L 39 - svar på spm. 7 om, hvordan man har påtænkt, at gennemføre de pågældende EU-regler i national lovgivning i Danmarks nabolande, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
forbrugeraftaler (L 39), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 7. november 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan
E. Jørgensen (V).
Morten Bødskov
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 20. november 2013
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Christina Hjeresen
Sagsnr.: 2013-0037-0054
Dok.: 962059
Retsudvalget 2013-14
L 39 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)
fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man har påtænkt at gen-
nemføre de pågældende EU-regler i national lovgivning i
Danmarks nabolande heriblandt Norge, Sverige og Tyskland?”
Svar:
1. Justitsministeriet har i forlængelse af spørgsmål nr. 2-6 og 8-11 forstået
spørgsmålet sådan, at der med ”de pågældende regler” henvises til reglerne
i direktivet om værdiansættelsen af den returnerede genstand og om defini-
tionen af bestillingskøb.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland.
2. Det norske børne-, ligestillings-, og inkluderingsdepartement har oplyst,
at man endnu ikke har fremsat forslag til lovgivning om implementering af
forbrugerrettighedsdirektivet. Et lovforslag herom forventes fremsat primo
2014, således at lovgivningen kan træde i kraft den 13. juni 2014.
Det norske børne-, ligestillings-, og inkluderingsdepartement har oplyst, at
man den 4. juli 2013 sendte et høringsnotat vedrørende implementering af
forbrugerrettighedsdirektivet i høring. I det medfølgende lovudkast lægges
der efter det oplyste op til, at de nævnte bestemmelser gennemføres stort
set ordret i forslaget til en ny lov om fortrydelsesret.
3. Det svenske justitsministerium har oplyst, at direktivets artikel 14, stk.
2, i Sverige foreslås gennemført ved en bestemmelse i kapitel 2, § 15, stk.
2, i forslag til ”lag om distansavtal och avtal utanför affärslokaler” med
følgende ordlyd:
”15 § Om konsumenten utövar sin ångerrätt, ska konsumenten
ersätta näringsidkaren för
…
2. en varas värdeminskning i den mån den beror på att konsumenten
hanterat varan i större omfattning än som varit nödvändigt för att
fastställa dess egenskaper eller funktion, under förutsättning att
näringsidkaren har gett konsumenten information enligt 2 § första
stycket 9 på det sätt som anges i 3 § eller 5 § första stycket,
…”
Af lovbemærkningerne til det svenske lovforslag fremgår det, at:
3
”I vilken utsträckning det är nödvändigt att hantera en vara för att
fastställa dess egenskaper eller funktion får bedömas utifrån vilken
typ av vara det är fråga om. Det kan till exempel vara fråga om
värdeminskning till följd av att kläder fläckats eller skadats när de
hanterats.”
Direktivets artikel 16, litra c, foreslås i Sverige gennemført ved en be-
stemmelse i 2 kap. 11 §, i forslag til ”lag om distansavtal och avtal utanför
affärslokaler” med følgende ordlyd:
”Ångerrätt gäller inte för avtal som
….
3. avser en vara som har tillverkats enligt konsumentens anvisningar
eller som annars har fått en tydlig personlig prägel,
…..”
Af lovbemærkningerne til det svenske lovforslag fremgår det, at
rækkevidden af undtagelsen fra fortrydelsesretten vedrørende
bestillingskøb i hovedtræk svarer til den hidtil gældende bestemmelse i
den svenske lovs 2 kap. 5 §. Om den gældende 2 kap. 5 §, fremgår det af
lovkommentaren, at:
”Särregeln gäller distansavtal om en vara som skall tillverkas eller
väsentligt ändras efter konsumentens särskilda önskemål. Det skall
alltså vara fråga om en vara som näringsidkaren normalt inte har i
sitt sortiment. [...] Regeln gäller dessutom avtal om en vara som
annars har fått en tydlig personlig prägel. Exempel på sådana varor
är adressetiketter med konsumentens namn och adress eller t-shirts
med personliga tryck.”
4. Det tyske justitsministerium har oplyst, at direktivets artikel 14, stk. 2, i
Tyskland foreslås gennemført ved en ny bestemmelse i § 357, stk. 7, i den
tyske civillov (Bürgerliches Gesetzbuch) med følgende ordlyd:
“(7) Der Verbraucher hat Wertersatz für einen Wertverlust der Ware
zu leisten, wenn
1. der Wertverlust auf einen Umgang mit den Waren zurückzuführen
ist, der zur Prüfung der Beschaffenheit, der Eigenschaften und der
Funktionsweise der Waren nicht notwendig war, und
2. der Unternehmer den Verbraucher nach Artikel 246a § 1 Absatz 2
Satz 1 Nummer 1 des Einführungsgesetzes zum Bürgerlichen Ge-
setzbuche über sein Widerrufsrecht unterrichtet hat.”
Efter det oplyste er der tale om en stort set ordret implementering af artikel
14, stk. 2.
4
Af lovbemærkningerne til det tyske lovforslag fremgår det, at forbrugeren
som udgangspunkt har ret til at håndtere varen på samme måde som i en
butik. Det fremgår endvidere, at det kan afhænge af varens art, hvad der
må anses for at være nødvendig/sædvanlig håndtering af varen for at
fastslå dens art og egenskaber. Det fremgår endvidere, at værdiforringelsen
i visse tilfælde vil kunne være fuldstændig.
Direktivets artikel 16, litra c, foreslås i Tyskland gennemført ved en ny be-
stemmelse i § 312g, stk. 2, nr. 1, i den tyske civillov (Bürgerliches
Gesetzbuch) med følgende ordlyd:
”(2) Das Widerrufsrecht besteht, soweit die Parteien nichts anderes
vereinbart haben, nicht bei folgenden Verträgen:
1. Verträge zur Lieferung von Waren, die nicht vorgefertigt sind und
für deren Herstellung eine individuelle Auswahl oder Bestimmung
durch den Verbraucher maßgeblich ist oder die eindeutig auf die
persönlichen Bedürfnisse des Verbrauchers zugeschnitten sind,”
Af lovbemærkningerne til det tyske lovforslag fremgår det, at
bestillingskøb i forhold til bestemmelsen skal forstås som defineret i
direktivets artikel 2, stk. 4, og at der således skal være tale om ikke-
præfabrikerede varer, der laves på baggrund af et individuelt valg fra
forbrugerens side. Som et eksempel nævnes gardiner syet efter mål.