KUU alm. del - svar på spm. 350 om en redegørelse til Folketingets Kulturudvalg om baggrunden for, at DR har koordineret med Justitsministeriet om offentliggørelsen af forbuddet af LTF, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KUU alm. del - spm.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/350/svar/1511265/1939780.pdf

Dok. nr. 18/03248-3
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
18. september 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 6. september 2018, efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 350 (Alm. del), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål:
”Ministeren bedes anmode DR om at oversende en redegørelse til Folketingets
Kulturudvalg om baggrunden for, at DR har koordineret med Justitsministeriet om
offentliggørelsen af forbuddet af LTF, herunder om hvordan LTF’s advokat skulle
informeres så sent om beslutningen, at han ikke havde mulighed for at kommentere
forbuddet i samme omgang, som det blev offentliggjort.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra DR, der oplyser følgende:
”Som indholdschef i DR Nyheder, Christian Lindhardt, har udtalt til pressen,
heriblandt Radio 24syv og fagbladet Journalisten, burde DR have kontaktet LTF’s
forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen forud for, at DR den 28. juni bragte historien om,
at Justitsministeriet har tiltrådt Rigsadvokatens indstilling om at rejse en sag ved
domstolene om opløsning af LTF, således at Michael Juul Eriksen også var kommet til
orde i DR’s første dækning af sagen. DR bragte et interview med Michael Juul Eriksen
halvanden time efter.
Som Christian Lindhardt ligeledes har udtalt, var der ikke tale om, at DR indgik nogen
former for aftaler med Justitsministeriet om at afholde en part i sagen i at komme til
orde. Som det fremgår af DR’s etiske retningslinjer, tager DR ikke hensyn til eller lader
sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Baggrunden for, at DR ikke tog
kontakt til Michael Juul Eriksen forud for, at historien blev bragt første gang, var et
hensyn om at holde historien inden for så tæt en personkreds som muligt, således at DR
kunne undgå, at historien sivede til andre medier. DR har beklaget denne prioritering,
Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350
Offentligt
Side 2
og at det bevirkede, at Michael Juul Eriksen ikke kom til orde i første omgang, men
først halvanden time senere.
Den redaktionelle afvejning af hensynet til at udkomme så hurtigt som muligt med en
historie over for hensynet til, at alle parter kommer hurtigt til orde, er en afvejning, der
dagligt finder sted på mediernes nyhedsredaktioner. DR beklager som sagt den
afvejning, der blev foretaget i den aktuelle sag.
DR bemærker samtidigt, at det er gængs journalistisk praksis, at et medie bringer en
nyhed fra en offentlig myndighed, der kun baserer sig på en enkelt kilde, eksempelvis
en pressemeddelelse, og så først senere følger op med at indhente kommentarer fra
kilder og parter i sagen. En sådan praksis kan begrundes ud fra en vurdering af
nyhedens væsentlighed, samt hvorvidt det er vigtigt for offentligheden, at historien
kommer ud så hurtigt som muligt. ”
Jeg henholder mig til det af DR oplyste.
Mette Bock