L 39 - svar på spm. 9 om ministerens holdning til, at reglernes implementering ifølge Dansk Erhverv vil medføre et stort ressourcespild for den virksomhed der sælger varen, da den i mange tilfælde ikke vil have mulighed for at videresælge den brudte eller brugte vare, som den har taget retur, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spm. 9.DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L39/spm/9/svar/1090454/1302324.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
forbrugeraftaler (L 39), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 7. november 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan
E. Jørgensen (V).
Morten Bødskov
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 20. november 2013
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Christina Hjeresen
Sagsnr.: 2013-0037-0054
Dok.: 962131
Retsudvalget 2013-14
L 39 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)
fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til, at reglernes implementering
ifølge Dansk Erhverv vil medføre et stort ressourcespild for
den virksomhed der sælger varen, da den i mange tilfælde ikke
vil have mulighed for at videresælge den brudte eller brugte
vare, som den har taget retur?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 6.4.10.2 i betænkning nr. 1540 om gennemførelse
af forbrugerrettighedsdirektivet og pkt. 4.11.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er udgangspunktet i overensstemmelse med præambelbe-
tragtning nr. 47, at forbrugeren må håndtere varen på en måde, som ved-
kommende i almindelighed ville have fået lov til i en fysisk forretning.
Efter direktivet er der en forpligtelse for den erhvervsdrivende til at tåle, at
forbrugeren kan returnere varer, som har været håndteret ud over, hvad der
har været nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber mv. Efter di-
rektivets artikel 14, stk. 2, 1. pkt., hæfter forbrugeren dog i den situation
for en eventuel værdiforringelse, som håndteringen har medført. Forbruge-
ren vil derfor alene have krav på at få købesummen, fratrukket værdifor-
ringelsen, retur. Hvis varen er blevet håndteret af forbrugeren på en sådan
måde, at den ikke længere har nogen værdi, vil forbrugeren således ikke
have krav på at få købesummen retur. Ved vurderingen af, om varens vær-
di er forringet, skal der tages udgangspunkt i varens handelsmæssige vær-
di.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrø-
rende lovforslaget.