GRU alm. del - svar på spm. 90 om regeringen agter at finde en løsning, således at behandlingsmulighederne for grønlandske brugere ikke forringes, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 30. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 90 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 90:
”Behandlingscentret for misbrug, Frederiksberg Centeret, begærede sig
konkurs den 21. august 2018. Centret har i mange år tilbudt grønlandsksproget
behandling til grønlændere, der er afhængige af rusmidler. Som følge af
centrets lukning er det nu vanskeligere for grønlandske misbrugere at få hjælp,
hvor behandlingen foregår på grønlandsk. Ministeren bedes derfor oplyse, om
regeringen agter at finde en løsning, således at behandlingsmulighederne for
grønlandske brugere ikke forringes.”
Svar:
Der findes ikke særlige bestemmelser i serviceloven for grønlændere vedr.
stofmisbrugsbehandling
Det følger af servicelovens § 101, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
behandling af stofmisbrugere. Det gælder naturligvis også for grønlændere, der
bor i Danmark. Med bestemmelsens stk. 2 er der indført en behandlingsgaranti,
hvormed tilbud om behandling af stofmisbrug skal være iværksat inden for 14
dage efter, at borgeren har rettet henvendelse til kommunen. Garantien
indebærer en ret for borgeren til at modtage behandling for sit stofmisbrug og
en pligt for kommunen til at iværksætte behandlingen inden for fristen.
Det fremgår desuden af forvaItningslovens § 7, at: ”En forvaltningsmyndighed
skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter
henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.”
I vejledningen til retssikkerhed og administration på det sociale område henvises
der under pkt. 53 under tolkebistand til forvaltningslovens § 7, ”som fastsætter,
at myndighederne i fornødent omfang har pligt til at give vejledning, indebærer
også pligt til at sørge for at betale for tolkebistand, når en person, der henvender
sig til myndigheden, ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt. Østre
Landsret har i en dom af 21. maj 2001 erklæret sig enig med det daværende
Socialministerium i, at tilbud om tolkebistand bør suppleres med en konkret
individuel vurdering af behovet for oversættelse i den enkelte sag. Ved
vurderingen skal der tages hensyn til den enkelte parts muligheder og
Sagsnr.
2018 - 4610
Doknr.
611482
Dato
21-09-2018
Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 90
Offentligt
2
forudsætninger i øvrigt for at sætte sig ind i sagens akter bl.a. i samarbejde med
tolk og eventuelt advokat.”
Under henvisning til ovenstående er der mulighed for, at grønlændere uden de
fornødne dansk-kundskaber er sikret ordentlige behandlingsmuligheder.
Med venlig hilsen
Mai Mercado