L 39 - svar på spm. 4 om en nærmere redegørelse for den danske implementering af direktivet i forhold til bestillingskøb, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
forbrugeraftaler (L 39), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 7. november 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan
E. Jørgensen (V).
Morten Bødskov
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 20. november 2013
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Christina Hjeresen
Sagsnr.: 2013-0037-0054
Dok.: 962003
Retsudvalget 2013-14
L 39 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)
fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren bl.a. i forlængelse af sine kommentarer til
Dansk Erhvervs høringssvar i sin kommenterede høringsover-
sigt (side 20-21) gøre nærmere rede for den danske implemen-
tering af direktivet i forhold til bestillingskøb og i den forbin-
delse uddybe yderligere, hvordan man skal forstå Kommissio-
nens udmelding om, at undtagelsen i direktivets artikel 16, litra
c, skal fortolkes snævert? Kan ministeren med andre ord kom-
me det nærmere, hvor fortrydelsesretten vil være gældende ved
bestillingskøb af individuelt tilpassede varer, og hvor der er fo-
retaget et eller flere individuelle valg, der umiddelbart må for-
ventes at betyde, at man som forbruger mister fortrydelsesret-
ten?”
Svar:
1. Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende
lovforslaget svarer lovforslagets § 18, stk. 2, nr. 3, om undtagelse af bestil-
lingskøb fra fortrydelsesretten til formuleringen af direktivets artikel 16,
litra c.
Der lægges med forslaget til § 18, stk. 2, nr. 3, ikke op til en ændring af
den gældende forståelse af begrebet ”bestillingskøb”.
2. Om de gældende regler om fortrydelsesret i forbindelse med bestil-
lingskøb kan følgende oplyses:
Efter gældende ret er der ved fjernsalgsaftaler som udgangspunkt en for-
trydelsesfrist på 14 dage for alle typer varer. Hvis aftalen vedrører en ”va-
re, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle be-
hov” (dvs. et bestillingskøb), regnes fortrydelsesfristen fra det tidspunkt,
hvor aftalen er indgået, forudsat at den erhvervsdrivende har overholdt sin
oplysningspligt, jf. den gældende forbrugeraftalelovs § 18, stk. 2.
Fortrydelsesretten ved fjernsalgsaftaler om bestillingskøb gælder dog kun
frem til udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen af varen påbegyndes,
hvis forbrugeren forinden har givet sit samtykke til, at den erhvervsdriven-
de kunne begynde udførelsen mv. inden fortrydelsesfristens udløb, jf. den
gældende forbrugeraftalelovs § 18, stk. 4, 1. pkt.
3
Den gældende forbrugeraftalelov indeholder således ikke en bestemmelse
svarende til direktivets artikel 16, litra c, som generelt undtager bestil-
lingskøb fra fortrydelsesrettens område.
Som anført i pkt. 4.1.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger har
den gældende forbrugeraftalelovs § 18, stk. 4, bl.a. sit afsæt i fjernsalgsdi-
rektivet, hvor det i artikel 6, stk. 3, 3. pind, fremgår, at forbrugeren, med-
mindre parterne har aftalt andet, ikke kan gøre den i direktivet fastsatte
fortrydelsesret gældende i forbindelse med (fjernsalgs)aftaler om bl.a. ”le-
vering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller
har fået et tydeligt personligt præg…”, jf. artikel 6, stk. 3, 3. pind.
Fjernsalgsdirektivet, der er et minimumsharmoniseringsdirektiv, blev gen-
nemført i dansk ret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000, hvor der bl.a. blev
indsat en bestemmelse i § 12 om fortrydelsesret ved bestillingskøb.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår dels, at den svarer til den tidli-
gere gældende lovs § 10, stk. 2, dels at den tilsigter at gennemføre direkti-
vets artikel 6, stk. 3, 1. og 3. pind (delvis), jf. Folketingstidende 1999-
2000, Tillæg A, s. 5960.
I forarbejderne til lov nr. 442 af 31. maj 2000 redegøres nærmere for,
hvorfor man ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret valgte en mere
begrænset undtagelse fra fortrydelsesretten end efter direktivet, således at
fortrydelsesretten bl.a. kan gøres gældende, indtil fremstillingen mv. påbe-
gyndes, modsat direktivets generelle undtagelse af bestillingskøb fra be-
stemmelserne om fortrydelsesret. Samtidig forudsattes tilsyneladende
overensstemmelse mellem indholdet af fjernsalgsdirektivets formulering
vedrørende bestillingskøb (varer, som er fremstillet efter forbrugerens
specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg) og formuleringen
i den gældende forbrugeraftalelov (varer, der skal fremstilles eller tilpas-
ses efter forbrugerens individuelle behov).
Den oprindelige forbrugeraftalelov fra 1978 indeholdt i § 5, stk. 3, en und-
tagelse fra bestemmelserne om fortrydelsesret for aftaler indgået uden for
fast forretningssted i forhold til bestillingskøb. Undtagelsesbestemmelser
af forskellig udformning vedrørende bestillingskøb, men med enslydende
afgrænsning af ”varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens
individuelle behov”, er siden blevet bibeholdt i de efterfølgende forbruger-
aftalelove.
4
Som videre anført i bemærkningerne til nærværende lovforslag (L 39), stil-
les der efter de gældende regler relativt høje krav til, hvornår et køb kan
anses for at være et bestillingskøb. Der er i denne forbindelse henvist til
følgende sager:
Forbrugerklagenævnet har i en sag fra 2005 (FKN 2005, afsnit 5.3.11) ud-
talt, at det forhold, at en forbruger ved bestillingen af en computer kunne
vælge mellem forskelligt tilbehør, og at computeren blev leveret med dette
tilbehør, ikke kunne bevirke, at der forelå et bestillings- eller tilvirk-
ningskøb i forbrugeraftalelovens forstand.
Forbrugerombudsmanden fandt i en sag fra 2012 om fjernsalg af
wallstickers, hvor forbrugeren kunne vælge mellem forskellige farver og
størrelser tilbudt af den erhvervsdrivende, at der var tale om en standardva-
re. Der var således ikke tale om et bestillingskøb. Forbrugerombudsman-
den lagde bl.a. vægt på, at det af den erhvervsdrivendes hjemmeside frem-
gik, at de omhandlede wallstickers kunne bestilles i tre forskellige størrel-
ser, og at når varen efterfølgende var lagt i kurven, fremgik det endvidere,
at den pågældende wallsticker var valgt i en bestemt farve og størrelse, og
at kunden ikke havde mulighed for at indtaste en alternativ størrelse.
3. Som anført svarer ordlyden af § 18, stk. 2, nr. 3, til artikel 16, litra c. I
forbrugerrettighedsdirektivet forstås ved begrebet ”vare, som er fremstillet
efter forbrugerens specifikationer” ”enhver vare, som ikke er præfabrike-
ret, og hvis færdiggørelse afhænger af forbrugerens individuelle valg eller
beslutning”, jf. direktivets artikel 2, stk. 4. Bestemmelsen i § 18, stk. 2, nr.
3, vil skulle fortolkes i lyset af denne definition.
Kommissionen har i forbindelse med besvarelsen af en række spørgsmål
fra medlemsstaterne vedrørende implementeringen af direktivet tilkende-
givet, at undtagelsen i direktivets artikel 16, litra c, skal fortolkes snævert,
hvilket svarer til almindelig juridisk fortolkningsmetode, hvorefter undta-
gelser som udgangspunkt skal fortolkes snævert.
Kommissionen har endvidere anført, at situationer, hvor forbrugeren sam-
mensætter varen ved at vælge mellem en række muligheder tilbudt af den
erhvervsdrivende, ikke vil være omfattet af direktivets definition af varer,
som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tyde-
ligt personligt præg. Som eksempler på varer, der ikke vil være omfattet af
undtagelsen i direktivets artikel 16, litra c, nævner Kommission biler, hvor
forbrugeren vælger mellem flere forskellige tilbudte farver og ekstraud-
5
styr, og møbelsæt, der sammensættes af forbrugeren ved valg mellem en
række standardelementer.
Kommissionens fortolkning af, hvornår noget er en vare, som er fremstillet
efter forbrugerens specifikationer, svarer efter Justitsministeriets opfattelse
til afgrænsningen af begrebet bestillingskøb i den gældende forbrugerafta-
lelov, jf. ovenfor under pkt. 2.
4. Det afgørende er således både efter gældende ret og efter fortolkningen
af direktivets artikel 16, litra c, om der er tale om en fremstilling, der er
baseret på forbrugerens individuelle valg. Hvis en forbruger kan vælge
mellem en række standardvalg, f.eks. forskellige størrelser eller farver, vil
der således ikke være tale om et bestillingskøb. Som udgangspunkt skal
der være tale om en fremstilling eller tilpasning, som ikke baserer sig på
standardvalg, for at der er tale om et bestillingskøb.
Som anført i lovbemærkningerne kan det ikke afvises, at der vil kunne væ-
re tilfælde, hvor forbrugeren foretager så mange valg ved bestillingen, at
der – selv om valgene i sig selv er udtryk for standardvalg, der tilbydes af
den erhvervsdrivende – ud fra en samlet vurdering vil være tale om, at
produktet har fået et tydeligt personligt præg, og dermed at produktet må
anses for at være et bestillingskøb. Dette vil dog altid bero på en konkret
vurdering.
Som anført svarer direktivets afgrænsning af, hvornår noget er et bestil-
lingskøb efter Justitsministeriets vurdering til afgrænsning af begrebet i
den gældende forbrugeraftalelov, og der er således ikke med lovforslagets
§ 18, stk. 2, nr. 3, tilsigtet nogen ændring af, hvornår der er tale om et be-
stillingskøb.
Hvis der er tale om et bestillingskøb, vil købet fremover i øvrigt helt være
undtaget fra fortrydelsesretten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18, stk.
2, nr. 3.