Færgesekretariatets Nyhedsbrev september 2018

FÆRGESEKRETARIATETS
NYHEDSBREV
SEPTEMBER 2018
Det har været en god sommersæson for de
danske ø-færger med fremgang i passagertal-
lene – faktisk alle steder.
Der er ingen tvivl om, at den store fokus på
øerne som en rolig pause i et aktivt liv og et
godt autentisk turistmål har medvirket til frem-
gangen. Men også de billigere billetter under
Landevejsprincippet før og efter højsæsonen
samt det ekstraordinært gode vejr har gjort sit.
Nu må vi så ikke forledes til at tro, at vi blot
kan læne os tilbage og nyde successen. Vi har
fortsat kapacitet til mere, og vi kan nok ikke
håbe på lige så godt ferievejr hvert eneste år.
Derfor skal vi fortsætte arbejdet med at for-
bedre Landevejsprincippet og få alle vore kom-
muner og øer med på den positive udvikling.
Økonomi-og Indenrigsministeriet har netop
lagt sidste hånd på den første evaluering af
ordningen. Den viser klart, at Landevejsprincip-
pet (og Godstakstrefusionen) virker rigtig godt.
Samtidig fremgår det også, at enkelte af de
mindre øer og færger fortsat er i vadestedet
og ikke rigtig er kommet med på successen. I
evalueringen lægges op til mindre justeringer
med en omfordeling af midlerne. Fra Færge-
sekretariatet foreslår vi en anden løsning: at
der lægges et par ekstra millioner eller tre i
Landevejsprincippet, det vil løse problemerne
for den håndfuld kommuner, der ikke er kom-
met med i successen.
Et andet vigtigt rammevilkår er forslaget om
en såkaldt afløserfærge, der kan sikre forsy-
ningerne til øerne under reparationsophold og
driftsforstyrrelser.
Dette projekt har i flere år været Regerin-
gens erklærede mål for at assistere øsamfun-
dene, men også på sigt for at skabe stordrifts-
fordele og forbedret økonomi og miljødrift i
den mindre, indenlandske færgesektor.
Regeringen har bekræftet, at opstartsga-
rantien bliver en del af finansloven, så nu går
vi mere konkret i gang med projektet.
Det sidste punkt, jeg vil nævne, er regel-
sanering, som nu får ny dynamik. Det indgår
ligeledes i Regeringens overordnede ambitio-
ner, og vi har på vort niveau netop indledt et
intensiveret samarbejde med Søfartsstyrelsen
med henblik på at modernisere og effektivisere
mange af de regler, som tager sit udspring i
international lovgivning, men som ofte kan
tilpasses og forenkles, når vi taler den mindre,
indenlandske, kommunale færgefart til de små
øer. õ
Afløserfærge
Med venlig hilsen
Michel van der Linden
Formand for Færgesekretariatets
Styregruppe
FORMAND FOR FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE, MICHEL VAN DER LINDEN:
Regeringen har forankret opgaven om at ud-
vikle en afløser/standardfærge til den kommu-
nale indenrigs færgefart til og fra de mindre
danske øer hos Færgesekretariatet. Erhvervs-
ministeriet samt Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet har – i fortsættelse af den Blå Vækstplan
– kunnet bekræfte Regeringens prioritering af
opgaven, også i forbindelse med finansloven.
Dermed vil Færgesekretariatet nu kunne gå
mere endeligt og formelt til opgaven. Ideen
om en afløser/standardfærge har i øvrigt
helt fra starten også fået god tilslutning
bredt i Folketinget.
forbedrede
rammevilkår
REGERINGEN HAR NU BEKRÆFTET, AT OPSTARTSGARANTIEN TIL AFLØSERFÆRGEN
BLIVER EN DEL AF FINANSLOVEN, SÅ NU GÅR VI MERE KONKRET I GANG MED
PROJEKTET.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 124
Offentligt
Ordningen har allerede været en stor succes med god fremgang i pas-
sagertallene på færgerne og dermed i antallet af besøgende på øerne.
Desværre har vi så en håndfuld kommuner, som i varierende grad og af
forskellige årsager ikke rigtig er kommet med her i den indledende fase.
Det er glædeligvis den politiske ambition i løbet af de kommende år
at føre et fuldt og helt Landevejsprincip igennem. Det kan opgøres på
mange måder, men vi vurderer, at man har nået ca. 2/3 af målet, idet
vi på et tidspunkt håber også at få højsæsonen med under ordningen.
EVALUERING
Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop færdiggjort en første eva-
luering af ordningen. Med en række opdaterede tal og beregninger
kommer man frem til, at godt 5 millioner DKK af tilskuddet kan omdeles
til fordel for bl.a. de kommuner, som ikke rigtig er kommet med endnu.
Af de i alt 21 omfattede kommuner skal omkring halvdelen ifølge
denne evaluering have mere; medens den anden halvdel så får tilsva-
rende mindre.
Det fremgår indirekte af rapporten, at man næppe bør foreslå en
fuld omfordeling, da der selvsagt også er stordriftsfordele ved betydelige
stigninger i passagertallene. Det overvejes på den baggrund tilsynela-
dende at lave nogle mindre justeringer.
Umiddelbart kan man sige, at den første løsning (fuld omfordeling)
sikkert ikke vil blive lige vel modtaget alle steder. Mens den anden løs-
ning (mindre justeringer) næppe vil kunne mærkes af mange.
3,5 MIO.
Den skævvridning, som er opstået for visse øer og overfarter, kan skyl-
des mange ting; manglende datagrundlag, den hidtidige prispolitik og
overfartens karakter. Men en omfordeling af eksisterende midler, som
måske vil gøre nogen glade og andre mindre tilfredse, løser ikke rigtig
problemet.
Hvis man nu i stedet afsatte blot lidt flere finanslovsmidler til de kom-
muner, som hidtil ikke rigtig er kommet med, og sammenholder med
de nye beregninger, så har kommuner med småøer her alene et ekstra
“behov” på ca. 3,5 millioner for, at de kan komme med og kan blive en
del af successen allerede nu.
Hvis de kommuner, som i henhold til de nye beregninger har en
manko, kunne få denne dækket med nævnte beskedne beløb og uden
at modregne hos de andre, ville successen omkring Landevejsprincippet
hurtigt komme alle til gode.
Disse ekstramidler kan eventuelt også blot ses som en “opstarts-
hjælp” nu og her, hvor der er fokus på ø-turismen. Når det fulde Lan-
devejsprincip til sin tid er gennemført, er alle jo kommet helt og lige
med. õ
evaluering
af landevejs-
princippet
STATUS:
• Vi har udviklet et forslag til et modulært, mil-
jørigtigt færgeprojekt med egne skibsingeni-
ører og Odense Maritime Technology, OMT.
To danske værfter er i færd med at byde på
opgaven, og vi regner med, at Svendborg
Færgefart vil stå for den daglige operation.
• En investorkreds bl.a. med maritime under-
leverandører vil eje skibet, og Færgesekreta-
riatet vil via en erhvervsdrivende fond og en
opstartsgaranti fra den kommende finanslov
i ryggen kunne udleje færgen til kommuner
og andre, som har behov for tonnage ek-
sempelvis ved dokophold eller driftsforstyr-
relser, men også hvis der er behov for ekstra
kapacitet.
• Endvidere forventes det, at der kan indgås
en række kontrakter med forskningsinstitu-
tioner og maritime underleverandører, som
ønsker at teste og afprøve nyt udstyr, auto-
nom drift osv.
• Det forventes, at færgen vil kunne være ope-
rationel i løbet af 2020.
I den kommende tid vil Færgesekretariatet,
efterhånden som budgetforslag mv. falder på
plads, komme rundt til de interesserede med-
lemskommuner og andre potentielle brugere
af afløserfærgen. õ
LANDEVEJSPRINCIPPET FORDELER P.T. CA. 75 MILLIONER DKK
ÅRLIGT TIL Ø-KOMMUNERNE (EKSKL. BORNHOLM) SAMT TIL DE
KOMMUNER, SOM HAR SMÅØER I BAGHAVEN.
FORSLAG: Færgesekretariatet
foreslår, at man i første om-
gang og i forbindelse med
de igangværende finanslovs-
forhandlinger ser på, om ikke
blot et par enkelte millioner
eller tre ekstra kunne assistere
den håndfuld kommuner, som
ikke rigtig har kunnet tilbyde
deres små øer at være en del
af successen.
Læs Evalueringsrapporten
Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse
af færgetakster for godstransport
og personbefordring
August 2018
Afløserfærge
”Med evalueringen har vi fået et
godt grundlag for at drøfte, om
der er behov for at foretage nogle
justeringer. Mit udgangspunkt er,
at vi skal være varsomme med at
lave meget store ændringer.”
- Økonomi- og indenrigsminister
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Det, der bliver søsat
- kommer i mål
Det er spændende, jeg glæder mig til at
komme i gang, siger overfartsleder Max Møller
Christensen, Lolland Færgefart, der blev valgt
til medlem af Færgesekretariatets Styregruppe
i maj.
- Jeg er interesseret i alle de sager, som
Færgesekretariatet har gang i, og det er ekstra
interessant, fordi det, der bliver søsat, også
kommer i mål. Det er til gode for alle småfær-
ger i Danmark, alt fra fælles indkøb, service,
uddannelser, batterier – til projektet med aflø-
serfærgen og fair fordeling af Landevejsprincip
og meget mere.
Max Møller Christensen peger på, at der er
god synergi i, at han arbejder med mange af
projekterne ”hjemme på Lolland” – og så kan
være med på overordnet plan i Styregruppen:
- Lollands Færgefart er med i det nye forsk-
ningsprojekt om energioptimering. Der er alle-
rede målerudstyr på Femøfærgen, og vi er ved
at se på, om ballastvand og bunkerbeholdning
kan reduceres – og hvad det vil betyde for
bunkerforbruget.
- Den største CO2-besparelse ligger i at for-
øge overfartstiden med fem minutter. Det vil
give 25-30 % besparelse i brændstofforbruget
på vores tre færger og tilsvarende mindre CO2-
belastning.
Længere overfartstid er ikke populært hos
øboerne, men en grønnere færgefart kan vi
ikke komme uden om, lyder det fra Max Møl-
ler Christensen:
- Herudover er vi i gang med at udvikle
vores service blandt andet med et drive-in bil-
lethus og udflytning af administrationen fra
Nakskov til Kragenæs, så vi kommer tættere
på kunder og medarbejdere. õ
NYT STYREGRUPPEMEDLEM:
nyt forsikrings-tjek
I det sidste år har alle færgeselskaber i Færgesekretariatet haft mulighed
for et servicetjek af færgernes kasko- og P&I forsikringer. Erfaringen er,
at der for de fleste er en relativ stor tocifret procentbesparelse, hertil
kommer lavere selvrisiko og bedre forsikringsbetingelser. Dog er der
kommuner, der på grund af kontraktlige bindinger etc. ikke har kunnet
benytte ordningen, som er et medlemstilbud for Færgesekretariatets
medlemmer.
- Forsikringerne er normalt tegnet for et år. Nu tager jeg en ny runde
ud til færgeselskaberne for at høre, hvordan det er gået, og om der er
noget, der bør justeres, siger Michael Weber, der som mæglerchef hos
marinemægleren EDGE er ansvarlig for samarbejdet med færgeselska-
berne:
- Jeg arbejder videre med at gøre forsikringerne endnu mere at-
traktive med hensyn til dækning, præmier og selvrisici. På baggrund af,
hvordan året er gået i det enkelte færgeselskab, går jeg tilbage til for-
sikringsmarkedet og forhandler på ny. Der er nu endnu flere forsikrings-
selskaber, der byder sig til på færgeområdet, og det er mit job at finde
den bedste løsning til de enkelte færgeselskaber – samtidig med, at jeg
er garant for både dækning, service og skadehjælp, hvis uheldet er ude.
- Det er den proces, der kører nu. Jeg er på vej rundt – og jeg håber,
at de færgeselskaber, der ikke har haft mulighed for at komme med før,
også vil vise interesse for tilbuddet, siger Michael Weber. õ
Et forsikringstjek indebærer, at policens dækninger, betin-
gelser, præmier, forsikringssummer og selvrisiko bliver kigget
grundigt efter, og erfaringen er, at der ofte er en del, der kan
optimeres, så kommunens reelle risikoforhold er korrekt og
bedst muligt afdækket. Der er lidt særlige forhold, der gør
sig gældende i forhold til søfart, derfor kan tjek være ekstra
godt/vigtigt. õ
NU ER DET TID TIL SERVICEEFTERSYN AF FORSIKRINGERNE.
MICHAEL WEBER FRA EDGE STARTER NU ANDEN RUNDE TIL
FÆRGESELSKABERNE FOR AT TJEKKE, OM FORSIKRINGERNE
KAN BLIVE (ENDNU) BEDRE.
FÆRGEPORTRÆTTER:
regel-sanering
Der er allerede identificeret flere områder, hvor
en mere national tilgang og regulering til de
små indenrigsfærger vil kunne lede til regel-
sanering.
Forslagene fra den Blå Vækstplan vedrø-
rende en afløserfærge, ny færgeuddannelse
og teknologiske udviklingsprojekter i de kom-
munale færger kommer selvsagt i fokus i denne
sammenhæng.
Blandt andre emner, som der muligvis
kunne ses på i nærmere detaljer er:
• mulighederne for mere fleksible synsinterval-
ler,
• bredere fartstilladelser,
• lempelse af sommer/vintertal-restriktio-
nerne,
• kravene til fysisk opbevaring af brodoku-
menter/bøger,
• områder til autonomisejladsforsøg,
• kravene til røgdykkerøvelser,
• godkendelsesprocedurer til batteri-installa-
tion etc.
Der kan sikkert findes mange andre områder,
hvor der kan foretages regelsanering, uden det
går ud over driften eller sikkerheden.
Mere proceduremæssigt vil vi nu sikre en
fast møderække med de ansvarlige sektorle-
dere i Søfartsstyrelsen, foruden et årligt møde
med Styrelsens ledelse.
SAMLER FORSLAG
Vi vil i den sammenhæng mere formelt samle
forslag til gode forenklingsforslag ind hos med-
lemmerne samt udpege et mindre team, som
kan sikre den faglige ekspertise under møde-
runderne med myndighederne.
I forbindelse med dette arbejde er det også
vigtigt, at vi selv er villige til at begrænse os til
de forhold, som der er sandsynlighed for, at vi
kan få forbedret.
Vi vil – sammen i Færgesekretariatet – søge
at stå på mål for, at vi så heller ikke presser
unødigt på for forslag med videre, som ikke
med rimelighed kan forventes regelforenklet
eller løst. õ
I forbindelse med Regeringens overordnede regelsaneringsarbejde har formanden
og sekretariatet netop haft en drøftelse om mulighederne på det maritime område
med Søfartsstyrelsens ledelse.
Et forskerhold er i gang med at skaffe
hardcore data, der skal være grundlaget
for at udvikle tiltag, som kan reducere
CO2-udslip fra ø-færgerne.
Færgefolk møder forskere
Startskuddet har lydt for et forskningsprojekt,
der efter planen skal munde ud i en række
anbefalinger til tiltag, ændringer og metoder,
som giver mest mulig effekt på energiforbru-
get på ø-færgerne. Herudover skal der udvikles
et værktøj, der kan give navigatørerne direkte
beslutningsstøtte i forhold til at sejle på den
mest optimale måde.
- Alt, hvad vi gør, gør vi i samarbejde med
folkene på færgerne. De kommer til at være
med igennem hele processen – og skal fx hele
tiden godkende, at de data, vi indsamler, er
korrekte, og at de planer, vi har, er realistiske –
ligesom vi forsøger at ”forstyrre” besætninger-
nes arbejde mindst muligt, lyder det fra lektor
Niels Rytter, der arbejder på Aalborg Universitet
og er leder af projektets danske del.
HARDCORE FACTS
Første step har været at indsamle data om tre
udvalgte ø-færger: Sejerøfærgen, Femøfærgen
og Orøfærgen. Der er muligvis plads til et par
ekstra færger i projektet.
Når det er afklaret, hvilke data der umid-
delbart er tilgængelige, starter indsamlingen
af resten af de nødvendige data. Denne del af
processen skal efter planen være færdig til jul.
BESLUTNINGS-VÆRKTØJ
Forskernes endelige mål er at udvikle et værk-
tøj, som direkte og intuitivt kan bruges til be-
slutningsstøtte for vagthavende navigatør i
styrehuset.
Marie Lützen, docent på SDU/SIMAC: - Vo-
res mål er at udvikle en digital ”boks”, der kan
indsamle og behandle alle de forskellige data
og sætte dem sammen til et billede af, hvordan
færgen sejler lige nu. Er det energieffektivt – el-
ler kunne der være en anden fart/rute/omdrej-
ninger osv., der under de givne sejladsforhold
ville være mere energieffektiv?
Samtidig skal navigatøren
kunne ”spørge”, hvad en plan-
Færgesekretariatet ved Lars Wolfgang Hansen fra Orøoverfarten og Hans Søby fra Skarø- Drejøover-
farten samt sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fik fremlagt planerne for den del af ECOPRODIGI, der
vedrører ø-færgerne ved et møde i Svanninge Bakker.
+
• Medlemsbladet Ø-FÆRGERNE
udkommer i maj og november.
• På faergesekr.dk findes hørings-
svar, bekendtgørelser, serviceaftaler,
nyheder og aktuelt materiale.
• Find også Færgesekretariatet på
LinkedIn.
• Formandens (elektroniske) Nyheds-
brev: Udsendes 3-4 gange årligt og
efter behov.
Færgesekretariatets Styregruppe:
• Direktør Michel van der Linden,
Kalundborg Kommune (formand),
• Direktør Torben Præstegaard Jør-
gensen, Svendborg Kommune,
• Vej- og ejendomschef Kim T. Jensen,
Norddjurs Kommune,
• Overfartsleder Max Møller
Christensen, Lolland Kommune,
• Overfartsleder Søren Adsersen,
Struer Kommune,
• Centerchef Flemming Kortsen,
Slagelse Kommune.
Hvis I har spørgsmål eller forslag til op-
gaver, som Færgesekretariatet kan tage
sig af, er I velkomne til at kontakte os:
Styregruppens formand,
Michel van der Linden:
michel.linden@kalundborg.dk
40 16 32 29
Sekretariatsleder, Jan Fritz Hansen:
jfh@faergesekr.dk
29 16 22 07
Sekretær Lotte Clausen Rhodes:
lotte@aeroe-ferry.dk
63 52 40 03
Færgesekretariatets formål er at
fremme et løbende kommunalt samar-
bejde om drift, optimering og værdi-
skabelse på færgeområdet for at sikre
fortsat udvikling i det danske ørige.
KOMMUNIKATION FRA FÆRGESEKRETARIATET
- Vi er klar til at tilbyde et simulatorkursus i
eco-sejlads til ø-færgernes navigatører som
alternativ og supplement til det kursus, der
bliver udbudt på Vaxholm i Stockholm, siger
Jeppe Carstensen, rektor på Marstal Naviga-
tionsskole. Han fastslår, at Marstals tilbud
er prismæssigt konkurrencedygtigt med det
svenske kursus:
- Desuden er der en geografisk fordel for
en del af overfarterne.
En række af Færgesekretariatets naviga-
tører har deltaget i et prøvekursus på skolen,
og deres vurdering er positiv: Simulatoren på
Marstal Navigationsskole rummer mulighe-
derne for at afvikle kurserne.
Det er aftalt, at Marstal Navigationsskole
udbytter en eksisterende skibsmodel med en
dobbeltender – der er mere aktuel for fær-
genavigatørerne – og evt. udbytter til endnu
egnet færgemodel. Desuden ser skolen på
mulighederne for at installere azimut-hånd-
tagene mere anvendeligt end sådan, som de
p.t. er monteret.
- Men forbedringerne hænger naturlig-
vis sammen med, at der er tilmeldinger til
kurserne, understreger Jeppe Carstensen. õ
lagt ændring af sejladsen vil betyde mht. ankomsttids-
punkt og energiforbrug.
BATTERIER ELLER AKSELGENERATOR
Som en del af projektet forventer forskerne også at kunne
give nogle anbefalinger til, hvilke større tiltag der – ud
fra videnskabelige facts – kan betale sig at gennemføre
på færgerne: akselgenerator, udskiftning af hjælpemotor
med batteripakke og fuld batteridrift – ny færge eller om-
bygge den gamle. õ
Seniorforskere og studerende fra Aalborg Universitet og SIMAC/
SDU står for den danske del af forskningsprojektet, der er støttet
af EU igennem programmet ECOPRODIGI.
Færgesekretariatet har fået tildelt knap en halv million kr. til at
støtte mindre udviklingsprojekter, og midlerne udmønter sig i
dette projekt, som Danske Maritime også er med i.
Årsmøde 2019:
9.-10. maj 2019
fra kl. 12 til kl. 12
på Lolland.
Først sejlads og
besøg på Fejø,
herefter delege-
retmøde i Maribo.
Nærmere program
følger.
i kalenderen:
simulatorkurser
i marstal