Svar på spm. nr. S 1009: Er det efter ministerens opfattelse en forudsætning for vedtagelse af en lov om obligatoriske håndtryk ved kommunale statsborgerskabsceremonier i den kommende folketingssamling, at hele aftalekredsen bag den nuværende indfødsretsaftale eller i hvert fald hovedparten af disse partiers folketingsgrupper stemmer for lovforslaget?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Til: Inger Støjberg
- Spørger: Stine Brix
- Minister: udlændinge- og integrationsministeren
Svar på spm. S 1009.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S1009/svar/1510786/1939270.pdf
Ministeren Side 1/2 18. september 2018 Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 16600 Akt-id 527404 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Stine Brix (EL) har den 10. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. S 1009 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be- svares. Spørgsmål S 1009: Er det efter ministerens opfattelse en forudsætning for vedtagelse af en lov om obligatoriske håndtryk ved kommunale statsborgerskabsceremonier i den kom- mende folketingssamling, at hele aftalekredsen bag den nuværende indfødsrets- aftale eller i hvert fald hovedparten af disse partiers folketingsgrupper stemmer for lovforslaget? Svar: 1. Regeringen indgik den 29. juni 2018 en ny indfødsretsaftale med Dansk Folke- parti og Socialdemokraterne. Der er ikke tale om et forlig, men en politisk aftale. Det fremgår af aftalen, at erhvervelse af dansk statsborgerskab er noget ganske særligt, og at tildelingen af statsborgerskab derfor i højere grad end i dag skal markeres som en højtidelig begivenhed. Aftaleparterne er derfor enige om, at tildeling af dansk statsborgerskab fremover skal betinges af deltagelse i en ceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopæls- kommune, og at ansøgerne ved ceremonien skal udvise respekt for danske værdi- er og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Det er ikke ved aftalen fastlagt nærmere, hvordan dette skal sikres. Med henblik på fremsættelse af lovforslag herom i den kommende folketingssam- ling har jeg den 6. september 2018 sendt et lovudkast i høring, som bl.a. har til formål at etablere hjemmel til, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler om afviklingen af ceremonierne. Det er i lyset af det anførte ikke en forudsætning for vedtagelsen af det kommen- de lovforslag, at hele aftalekredsen eller hovedparten af aftalekredsens partiers folketingsgrupper stemmer for lovforslaget. 2017-18 S 1009 endeligt svar Offentligt Side 2/2 2. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal udveksles håndtryk ved ceremonierne, fore- slås som det fremgår ikke reguleret direkte ved lov. Det bemærkes i forlængelse heraf, at hvis det kommende lovforslag vedtages, har jeg imidlertid til hensigt i en kommende bekendtgørelse at fastsætte krav om, at deltagerne i disse ceremonier mødes ansigt til ansigt med en myndighedsrepræ- sentant og trykker denne i hånden (udveksler et håndtryk) for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske stats- borgere. Med afsæt i en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket således er udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved denne symbolske handling udtrykke den særlige respekt for det danske samfund, som efter regeringens opfattelse bør være forbundet med det at blive tildelt dansk statsborgerskab. Samtidig vil ved- kommende symbolsk signalere, at vedkommende har taget det danske samfund og danske værdier til sig. Inger Støjberg / Nicolai Holm Larsen