Svar på spm. nr. S 1034: Er ministeren tilfreds med, at der kun er tilkendt 1/3 af det antal førtidspensioner, som forligspartierne forventede, da aftalen om reform af førtidspensionfleksjob blev indgået, og hvilke initiativer vil han i givet fald tage for at bringe antallet af tilkendelser i overensstemmelse med forventningerne i aftalen?

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
24. September 2018
CVR 10172748
J.nr. 18/13544
Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 14. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1034, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1034:
”Er ministeren tilfreds med, at der kun er tilkendt 1/3 af det antal førtidspensioner,
som forligspartierne forventede, da aftalen om reform af førtidspensionfleksjob
blev indgået, og hvilke initiativer vil han i givet fald tage for at bringe antallet af
tilkendelser i overensstemmelse med forventningerne i aftalen?”
Svar:
Regeringen har den målsætning, at flest muligt skal være en del af arbejdsmarke-
det. Det overordnede formål med reformen af førtidspension og fleksjob i 2012 var
at vende udviklingen, så flere udsatte borgere fik tilknytning til arbejdsmarkedet og
færrest muligt skulle ende på førtidspension.
Derfor er det vigtigt, at man ser på den samlede udvikling efter reformen. Mange af
de udsatte borgere, der tidligere var i målgruppen for førtidspension, har nu fået en
anden indsats. Flere end forventet har fået et fleksjob og dermed en tilknytning til
arbejdsmarkedet og evalueringen viser, at det er de er godt tilfredse med.
Som det fremgår af evalueringen af reformen, var antallet af tilkendelser af førtids-
pension i perioden 2012-2016 ca. 2/3 af det beregningsteknisk forventede, da afta-
len blev indgået. Jeg kan derfor ikke genkende den andel, der fremgår af spørgsmå-
let.
Når man gennemfører reformer, vil skønnet for den efterfølgende udvikling flere år
frem være forbundet med en vis usikkerhed. Forligskredsen blev i 2014 enige om,
at implementeringen af reformen ikke kan vurderes i forhold til de oprindelige be-
regningsforudsætninger og skøn, da der efterfølgende er gennemført en række re-
former, som også påvirker udviklingen. I stedet blev forligskredsen enige om at
følge reformen via en række centrale kvantitative indikatorer, som løbende indgår
som led i en samlet vurdering af, om intentionerne med reformen bliver opfyldt.
Samlet set viser disse indikatorer, at udviklingen på reformområdet afspejler inten-
tionen i reformen om at bremse tilgangen til førtidspension, så færre er på varig
passiv forsørgelse på førtidspension og flere har fået en tilknytning til arbejdsmar-
kedet.
2017-18
S 1034 endeligt svar
Offentligt
2
Når det er sagt, vil jeg gerne slå fast, at personer der opfylder kriterierne for tilken-
delse af førtidspension, selvfølgelig skal have den, uanset om der dermed bliver til-
kendt flere eller færre førtidspensioner, end det oprindeligt blev skønnet. Der er
netop tale om et skøn – ikke et måltal.
Jeg lægger stor vægt på, at de mennesker, som ikke har nogen muligheder for at
blive en del af arbejdsmarkedet, naturligvis skal have den førtidspension, som de er
berettiget til. Og netop på det område har vi handlet hurtigt og resolut.
Da flere af landets store kommuner gjorde opmærksom på en oplevelse af, at regler
og praksis gjorde det for vanskeligt at tilkende førtidspension til borgere, der reelt
ikke havde nogen muligheder for nogensinde at opnå tilknytning til arbejdsmarke-
det, fremrykkede vi en del af evalueringen.
Den fremrykkede delevaluering viste, at nogle kommuner fortolkede lovgivningen
mere restriktivt end det var den politiske hensigt, og derfor præciserede vi reglerne,
så der ikke længere kan være tvivl om, at dokumentationskravet for tilkendelse af
førtidspension i visse tilfælde kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et
ressourceforløb. Det er således en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb,
at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren
kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.
Som jeg har sagt ved flere lejligheder, forventer jeg, at den gennemførte lovæn-
dring vil medføre en reel praksisændring, hvorved flere vil få tilkendt førtidspensi-
on på et tidligere tidspunkt end de ville have fået efter de tidligere gældende regler.
Set i det lys har jeg ingen aktuelle planer om nye initiativer.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen