Svar på spørgsmål vedr. en detaljeret redegørelse for sagen om det spanske militærfly på øvelse over Estland

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af FOU spørgsmål 105 vedr. affyring af missil fra spansk mili....docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/UPN/bilag/357/1939078.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
7. september 2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 105 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søn-
dergaard (EL).
Spørgsmål nr. 105
”Vil ministeren oversende en detaljeret redegørelse for sagen om det spanske militærfly på
øvelse over Estland, som i den forløbne uge (uge 32/2018) angiveligt ved et ”uheld” har
affyret et missil af typen Amraam nær grænsen til Rusland, herunder redegøre for:
– hvordan et sådant uheld overhovedet kunne finde sted,
– hvilke konsekvenser uheldet i værste fald kunne have haft,
– om et sådant uheld også kunne være sket for et dansk krigsfly på overvågning over Balti-
kum,
– hvad der gøres for at undgå lignende uheld fremover,
– samt hvilke konkrete aftaler der eksisterer mellem Danmark/NATO og Rusland for at und-
gå, at sådanne uheld udløser en militær gengældelse med risiko for tab af menneskeliv og
udløsning af egentlige krigshandlinger?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Værnsfælles Forsvarskommando oplyst, at man ikke er bekendt
med de nærmere omstændigheder, der ledte til den utilsigtede affyring af et AMRAAM luft-
til-luft missil over Estland den 7. august 2018. Der er efter det oplyste iværksat en spansk
undersøgelse af hændelsen.
AMRAAM missilet er designet til at nedskyde fly med en konventionel sprængladning, som
er kraftig nok til at nedskyde et kampfly.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 357
Offentligt
Værnsfælles Forsvarskommando oplyser desuden, at danske kampfly ikke har haft lignende
hændelser med utilsigtet afskydning af et missil, og det er Værnsfælles Forsvarskommandos
vurdering, at de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger er med til at fastholde et højt sik-
kerhedsniveau. Danske piloter har således en række sikkerhedsregler, som skal efterleves
ved flyvning med skarpladte AMRAAM missiler, herunder særskilte procedurer ved deltagel-
se i luftkampsøvelser. Disse procedurer gælder for danske kampfly uanset, om de flyver i
Danmark, Baltikum eller et andet sted.
I tilfælde af at der i forbindelse med den spanske undersøgelse fremkommer informationer,
som kan forbedre sikkerheden for danske enheder, vil disse indgå i tilpasningen af de dan-
ske procedurer som led i arbejdet med at monitere og optimere sikkerheden i Forsvarets
luftoperationer.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at der i regi af NATO er mulighed for dialog med Rusland i
rammen af NATO-Rusland Rådet. Herudover mødes Alliancens øverstkommanderende i Eu-
ropa (Supreme Allied Commander Europe (SACEUR)) lejlighedsvis med den russiske for-
svarschef om de militære relationer, og tilsvarende er der dialog mellem formanden for NA-
TO’s militærkomité og den russiske forsvarschef.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen