Svar på spm. nr. S 1012: Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at færøske bankers boligudlån på Færøerne sker på et forsvarligt og holdbart grundlag, herunder efter de retningslinjer, som findes på området, og bør Finanstilsynet efter regeringens opfattelse prioritere at undersøge de færøske bankers udlånspraksis set i lyset af de senere års økonomiske udvikling og markante stigninger i huspriserne på Færøerne?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Minister: erhvervsministeren
- Til: Rasmus Jarlov
- Spørger: Sjúrður Skaale
Svar på spm. nr. S 1012.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S1012/svar/1510746/1939203.pdf
Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål S 1012 stillet af Sjúrður Skaale (JF) den 10. september 2018. Spørgsmål S 1012: Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at færøske bankers boligudlån på Færøerne sker på et forsvarligt og holdbart grundlag, herunder efter de retningslinjer, som findes på området, og bør Finanstilsynet efter regerin- gens opfattelse prioritere at undersøge de færøske bankers udlånspraksis set i lyset af de senere års økonomiske udvikling og markante stigninger i huspriserne på Færøerne? Svar: Det er min vurdering, at der er et tilstrækkeligt tilsyn med færøske penge- institutters udlån til boligkøb på Færøerne, og at de færøske pengeinstitut- ter på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt kapitaliserede. Finanstilsynet fører løbende tilsyn med de færøske pengeinstitutter og deres udlånspraksis. I sin tilsynspraksis vurderer Finanstilsynet alle væ- sentlige forhold i institutterne og forholder sig kritisk til forretningsmo- dellen og de risici, den medfører. Herunder føres der tilsyn med, at der ydes boliglån på forsvarlig vis. Tre af de fire færøske pengeinstitutter er udpeget som systemisk vigtige kreditinstitutter (SIFI’er), hvilket indebærer et mere omfattende løbende tilsyn end institutternes balancestørrelse og risikoniveau ellers ville tilsi- ge. Regeringen er opmærksom på, at den færøske økonomi er en lille, åben økonomi med en koncentreret erhvervsstruktur. Den koncentrerede er- hvervsstruktur gør den færøske økonomi sårbar over for uventede øko- nomiske chok i fiskerisektoren. På den baggrund besluttede regeringen i juni 2018, som opfølgning på en henstilling fra Det Systemiske Risi- koråd, at forhøje den systemiske kapitalbuffer for eksponeringer (udlån m.v.) på Færøerne til 3 pct. frem mod 2020. Det betyder, at banker skal polstre sig yderligere, når de låner ud på Færøerne. ERHVERVSMINISTEREN 17. september 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk 2017-18 S 1012 endeligt svar Offentligt 2 Der er fornylig etableret et risikoråd på Færøerne, der overvåger systemi- ske risici på Færøerne. Det Færøske Risikoråd har mulighed for at indbe- rette sine observationer til Det Systemiske Risikoråd i Danmark, der lige- ledes løbende har fokus på opbygning af systemiske risici på Færøerne fx gennem kreditudviklingen. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov