Henvendelse af 20/9-18 fra Halsnæs Kommune om temaer for foretrædet for udvalget den 3/10-18.

Tilhører sager:

Aktører:


    2018-10-03 Notat_deputation

    https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ULØ/bilag/121/1941365.pdf

    Udvalgsforetræde 3. oktober 2018 – Halsnæs kommune
    Delegationsdeltagere
     Borgmester Steffen Jensen (A)
     Udvalgsformand Michael Thomsen (V)
     Byrådsmedlem Walter G. Christophersen (O)
     Kommunaldirektør Anders Mørk Hansen
    Emner, som delegationen ønsker at drøfte med udvalget
     Udkantskommune i Nordsjælland
    Delegationen ønsker at gøre udvalget opmærksom på, at der eksisterer udkantsområder i Nordsjælland. Halsnæs
    kommune har en række udfordringer, som modsvarer de fattigste udkantskommuner.
    Der er eksempelvis en stor andel af børn, som er sårbare. Hvert 9. barn i kommunen har pt. en åben sag i
    forvaltningen. Halsnæs er den kommune i landet, der modtager flest underretninger på børn næst efter Lolland
    kommune. Antallet af børn, der anbringes er steget med 42 % siden 2015 og kommunen er blandt de kommuneri
    landet med de højeste udgifter til det specialiserede børneområde. Antallet af sårbare familier presser derfor
    kommunens økonomi voldsomt.
    Halsnæs har også den næsthøjeste udgift i landet til medfinansiering af sundhed. Kommunens borgere har en række
    kedelige rekorder i forhold til dårlig sundhed blandt andet hvad angår storrygning og massiv overvægt. Halsnæs er
    derfor blandt de fem kommuner i landet, hvor middellevealderen er lavest.
    Kommunen er blandt landets mest forgældede på trods af højt skattetryk og stram økonomistyring.
     Infrastruktur
    Halsnæs er en af de kommuner i Nordsjælland, der har størst andel af pendlere i forhold til indbyggertal. Ca. 7000
    borgere pendler dagligt ud af kommunen (svarende til næsten en fjerdel af kommunens borgere). Der arbejdes pt.
    på at sikre statslig finansiering til færdiggørelse af Hillerødmotorvejen og forlængelse af Frederikssundmotorvejen.
    Disse projekter løser dog ikke de store udfordringer på Amtsvejen mellem Halsnæs og Hillerød (Hillerødvejen), som
    er en statsvej. Her er i myldretiden massiv køkørsel på Amtsvejen i retning mod Hillerød om morgenen og mod
    Frederiksværk om eftermiddagen.
    Udfordringer på infrastruktur har afgørende betydning for i hvilket omfang Halsnæs er en attraktiv
    bosætningskommune, og hvorvidt Halsnæs kobles på væksten og arbejdsmarkedet i resten af regionen.
     Bredbånd
    Region Sjælland og udkanten af Nordsjælland er de områder i landet, som er dårligst forsynede med
    højhastighedsbredbånd. Halnæs er blandt de kommuner, hvor der er mange områder med mangelfuld dækning.
    Industrikvarteret i udkanten af Frederiksværk er et af dem, hvilket gør det svært at tiltrække og fastholde
    virksomheder. Der er desuden store udfordringer i sommerhusområderne. Den manglende bredbåndsdækning
    udgør en væsentlig udfordring i forhold til kommunens vækst og udvikling, men kommunen er uden de store
    handlemuligheder.
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
    ULØ Alm.del Bilag 121
    Offentligt