Svar på spm. nr. S 1024: Hvad er ministerens holdning til, at målstyring skaber stress hos folkeskolelærerne?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Til: Merete Riisager
- Spørger: Jens Henrik Thulesen Dahl
- Minister: undervisningsministeren
Svar på spørgsmål S 1024.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S1024/svar/1511593/1940483.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 20. september 2018 Sagsnr.: 18/12000 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har den 13. september 2018 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 1024, som jeg her- med skal besvare. Spørgsmål nr. S 1024: ”Hvad er ministerens holdning til, at målstyring skaber stress hos folke- skolelærerne?” Svar: Tak for dit spørgsmål. Det er en relevant problemstilling, som du spør- ger til, idet målstyring har været genstand for meget debat i folkeskolen. Folkeskoleforligskredsen blev sidste år enige om at løsne på bindingerne i Fælles Mål for at give skolerne og lærerne et større professionelt råde- rum til at tilrettelægge undervisningen. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at aktører i og omkring folkeskolen havde givet udtryk for, at den målstyrede undervisning på nogle skole fyldte uhensigtsmæssigt meget. Udover at gennemføre en lovændring har regeringen også iværksat et omfattende opfølgningsarbejde, som skal være med til at understøtte, at lempelserne i bindingerne i Fælles Mål reelt giver en øget lokal frihed til at planlægge, hvordan man arbejder med eleverne og indholdet af fagene. Der har blandt andet været nedsat en rådgivningsgruppe bestående af praktikere og videnspersoner, som i juni i år kom med pejlemærker til implementeringen af de nye rammer for Fælles Mål. Ministeriet samar- bejder blandt andet med DLF, Skolelederforeningen, BKF og KL om den generelle opfølgning på pejlemærkerne. Der er planlagt en bred kommunikationsindsats målrettet lærere, skoleledere og kommuner samt en række regionale møder. Derudover er der nedsat skrivegrupper for hvert fag, som skal udarbejde nye vejledende læseplaner og undervis- ningsvejledninger med afsæt i rådgivningsgruppens pejlemærker. Hele 2017-18 S 1024 endeligt svar Offentligt 2 denne indsats skal gerne munde ud i, at lærerne oplever en større didak- tisk frihed i deres hverdag. Endeligt vil jeg bemærke, at den undersøgelse, der henvises til i artiklen fra fagbladet Folkeskolen, er gennemført i 2016, da færdigheds- og vi- densmålene var obligatoriske. Med venlig hilsen Merete Riisager