Fremsendelse af notat til orientering om aktiviteterne i rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden i første halvår af 2018
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Bilag 299)
Aktører:
Oversendelsesskrivelse til URU - notat om FSF i 1. halv=5r 2018
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/bilag/299/1941404.pdf
Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2018-12911 SSP 19. september 2018 Fremsendelse af notat til orientering om aktiviteterne i rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden i første halvår af 2018. Notatet indeholder eksempler på en række hovedaktiviteter, som er iværksat eller implementeret i rammen af Fonden i første halvår 2018 fordelt på en række geografiske og tematiske indsatsområder som Syrien- Irak, Ukraine, Afghanistan og Sahel-regionen samt maritim sikkerhed i Guineabugten. Udvalget modtager desuden en årsrapport for Fonden, senest årsrapporten for aktiviteter gennemført i 2017, som blev oversendt i april d.å. Folketingets Forsvarsudvalg modtager ligeledes notatet til orientering via forsvarsministeren. Anders Samuelsen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Udenrigsudvalget 2017-18 URU Alm.del Bilag 299 Offentligt
11092918 Notat til FOU og URU om aktiviteter under Freds- og Stabiliseringsfonden i 1 halvår 2018
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/bilag/299/1941405.pdf
1 September 2018 NOTAT OM AKTIVITETER I RAMMEN AF FREDS- OG STABILISERINGSFONDEN I 1. HALVÅR 2018 Formål og baggrund Med Forsvarsforliget 2018-2023 blev det besluttet at videreføre og løbende over forligsperioden øge Forsvarsministeriets bidrag til den interministerielle Freds- og Stabiliseringsfond, ligesom Udenrigsmini- steriet løbende har øget sit bidrag til Fonden. Fonden har til formål at støtte et bredt spektrum af freds- og stabiliseringsindsatser samt genopbygnings- og kapacitetsopbygningsprojekter i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling. I 2018 er der under Forsvarsministeriet afsat 86 mio. kr. til Freds- og Stabilise- ringsfonden, mens Udenrigsministeriet per 1. august 2018 har allokeret ca. 390 mio. kr. Ud over For- svarsministeriet og Udenrigsministeriet bidrager en række andre danske myndigheder til implemente- ring af aktiviteterne som regel i samarbejde med internationale partnere. Formålet med dette notat er at redegøre for de freds- og stabiliseringsaktiviteter, som er iværksat eller implementeret i første halvår af 2018. En mere omfattende årsrapport for de samlede aktiviteter i 2018 planlægges oversendt til udvalgene i foråret 2019. Fondens midler er fordelt på en række programmer, navnlig med fokus på Syrien-Irak, Ukraine, Sahel, Afghanistan og Afrikas Horn samt en række tematiske indsatsområder som maritim sikkerhed i Guinea- bugten, FN’s fredsbevarende indsats, bidrag til nuklear ikke-spredning og forebyggelse af voldelig eks- tremisme i ISIL-frontlinje stater i Mellemøsten. Nedenfor gives eksempler på en række hovedaktiviteter under Fondens programmer, som Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har iværksat eller imple- menteret i første halvår af 2018, enten alene eller i samarbejde med andre myndigheder, finansieret med midler fra Freds- og Stabiliseringsfonden. Syrien og Irak Det igangværende regionale freds- og stabiliseringspro- gram for Syrien og Irak (2016-2018) har til formål at bi- drage til bekæmpelsen af ISIL og andre ekstremistiske aktører samt fremme en inkluderende politisk løsning på konflikten i Syrien og et mere stabilt og demokratisk Irak. Blandt programmets aktiviteter i første halvår 2018 kan nævnes: - Støtte til organisationen ”Hvide Hjelme”, som udfører redningsaktioner, førstehjælp og minerydning i de op- positionskontrollerede områder i Syrien. - Støtte til at kunne stille dem, som begår overgreb i Syrien, til ansvar via støtte til FN’s undersøgelsesmekanisme (IIIM) og organisationen Commission for International Justice and Accountability (CIJA). - Støtte til FN’s minerydningsorganisation i Irak, UNMAS, der i første halvår ryddede over 500.000 mulige eksplosivfarer i befriede områder, samt støtte til FN’s stabiliseringsfond i Irak, der bidrog til genopbygning af skoler, broer, politistationer og anden kritisk infrastruktur i befriede områder, som Mosul. Gennem FN’s stabiliseringsfond har hundredevis af irakiske mænd og kvinder fra Mosul mulighed for at tjene en løn for at hjælpe med at rydde deres by op. Udenrigsudvalget 2017-18 URU Alm.del Bilag 299 Offentligt 2 - Udsendelse af to danske nationale eksperter til NATO’s kapacitetsopbygningsstøtte til Irak til gen- nemførelse af rådgivning af irakiske civile og militære ansatte i de irakiske sikkerhedsministerier inden for områderne HR og logistik. I april besluttede regeringen som supplement til det igangværende program tillige at bidrage til mine- rydning af kritisk infrastruktur i den syriske by Raqqa. Minerydning vurderes som helt centralt for stabi- liseringsindsatsen i Syrien og afgørende for civilbefolkningens sikkerhed. Det nuværende stabiliseringsprogram for Irak og Syrien under Freds- og Stabiliseringsfonden løber til udgangen af 2018, og formuleringen af et nyt treårigt program er i gang. Ukraine Efter Ruslands illegale annektering af Krim i 2014 og udbruddet af konflikten i det østlige Ukraine er Danmarks og andre internationale partneres kapacitetsopbygningsengagement i Ukraine forøget mar- kant. Indsatsen er fokuseret på støtte til reformer af forsvars- og sikkerhedssektoren i Ukraine med henblik på at bidrage til Ukraines ambition om at indføre NATO- inspirerede doktriner og standarder på området. I første halvår af 2018 er der gennemført følgende indsatser under Freds- og Stabiliseringsfonden i Ukraine: - Sprogofficerer til en canadisk træningsmission, der støt- ter træning af ukrainske forsvarsstyrker gennem bl.a. uddannelse af ukrainske instruktører mv. - Iværksat et projekt rettet mod kapacitetsopbygning af det ukrainske forsvarsministeriums interne revision gen- nem implementering af it-redskaber med henblik på at forbedre revisionens evne til at imødegå korruption. - Bidraget med instruktører og kurser til uddannelse af ukrainsk militærpoliti. Danmarks indsats i Ukraine styrkes yderligere de kommende år gennem et nyt samtænkt freds- og stabiliseringsprogram for Ukraine, der iværksættes i andet halvår af 2018. Sahel-regionen Det nuværende freds- og stabiliseringsprogram for Sahel-regionen (2013-2018) fokuserer på regional dialog og forsoning, demokratisk kontrol med sikkerhedssektoren samt imødegåelse af voldelig ekstre- misme og organiseret kriminalitet. Aktiviteter støttet i første halvår 2018 inkluderer seminarer med fo- kus på alternativer til retsforfølgelse og detention af børn, der er tiltalt eller dømt for eksempelvis ter- rorrelaterede aktiviteter i Niger såvel som afholdelse af et regionalt forum for parlamentarikere og civil- samfundet angående demokratisk kontrol af sikkerhedssektoren i grænselandet mellem Mali, Niger og Burkina Faso. På Sahel-topmødet i februar 2018 kunne Danmark desuden annoncere et nyt dansk bidrag til den nye regionale G5-Sahel fællesstyrke. Styrken består af tropper fra G5-landene Mali, Burkina Faso, Niger, Tchad og Mauretanien og har til formål at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Anvendelsen af de danske midler koordineres med andre internationale donorer og forven- tes allokeret til beskyttelsesudstyr til militært personel fra Niger. Ukrainske soldater under øvelse støttet af danske sprogofficerer ved Operation Unifier. 3 Et nyt freds- og stabiliseringsprogram for Sahel-regionen med særlig fokus på Mali, Burkina Faso og Niger forventes færdiggjort i andet halvår af 2018. Afghanistan I 2018 fortsatte indsatsen i Afghanistan for at styrke sikkerhedsstyrkernes faglige niveau og troværdig- hed. Danmark støtter et FN-ledet projekt, der er rettet mod at sikre aflønning af det afghanske politi og reform af Indenrigsministeriets administration af politiet. Projektet har succes med at reducere korrup- tionen med lønninger gennem sikker identifikation af politifolkene og elektronisk udbetaling af lønnin- gerne. Desuden støtter Danmark en NATO-ledet indsats, der understøtter infrastrukturen i det afghan- ske forsvar, gennem bidrag til Afghan National Army Trust Fund (ANA TF). I andet halvår af 2018 forventes et nyt program for perioden 2018-2020 med fokus på stabiliserings- indsatser til støtte for navnlig de afghanske sikkerhedsstyrker iværksat. Maritim sikkerhed i Guineabugten Med midler fra Freds- og Stabiliseringsfonden har Dan- mark fortsat støttet den brede indsats for at fremme mari- tim sikkerhed i Guineabugten. Danmark har bidraget til havnesikkerheden i regionen gennem FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) samt, i samarbejde med EU, støttet regionale maritime koordinationscentre gennem Gulf of Guinea Interregional Network (GoGIN). GoGIN har i første halvår 2018 gennemført to større nationale, mari- time kriseøvelser i Cameroun og Ghana samt en større regional, maritim kriseøvelse i Nigeria, Togo og Benin. Øvelserne har bidraget til at øge det tværinstitutionelle samarbejde i krisesituationer til gavn for den maritime sikkerhed i Guineabugten. Specialoperationskommandoen har i første halvår af 2018 i samar- bejde med amerikanske styrker gennemført maritim uddannelse af styrker fra Cameroun. Uddannelsen bidrager til at forbedre styrkernes evne til at imødegå truslen fra maritim kriminalitet i Guineabugten. En del af undervisningen omfatter retssikkerhedsprincipper, habil embedsudførelse og humanitær folke- ret. Et nyt program med fokus på fremme af maritim sikkerhed og maritime governance i Guineabugten forventes lanceret primo 2019. Afrikas Horn Freds- og stabiliseringsindsatserne i Somalia, Kenya og Etiopien har siden 2015 bl.a. fokuseret på styr- kelse af regional fredsbevarende kapacitet og styrket kapacitet til at bekæmpe regionale trusler, inklu- siv voldelig ekstremisme og grænseoverskridende kriminalitet. Følgende eksempler på aktiviteter i før- ste halvår 2018 kan fremhæves: - Overdragelse af en brosimulator og en såkaldt motortestbænk til den kenyanske flåde i havne- byen Mombasa. De to projekter vil styrke flådens evne til at udøve suverænitetshåndhævelse, så den maritime sikkerhed ved Afrikas Horn kan blive forbedret. Konkret vil simulatoren gøre den kenyanske flåde i stand til selv at uddanne skibschefer og navigatører, mens flåden med motortestbænken vil få mulighed for selv at teste sine skibsmotorer. - Støtte til den civile komponent i den Afrikanske Unions (AU’s) mission i Somalia, AMISOM, der i det første halvår af 2018 bl.a. begyndte konstruktion og renovation af politistationer samt fort- sat kapacitetsopbygning af det somaliske politi, hvilket er med til at øge stabiliteten i regionerne og tilliden til de somaliske autoriteter gennem forbedret leverance af offentlige services. Uddannelse af styrker fra Cameroun. 4 - Støtte til Somalia Stabiliseringsfonden, der bl.a. faciliterede en National Youth Day, hvor lokale og regeringsrepræsentanter fra begge sider af en lokal konflikt i Somalia deltog, som et symbol på fred og sammenhold. I andet halvår af 2018 lanceres et nyt freds- og stabiliseringsprogram for Afrikas Horn. Georgien NATO-landene og Georgien har siden Georgiens selvstændighed i 1991 løbende udbygget relationerne, og på NATO topmødet i 2014 vedtog NATO en omfattende støttepakke til Georgien, der danner ram- men for den internationale kapacitetsopbygningsindsats på forsvarsområdet. Danmark har i første halv- år af 2018 bidraget til NATO’s kapacitetsopbygningsindsats gennem en udsendt rådgiver fra Hjemme- værnet, der siden 2015 har været tilknyttet som stabschef ved det NATO-støttede georgiske Joint Training and Evaluation Centre (JTEC). FN-puljen Forsvarsministeriet har siden 2015 via FN-puljen støttet projekter, der bidrager til at forbedre FN’s evne til stabilisering og fredsbevaring. I 2018 prioriteres aktiviteter inden for områderne uddannelse og an- vendelsen af teknologi, der begge understøtter evnen til at gennemføre beskyttelse af civile. I 1. halvår af 2018 er der fra dansk side bl.a. blevet annonceret støtte til FN’s Train the Trainers Centre i Uganda, der fokuserer på at styrke kvaliteten af FN’s medlemslandes missionsforberedende uddannelse bl.a. gennem udarbejdelse af et kursus for bataljonschefer og udsendelse et FN-uddannelsesteam til cente- ret mhp. at uddanne instruktører fra FN’s fredsbevarende missioner. Det internationale atomagentur, IAEA Danmark bevilgede i første halvår 2018 støtte til IAEA’s arbejde for at indsamle, analysere og anvende information vedr. det nordkoreanske atomprogram gennem et bidrag til IAEA’s Nordkorea-enhed. Mid- lerne er bl.a. gået til indkøb af satellitbilleder og til træning af og udstyr til IAEA-inspektører. Bidraget er i tillæg til Danmarks eksisterende støtte til IAEA’s monitorering og verifikation af Iran-atomaftalen samt støtte til IAEA’s Nuclear Security Fund der har til formål at forebygge og forhindre nuklear og ra- diologisk terrorisme og anden misbrug af nukleart og radiologisk materiale. Bekæmpelse af voldelig ekstremisme i Mellemøsten Som et bidrag til den globale koalition mod ISIL’s langsigte- de, civile indsatser besluttede regeringen i 2018 at give et yderligere bidrag på 20 mio. kr. til Fondens igangværende arbejde med at forebygge og imødegå voldelig ekstremisme i ISIL-frontlinje staterne Libanon, Jordan og Irak. Som en del af programmet har Danmark bl.a. støttet, at FN, i sam- arbejde med lokale partnere, har leveret træning af efter- forskere, anklagere, forsvarsadvokater og dommere i bl.a. indsamling, analyse og sikring af beviser, forberedelse af retssager mv. i Irak, Jordan og Libanon. Erfaringerne fra de første træningsforløb munder ud i træningsmanualer på arabisk, der er tilpasset de tre landes nationale lovgivninger. Møde i lokale forebyggelsesnetværk i Jordan.