sin høje internationale status i uddannelsen
    af filmskabere.
    Vi håber meget på, at Kulturministeriet vil tage højde for, at de nuværende elever ikke bakker op
    om den kommende ansøgning vedrørende akkreditering af Den Danske Filmskole, på grund af
    manglende indsigt. Vi vil derfor opfordre til, at man fra Kulturministeriets ikke tager den endelig
    beslutning, før eleverne fra Den Danske Filmskole er blevet hørt.
    De bedste hilsner
    Den Danske Filmskoles Elevråd,
    Andreas Sandborg (Tonemester 1519), Mathias Schmidt (Tonemester 1721), David Bauer Løndrup (Fotograf
    1519), Philip Peng Rosenthal (Fotograf 1721), Mads Mengel (Fiktionsinstruktør 1519), Katrine Brocks
    (Fiktionsinstruktør 1519), Òskar Kristinn Vignisson (Fiktionsinstruktør 1721), Tone Ottilie (Fiktionsinstruktør
    1721), Mathias Bjerre (Animationsinstruktør 1620), Alexander Tange (Animationsinstruktør 1822), William
    Wivel (Dokumentarinstruktør 1519), Patricia Bbaale (Dokumentarinstruktør 1519), Camilla Arlien Søborg
    (Dokumentarinstruktør 1519), Søren Vestergaard Brydesen (Dokumentarinstruktør 1721), Nikoline
    Løgstrup (Klipper 1519), Martin Anthon Sørensen (Klipper 1721), Christian Bengston (Manuskriptforfatter
    1519), Clara Mendes (Manuskriptforfatter 1721), Emily Nicoline Quist (Producer 1519), Pernille Tornøe
    (Producer 1519), Anne Falkesgaard Hansen (Producer 1721)
    Kulturudvalget 2017-18
    KUU Alm.del Bilag 240
    Offentligt