Svar på spm. nr. S 1019: Synes ministeren, det er en tilfredsstillende situation at sætte borgere i, der har gavn af medicinsk cannabis, at de mister deres kørekort, fordi Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed i december sidste år udstedte et »lægeligt kørselsforbud«, men efterfølgende er lang tid om at opdatere vejledningen om helbredskrav til kørekort, og agter ministeren at sætte skub i processen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Til: Ellen Trane Nørby
- Spørger: Flemming Møller Mortensen
- Minister: sundhedsministeren
Svar på spm. S 1019.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S1019/svar/1511854/1940952.pdf
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 12. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. S 1019 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1019: ”Synes ministeren, det er en tilfredsstillende situation at sætte borgere i, der har gavn af medicinsk cannabis, at de mister deres kørekort, fordi Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed i december sidste år udstedte et »lægeligt kørselsforbud«, men efterfølgende er lang tid om at opdatere vejledningen om helbredskrav til kørekort, og agter ministeren at sætte skub i processen?” Svar: Jeg har stor forståelse for, at det kan være meget indgribende, når patienter på grund af medicinsk behandling ikke længere selv kan køre bil. Det er vigtigt at huske, at det er af hensyn til andre menneskers liv eller helbred, at der er mulighed for at lægen udsteder et kørselsforbud. Det handler dermed helt grundlæggende om afvejningen mellem patientens mobilitet og hensynet til patien- tens og medtrafikanters færdselssikkerhed, som vi også har drøftet på ordførermøde tidligere. Der er ikke tale om, at Sundheds- og Ældreministeriet eller Styrelsen for Patientsik- kerhed udsteder lægelige kørselsforbud. Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om helbredskrav til kørekort indeholder alene vejledende anbefalinger om helbreds- mæssige forhold, som har betydning for, om en patient er i stand til at føre motorkø- retøj på betryggende måde. Styrelsens vejledning skal ses som en støtte til lægen ved vurderingen af, om lægen skal udstede et lægeligt kørselsforbud for patienten. Det lægelige kørselsforbud medfører ikke, at patienter mister deres kørekort, lige- som patienter ikke kan blive straffet for ikke at have overholdt et lægeligt kørselsfor- bud. Lægen kan derimod få kritik og potentielt blive straffet, hvis der ikke er udstedt et forbud til en patient, som på grund af sit helbred ikke kan føre motorkøretøj på betryggende måde, og der derfor er en risiko for, at patienten vil udsætte andres liv eller helbred for nærliggende fare i forbindelse med kørsel. For patienter – og førere af motorkøretøjer generelt – gælder dog det såkaldte fører- evnekriterie, hvorefter man ikke må føre et motorkøretøj, hvis man på grund af syg- dom, træthed, svækkelse eller påvirkning af opstemmende eller bedøvende stoffer eller lignende årsager ikke er i stand til at gøre dette på fuldt betryggende vis, jf. færdselslovens § 54, stk. 2. Ansvaret for at foretage vurderingen af, om man er i stand til at køre på betryggende måde, påhviler føreren af køretøjet. Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 20-09-2018 Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPIKR Sagsnr.: 1807388 Dok. nr.: 693608 2017-18 S 1019 endeligt svar Offentligt Side 2 Hvis en patient kører bil, selvom vedkommende er ude af stand til at føre køretøjet på en fuldt betryggende måde, er det således en strafbar overtrædelse af færdselslo- ven. Det gælder uanset, om der er udstedt et lægeligt kørselsforbud til patienten eller ej. Når patienter, hvis kørekort har en begrænset gyldighedsperiode eller andre vilkår betinget af helbredsmæssige forhold, skal have fornyet deres kørekort, så skal de indlevere en lægeattest til brug for behandling af sagen. Kommunerne sender oftest sagen videre til politiet, som kan anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om en sund- hedsfaglig anbefaling. Styrelsen vurderer i den forbindelse, om helbredskravene til kørekort er opfyldt, og den sundhedsfaglige vurdering indgår i politiets afgørelse af, om kørekort kan fornyes, eller om det eventuelt skal inddrages eller begrænses yder- ligere. Som det fremgik af svaret på spørgsmål nr. 1264 og 1265, SUU alm. del 2017-18, er det styrelsens vurdering, at der i styrelsens anbefalinger vedrørende lægeligt kørsels- forbud ved behandling med medicinsk cannabis inden for forsøgsordningen eller magistrelle præparater bør udvises forsigtighed på grund af usikkerhederne om, hvordan patienterne reelt bliver påvirket af behandlingen. I de lande vi har søgt inspiration hos i forhold til den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis er der regler for kørsel under behandling med cannabis. I Holland og Canada er kørsel med THC i blodet forbudt, uanset om det er indtaget ulovligt eller lovligt. Begge lande arbejder dog med en bagatelgrænse for indholdet af THC i blo- det. Det ville selvfølgelig have været hensigtsmæssigt, hvis der allerede nu var udarbejdet en samlet ændret vejledning om helbredskrav til kørekort. Styrelsen for Patientsik- kerhed har siden december 2017 ved et tillæg til vejledning om helbredskrav til køre- kort anbefalet, at der udstedes lægeligt kørselsforbud under behandling med ikke godkendt medicinsk cannabis. Styrelsen er nu under inddragelse af Transport-, Byg- nings- og Boligministeriet og Færdselsstyrelsen i gang med endeligt at opdatere vej- ledningen om helbredskrav til kørekort, herunder anbefalingerne til læger, der ordi- nerer medicinsk cannabis inden for forsøgsordningen m.v., og det er forventningen, at en ny vejledning kan udstedes inden årets udgang. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Ida Krems