Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester fremsender baggrundsmateriale til foretrædet den 26. september 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    Hele Sjællands Symfoniorkester Copenhagen Phil Foretræde 26sep2018

    https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/238/1941418.pdf

    COPENHAGEN
    PHIL
    Foretræde
    Folketingets
    Kulturudvalg
    26. september 2018
    Kulturudvalget 2017-18
    KUU Alm.del Bilag 238
    Offentligt
    Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | copenhagenphil@copenhagenphil.dk
    T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
    19. september 2018
    Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester (herefter Copenhagen Phil)
    Foretræde Folketingets Kulturudvalg 26. september 2018
    Vedrørende: FL19 og konsekvenserne af, at ét orkester (Copenhagen Phil) løfter fem
    landsdelsorkestres 2%-omprioriteringsbidrag fra 2018-2022.
    Landsdelsorkesterområdet bespares fra 2021 med knap 10 mio. kr. årligt ud af
    oprindeligt 141,1 mio. kr., og denne besparelse oppebæres alene af Copenhagen Phil,
    svarende til ca. 25% af orkestrets samlede tilskud og ca. 20% af det samlede budget.
    I henhold til musikloven er der etableret fem landsdelsorkestre i Danmark (Sjælland og
    Lolland Falster, Odense, Sønderjylland, Aarhus og Aalborg). Sjælland og Sønderjylland
    finansieres af historiske grunde alene af staten, mens de tre byorkestre finansieres på
    fifty/fifty basis af staten og de respektive orkestres hjemkommuner.
    Området bespares med 30 mio. kr. 2019-22 som følge af omprioriteringsbidraget. I 2017
    blev det uden nærmere begrundelse besluttet, at omprioriteringsbidraget ikke skulle
    fordeles ligeligt mellem de 5 landsdelsorkestre, men at den væsentlige besparelse skulle
    bæres af Copenhagen Phil.
    Det fremgår af Kulturministeriets pressemeddelelse fra august 2018, at blandt andet
    danske teatre og orkestre skal styrkes og, at der afsættes 15 mio. kr. i alt i 2019 -2022 til
    at styrke den klassiske orkestermusik i hele landet. Det fremgår af en tabel til
    pressemeddelelsen, at 15 mio. kr. påtænkes ligeligt fordelt mellem alle fem
    landsdelsorkestre.
    Kulturministeriet har lagt vægt på, at fremtidens symfoniorkester skulle være innovativt,
    formidlende, tiltrække nyt publikum, samarbejde med andre kulturinstitutioner, inddrage
    børn og unge i musikkens verden, skaffe ekstern finansiering hos erhvervsliv og fonde.
    Det kan konstateres, at Copenhagen Phil til fulde lever op til disse målsætninger.
    Mission og vision
    Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester (herefter Copenhagen Phil) udmærker
    sig ved at være til stede lokalt på hele Sjælland og Lolland/Falster. Missionen for alle
    indbyggere i landsdelens er:
    At styrke det enkelte menneske og berige samfundet gennem mødet med musikken.
    Visionen er: at bringe musikken tættere på det enkelte menneske.
    Orkestret stræber efter at være det mest succesfulde symfoniorkester i Danmark målt på
    kvalitet, mangfoldighed, antal publikummer, innovation, relevans og nærvær.
    Baggrund
    Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester (herefter Copenhagen Phil) er ét af
    landets fem landsdelsorkestre, der også tæller Aalborg, Aarhus, Sønderjylland og Odense
    Symfoniorkester. Alle fem orkestre dækker på enestående vis hele landet og sikrer en
    udbredelse og forankring af den symfoniske musik. Orkestrene har et tæt samarbejde, der
    dog midlertidigt blev udfordret af den politiske proces i foråret 2017.
    Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | copenhagenphil@copenhagenphil.dk
    T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
    Copenhagen Phils opland er hele landsdelen øst for Storebælt, der repræsenterer 45 ud af
    landets 98 kommuner og 2,6 millioner indbyggere ud af landets 5,7 mio. indbyggere, altså
    svarende til knap halvdelen af landets befolkning og kommuner. I henhold til musikloven
    dækker orkestret Region Sjælland med ca. 835.000 indbyggere og 1.823.000 borgere fra
    Region Hovedstaden. Siden 2010 har Copenhagen Phil været på en rejse, der i den grad
    har aktualiseret institutionen, hvilket næsten har fordoblet publikumstallet
    1
    og tiltrukket et nyt
    og yngre publikum. Fra udelukkende at spille klassiske og B&U koncerter er orkestret i dag
    en moderne kulturinstitution – et innovativt symfoniorkester – af relevans for alle borgere,
    der foruden at spille klassiske koncerter med internationalt anerkendte dirigenter og solister
    også spiller ”60 minutes” koncerter med rytmiske artister, præsenterer ”Bag Om Musikken”
    koncerter med kendte skuespillere, inviterer publikum til at gå rundt blandt de spillende
    musikere under ”Open Orchestra”, samarbejder med andre kulturinstitutioner, opfører
    koncerter med musikskoleelever, laver virale flash-mob succeser for millioner af
    internetbrugere, samarbejder med erhvervslivet og meget andet.
    Inden kommunalreformen i 2010 modtog orkestret tilskud fra det offentlige fordelt med 51%
    fra: Hovedstadens Udviklingsråd (39% fra HUR), Vestsjællands (6,5%) Amt og Storstrøms
    Amt (5,5%) samt 49% fra Kulturministeriet. Efter kommunalreformen blev den samlede
    finansiering og ansvar lagt ene og alene hos Kulturministeriet. Dette er baggrunden for, at
    Sjællands symfoniorkester (ligesom Sønderjyllands Symfoniorkester) med offentlige midler
    udelukkende er finansieret af staten, hvis merudgift blev modregnet gennem
    bloktilskudsberegningen mellem staten, HUR og kommunerne. Odense, Aarhus og Aalborg
    Symfoniorkester har en oprindelse som byorkestre og finansieres med mindst 50% fra de
    respektive kommuner.
    På baggrund af en politisk proces i foråret 2017 blev det besluttet at omfordele
    omprioteringsbidraget, som ellers var ligeligt fordelt mellem alle fem landsdelsorkestre,
    således som det fremgår af FL18:
    ”21.22.01. Landsdelsorkestre
    I henhold til § 5 i lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014, yder staten tilskud til
    landsdelsorkestrene med beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.
    I årene 2018-2021 vil de statslige tilskud til de fire landsdelsorkestre vest for Storebælt blive
    videreført på samme niveau som i 2017. Tilskuddene til Copenhagen Phil – Hele Sjællands
    Symfoniorkester vil i samme periode gradvis blive reduceret med beløb svarende til to pct.
    af foregående års tilskud til det samlede landsdelsorkesterområde (omprioriteringsbidrag).
    Der forventes indgået nye rammeaftaler med landsdelsorkestrene for perioden 2018-2021.”
    Det vil sige, at den offentlige finansieringsudvikling for Copenhagen Phil siden 2015 tager
    sig således ud:
    År
    R
    2015
    R
    2016
    R
    2017
    F
    2018
    B01
    2019
    B02
    2020
    B03
    2021
    Mio. kr. 41,0 40,6 40,3 38,5 36,5 33,7 30,5
    % ift 2015 100% 99% 98% 94% 89% 82% 74%
    Heri er der taget højde for de 400 mio. kr., der føres tilbage til kulturen, hvori det fremgår, at
    de 15 mio. kr. til det samlede landsdelsorkesterområdet fordeles ligeligt, så Copenhagen
    Phil ligesom de andre fem landsdelsorkestre årligt modtager 1 mio. kr. som ekstrabevilling i
    2019 og 2020. I de to efterfølgende år 0,5 mio. kr. årligt.
    1
    Eksklusiv det store digitale publikum på orkestrets YouTube-kanal, der har ca. 23 mio. visninger
    Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | copenhagenphil@copenhagenphil.dk
    T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
    Hvad har vi gjort – hvad gør vi!?
    Det er indlysende, at en så stor økonomisk forandring med så kort varsel har været en
    kæmpe udfordring, internt som eksternt. Ikke desto mindre er Copenhagen Phil fortsat et
    stærkt agerende symfoniorkester med et større publikum end nogensinde og med musikere,
    der trods alt har en tro på fremtiden – og spiller og agerer fremragende i enhver henseende.
    Copenhagen Phil er det symfoniorkester i Danmark, også i europæisk målestok, som
    mønstrer den højeste egenfinansiering på nu ca. 28% af det samlede budget.
    Orkestret har indledt nye tiltag inden for følgende fire områder:
    1. Kommunale partnerskaber
    2. Partnerskaber med erhvervslivet
    3. Udvikling af nye forretningsområder
    4. Fundraising
    Den økonomiske og procentmæssige fordeling af indtægterne de kommende år
    anskueliggøres nedenfor. Forventningerne er på baggrund af de erfaringer og en meget
    målrettet indsats, der har været på disse områder de seneste 18 måneder.
    År 2019 2020 2021 2019 2020 2021
    Statstilskud 36,5 33,7 30,5 69,1% 63,8% 57,8%
    Kommunale tilskud 1,5 2,0 2,5 2,8% 3,8% 4,7%
    Fonde* 1,8 2,5 3,0 3,4% 4,7% 5,7%
    Nye
    forretningsområder 1,1 1,4 1,7 2,1% 2,7% 3,2%
    Egenindtægter** 11,9 10,6 11,4 22,5% 20,1% 21,6%
    I alt 52,8 50,2 49,1 100,0% 95,1% 93,0%
    * Fratrukket udgifter til eksterne
    samarbejdspartnere
    ** Variationerne skyldes samarbejdet med Det Kgl. Teater, som varierer fra
    år til år
    Orkestret har effektiviseret driften og øget egenindtægterne med henblik på at imødegå det
    gradvist reducerede tilskud i perioden 2015-18. Det er bestyrelsens og ledelsens vurdering,
    at det ikke er muligt at effektivisere yderligere. Der er indgået et samarbejde i 2019 med det
    Kongelige Teater om en produktion, hvilket indebærer, at budgettet 2019 kan balancere.
    Indsatsen overfor landsdelens kommuner har medført et langt større medejerskab og
    tættere samarbejde med den enkelte kommune, hvilket er meget positivt. Det er lykkedes at
    komme på en række kommuners budgetter og flere forventes i fremtiden, men det er til en
    begyndelse med beløb af mere symbolsk karakter pga. kommunernes stramme budgetter.
    Hertil søger orkestret hvert år kommunens puljemidler.
    Partnerskaber med erhvervslivet, nye forretningsområder samt fundraising er et område, der
    har været og fortsat vil være i markant vækst, hvor der dog skal tages hensyn til
    institutionens begrænsede kapacitet i forhold til at kunne leve op til Rammeaftalens krav.
    Fremtidsperspektivet
    Til trods for udbredt succes med en række nye tiltag forudser vi problemer i 2020 og 2021.
    Når Copenhagen Phil er det eneste orkester, der bærer omprioriteringsbidrag for det
    samlede landsdelsorkesterområde, må det naturligt være således, at når der tilbageføres 15
    mio. kr. til landsdelsorkesterområdet over den kommende fireårige periode, at dette beløb
    tilbageføres til Copenhagen Phil. Orkestret er bevidst om, at der følger forpligtelser med de
    15 mio. kr. Der er taget højde for dette i orkesterets mission, vision, strategi og rammeaftale.
    Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | copenhagenphil@copenhagenphil.dk
    T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
    Det fremgår af Kulturministeriets pressemeddelelse fra august 2018, at de 15 mio. kr. skal
    fordeles ligeligt mellem de fem landsdelsorkestre. Selv hvis de 15 mio. kr. tilgår
    Copenhagen Phil fra 2019-22 (3 mio. kr. årligt), er orkestret fortsat blevet besparet med det
    statslige tilskud med 7,3 mio. kr. årligt, idet det samlede landsdelsorkesterområdet er
    besparet tilsvarende med 5,17% årligt, hvilket svarer til en besparelse i Copenhagen Phils
    budget på 18,11%.
    Se bilag 1: Økonomisk oversigt besparelser Copenhagen Phil oppebærer på vegne af hele
    landsdelsorkesterområdet
    Det er svært at se rimeligheden i, at Copenhagen Phil alene skal oppebære alle fem
    landsdelsorkestres besparelser. Særligt set i lyst af, at orkestret dækker den største
    landsdel med ca. halvdelen af hele landets befolkning og kommuner. Der er en stor
    skævvridning mellem Sjælland, Lolland/Falster og resten af Danmark. Vi vil derfor gerne
    opfordre landets kulturordførere til at rette blikket mod det samlede symfoniske landskab,
    som også inkluderer befolkningen øst for Storebælt.
    Dette ønskes fremlagt for Folketingets Kulturudvalg på møde den 26. september 2018. Vi
    står naturligvis til rådighed for alle spørgsmål.
    Med venlig hilsen,
    Copenhagen Phil
    – hele Sjællands symfoniorkester
    Uffe Savery (musikchef) og Mette Klingsten (bestyrelsesformand)
    Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | copenhagenphil@copenhagenphil.dk
    T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
    Bilag 1:
    Økonomisk oversigt besparelser Copenhagen Phil oppebærer på vegne af hele
    landsdelsorkesterområdet
    Difference i
    alt
    mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2019-22
    Bevilling Cph Phil inden 2017-beslutning for 2018 og frem 40,3 40,3 40,3 40,3 40,3
    Bevilling efter 2017-beslutning for 2019-22* 36,5 33,7 30,5 30,5
    Difference 2019-22 3,8 6,6 9,8 9,8 30
    Nye kulturmidler til det samlede landsdelsorkesterområde 15
    Samlede besparelse på landsdelsorkesterområdet 15
    Samlede statslige bevilling til landsdelsorkesterområdet 2017 141,1
    Samlede besparelse inkl. "tilbageførsel" 3 mio. kr. årligt 7,3
    %-besparelse Cph Phil på vegne af
    landsdelsorkesterområdet oppebærer 5,17%
    %-besparelse i Cph Phils budget 18,11%
    * Inklusiv regeringens 400 mio. kr. til kulturområdet og de af Kulturministeriets
    besluttede Cph Phil andel af de 15 mio. kr. der tilføjes landsdelsorkesterområdet