URU alm. del - svar på spørgsmål 281, om det er muligt for politiet at foretage konkrete emnesøgninger i politiets registre over anmeldelser, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 281)
Aktører:
Besvarelse.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/281/svar/1512342/1942047.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del), som Folketin- gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. august 2018. Søren Pape Poulsen / Lene Steen Folketinget Udenrigsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 24. september 2018 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Cecilie Thornvig Ander- sen Sagsnr.: 2018-0032/21-0036 Dok.: 842015 Udenrigsudvalget 2017-18 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 281 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 281 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg: ”Vil ministeren oplyse, om det er muligt for politiet at foretage konkrete emnesøgninger i politiets registre over anmeldelser? Hvis ikke, vil ministeren så tage initiativ til, at en sådan søgning bliver mulig, således at man kan danne sig et overblik over an- tallet af anmeldelser om f.eks. (mord)trusler relateret til menne- skers holdning til Tyrkiet og Tyrkiets præsident Erdogan?” Svar: 1. Som jeg tidligere har givet udtryk for, tager både jeg og politiet politisk og religiøst motiveret kriminalitet meget alvorligt. Ingen i Danmark skal føle utryghed, fordi de har givet deres meninger offentligt til kende. 2. Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan oplyse, at anmeldelser registreres i POLSAS, der er dansk politis journaliserings- og sagsstyringssystem. POLSAS anvendes også til at skabe data til politiets offentlige kriminalitetsstatistikker. Det er muligt fra POLSAS at trække oplysninger om antallet af sager vedrørende trusler generelt, men det er ikke muligt direkte at trække data af mere detaljeret karakter, som eksempelvis beskrivelser af de impliceredes hold- ning til Tyrkiet og Tyrkiets præsident. Det skyldes systemets op- bygning med få søgbare tekstfelter, der er indrettet for at sikre en smidig, hurtig og korrekt sagsoprettelse. Der er aktuelt ikke planer om at ændre grundlæggende på POLSAS’ primære funktion som journaliserings- og sagssty- ringssystem. Rigspolitiet kan samtidig oplyse, at politiets efterforskere og analytikere i politiets nye analyse- og søgeværktøjer (POL-Intel og Finder) har mulighed for at fremsøge og sammenstille også detaljerede oplysninger i politiets forskellige systemer med hen- blik på nærmere analyser. Det er dog ikke muligt direkte at trække statistik baseret på disse oplysninger.”