Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 18. september 2018

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 18. september 2018
Beretning
om
tilsynets virksomhed i folketingsåret 2017-18
Indholdsfortegnelse:
1. § 71-tilsynets virksomhed generelt
1.1 Det retlige grundlag
1.2 Opgaver
1.3 Udtalelser
2. Indledning
3. Konkrete sager
3.1 Spørgsmål om tilsynets kompetence i forbindelse
med behandlingen af en konkret sag
4. Spørgsmål til ministre
4.1 Skærmning til stue på en psykiatrisk afdeling
4.2 Politiets involvering i flytning at et tvangsfjernet
barn fra et anbringelsessted til et andet
4.3 Erfaringer med oppegående tvangsfiksering
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1 Dronning Ingrids Hospital, Psykiatrisk Afdeling A1
5.2 Psykiatrisk Center København, afsnit 6201
5.3 Psykiatrisk Afdeling Vejle, psykoseafsnit 06/07
5.4 Psykiatrisk Afdeling Middelfart, afsnit P1
5.5 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Ældrepsykiatrisk
Sengeafsnit N4
6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske af-
delinger m.v.
6.1 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Roskilde
6.2 Psykiatrisk Center Glostrup, intensivt døgnafsnit for
unge
6.3 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
6.4 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Kolding
6.5 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Odense
6.6 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg
6.7 Sikringsafdelingen, Slagelse
6.8 Bakkegården, Nykøbing Sjælland
6.9 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg
6.10 Fonden Sparta, Haderup
7. Møder
7.1 Møde med Folketingets Ombudsmand
7.2 Møde med børne- og socialministeren om statistik på
tvangsanbringelsesområdet
7.3 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
7.4 Møde med børne- og socialministeren og Ankesty-
relsen om generelle udfordringer på tvangsanbringel-
sesområdet
8. Samråd
8.1 Samråd med børne- og socialministeren
9. Oplysning om tilsynets arbejde
1. § 71-tilsynets virksomhed generelt
1.1 Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en
frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-
dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-
dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller
den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige
domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-
dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende
skal have adgang til at rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-
synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-
tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
1.2 Opgaver
§ 71-tilsynets opgaver adskiller sig fra de opgaver, som
Folketingets stående udvalg varetager. På tilsynets møder
behandles en række generelle og konkrete sager, hvorimod
lov- og beslutningsforslag ikke bliver henvist til behandling
i tilsynet.
Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-
ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af
disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for
tilsynets kompetence, mens andre sager henvises til de ad-
Beretning nr. 4 Folketinget 2017-18
AX021847
ministrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågæl-
dende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve
behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler
disse sager, som bl.a. giver anledning til at stille spørgsmål
til de ansvarshavende myndigheder og til anmeldte og uan-
meldte besøg på bl.a. psykiatriske afdelinger og opholdsste-
der for tvangsanbragte børn og unge.
§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre
steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-
re anmeldte eller uanmeldte. Tilsynsbesøgene er et væsent-
ligt element i tilsynets virksomhed. Som led i de almindelige
bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og
kommuner på tilsynets område, kan tilsynet også besøge
væresteder, skoler m.v.
Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder
med Folketingets Ombudsmand, foreninger, ministerier
m.v., ligesom § 71-tilsynet deltager i konferencer, studieture
m.v. med henblik på at få belyst emner inden for tilsynets
område.
Både de generelle og de konkrete sager er sammen med
tilsynsbesøg, møder, konferencer m.v. med til at oplyse til-
synet om, hvad der set fra den administrativt frihedsberøve-
de person selv eller dennes pårørendes eller personalets
synsvinkel er af problemstillinger på tilsynets område. Det
giver anledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller
spørgsmål til bl.a. ministre, regioner og kommuner.
§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at fø-
re tilsyn med behandlingen af de personer, som administra-
tivt er berøvet deres frihed, på en sådan måde at behandlin-
gen af de administrativt frihedsberøvede personer til stadig-
hed forbedres på såvel det konkrete som det generelle plan.
1.3 Udtalelser
§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der
vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede
personer, f.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med an-
befalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i forbin-
delse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund
af et tilsynsbesøg på f.eks. en psykiatrisk afdeling eller et
opholdssted, hvor der er administrativt frihedsberøvede per-
soner.
§ 71-tilsynet kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager,
behandle en klage eller tage stilling til, om en beslutning om
administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.
2. Indledning
§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2017-18 holdt
12 møder og været på fire tilsynsbesøg på psykiatriske afde-
linger.
Tilsynet har i folketingsåret 2017-18 haft fokus på for-
holdene for tvangsanbragte børn og unge, herunder bl.a. om-
fanget af samvær mellem barnet og dets biologiske forældre
samt politiets bistand i forbindelse med flytning af et
tvangsanbragt barn fra et anbringelsessted til et andet. Der-
udover har tilsynet fortsat haft fokus på sikrede institutio-
ners godkendelse til aflåsning af døre til børn og unges væ-
relser. Tilsynet har endvidere som følge af en række konkre-
te henvendelser og tilsynsbesøgene haft fokus på forholdene
for tvangsindlagte patienter på psykiatriske afdelinger.
De generelle og konkrete sager, der løbende har været
behandlet i tilsynet, har sammen med tilsynsbesøgene og
møderne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendel-
se og stillet spørgsmål til flere ministre, regioner, kommu-
ner, opholdssteder, Ankestyrelsen, Folketingets Ombuds-
mand m.fl. om forskellige problemstillinger, hvilket der kan
læses om i det følgende.
3. Konkrete sager
§ 71-tilsynet udfører bl.a. sin kompetence ved at tage
imod og behandle henvendelser om forholdene for admini-
strativt frihedsberøvede personer fra enten den pågældende
person selv, dennes pårørende eller andre personer, der er i
kontakt med den administrativt frihedsberøvede person, og
tilsynet har i løbet af folketingsåret 2017-18 behandlet en
række af disse henvendelser. En del af henvendelserne ve-
drørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence,
herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvel-
sen eller tvangsforanstaltningen. Andre sager har tilsynet
fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise til de administra-
tive klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende rets-
område. Tilbage er et antal sager, der vedrører forholdene
under frihedsberøvelsen. Tilsynet har i det forgangne folke-
tingsår behandlet sager om forholdene for både tvangsind-
lagte psykiatriske patienter og tvangsanbragte børn og unge.
Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.
3.1 Spørgsmål om tilsynets kompetence i forbindelse
med behandlingen af en konkret sag
I forbindelse med tilsynets behandling af en konkret sag
om et tvangsanbragt barn, hvor tilsynet havde anmodet om
oplysninger fra en kommune, spurgte kommunen ind til,
hvor kommunen kunne finde hjemmel til at sende de anmo-
dede oplysninger til tilsynet.
Tilsynet svarede bl.a. følgende til kommunen:
»(…) § 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven,
hvoraf følgende fremgår af grundlovens § 71, stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en
frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-
dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-
dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller
den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige
domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-
dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende
skal have adgang til at rette henvendelse.«
Grundloven, lovgivningen i øvrigt og Folketingets For-
retningsorden indeholder ingen nærmere bestemmelser om,
hvordan tilsynet skal udføre dets kompetence i praksis.
Det er imidlertid en forudsætning for § 71-tilsynet i for-
hold til at kunne udfylde sin kompetence om at føre tilsyn
med behandlingen af administrativt frihedsberøvede perso-
ner, at tilsynet har adgang til de oplysninger, som tilsynet
mener er nødvendige og relevante for dets arbejde.
2
I forlængelse heraf kan det oplyses, at § 71-tilsynets virk-
somhed gennem de sidste mange år inden for hjemlen i
grundloven i praksis primært har været udmøntet gennem to
forskellige hovedopgaver.
For det første modtager tilsynet henvendelser om forhol-
dene for administrativt frihedsberøvede personer fra enten
de pågældende personer selv, deres pårørende eller andre
personer i nærheden af den administrativt frihedsberøvede
person. En henvendelse kan give anledning til, at tilsynet
anmoder de ansvarlige myndigheder om en redegørelse for
sagen, stiller spørgsmål til ministre eller sender henvendel-
sen videre til den ansvarlige myndighed med anmodning om
at blive orienteret om sagen m.v.
For det andet tager tilsynet på tilsynsbesøg for at se på
forholdene for administrativt frihedsberøvede personer, her-
under på forhold som f.eks. brugen af tvang, de fysiske ram-
mer og behandlingsmetoder. Tilsynsbesøg munder ofte ud i
opfølgende spørgsmål til den region, som har ansvaret for
den afdeling eller det bosted, hvor tilsynsbesøget har fundet
sted, eller til en kommune, minister m.fl.
Det er på denne baggrund, at § 71-tilsynet med jævne
mellemrum anmoder om oplysninger og redegørelser om
forhold og vilkår m.m. for administrativt frihedsberøvede
personer, herunder enkeltpersoner som f.eks. er tvangsan-
bragt uden for hjemmet (…).
Tilsynets praksis er nærmere beskrevet i de årlige beret-
ninger om tilsynets arbejde, som er tilgængelige på Folke-
tingets hjemmeside. Endvidere beskrives tilsynets kompe-
tence i »Responsum om visse fortolkningsspørgsmål vedrø-
rende § 71-tilsynets kompetence« af 9. marts 2000 udarbej-
det af Juridisk Institut på Aarhus Universitet, hvoraf det bl.a.
fremgår, at »tilsynets grundlovsumiddelbare kompetence i
første række fastlægges af tilsynet selv på grundlag af en
fortolkning af grundlovens § 71, stk. 7, jf. stk. 6.« Respon-
summet er tilgængelig på Folketingets hjemmeside, jf. § 71-
tilsynet, alm. del – bilag 173, folketingsåret 1999-00.
Hertil kan det bemærkes, at tilsynet generelt har haft et
godt og konstruktivt samarbejde med relevante myndighe-
der, institutioner m.fl. indenfor § 71-tilsynets kompetence-
område.
Tilsynet håber, at kommunen har forståelse for tilsynets
arbejdsformer og for, at § 71-tilsynet synes, at sagen (…) er
en vigtig og principiel sag, og tilsynet ser frem til en fortsat
god dialog (…).«
Tilsynet fik efterfølgende svar fra kommunen på tilsynets
spørgsmål.
4. Spørgsmål til ministre
Tilsynet har i folketingsåret 2017-18 stillet spørgsmål til
forskellige ministre. Nedenfor fremgår et udsnit af de em-
ner, som spørgsmålene har berørt.
4.1 Skærmning til stue på en psykiatrisk afdeling
På baggrund af oplysninger på et af tilsynets anmeldte til-
synsbesøg bad § 71-tilsynet sundhedsministeren om at rede-
gøre for, om Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne
kendte til betegnelsen skærmning til stue.
Sundhedsministeren svarede hertil bl.a. følgende:
»Sundheds- og Ældreministeriet har ikke stiftet bekendt-
skab med begrebet »skærmning til stue«. Begrebet fremgår
ikke af psykiatriloven eller bemærkningerne hertil.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at psykiatrilo-
vens § 18 d giver mulighed for »personlig skærmning«, som
omhandler foranstaltninger, hvor ét eller flere personale-
medlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af
patienten. Såfremt en patient ikke samtykker til personlig
skærmning, må foranstaltningen kun anvendes i det omfang,
det er nødvendigt for at afværge, at en patient begår selv-
mord eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred for
betydelig skade, eller forfølger eller på anden måde groft
forulemper medpatienter eller andre.
Psykiatrilovens § 18 e fastslår desuden, at en patient skal
orienteres om afdelingens indretning, herunder muligheden
for forekomsten af eksempelvis mindre og aflåste enheder.
Enheden skal som minimum indeholde spise-, bade- og op-
holdsfaciliteter m.v. og med mulighed for socialt samvær
med medpatienter, der opholder sig i samme enhed.
Det er alene på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk
afdeling, Region Sjælland, at det er muligt at aflåse døren til
patientstuen, jf. §§ 18 a og 18 b.
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Danske Re-
gioner om at bidrage til besvarelse af spørgsmålet om regio-
nernes kendskab til begrebet »skærmning til stue«, samt
hvor ofte denne praksis anvendes på psykiatriske afdelinger.
Danske Regioner har oplyst følgende, som jeg henholder
mig til:
»Regionerne anvender ikke »skærmning til stue« som et
egentligt begreb i behandlingen. Regionerne anvender deri-
mod psykiatrilovens muligheder for »personlig skærmning«
på forskellig vis, afhængig af patientens behov for ro og re-
ducerede stimuli, hensynet til de øvrige patienter m.v.
Skærmning er ikke som sådan et redskab til at holde en
patient på et begrænset område, men et redskab til at for-
hindre, at en patient begår selvmord, udsætter sig selv eller
andre for at lide betydelig skade eller groft forulemper med-
patienter eller andre.
I de situationer, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt,
kan skærmningen jf. psykiatriloven gennemføres på patien-
tens stue eller på afdelingens dagligstue. I sådanne situatio-
ner opfordres patienten til at trække sig tilbage til sin stue
el.lign., og opholde sig der indtil andet aftales. Patientstuen
aflåses ikke. Ved anvendelse af skærmning er der hele tiden
personale nær patienten, og der anvendes evt. fast vagt, som
kan støtte, berolige og hjælpe patienten. Det kan desuden
være en del af et terapeutisk tiltag, at personale opholder sig
på stuen sammen med patienten.
Regionerne foretager udelukkende registrering af anven-
delse af »personlig skærmning« i det omfang anvendelsen
falder under psykiatrilovens område.««
Tilsynet spurgte i forlængelse heraf sundhedsministeren,
om ministeren vil sende et hyrdebrev til regionerne om, at
der ikke er hjemmel i psykiatriloven til at anvende »skærm-
ning til stue«. Til det svarede sundhedsministeren bl.a.:
»Da regionerne ifølge Danske Regioner ikke anvender
»skærmning til stue«, men alene anvender »personlig
skærmning«, vurderer jeg det ikke nødvendigt at sende et
3
hyrdebrev til regionerne om, at der ikke er hjemmel i psyki-
atriloven til at anvende »skærmning til stue«.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 46, 47, 49,
51, 52 og 53.
4.2 Politiets involvering i flytning at et tvangsfjernet
barn fra et anbringelsessted til et andet
På baggrund af oplysninger i en dokumentarudsendelse
på DR 1 spurgte tilsynet børne- og socialministeren til reg-
lerne i forhold til politiets involvering i flytningen af et
tvangsanbragt barn fra dets biologiske forældre eller et an-
bringelsessted til et andet anbringelsessted, og hvor ofte po-
litiet bistår ved en sådan flytning.
Børne- og socialministeren svarede bl.a.:
»Kommunen kan med hjemmel i servicelovens § 64, stk.
4, anmode om politiets bistand ved fuldbyrdelse af afgørel-
ser om bl.a. anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.
Der er ikke i servicelovens § 64, stk. 4, hjemmel til, at kom-
munen kan anmode om politiets bistand ved effektuering af
afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke.
Kommunerne indberetter ikke anmodninger om politiets
bistand efter servicelovens § 64, stk. 4, til Danmarks Stati-
stik, og der foreligger således ikke på socialområdet centrale
opgørelser herover.
Da politiet hører under justitsministerens ressort, har
Børne- og Socialministeriet anmodet Justitsministeriet om
bidrag til brug for besvarelsen. (…)
Det fremgår af Justitsministeriets bidrag til besvarelsen,
at Rigspolitiet bl.a. har oplyst følgende:
»Det vil (…) ikke uden en meget tids- og ressourcekræ-
vende manuel gennemgang af et stort antal sager være mu-
ligt at identificere eventuelle sager, hvor kommunerne har
anmodet om politiets bistand i forbindelse med flytningen af
et barn fra dets biologiske forældre eller et anbringelsessted
til et andet anbringelsessted.««
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 19, 20, 23,
24, 25, 26, 28, 29, 30 og 31.
4.3 Erfaringer med oppegående tvangsfiksering
På baggrund af drøftelser i tilsynet om anvendelsen af
oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen i Slagelse
spurgte tilsynet sundhedsministeren til erfaringerne med
ordningen, hvor ofte ordningen har været anvendt, og om
andre psykiatriske afdelinger efterspørger at kunne anvende
oppegående tvangsfiksering, som der lovgivningsmæssigt
kun er hjemmel til på Sikringsafdelingen.
Sundhedsministeren svarede bl.a.:
»Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Region
Sjælland om at bidrage til besvarelse af spørgsmålet. Regio-
nen har den 18. maj 2018 bl.a. oplyst følgende, som jeg hen-
holder mig til:
»Erfaringerne med oppegående tvangsfiksering er bl.a.
beskrevet i en tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikker-
hed, samt en evaluering fra Sundhedsstyrelsen. Rapporten
fra Styrelsen for Patientsikkerhed – som p.t. alene foreligger
som udkast – er udarbejdet på baggrund af det obligatoriske,
årlige tilsyn med anvendelsen af oppegående tvangsfikse-
ring.
Forud for psykiatrilovens revision i 2015 udarbejdede
Sundhedsstyrelsen en evalueringsrapport om anvendelsen af
oppegående tvangsfiksering i Sikringsafdelingen.«
I Sundhedsstyrelsens evalueringsrapport af 5. maj 2014
var de patienter, som deltog i evalueringen tilfredse med
brugen af oppegående tvangsfiksering. Det fremhæves bl.a. i
rapporten, at patienterne før har følt sig isolerede, da de har
tilbragt størstedelen af deres tid alene på deres aflåste stue.
Ved brug af oppegående tvangsfiksering, har de mulighed
for at bevæge sig rundt og være fysisk aktive. Dette gavner
både patienterne somatisk, da risikoen for udvikling af føl-
gesygdomme efter langvarig bæltefiksering forebygges,
samt psykisk og socialt, da patienterne kan være sammen
med andre medpatienter og deltage i den miljøterapeutiske
behandling. Det fremhæves derudover også, at personalet er
af den opfattelse, at brugen af oppegående fiksering har styr-
ket deres relation til patienterne.«
I forhold til om andre psykiatriske afdelinger efterspørger
muligheden for at anvende oppegående tvangsfiksering, sva-
rede sundhedsministeren følgende:
»Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Danske Re-
gioner om at bidrage til besvarelse af spørgsmålet. Danske
Regioner har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
»Danske Regioner har ikke modtaget henvendelser med
efterspørgsel om muligheden for at anvende oppegående
fiksering.
Danske Regioner er således ikke bekendt med, at nogen
regioner skulle efterspørge muligheden for at anvende oppe-
gående fiksering«.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 42, 43 og
50.
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på uanmeldte
og/eller anmeldte tilsynsbesøg på f.eks. psykiatriske afdelin-
ger, sikrede afdelinger eller opholdssteder. Efterfølgende
udarbejdes der en faktuel rapport om tilsynets rundgang på
stedet, og tilsynet stiller en række opfølgende spørgsmål til
den region eller afdeling, hvor tilsynsbesøget har fundet
sted. Når spørgsmålene er besvaret, udarbejder § 71-tilsynet
en endelig rapport, hvor tilsynet giver sin vurdering af kon-
krete forhold på afdelingen. De endelige tilsynsrapporter er
offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
5.1 Dronning Ingrids Hospital, Psykiatrisk Afdeling A1
Den 8. juni 2017 aflagde § 71-tilsynet i forbindelse med
tilsynets studietur til Grønland et anmeldt tilsynsbesøg på
Dronning Ingrids Hospital, Psykiatrisk Afdeling A1. Til-
synsbesøget foregik i forrige folketingsår, men den endelige
rapport nåede ikke at blive offentliggjort i tide til at blive
omtalt i årsberetningen for folketingsåret 2016-17, hvorfor
den medtages i denne årsberetning. I den endelige rapport
udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder de fysiske rammer for afdelingen kritisa-
ble. Det var tilsynets opfattelse, at store dele af afdelingen
fremstod umoderne, slidt og flere steder var spartansk ind-
rettet. Tilsynet finder det derfor særdeles positivt, at det for-
4
ventes, at en ny psykiatribygning med 16 sengepladser for-
ventes at stå færdig i november 2021.
Tilsynet finder det ligeledes uheldigt, at det ikke er mu-
ligt for patienter indlagt på det skærmede afsnit at gå en tur
eller dyrke motion.
Tilsynet fik under tilsynsbesøget et positivt indtryk af ak-
tiviteterne på afdelingen, herunder medarbejderne i Psykia-
trisk Terapis engagement og strukturer i forhold til at invol-
vere patienterne i forskellige aktiviteter.
Tilsynet foreslår, at udstyr til bæltefiksering opmagasine-
res et andet sted end i skyllerummet, hvor patienterne vasker
deres tøj.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 133.
5.2 Psykiatrisk Center København, afsnit 6201
Den 21. marts 2018 var § 71-tilsynet på et anmeldt besøg
på Psykiatrisk Center København, afsnit 6201. I den endeli-
ge rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det beklageligt, at afsnittets fysiske ram-
mer fremstår nedslidte og triste. Tilsynet finder det derfor
også positivt, at der er planer om, at afsnittet skal flytte til
nybyggede faciliteter om 3-5 år, og at der i mellemtiden tag-
es initiativ til at se på, om der skal etableres støjdæmpende
foranstaltninger på gangarealet.
Tilsynet finder det beklageligt, at mange patienter klager
over maden, men finder det positivt, at Psykiatrisk Center
København vil drøfte problematikken med hospitalets køk-
ken.
Tilsynet oplevede, at der var en god stemning mellem bå-
de patienter og personale og personalet imellem.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 132.
5.3 Psykiatrisk Afdeling Vejle, psykoseafsnit 06/07
§ 71-tilsynet aflagde den 23. april 2018 et anmeldt til-
synsbesøg på Psykiatrisk Afdeling Vejle, psykoseafsnit
06/07. I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det særdeles positivt, at de fysiske ram-
mer fremstår lyse, imødekommende, rene og moderne. Det
gælder både for fællesarealerne på afsnittet og for afdelin-
gens fællesfaciliteter, ligesom patientstuerne og de dertilhø-
rende badeværelser fremstår store og lyse. Tilsynet finder
det dog uheldigt, at håndtagene på indersiden af patie-
ntstuernes døre er små og glatte, og at det derfor kan være
svært for både personale og patienter at åbne og lukke døre-
ne, og at patienternes skiftetøj bliver vådt, når de er i bad, på
grund af manglende afskærmning ved badet.
Tilsynet finder det positivt, at der er mange aktiviteter for
patienterne, herunder mulighed for gåture i den omkringlig-
gende natur.
Tilsynet noterer sig, at antallet af tvangsfikseringer med
bælte fra 2011-2017 er faldet med ca. 50 pct. og bemærker,
at der nu er fokus på at nedbringe antallet af tilfælde med
andre tvangsformer.
Tilsynet noterer sig den gode og livlige stemning på afde-
lingens fællesfaciliteter og den gode stemning patienterne
imellem på den åbne del af afsnittet.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 130.
5.4 Psykiatrisk Afdeling Middelfart, afsnit P1
Den 23. april 2018 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt til-
synsbesøg på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, afsnit P1. I
den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet bemærkede den rolige atmosfære på afsnittet
og de rene og pæne fysiske rammer med store vinduer m.v.
Patientstuerne og de dertilhørende badeværelser fremstod
endvidere store og lyse.
Tilsynet noterer sig, at der er en stabil personalegruppe
tilknyttet afsnittet.
Tilsynet finder det positivt, at afsnittet sammen med en
tovholder har opstartet flere aktiviteter til glæde for patien-
terne f.eks. fitness og mindfulness.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 131.
5.5 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Ældrepsykiatrisk
Sengeafsnit N4
Den 14. maj 2018 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt til-
synsbesøg på Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Ældrepsy-
kiatrisk Sengeafsnit N4. I den endelige rapport udtalte tilsy-
net:
»Tilsynet noterer sig, at afsnittet fremstod fredfyldt, lyst,
venligt og rent, og at der var en god stemning på afsnittet.
Tilsynet oplevede, at personalet var dygtige og kompe-
tente, og at der var et godt samarbejde mellem de forskellige
personalegrupper.
Tilsynet finder det positivt, at der er et godt samarbejde
mellem afsnittet og sygehusets køkken, der tager højde for,
at den særlige gruppe af patienter på afsnittet får mad, som
de kan lide.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 177.
6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske
afdelinger m.v.
Det er tilsynets praksis, at der cirka et år efter offentlig-
gørelse af den endelige rapport fra et tilsynsbesøg følges op
på rapporten over for den ansvarlige region. § 71-tilsynet
har i indeværende samling spurgt til en opfølgende status på
de kritikpunkter, som fremgik af den endelige rapport for en
række afdelinger. 1-årsopfølgningen var ved årsberetningens
afgivelse afsluttet for følgende afdelinger:
6.1 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Roskilde
Den 14. marts 2014 var tilsynet på et anmeldt tilsynsbe-
søg hos Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde, afsnit
U1 og U3. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra
tilsynsbesøget har tilsynet den 25. oktober 2017 og den 20.
december 2017 spurgt Region Sjælland om en status på for-
skellige områder.
Af Region Sjællands svar fremgår bl.a. følgende:
5
Om anvendelse af medicin, som ikke er godkendt til børn
og unge
»Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri vil normalt
følge rekommanderet praksis vedr. medicin, men da der fin-
des begrænset evidens for medicinsk behandling af børn og
unge, vil off-label behandling af og til finde sted. Vi kan
dog oplyse, at der ikke er sket ændringer i de kliniske ret-
ningslinjer, som formodes at have ændret praksis hos afde-
lingens læger.«
Om udviklingen i anvendelsen af tvang
»Det er efter Psykiatriens opfattelse ikke usædvanligt, at
der i oversigter over tvangsanvendelse i afdelinger eller af-
snit i psykiatrien kan være betydelige udsving over tid. Sta-
tistisk set har en afdeling relativt få patienter, og derfor vil
selv mindre udsving forårsaget af måske blot en enkelt eller
to patienter, som i en periode er meget dårlige eller udadrea-
gerende, blive meget synlige i oversigten.
Psykiatriens afdelinger følger nøje med i udviklingen i
omfanget af anvendt tvang, først og fremmest for at kunne
foretage de nødvendige behandlingsmæssige og organisato-
riske tilretninger med henblik på at nedbringe tvangsanven-
delsen.
Også Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri har haft
særlig fokus på reduktion af anvendelsen af bæltefikseringer
og anvendelsen af remme, og der er iværksat forskellige
handleplaner for deeskalering, tavlemøder og træning af per-
sonalet med henblik på reduktion af tvangsanvendelsen.«
Se hele Region Sjællands svar på § 71-tilsynet alm. del –
bilag 21 og 51
6.2 Psykiatrisk Center Glostrup, intensivt døgnafsnit for
unge
§ 71-tilsynet var den 31. oktober 2014 på et uanmeldt til-
synsbesøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afde-
ling Glostrup, afsnit B204, intensivt døgnafsnit for unge.
Som opfølgning på tilsynsbesøget sendte tilsynet den 25.
oktober 2017 et brev til Region Hovedstaden for at spørge
ind til forskellige områder, som tilsynet havde haft fokus på
i den endelige tilsynsrapport.
Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a. følgende:
Om udviklingen i tvangsanvendelser på afsnittet
»Ledelsen har stor bevågenhed på nedbringelse af tvang
og arbejder med data og initiativer på forbedringstavler.
Overordnet set har anvendelsen af tvangsforanstaltninger
på afsnit B204 været kraftigt nedadgående fra 2014 til 2017,
både hvad angår antal episoder og antal individer (…). Ned-
gangen har været størst på antal episoder, hvilket betyder, at
den enkelte patient udsættes for færre episoder under ind-
læggelsen.
Tidspunktet for tvangsforanstaltningernes påbegyndelse
ligger spredt over dag- og aftentimerne. Der har fundet me-
get lidt tvang sted i nattetimerne på afsnittet. (…)
Der er en svag tendens til mere tvang på hverdage end i
weekends på nær i 2015, hvor der relativt set er mest tvang i
weekenden.«
Se hele Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet alm.
del – bilag 22.
6.3 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Den 28. november 2014 var tilsynet på et uanmeldt til-
synsbesøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afde-
ling Bispebjerg, afsnit B104, intensivt døgnafsnit for unge.
På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra tilsynsbe-
søget har tilsynet den 25. oktober 2017 spurgt Region Ho-
vedstaden om en status på forskellige områder, som tilsynet
havde beskæftiget sig med i forbindelse med tilsynsbesøget.
Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a. følgende:
Om udviklingen i tvangsanvendelser på afsnittet
»(...) anvendelsen af tvangsforanstaltninger på afsnit
B104 [er] overordnet set nedadgående. Der har været enkel-
te patienter som har været udslagsgivende overfor meget af
tvangen i slutningen af 2014 og i 2015, samt starten af 2016.
Af de 4 bæltefikseringer der har været på afsnittet i 2017,
er 3 knyttet til overflytning eller modtagelse af en patient.
Nedgangen har været størst på antal episoder, hvilket be-
tyder, at den enkelte patient udsættes for færre episoder
under indlæggelsen. Antal individer har været nogenlunde
konstant indtil 2017, hvor der med to måneder tilbage af året
ses en nedgang fra 20 til 11.
(...) Tidspunktet for tvangsforanstaltningernes påbegyn-
delse ligger spredt over dag- og aftentimerne. Der har fundet
meget lidt tvang sted i nattetimerne på afsnittet. (…)
Tvangsepisoder på B104 er jævnt fordelt over ugen nær
2015, hvor en enkelt patient udløste mest tvang på hverda-
ge.«
Se hele Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet alm.
del – bilag 23.
6.4 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Kolding
Tilsynet var den 30. januar 2015 på et anmeldt tilsynsbe-
søg hos Børne- og Ungdomspsykiatrien, Kolding, Ung-
domspsykiatrisk afsnit U1 og Børnepsykiatrisk afsnit U2.
Som opfølgning på tilsynsbesøget har tilsynet den 25. okto-
ber 2017, 20. december 2017 og 7. februar 2018 stillet en
række spørgsmål til Region Syddanmark til de områder,
som tilsynet beskæftigede sig med i forbindelse med tilsyns-
besøget.
Af Region Syddanmarks svar til tilsynet fremgår bl.a.
følgende:
Om procedurer for opfølgning i forhold til patienter, der
bliver vidne til tvang mod andre patienter
»Praksis i afsnittene er, at der i forbindelse med en
tvangssituation afsættes en medarbejder til at tage hånd om
eventuelle patienter, der er vidne til udøvelse af tvang mod
andre patienter. Efter tvangsanvendelsen og når der igen er
roligt på afsnittet, taler medarbejderen med hver enkelt pa-
tient og er opmærksom på, at det kan være voldsomt at over-
være andre blive udsat for tvang. Arbejdsgangen er for nu-
værende ikke nedfældet skriftligt.
Børne- og Ungdomspsykiatrien modtog i oktober nyt in-
formationsmateriale om tvang fra Sundheds- og Ældremini-
steriet. Materialet består af en film og to pjecer: en til børn
6
og unge op til 14 år og en til børn og unge fra 15 -17 år, jf.
www.sum.dk/tvang. Materialet bruges til at understøtte den
lokale dialog og det daglige arbejde med at informere og
inddrage børn og unge i forhold til brugen af tvang. Det nye
materiale er udleveret og gennemgået på døgnafsnittene
samt gjort tilgængeligt på både intranet og afdelingens
hjemmeside. Som anbefalet af Styrelsen for Patientsikker-
hed arbejder afdelingen med at fastlægge en procedure for,
hvornår og hvordan børn og unge i psykiatrien og deres på-
rørende bliver introduceret til materialet om tvang og deres
rettigheder under en indlæggelse.«
På baggrund af opfølgende spørgsmål fra tilsynet oplyste
Region Syddanmark følgende i forhold til problemstillingen:
»Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland har igangsat et
arbejde, hvor procedurer vedrørende tvang revurderes og
gennemses. Praksis i forhold til patienter, som bliver vidne
til tvang mod andre patienter nedskrives nu, og der fastlæg-
ges en procedure for, hvornår og hvordan børn og unge i
psykiatrien og deres pårørende bliver introduceret til mate-
rialet om tvang fra Sundheds- og Ældreministeriet vedlagt
Psykiatrien i Region Syddanmarks brev til tilsynet den 14.
november.«
Om antallet af tvangsanvendelser i weekenden
»For 2017 ses en procentvis større anvendelse af tvang
lørdag og søndag, hvilket er en utilfredsstillende tendens. En
vigtig del i forhold til at ændre udviklingen er, at afdelingen
har planlagt lørdagsstuegang i afsnittet i Aabenraa (…). For-
målet er at sikre indlagte patienter høj kvalitet, patientsik-
kerhed og effektiv behandling i weekender såvel som på
hverdage. På grund af et stigende antal af unge med sociale
problemstillinger i afdelingen, deltager nu endvidere en so-
cialrådgiver ved alle sagsgennemgange med henblik på at
sikre opmærksomhed på denne gruppe unge og deres pro-
blemstillinger. Fordi denne gruppe unge efter endt weeken-
dorlov kan have svært ved at vende tilbage til afdelingen, er
der risiko for hyppigere tvangsanvendelse. Som følge af det-
te er normeringen af personale i aftenvagt søndag nu øget
ved behov.
Udover lørdagsstuegang og opnormering af personale
søndag aften bruges Den Regionale Fælles Bagvagt i børne-
og ungdomspsykiatrien (RFBV) som redskab til at nedbrin-
ge tvangsanvendelsen (…). Formålet med RFBV er at sikre
behandlingskvalitet og koordinering samt patient- og perso-
nalesikkerhed i forbindelse med akutte vurderinger af børne-
og ungdomspsykiatriske patienter i kontakt med Psykiatrien
i Region Syddanmark udenfor dagarbejdstiden (dvs. hverda-
ge fra kl. 18.00 - kl. 08.00 samt weekender og helligdage).
Tilsvarende samarbejder Ungdomspsykiatrisk Døgnafsnit
med Psykiatrisk Akutmodtagelse med akut lægehjælp på
hverdage fra kl. 18.00-8.00 samt weekender og helligdage
(…).«
Se hele Region Syddanmarks svar på § 71-tilsynet alm.
del – bilag 19, 58 og 74.
6.5 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Odense
Den 30. januar 2015 var tilsynet på et uanmeldt tilsyns-
besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Døgn-dag-
afsnit BUP-O. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rap-
port fra tilsynsbesøget har tilsynet den 25. oktober 2017
spurgt Region Syddanmark om en status på forskellige om-
råder, som tilsynet havde beskæftiget sig med i forbindelse
med tilsynsbesøget.
Af Region Syddanmarks svar fremgår bl.a. følgende:
Om udviklingen i antal tvangsanvendelser
»Afdelingen er lykkes med at reducere antallet af bælte-
fikseringer samtidigt med, at anvendelsen af beroligende
medicin med tvang også er reducereret. Der er stor opmærk-
somhed på og succes med, ud fra en individuel forhåndsafta-
le med patienterne, at anvende andre beroligende metoder
som kugledyner, veste, musik eller sanserum fremfor beroli-
gende medicin i situationer, hvor det ellers kunne være endt
med tvangsanvendelse.
Stigningen i anvendelsen af bæltefikseringer på under 48
timer i 2016 skyldes bæltefiksering i forbindelse med sonde-
lægning flere gange dagligt i en periode hos én enkelt pa-
tient.
Arbejdet med at forebygge anvendelse af tvang har sær-
deles høj prioritet på afdelingen. Afdelingsledelsen indgik
ved årsskiftet 2014/2015 en partnerskabsaftale om nedbring-
else af tvang med sygehusledelsen i psykiatrien (…). Denne
partnerskabsaftale er omdrejningspunktet for indsatsen for at
nedbringe brugen af tvang. Aftalen evalueres årligt og nye
indsatser tilføjes.
Rammen for aftalen er, at afsnittet nu fungerer efter Safe-
wards-principper, og for eksempel er afsnittets husorden op-
bygget omkring Safewards. Desuden er indsatsen fokuseret
på øget patient- og pårørendeinddragelse.
Fra den 1. februar 2017 er det besluttet, at afsnittet vil an-
vende en bæltefri tilgang, og dette er kommunikeret til pa-
tienter og pårørende. I længere perioder er det lykkedes at
undgå bæltefikseringer. Ved enkelte patienter har det dog
ikke kunnet undgås at anvende tvang. I disse tilfælde er der
efterfølgende afholdt bæltefikseringsanalyser.«
Se hele Region Syddanmarks svar på § 71-tilsynet alm.
del – bilag 18.
6.6 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg
Tilsynet var den 13. marts 2015 på et uanmeldt tilsynsbe-
søg hos Børne- og Ungdomspsykiatrien, sengeafsnit BU1,
Aalborg Psykiatriske Sygehus. Som opfølgning på tilsyns-
besøget har tilsynet den 25. oktober 2017 stillet en række
spørgsmål til Region Nordjylland til de områder, som tilsy-
net beskæftigede sig med i forbindelse med tilsynsbesøget.
Af Region Nordjyllands svar fremgår bl.a. følgende:
Om status på fysiske udfordringer på afsnittet
»Vinduerne på sengeafsnittet er ikke blevet udskiftet,
men vindueslisterne udskiftes årligt, hvilket har afhjulpet
problemet med træk.
Haven til det børne- og ungdomspsykiatriske afsnit er
uændret beliggende op ad haven til det intensive voksenaf-
snit. Der er hegn mellem de to haver, hvor man ikke kan se
gennem halvdelen af hegnet, som er af træ. Ved resten af
hegnet, er der beplantet på begge sider, således at der på sigt
7
skærmes yderligere af. Placeringen af haven kan stadig indi-
mellem give anledning til udfordringer, f.eks. som følge af
lyde fra den voksenpsykiatriske have. Når udfordringer op-
står, går de to afsnit straks i direkte dialog og aftaler en løs-
ning på den konkrete situation.«
Se hele Region Nordjyllands svar på § 71-tilsynet alm.
del – bilag 52.
6.7 Sikringsafdelingen, Slagelse
Den 30. marts 2016 var tilsynet på et anmeldt tilsynsbe-
søg hos Sikringsafdelingen i Slagelse. På baggrund af § 71-
tilsynets endelige rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet den
21. juni 2018 spurgt Region Sjælland om en status på for-
skellige områder, som tilsynet havde beskæftiget sig med i
forbindelse med tilsynsbesøget.
Af Region Sjællands svar fremgår bl.a. følgende:
Om anvendelsen af ECT-behandling
»Der har været anvendt ECT-behandling i Sikringsafde-
lingen siden vinteren 2017. Der blev i begyndelsen anvendt
hyppige behandlinger som opstart, og derefter overgik man
til vedligeholdelsesbehandling med væsentlig længere inter-
valler. Siden iværksættelsen har i alt 10 patienter i afdelin-
gen modtaget ECT-behandling. Aktuelt planlægges der
ECT-behandlinger på tre fastlagte tidspunkter hver uge,
hvor de omfattede patienter kan modtage behandling. ECT-
behandling af den enkelte patient sker med kortere eller læn-
gere intervaller, efter konkret vurdering.«
Om erfaringer med oppegående tvangsfiksering
»Styrelsen for Patientsikkerhed og Det særlige sagkyndi-
ge råd skal efter psykiatriloven § 18 c, stk. 81 én gang om
året aflægge besøg på Sikringsafdelingen under Retspsykia-
trisk Afdeling, Region Sjælland, og tilse de patienter, der er
eller i det forudgående år har været underlagt oppegående
tvangsfiksering.
Formålet med besøget er at vurdere, om patientbehand-
lingen er gennemført med omhu og samvittighedsfuldhed,
og om psykiatriloven er overholdt.
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med sit
tilsyn finder, at en oppegående tvangsfiksering bør ophøre,
kan styrelsen ophæve den oppegående tvangsfiksering med
øjeblikkelig virkning.
Der blev senest gennemført tilsyn med anvendelsen af
oppegående tvangsfiksering i Sikringsafdelingen den 26. ja-
nuar 2018. Som konklusion på besøget anfører Styrelsen for
Patientsikkerhed, at de ved tilsynsbesøget havde fundet, at
patientbehandlingen er udført med omhu og samvittigheds-
fuldhed, og at psykiatriloven er overholdt på de områder og
ved de stikprøver, som blev undersøgt i forbindelse med til-
synsbesøget.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke i nogen af tilfæl-
dene fundet grundlagt for at ophæve tilladelser til oppegåen-
de tvangsfiksering.«
Se hele Region Sjællands svar på § 71-tilsynet alm. del –
bilag 142.
6.8 Bakkegården, Nykøbing Sjælland
Tilsynet var den 13. juni 2016 på et uanmeldt tilsynsbe-
søg hos Bakkegårdens sikrede afdelinger. Som opfølgning
på tilsynsbesøget har tilsynet den 21. juni 2018 stillet en
række spørgsmål til Region Sjælland til de områder, som til-
synet beskæftigede sig med i forbindelse med tilsynsbesø-
get.
Af Region Sjællands svar fremgår bl.a. følgende:
Om aflåsning af døre til de unges værelser
»Dørene til de unges værelser aflåses om natten. Social-
tilsyn Øst godkendte aflåsningen den 6. juni 2017.
Det er ikke praksis, at de unge er på deres værelse om
formiddagen. Der er tilbud om skole, værksteder eller læring
af madlavning og andre almindelige daglige funktioner
(ADL).
Hvis den unge ikke kan motiveres til skole, værksted el-
ler ADL træning, er der ikke normering på afdelingerne til
at de unge kan få tilbudt andre aktiviteter og er derfor ofte
på deres værelser.«
Se hele Region Sjællands svar på § 71-tilsynet alm. del –
bilag 144.
§ 71-tilsynet har i det afsluttende brev til Region Sjæl-
land varslet et kommende anmeldt tilsynsbesøg for at følge
op på kritikpunkterne fra tilsynets afsluttende rapport fra til-
synsbesøget i 2016.
6.9 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg
Den 30. august 2016 var tilsynet på et uanmeldt tilsyns-
besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatriens døgnafsnit i Es-
bjerg. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra til-
synsbesøget har tilsynet den 21. juni 2018 spurgt Region
Syddanmark om en status på forskellige områder, som tilsy-
net havde beskæftiget sig med i forbindelse med tilsynsbe-
søget.
Af Region Syddanmarks svar fremgår bl.a. følgende:
Om udviklingen i antal tvangsanvendelser
»I forbindelse med tilsynsbesøget i august 2016 var der
udfordringer med stigning i bæltefikseringer rettet mod en-
kelte udvalgte patienter. Det lykkedes dog at begrænse bæl-
tefikseringerne til gennemsnitligt en pr. måned eller helt
bæltefri perioder siden februar 2017. Dette er sket uden øg-
ning i antallet af andre tvangsforanstaltninger som f.eks.
fastholdelse, beroligende medicin med tvang eller døraflås-
ning.
Siden maj 2018 har der ingen tilfælde været med bælte-
fiksering og kun en episode med fastholdelse samt to episo-
der med anvendelse af beroligende medicin med tvang.
Det lave antal af tvangsindlæggelser og tvangstilbagehol-
delser ligger relativ stabilt. Det er dog vigtigt at gøre brug af
frihedsberøvelse hos de patienter, hvis psykiske tilstand op-
fylder kriterierne herfor for at kunne hjælpe og behandle de
mest syge unge mennesker, som mangler sygdomsindsigt og
ikke er i stand til selv at søge hjælp.«
Se hele Region Syddanmarks svar på § 71-tilsynet alm.
del – bilag 167.
8
6.10 Fonden Sparta, Haderup
Tilsynet var den 18. november 2016 på et uanmeldt til-
synsbesøg hos Fonden Spartas afdeling i Haderup, som er et
opholdssted for unge anbragt uden for hjemmet. Som op-
følgning på tilsynsbesøget har tilsynet den 21. juni 2018 stil-
let en række spørgsmål til Fonden Sparta til de områder,
som tilsynet beskæftigede sig med i forbindelse med tilsyns-
besøget.
Fonden Spartas svar kan ses på § 71-tilsynet alm. del –
bilag 145.
7. Møder
7.1 Møde med Folketingets Ombudsmand
§ 71-tilsynet holdt møde med Folketingets Ombudsmand
den 30. januar 2018, hvor tilsynet af Ombudsmandens Til-
synsafdeling og Børnekontor bl.a. blev orienteret om, hvor-
dan Ombudsmandens tilsynsbesøg og fokusområder i 2017
var forløbe, og om fokusområder for 2018. Tilsynet og Om-
budsmanden drøftede endvidere konkrete sager, som de hav-
de været i dialog om siden sidste møde, og sager af fælles
interesse, f.eks. status på nedbringelse af antallet af magtan-
vendelser med 50 pct., som er målet frem mod 2020.
7.2 Møde med børne- og socialministeren om statistik på
tvangsanbringelsesområdet
Den 19. april 2018 holdt tilsynet møde med børne- og so-
cialministeren med henblik på at få information om tilgæn-
gelig statistik på tvangsanbringelsesområdet og oplysninger
om konkret statistik for bl.a. udviklingen i antallet af tvangs-
anbragte børn og unge og antallet af børn og unge anbragt
uden samtykke fordelt på alder. På baggrund af mødet stille-
de tilsynet en række spørgsmål til børne- og socialministe-
ren om oversendelse af forskellig statistik om tvangsanbrag-
te børn og unge.
Se materiale fra mødet på § 71-tilsynet alm. del – bilag
89 og svar på tilsynets opfølgende spørgsmål på § 71-tilsy-
net alm. del – svar på spørgsmål 32-41.
7.3 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
Den 22. maj 2018 holdt tilsynet møde med Landsforenin-
gen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark
(LPD). På mødet blev forskellige konkrete problemstillinger
drøftet, herunder bl.a. skærmning af patienter på psykiatri-
ske afdelinger.
7.4 Møde med børne- og socialministeren og
Ankestyrelsen om generelle udfordringer på
tvangsanbringelsesområdet
Tilsynet holdt den 18. september 2018 møde med børne-
og socialministeren og Ankestyrelsen om nogle af de pro-
blemstillinger, som tilsynet løbende støder på i forbindelse
med tilsynets behandling af konkrete og generelle sager om
tvangsanbragte børn og unge, f.eks. problemer med samvær
med barnets biologiske forældre, afholdelse af børnesamta-
ler m.v.
8. Samråd
8.1 Samråd med børne- og socialministeren
§ 71-tilsynet afholdt den 5. december 2017 et samråd
med børne- og socialministeren om politiets involvering i
magtanvendelse, i forbindelse med at børn tvangsfjernes fra
deres forældre og plejeforældre.
Se samrådsspørgsmålet på § 71-tilsynet alm. del – sam-
rådsspørgsmål A og ministerens talepapir fra samrådet på §
71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 19.
9. Oplysning om tilsynets arbejde
Tilsynet har en folder, som orienterer om tilsynets kom-
petence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til at
oplyse om fokus på forholdene for administrativt frihedsbe-
røvede personer og dermed være med til at skabe opmærk-
somhed om, at administrativt frihedsberøvede personer,
hvor end de befinder sig, skal tilbydes rimelige forhold.
Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med
tilsynsbesøg.
Orientering om tilsynets arbejde kan findes på § 71-tilsy-
nets hjemmeside under www.ft.dk.
Karina Adsbøl (DF), formand, Karina Due (DF), Mads
Fuglede (V), Carl Holst (V), May-Britt Kattrup (LA), Karen
J. Klint (S), næstformand, Stine Brix (EL), Ulla Sandbæk
(ALT) og Lotte Rod (RV).
9