Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"

Optag 2018: Antal
uddannelsespladser på de
videregående uddannelser
ANALYSE:
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 123
Offentligt
2
Danmark på Vippen, august 2018
For vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark
Degnemosen 1
8740 Brædstrup
www.danmarkpaavippen.dk
Titel: Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser
Kontakt:
Martin Ø. Carstensen
Kommunikationschef
Tlf.: +45 23 71 00 43
E-mail: martin@danmarkpaavippen.dk
Udgiver: Landsforeningen Danmark på Vippen, 2018
Forfatter: Martin Ø. Carstensen
Forside: Alsion. Erhvervsakademi SydVest Sønderborg
Danmark på Vippen er en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige
vilkår i hele Danmark. Vi ønsker en debat om Danmarks fremtid baseret på fakta. Derfor er vores
fornemste opgave at analysere, dokumentere og formidle viden om, hvordan vi skaber balance i Danmark
– til gavn for hele landet.
3
1. Sammenfatning
• 81 pct. af uddannelsespladserne med optag i 2018 på de videregående uddannelser er
placeret i hovedstadsområdet1, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en stigning på et
procentpoint siden 2017. Den geografisk skæve fordeling af uddannelsespladser er altså
blevet endnu mere markant fra 2017 til 2018.
• Fordelingen af uddannelsespladser på de enkelte uddannelsesinstitutioner lyder således i
de fire store byområders favør: Universiteter - 95 pct., erhvervsakademier - 70 pct.,
professionshøjskoler - 65 pct. og øvrige uddannelser - 60 pct.
• De syv kommuner med flest uddannelsespladser, København, Aarhus, Odense, Aalborg,
Frederiksberg, Roskilde og Lyngby-Taarbæk, er også de kommuner, der har flest
uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere – med Lyngby-Taarbæk Kommune som klart
nummer et med hele 52 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
• 86 af Danmarks i alt 98 kommuner har ingen eller højest 10 uddannelsespladser pr. 1000
indbyggere.
• Positivt er det dog, at Holbæk Kommune i 2018 har fået en sygeplejerskeuddannelse, mens
kommuner som Lemvig, Skive, Bornholm og Randers har oplevet en fremgang i antallet af
uddannelsespladser fra 2017 til 2018.
1.2. Anbefaling
Regionale uddannelser sikrer forsyningen til det lokale/regionale arbejdsmarked, fordi langt
størstedelen af de færdiguddannede bliver boende i det område, de studerer i, efter endt
uddannelse2. På den baggrund er det helt nødvendigt med en større spredning af de
videregående uddannelser, end den vi ser i dag, hvor 81 pct. af uddannelserne ligger i og
omkring de fire store byer. Centraliseringen af uddannelserne i Danmark betyder, at vi først og
fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byer. Det er i dag og ikke
mindst på sigt til stor skade for dansk økonomi, da størstedelen af Danmarks
eksportvirksomheder, som skriger på arbejdskraft, er placeret andre steder i landet end i de fire
store byområder. Samtidig skader det mulighederne for lokal bosætning og udvikling, hvis ikke
man kan tiltrække de nødvendige lærere, sygeplejerske, læger, pædagoger osv. En vigtig
1 ’Hovedstadso rådet’ er etegnelsen for de 34 hovedstadskommuner, som selv betegner sig som sådanne i sammenslutningen
’Stop Forskels eha dli ge ’ - herunder hele Region Hovedstaden (minus Bornholm), Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns
kommuner.
2
http://www.regioner.dk/media/8084/dimittenders-bosaetning-efter-endt-uddannelse_analyse.pdf
4
forudsætning for at sikre vækst og udvikling i hele Danmark, for at sikre et Danmark i geografisk
balance er flere uddannelser uden for de fire store byområder.
Derfor anbefaler Danmark på Vippen på baggrund af analysens konklusioner, at Folketingets
partier målrettet arbejder på at placere mindst 50 pct. af uddannelserne på
erhvervsakademierne og professionshøjskolerne samt mindst 10 pct. af
universitetsuddannelserne uden for de fire store byområder. Samtidig foreslår Danmark på
Vippen, at man i højere grad tager udgangspunkt i det regionale perspektiv, når man ser på
udbuddet af uddannelser. Derfor er det nødvendigt løbende at kortlægge det aktuelle og
fremtidige behov for, hvilke typer af uddannelser/arbejdsmarkedsprofiler der er behov for i de
enkelte områder af Danmark.
Danmark på Vippen anerkender fuldt ud den politiske vilje, som stort set alle partier på
Christiansborg har i forhold til at sikre flere uddannelsespladser uden for de fire store byområder.
Desværre viser denne analyses konklusioner også, at vilje er en ting, noget andet er den
automatiske og underliggende centralisering, som finder sted på området. Derfor er der et stort
behov for en klar politisk strategi, der over en årrække skal sikre en langt bedre geografisk
fordeling af uddannelserne i Danmark – til gavn for hele landet.
5
2. Geografisk fordeling af uddannelsespladser
På baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmeldings ’Hovedtal’ har Danmark på Vippen lavet en
opgørelse over den geografiske fordeling af uddannelsespladser på de videregående
uddannelser i 2018. De videregående uddannelser består primært af universitets-, professions- og
erhvervsakademiuddannelser, men også enkelte øvrige uddannelser, herunder kunstneriske og
maritime uddannelsesinstitutioner.
Danmark på Vippen opgjorde også den geografiske fordeling af uddannelsespladser på de
videregående uddannelser i 2016 og 2017. Du kan finde de to analyser via linket herunder. I
analysen fra 2016 kan du også blive klogere på, hvorfor der er et stort behov for flere uddannelser
uden for de fire store universitetsbyer.
http://danmarkpaavippen.dk/udgivelser/.
Foto: Ingeniørstuderende på VIA University College i Horsens.
6
2.1. Fordelt på kommuner
Der blev i 2018 optaget i alt 64.943 studerende på en videregående uddannelse i Danmark fordelt
på 40 af landets 98 kommuner3. Med 15.567 uddannelsespladser har Københavns Kommune klart
flest efterfulgt af Aarhus, Odense og Aalborg kommuner.
Figur 1: Antal studerende optaget på en videregående uddannelse 2018 fordelt på
kommuner
3 Regeri ge har valgt at oprette ti ye udda elsesstatio er so e del af pla e ’Bedre Bala e II’ ed opstart i 8. De ti ye
udda elsesstatio er er i KOTs ’Hovedtal’ registreret efter, hvor uddannelsen er baseret. Det vil eksempelvis sige, at den nye
arkedsføri gsøko o udda else i Skjer i KOTs ’Hovedtal’ er registreret hos EA MidtVest i Her i g. Derfor fre går Ri gkø i g-
Skjern Kommune altså heller ikke på oversigten over, hvilke kommuner der har en videregående uddannelse jf. figur 1. Blev
udda elsesstatio er e registreret i KOTs ’Hovedtal’ vil følge de ko u er have e videregåe de udda else: Ri gkø i g-Skjern,
Hedensted og Helsingør. I bilag 2 kan du se en komplet oversigt over de ti nye uddannelsesstationer, og hvor de er placeret
geografisk.
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Kommune Optaget i 2018 Kommune Optaget i 2018
København 15.567 Silkeborg 367
Aarhus 12.054 Sønderborg 357
Odense 7.030 Hjørring 336
Aalborg 6.713 Guldborgsund 335
Frederiksberg 3.691 Haderslev 327
Roskilde 3.346 Køge 227
Lyngby-Taarbæk 2.881 Vordingborg 214
Esbjerg 1.562 Mariagerfjord 148
Slagelse 1.036 Bornholm 140
Kolding 1.006 Sorø 128
Horsens 931 Skive 123
Herning 829 Ikast-Brande 118
Næstved 797 Thisted 113
Hillerød 762 Frederikshavn 98
Vejle 742 Norddjurs 85
Holstebro 655 Lemvig 76
Randers 607 Holbæk 64
Viborg 533 Fredericia 64
Aabenraa 442 Fredensborg 35
Svendborg 369 Kalundborg 35
I alt 64.943
7
2.2. Storbyer vs. resten af Danmark
Ser vi på fordelingen af uddannelsespladser i 2018 på de videregående uddannelser mellem
henholdsvis de fire store byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, og resten af
Danmark, er billedet da også klart: Langt hovedparten af uddannelsespladserne ligger i de fire
store byområder.
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Som det fremgår af figur 2, ligger 81 pct. af alle uddannelsespladser på videregående uddannelser
med optag i 2018 i de fire store byområder. I afsnit 3 ser vi på, hvordan den fordeling har udviklet
sig fra 2017 til 2018.
I figur 3, 4, 5 og 6 zoomer vi ind på de enkelte institutioner, universiteterne, erhvervsakademierne,
professionshøjskolerne og øvrige institutioner4, og ser på den geografiske fordeling af
uddannelsespladser mellem de fire store byområder og resten af Danmark på hver enkelt
institution. I bilag 1 kan du se en komplet oversigt over, hvor mange eller få uddannelsespladser
hver enkelt kommune har på de enkelte uddannelsesinstitutioner.
4 Kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner samt Den Frie Lærerskole
81%
19%
FIGUR 2: OPTAG PÅ VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER 2018 I PCT.
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg Resten af Danmark
8
95%
5%
FIGUR 3: OPTAG 2018 I PCT. PÅ
UNIVERSITETERNE
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
65%
35%
FIGUR 5: OPTAG 2018 I PCT. PÅ
PROFESSIONSHØJSKOLERNE
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
70%
30%
FIGUR 4: OPTAG 2018 I PCT. PÅ
ERHVERVSAKADEMIERNE
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den
Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
60%
40%
FIGUR 6: OPTAG 2018 I PCT. PÅ
ØVRIGE UDDANNELSER
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den
Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den
Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den
Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
9
Det samlede antal optag på universiteterne i 2018 er på i alt 31.666 uddannelsespladser. 95 pct. af
dem, hvilket svarer til 30.204 uddannelsespladser, ligger i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og
Aalborg jf. figur 3.
På erhvervsakademierne ligger 70 pct. af de i alt 10.181 uddannelsespladser i de fire store
byområder, mens 65 pct. af professionshøjskolernes 21.855 uddannelsespladser ligger i de fire store
byområder.
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
2.3. Uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere
Ovenstående figurer dokumenterer altså, at de videregående uddannelser centreres i de fire store
byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Det understreges endnu en gang,
hvis vi kigger på fordelingen af uddannelsespladser på de videregående uddannelser pr. 1000
indbyggere:
30.204
14.191
7.169
742
1.462
7.664
3.012
499
UNI VE RS I T E T E R P ROF E S S I ONS H ØJS K OLE R E RH VE RVS A K A DE MIE R ØVRI GE UDDA NNE LS E R
7. SAMLET OPTAG 2018 FORDELT PÅ
UDDANNELSESINSTITUTION
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg Resten af Danmark
10
Figur 8: Antal uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere fordelt på kommuner
Kommune
Udd.pladser pr.
1000 indbyggere Kommune
Udd.pladser pr.
1000 indbyggere
Lyngby-Taarbæk 52 Viborg 5
Roskilde 38 Guldborgsund 5
Aarhus 35 Hjørring 5
Frederiksberg 35 Sønderborg 5
Odense 35 Vordingborg 5
Aalborg 31 Sorø 4
København 25 Silkeborg 4
Hillerød 15 Lemvig 4
Esbjerg 13 Køge 4
Slagelse 13 Bornholm 4
Holstebro 11 Mariagerfjord 4
Kolding 11 Ikast-Brande 3
Horsens 10 Skive 3
Næstved 10 Thisted 3
Herning 9 Norddjurs 2
Aabenraa 7 Frederikshavn 2
Vejle 6 Fredericia 1
Svendborg 6 Holbæk 1
Randers 6 Fredensborg 1
Haderslev 6 Kalundborg 1
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Her er det værd at bemærke, at de syv kommuner, der jf. figur 1 har flest uddannelsespladser,
København, Aarhus, Odense, Aalborg, Frederiksberg, Roskilde og Lyngby-Taarbæk, altså jf. figur 8
også er de kommuner, der har flest uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere – med Lyngby-
Taarbæk Kommune som klart nummer et med hele 52 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
Den geografisk skæve fordeling af uddannelsespladser kan altså ikke forklares med, at antallet af
indbyggere er meget større i de kommuner, hvor størstedelen af uddannelserne ligger.
Samtidig fremgår det også af figur 8, at hele 28 kommuner, der altså kan tilbyde en eller flere
videregående uddannelser, kun har 10 uddannelsespladser eller derunder pr. 1000 indbyggere.
Lægger vi de 58 kommuner, som ikke har en videregående uddannelse, oven i det tal, har 86 af
Danmarks 98 kommuner altså ingen eller højest 10 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
11
2.4. Fordelt på landsdele
I dette afsnit ser vi på den geografiske fordeling af uddannelsespladser på de videregående
uddannelser med optag i 2018 fordelt på landsdele. Fordelingen ser således ud:
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Som det fremgår af figur 9, er det klart landsdelen Byen København, der har flest
uddannelsespladser efterfulgt af Østjylland. 19.258 starter i 2018 på en uddannelse i Byen
København. 30 pct. af alle uddannelsespladser er altså placeret i landsdelen Byen København,
hvor 13 pct. af befolkningen bor. Det svarer til, at landsdelen Byen København har 25
uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere jf. figur 10. Til sammenligning har landsdelen Sydjylland,
hvor der bor lige så mange mennesker som i landsdelen byen København, kun 6
uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
19.258
2.881
797
140
3.573
2.609
7.399
4.500
2.334
14.044
7.408
FIGUR 9: OPTAG PÅ DE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER 2018 FORDELT PÅ LANDSDELE
12
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Overordnet dokumenterer figur 10, at det primært er landsdelene Sydjylland, Vestjylland, Vest- og
Sydsjælland, Bornholm, Københavns Omegn og Nordsjælland, der halter bagefter de andre
landsdele, hvad angår uddannelsespladser. For de to sidstnævntes vedkommende er man
naturligvis begunstiget af de mange uddannelsespladser, som landsdelen Byen København har.
For landsdelene Østjylland, Fyn og Nordjylland er det primært byerne Aarhus, Odense og Aalborg,
der trækker tallet op.
25
16
15
14
13
6
5
5
4
4
2
FIGUR 10: UDDANNELSESPLADSER PR. 1000
INDBYGGERE FORDELT PÅ LANDSDELE
13
3. Udvikling fra 2017 til 2018
I dette afsnit ser vi på udviklingen i antallet af uddannelsespladser på de videregående
uddannelser med optag i henholdsvis 2017 og 2018.
I 2017 blev 65.165 studerende tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse, mens tallet i
2018 var 64.943. Altså et lille fald på 222 uddannelsespladser fra 2017 til 2018.
Herunder følger en oversigt over, hvilke kommuner der enten har fået flere eller mistet
uddannelsespladser fra 2017 til 2018.
Figur 11: Udvikling i antal uddannelsespladser fra 2017 til 2018 fordelt på kommuner
Kommune
Udvikling i antal udd.pladser
fra 2017 til 2018 Kommune
Udvikling i antal udd.pladser
fra 2017 til 2018
Aarhus 156 Ikast-Brande 2
Frederiksberg 114 Fredensborg 0
Roskilde 111 Sønderborg -1
Lyngby-Taarbæk 110 Aabenraa -4
Odense 79 Thisted -6
Holbæk 64 Kolding -7
Aalborg 45 Mariagerfjord -7
Lemvig 29 Norddjurs -7
Køge 21 Kalundborg -11
Randers 18 Vordingborg -11
Skive 18 Hjørring -14
Vejle 17 Holstebro -35
Bornholm 16 Silkeborg -36
Horsens 14 Hillerød -39
Herning 12 Esbjerg -48
Frederikshavn 9 Sorø -52
Næstved 8 Haderslev -55
Svendborg 7 Viborg -68
Guldborgsund 6 Slagelse -129
Fredericia 2 København -550
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
14
Som det fremgår af figur 11, er det primært kommunerne Aarhus, Frederiksberg, Roskilde og
Lyngby-Taarbæk, der har fået flere uddannelsespladser fra 2017 til 2018. I alt har 21 kommuner fået
flere uddannelsespladser. Det er værd at bemærke, at Holbæk Kommune i 2017 ingen
uddannelsespladser havde, men at kommunen i 2018 har fået en ny sygeplejerskeuddannelse.
Fredensborg Kommune er som den eneste uændret fra 2017 til 2018, mens de resterende 18
kommuner har mistet uddannelsespladser. Det største fald ser vi i Københavns Kommune, som har
mistet 550 uddannelsespladser. Det tal udjævnes til dels, hvis vi kigger på hele hovedstadsområdet
samlet. Her har man fra 2017 til 2018 oplevet et fald på 233 uddannelsespladser. Også Slagelse har i
2018 mistet en del uddannelsespladser.
Samler vi igen de fire store byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, over for
resten af Danmark, kan vi faktisk se, at de fire store byområder samlet har fået flere
uddannelsespladser fra 2017 til 2018, mens resten af Danmark har mistet uddannelsespladser.
De fire store byområder kan samlet notere en stigning på 47 uddannelsespladser, mens resten af
Danmark har mistet 269 uddannelsespladser.
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
52.259
12.906
52.306
12.637
H OVE DS T A DS OMRÅ DE T, A A RH US , ODE NS E OG
A A LBORG
RE S T E N A F DA NMA RK
FIGUR 12: OPTAG PÅ VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER I 2017 OG 2018
2017 2018
15
Det betyder også, at den overordnede geografiske fordeling af uddannelsespladser mellem de fire
store byområder og resten af Danmark har rykket sig et procentpoint fra 2017 til 2018. I 2017 lå 80
pct. af alle uddannelsespladser i de fire store byområder5, mens tallet i 2018 jf. figur 2 er på 81 pct. i
de fire store byområders favør.
Så på trods af et bredt politisk ønske på Christiansborg om at få en mere fair geografisk fordeling af
de videregående uddannelser viser tendensen fra 2017 til 2018 altså, at det går i den modsatte
retning. Den skæve geografiske fordeling er blevet endnu mere markant.
I bilag 3 kan du se en oversigt over, hvordan udviklingen fra 2017 til 2018 har været på de enkelte
uddannelsesinstitutioner fordelt på kommuner.
Den udvikling, som figur 12 skitserer, skal samtidig ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af
uddannelsespladser de seneste ti år. Som Danmark på Vippen dokumenterer i rapporten ’Den
geografiske placering af videregående uddannelser i Danmark’ fra 2016 har de fire store
byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, oplevet en markant stigning i
antallet af uddannelsespladser i perioden. Det samlede antal uddannelsespladser steg med knap
20.000 fra 2009 til 2016. Knap 16.000 af de uddannelsespladser blev oprettet i enten
hovedstadsområdet, Aarhus, Odense eller Aalborg.
5
Rapport: Den geografiske placering af videregående uddannelser i Danmark. Danmark på Vippen, 2016.
Bilag 1: Oversigt over uddannelsespladser, optag 2018, på de videregående uddannelser
Region Kommune Universiteter Erhvervsakademier Professionshøjskoler Øvrige* Samlet optag
Hovedstaden København 7.814 3.186 4.325 242 15.567
Hovedstaden Frederiksberg 2.935 756 3.691
Hovedstaden Fredensborg 35 35
Hovedstaden Bornholm 21 101 18 140
Hovedstaden Hillerød 64 698 762
Hovedstaden Lyngby-Taarbæk 2.327 414 140 2.881
Midtjylland Herning 286 196 347 829
Midtjylland Holstebro 92 563 655
Midtjylland Horsens 58 873 931
Midtjylland Ikast-Brande 118 118
Midtjylland Lemvig 76 76
Midtjylland Norddjurs 53 32 85
Midtjylland Randers 349 258 607
Midtjylland Silkeborg 170 197 367
Midtjylland Skive 66 57 123
Midtjylland Viborg 127 406 533
Midtjylland Aarhus 6.919 1.687 3.088 360 12.054
Nordjylland Frederikshavn 98 98
Nordjylland Hjørring 336 336
Nordjylland Mariagerfjord 148 148
Nordjylland Thisted 113 113
Nordjylland Aalborg 4.110 2.603 6.713
Sjælland Guldborgsund 33 302 335
Sjælland Kalundborg 35 35
Sjælland Køge 227 227
Sjælland Næstved 387 410 797
Sjælland Roskilde 1.819 405 1.122 3.346
Sjælland Slagelse 357 176 503 1.036
Sjælland Sorø 128 128
Sjælland Vordingborg 214 214
Sjælland Holbæk 64 64
Syddanmark Esbjerg 236 368 925 33 1.562
Syddanmark Fredericia 64 64
Syddanmark Haderslev 327 327
Syddanmark Kolding 368 399 154 85 1.006
Syddanmark Odense 4.280 1.186 1.564 7.030
Syddanmark Svendborg 168 201 369
Syddanmark Sønderborg 215 142 357
Syddanmark Vejle 227 515 742
Syddanmark Aabenraa 442 442
I alt 31.666 10.181 21.855 1.241 64.943
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Bilag 2: Oversigt over ti nye uddannelsesstationer
• Hedensted. Automationsteknolog (erhvervsakademiuddannelse baseret på
Erhvervsakademi Dania, Randers)
• Hobro. Eksport og teknologi (professionsbacheloruddannelse, baseret på UCN i Aalborg).
• Fredericia. Automationsteknolog (erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Lillebælt,
Odense)
• Kalundborg. Bioanalytiker (professionsbacheloruddannelser, baseret på PH Absalon,
Næstved)
• Skjern. Markedsføringsøkonom (erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Midtvest i
Herning)
• Holstebro. Diplomingeniør i produktionsteknik (professionsbacheloruddannelse, baseret på
VIA Aarhus/Horsens)
• Nykøbing F. Produktionsteknolog (erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Sjælland,
Slagelse)
• Rønne. Datamatiker samt Innovation og entrepreneurship (hhv.
erhvervsakademiuddannelse og overbygningsuddannelse, baseret på CphBusiness, Kgs.
Lyngby)
• Helsingør. Lærer (professionsbacheloruddannelse, baseret på UCC Carlsberg)
• Svendborg: Serviceøkonom (erhvervsakademiuddannelse baseret på EA Lillebælt i
Odense)
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bilag 3: Udviklingen fra 2017 til 2018 i antallet af uddannelsespladser på de videregående uddannelser på de enkelte
uddannelsesinstitutioner fordelt på kommuner
Samlet udvikling Universiteter Erhvervsakademier Professionshøjskoler Øvrige
Kommune 2017 2018 Difference 2017 2018 Difference 2017 2018 Difference 2017 2018 Difference 2017 2018 Difference
Bornholm 124 140 16 0 19 21 2 82 101 19 23 18 -5
Esbjerg 1.610 1.562 -48 254 236 -18 410 368 -42 912 925 13 34 33 -1
Fredensborg 35 35 0 0 0 35 35 0 0
Fredericia 62 64 2 0 0 0 62 64 2
Frederiksberg 3.577 3.691 114 2.741 2.935 194 0 836 756 -80 0
Frederikshavn 89 98 9 0 0 0 89 98 9
Guldborgsund 329 335 6 0 30 33 3 299 302 3 0
Haderslev 382 327 -55 0 0 382 327 -55 0
Herning 817 829 12 277 286 9 237 196 -41 303 347 44 0
Hillerød 801 762 -39 0 56 64 8 745 698 -47 0
Hjørring 350 336 -14 0 0 350 336 -14 0
Holbæk 0 64 64 0 0 0 64 64 0
Holstebro 690 655 -35 0 119 92 -27 571 563 -8 0
Horsens 917 931 14 0 63 58 -5 854 873 19 0
Ikast-Brande 116 118 2 0 0 116 118 2 0
Kalundborg 46 35 -11 0 0 46 35 -11 0
Kolding 1.013 1.006 -7 391 368 -23 398 399 1 154 154 0 70 85 15
København 16.117 15.567 -550 8.187 7.814 -373 3.262 3.186 -76 4.400 4.325 -75 268 242 -26
Køge 206 227 21 0 206 227 21 0 0
Lemvig 47 76 29 0 0 47 76 29 0
Lyngby-Taarbæk 2.771 2.881 110 2.186 2.327 141 443 414 -29 0 142 140 -2
Mariagerfjord 155 148 -7 0 155 148 -7 0 0
Norddjurs 92 85 -7 0 64 53 -11 28 32 4 0
Næstved 789 797 8 0 353 387 34 436 410 -26 0
Odense 6.951 7.030 79 4.232 4.280 48 1.155 1.186 31 1.564 1.564 0 0
Randers 589 607 18 0 341 349 8 248 258 10 0
Roskilde 3.235 3.346 111 1.693 1.819 126 380 405 25 1.162 1.122 -40 0
Silkeborg 403 367 -36 0 188 170 -18 215 197 -18 0
Skive 105 123 18 0 57 66 9 48 57 9 0
Slagelse 1.165 1.036 -129 423 357 -66 203 176 -27 539 503 -36 0
Sorø 180 128 -52 0 0 180 128 -52 0
Svendborg 362 369 7 0 0 150 168 18 212 201 -11
Sønderborg 358 357 -1 191 215 24 167 142 -25 0 0
Thisted 119 113 -6 0 0 119 113 -6 0
Vejle 725 742 17 0 245 227 -18 480 515 35 0
Viborg 601 533 -68 0 177 127 -50 424 406 -18 0
Vordingborg 225 214 -11 0 0 225 214 -11 0
Aabenraa 446 442 -4 0 0 446 442 -4 0
Aalborg 6.668 6.713 45 4.165 4.110 -55 0 2.503 2.603 100 0
Aarhus 11.898 12.054 156 6.913 6.919 6 1.586 1.687 101 3.065 3.088 23 334 360 26
I alt 65.165 64.943 -222 31.653 31.666 13 10.314 10.181 -133 21.964 21.855 -109 1.234 1.241 7
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og Forskningsministeriet.