Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

1849
237
1976
147.281
908
22.480
114.6
22/2017
Rigsrevisionens beretning om
Forsvarets forudsætninger
for at løse sine opgaver
afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
September 2018
Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 117
Offentligt
22 /
2017
Beretning om Forsvarets
forudsætninger for at løse
sine opgaver
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2018
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og
vedkommende minister.
Forsvarsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,
hvilket forventes at ske i januar 2019.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-
revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette
tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: statsrevisorerne@ft.dk
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls Lager og Logistik
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: distribution@rosendahls.dk
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-574-9
ISBN pdf 978-87-7434-575-6
S T A T S R E V I S O R E R N E S B E M Æ R K N I N G
Statsrevisorernes bemærkning
BERETNING OM FORSVARETS FORUDSÆTNINGER
FOR AT LØSE SINE OPGAVER
Ifølge forsvarsloven skal Forsvaret råde over styrker, hvis størrelse, kampkraft, ud-
holdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de fastsatte opgaver – bl.a.
skal Forsvaret kunne deltage i NATO-opgaver inden for et givent varsel, foretage su-
verænitetshævdelse og løse andre myndighedsopgaver.
Denne beretning handler om, hvorvidt Forsvarets fregatter, inspektionsskibe og
kampvogne har tilstrækkeligt udstyr, bliver tilstrækkeligt vedligeholdt og har en til-
strækkelig besætning med de rette kompetencer til at blive indsat i operationer og
tilmeldt beredskab. Forsvaret råder over 3 fregatter, 4 inspektionsskibe og 38 kamp-
vogne.
Forsvarsministeriet vurderer, at de pålagte beredskaber og indsættelser, fx i Arktis,
er løst tilfredsstillende. Undersøgelsen viser dog en række eksempler på, at der har
manglet udstyr og besætningsmedlemmer i forhold til, hvad Forsvaret selv anser
som nødvendigt for at kunne løse sine opgaver.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sik-
ret, at fregatter, inspektionsskibe og kampvogne har haft de nødvendige forud-
sætninger for at leve op til Forsvarets egne mål for en tilfredsstillende opgave-
løsning. Mangel på udstyr og besætningsmedlemmer har gjort Forsvaret sårbart
og udgør en risiko for Forsvarets løsning af opgaver med beredskab og indsæt-
telse.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Forsvaret, i tilfælde af at bered-
skabet udløses, generelt vil prioritere at klargøre og indsætte de bedst fungeren-
de enheder.
Statsrevisorerne finder det relevant, at Forsvarsministeriet vil styrke styringen
og tilsynet med Forsvarets opgaveløsning.
STATSREVISORERNE,
den 12. september 2018
Peder Larsen
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Søren Gade
Henrik Sass Larsen
Villum Christensen
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Introduktion og konklusion 1
1.1. Formål og konklusion 1
1.2. Baggrund 3
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning 7
2. Forsvarets målopfyldelse 11
2.1. Fregatterne 11
2.2. Inspektionsskibene 19
2.3. Kampvognene 25
2.4. Forsvarsministeriets videre arbejde med styring 33
Bilag 1. Metodisk tilgang 34
Bilag 2. Ordliste 38
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-
revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Nicolai Wammen: august 2013 - juni 2015
Carl Holst: juni 2015 - september 2015
Peter Christensen: september 2015 - november 2016
Claus Hjort Frederiksen: november 2016 -
Beretningen har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beret-
ningen.
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 1
1. Introduktion og
konklusion
1.1. FORMÅL OG KONKLUSION
1. Denne beretning handler om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver med fre-
gatter, inspektionsskibe og kampvogne. Forsvarets hovedopgaver er at kunne hævde det
danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed. Det-
te kræver bl.a., at Forsvarets kapaciteter, herunder fregatter, inspektionsskibe og kamp-
vogne, har forudsætningerne for at løse deres opgaver tilfredsstillende, dvs. har tilstræk-
keligt udstyr i rette vedligeholdelsesstand samt en tilstrækkelig besætning med de rette
kompetencer. Forsvarets opgaver er bl.a. kendetegnet ved, at Forsvaret skal kunne stille
kapaciteterne til rådighed i Danmark eller NATO-regi inden for et givent varsel.
Baggrunden for denne undersøgelse er, at Forsvaret tidligere har haft problemer med op-
gaveløsningen med andre kapaciteter. Fx viste Rigsrevisionens beretninger om anskaffel-
sen og opgaveløsningen med Forsvarets EH-101 helikoptere fra 2008 og 2012, at Forsva-
ret ikke kunne løse de opgaver, som helikopterne blev anskaffet til, og at helikopterne ik-
ke havde de nødvendige forudsætninger for at løse opgaverne tilfredsstillende. Derudover
viste beretningen om Forsvarsministeriets effektiviseringer, at Forsvarets materielsitua-
tion medførte udfordringer for Forsvarets kapaciteter i 2015.
Fregatter, inspektionsskib og kampvogn fra det danske forsvar. Foto: Forsvarsministeriet
2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fregatterne, inspektionsskibene og kamp-
vognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillen-
de. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
 Har fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene haft de nødvendige forudsæt-
ninger for at kunne løse alle deres opgaver, dvs. beredskab, indsættelse og uddannel-
se, tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger?
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2017.
KAPACITETER
En kapacitet består af platfor-
me, fx fregatter, og besætnings-
medlemmer, fx skibschefer og
styrmænd.
EH-101 HELIKOPTER
Forsvaret har siden 2007 haft
EH-101 helikoptere, der løser
eftersøgnings- og redningsop-
gaver. Helikopterne kan under
indsættelse udføre opgaver
med taktisk troppetransport.
NATO’S BEREDSKABER
Forsvaret bidrager til en række
NATO-beredskaber. Det betyder,
at Forsvaret skal kunne indsæt-
tes som del af en international
operation inden for et fastsat
antal dages varsel.
BEREDSKABSVARSEL
Beredskabsvarsel er det antal
dages, som Forsvaret får til at
klargøre fx kampvognene til
indsættelse, når NATO-bered-
skabet udløses.
INDSÆTTELSE
Anvendes i beretningen som
fællesbetegnelse for, når skibe
og kampvogne deltager i inter-
nationale missioner eller løser
myndighedsopgaver, fx fiskeri-
inspektioner eller farvandsover-
vågning.
2 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at fregatterne, inspektions-
skibene og kampvognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse alle deres op-
gaver tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger herfor.
Forsvarsministeriet har fremhævet, at pålagte beredskaber og indsættelser er løst tilfreds-
stillende. Undersøgelsen viser dog eksempler på, at fregatterne, inspektionsskibene og
kampvognene ikke har haft de nødvendige forudsætninger for at løse alle deres opgaver
tilfredsstillende, og at det også har haft konsekvenser for opgaveløsningen med bered-
skab og indsættelse. Generelt er Forsvaret på disse områder meget sårbar og har svært
ved at leve op til egne målsætninger for opgaveløsningen.
Forsvaret råder over 3 fregatter, hvoraf én er tilmeldt NATO-beredskabet og kan indsæt-
tes, mens de 2 øvrige bruges til uddannelse. De 2 fregatter, der bruges til uddannelse, har
i 2016 og 2017 manglet besætningsmedlemmer eller udstyr i forhold til, hvad Forsvaret
selv har fastsat som nødvendigt, for at de kan løse deres opgaver. Rigsrevisionen vurde-
rer, at manglende besætningsmedlemmer bl.a. har mindsket udbyttet af uddannelsesfor-
løbet for den fregat, der skal overtage NATO-beredskabet og indsættelsesopgaven fra
2018.
Inspektionsskibene har i 2016 og 2017 manglet udstyr og besætningsmedlemmer i forhold
til, hvad Forsvaret selv har fastsat som nødvendigt, for at inspektionsskibene kan løse de-
res opgaver under indsættelse. I 22 ud af 24 måneder i 2016 og 2017 har mindst ét af in-
spektionsskibene haft en for lav operativ evne, hvilket hovedsageligt skyldes manglende
besætningsmedlemmer. I 3 måneder af 2016 manglede der bl.a. på det ene inspektions-
skib et besætningsmedlem, der skulle have løst vigtige militære opgaver under indsæt-
telsen.
Driften af kampvognene har været udfordret i 2016 og 2017. Mange kampvogne har ikke
været i køreklar stand, og Forsvaret har ikke haft et tilstrækkeligt antal kampvogne klar til
brug i den kampvognsenhed, der varetog beredskabet i 2016 og 2017. I 2017 har Forsvaret
haft én kampvognsenhed tilmeldt til NATO’s højeste beredskab, hvilket betyder, at Forsva-
ret skal kunne have kampvognsenheden klar med ganske få dages varsel. På trods af at
kampvognene har skullet være klar til udsendelse inden for ganske få dage, er der 5 måne-
der af 2017, hvor Panserbataljonen ikke har haft det tilmeldte antal kampvogne klar ud af
det samlede antal kampvogne, som de råder over.
Forsvarsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at departementet vil styr-
ke styringen og tilsynet med Forsvarets opgaveløsning.
OPERATIV EVNE
En kapacitets operative evne
angiver kapacitetens evne til
at løse sine opgaver. Der indgår
både udstyr og besætningsmed-
lemmer samt besætningernes
uddannelsesniveau i vurderin-
gen af den operative evne.
FORSVARET
Forsvaret henviser i denne be-
retning til styrelserne Værns-
fælles Forsvarskommando og
Forsvarsministeriets Materiel-
og Indkøbsstyrelsen i Forsvars-
ministeriets koncern.
FORSVARSMINISTERIET
Forsvarsministeriet henviser
i denne beretning til hele For-
svarsministeriets koncern, dvs.
både departementet og de un-
derliggende styrelser.
UDDANNELSE
Uddannelse henviser i denne be-
retning til, at besætningerne
på kapaciteterne uddannes til
at kunne indsættes eller vare-
tage beredskaber.
KAMPVOGNSENHED
En gruppe med et fast antal
kampvogne, der løser en op-
gave.
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 3
1.2. BAGGRUND
3. Fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene er væsentlige elementer i det danske
forsvar. Figur 1 viser oplysninger om fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene.
FIGUR 1
FORSVARETS FREGATTER, INSPEKTIONSSKIBE OG KAMPVOGNE
1)
Bruttoanlægsværdien henviser til den bruttoværdi, som materiellet er opgjort til i Forsvarets lager.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.
FREGATTER
Iver Huitfeldt-klassen
INSPEKTIONSSKIBE
Thetis-klassen
Antal besætninger
5
Besætningsstørrelse
49
mand pr. skib
Antal
4
(heraf 2 til
ombygning)
Bruttoanlægningsværdi1)
1,8 mia. kr.
Besætningsstørrelse
4
mand pr. vogn
Antal
38
Bruttoanlægningsværdi1)
ca. 1 mia. kr.
KAMPVOGNE
Leopard 2A5
Antal besætninger
2,5
Besætningsstørrelse
117
mand pr. skib
Antal
3
Bruttoanlægningsværdi1)
5,7 mia. kr.
KR
KR
KR
4 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
Figur 1 viser, at Forsvaret råder over 3 fregatter, som Forsvaret modtog i 2014 og 2015. Fre-
gatterne er normeret til en besætning på 117 mand. Forsvarsministeriet har på baggrund
af Forsvarsforlig 2013-2017 fastsat, at de 3 fregatter skal have 2 fulde besætninger og én
vedligeholdelsesbesætning med 53 mand. På baggrund af en aftale i Forsvarsforligskred-
sen om, at fregatterne fremadrettet skal løse opgaver i Arktis, har ministeriet fastsat, at
fregatterne skal have 3 fulde besætninger fra 2019. Forsvaret har i 2017 haft én fregat,
som er indsat og tilmeldt NATO-beredskabet, én fregat, hvor besætningen er under uddan-
nelse til beredskab, og én fregat, der bruges til forskellige opgaver, herunder uddannelse,
skolesejlads, test af udstyr og fremvisninger. Ud over fregatterne råder Forsvaret over 2
fleksible støtteskibe, som i NATO-regi kategoriseres som fregatter. Ministeriet har oplyst,
at Forsvaret vurderer, hvilke beredskaber og indsættelser der skal varetages af henholds-
vis fregatterne og de fleksible støtteskibe.
Forsvaret råder over 4 inspektionsskibe, som Forsvaret modtog i 1991 og 1992. Inspektions-
skibene er ved at blive ombygget i forbindelse med anskaffelsen af nye helikoptere og gen-
nemgår samtidig en generel modernisering. Ombygningen betyder, at Forsvaret kun har
haft 2 af inspektionsskibene til rådighed i 2016 og 2017. Et inspektionsskib er normeret
til en besætning på 49 mand, og Forsvaret har 5 besætninger til de 2 skibe, som løser op-
gaver. Der skal kontinuerligt være 2 inspektionsskibe indsat i Arktis, og de 5 besætninger
skiftes til at være ombord. 2 af besætningerne er ombord, 2 afvikler ferie og overarbejde,
og den sidste besætning står vagt ved det skib, der ligger ved kaj i forbindelse med ombyg-
ningen.
Forsvaret råder over 38 kampvogne, hvoraf 32 er tilknyttet Panserbataljonen og bruges til
NATO-beredskabet og til uddannelse til beredskab. De 32 kampvogne i Panserbataljonen
er fordelt på et antal kampvognsenheder og i en pulje, der kan erstatte kampvogne, der er
til reparation eller eftersyn. Forsvarets 6 resterende kampvogne er tilknyttet Hærens Kamp-
og Ildstøttecenter. Forsvarsministeriet har oplyst, at en enkelt kampvogn ikke i sig selv er
en kapacitet, men vil blive indsat som del af en samlet kampgruppe. Undersøgelsen hand-
ler om de 32 kampvogne, der hører under Panserbataljonen og varetager uddannelses- og
beredskabsopgaven.
Kampvognene er i gang med en såkaldt midlife-update, der er en opdatering, som skal for-
bedre kampvognene og forlænge deres levetid til 2035. Opdateringen foregår fra 2017 til
2021 med en løbende indfasning af de opdaterede kampvogne frem mod 2021. Det frem-
går af aktstykket om opdateringen (Akt 18 04/11 2016), at opdateringen vil have betydning
for Forsvarets mulighed for at indsætte kampvognene i internationale operationer. Forsva-
ret forventer på den baggrund ikke at kunne tilmelde en kampvognsenhed til beredskabet
i 2020.
PANSERBATALJONEN
Panserbataljonen er Hærens
kampstyrke, der råder over for-
skellige kapaciteter, herunder
32 kampvogne. Panserbataljo-
nen tilmelder kampvognene til
NATO-beredskabet og gennem-
fører uddannelse af kampvogns-
enhederne hertil.
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 5
Fregatternes, inspektionsskibenes og kampvognenes opgaver
4. Forsvarets opgaver er fastsat i forsvarsloven. Opgaverne fremgår af boks 1.
BOKS 1
FORSVARETS OPGAVER
 § 3. Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde med de allierede styrker kun-
ne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO’s område i overensstem-
melse med alliancens strategi.
 § 4. Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og vareta-
ge myndighedsopgaver.
 § 5. Forsvaret skal kunne deltage i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende op-
gaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i og uden for
NATO såvel i Danmarks nærområde som globalt.
 § 6. Dansk forsvar skal med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggen-
de, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.
 § 7. Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med ved-
kommende ministre løse andre opgaver.
 § 8. Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kamp-
kraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i § 3-7 nævnte opga-
ver.
Kilde: forsvarsloven.
Forsvarsloven fastsætter, at Forsvaret bl.a. skal kunne deltage i NATO-opgaver, foretage
suverænitetshævdelse og løse myndighedsopgaver. Derudover fremgår det, at Forsvaret
skal råde over styrker, som gør det muligt at løse de fastsatte opgaver. Det fremgår af lov-
bemærkningerne til forsvarsloven, at Forsvaret skal sikre dette ved, at fregatternes, inspek-
tionsskibenes og kampvognenes besætninger uddannes til at kunne indsættes i operatio-
ner og tilmeldes beredskab.
Herudover udgør folketingsbeslutninger om internationale indsættelser en væsentlig del
af de politisk fastsatte målsætninger for Forsvarets opgaveløsning. Derudover fastsættes
rammerne for Forsvarets opgaveløsning i forsvarsforlig. Forsvarsforlig 2013-2017 indehol-
der bl.a. eksempler på, hvordan Forsvaret kan indsætte sine kapaciteter i internationale
missioner. Forsvaret skal fx kunne indsætte 2 store skibe med kort varsel eller have ét stort
skib udsendt i længerevarende missioner. Søværnets store skibe er fregatter og fleksible
støtteskibe. Forsvarsministeriet har oplyst, at Forsvaret fastsætter, om det er en fregat el-
ler et fleksibelt støtteskib, der skal indsættes, afhængigt af hvad der passer bedst til den
pågældende opgave.
Forsvaret omsætter forsvarsloven og rammerne fra forsvarsforliget til konkrete opgaver i
årlige handlingsprogrammer. Fregatternes, inspektionsskibenes og kampvognenes opgaver
består af indsættelse i internationale operationer eller i Arktis, varetagelse af NATO-be-
redskaber og uddannelse til at kunne indsættes i operationer eller tilmeldes NATO-bered-
skabet.
6 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
Fregatternes, inspektionsskibenes og kampvognenes opgaveløsning fra 2014 til 2017
5. Fregatterne har været indsat til at bekæmpe pirateri, som eskorte for en transport af ke-
miske våben fra Syrien i 2014 og har indgået i en amerikansk hangarsskibsgruppe til støt-
te for den internationale koalitions indsats mod ISIL i Syrien og Irak i 2017. Derudover har
én af fregatterne været tilmeldt NATO-beredskabet i 2016 og 2017. Endvidere uddannes
de 2 fregatters besætninger, der ikke er indsat i operationer eller tilmeldt beredskab, til
at kunne indsættes i operationer eller tilmeldes NATO-beredskabet.
Inspektionsskibene er indsat i Arktis hele året, hvor de løser flere forskellige opgaver, her-
under suverænitetshævdelse og myndighedsopgaver såsom søredning og fiskeriinspektio-
ner. Det ene inspektionsskib sejler normalt ved Grønland, og det andet sejler normalt ved
Færøerne, men inspektionsskibe kan disponeres derhen, hvor der måtte være behov for
dem inden for Arktisk Kommandos operationsområde.
Kampvognene har senest været indsat i 2014, hvor der var 3 kampvogne samt én i reser-
ve i Afghanistan. Derudover har Forsvaret i perioden 2016-2018 tilmeldt én kampvogns-
enhed til NATO-beredskabet som del af en samlet bataljonskampgruppe med flere af Hæ-
rens kapaciteter. Beredskabet har været delt mellem 2 af Forsvarets kampvognsenheder,
så der har været én kampvognsenhed, som har varetaget beredskabet i 2016 og 2017, og
en anden, der overtager beredskabet i 2018. Den kampvognsenhed, som skal overtage be-
redskabet i 2018, er blevet uddannet i 2016 og 2017.
Forsvarsministeriets vurdering af opgaveløsningen
6. Forsvarsministeriet har oplyst, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har
haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver i form af konkrete indsættel-
ser og beredskaber. Forsvarsministeriet anser på den baggrund kapaciteterne for at være
uddannet i rette omfang. Det fremgår fx af ministeriets ledelsesinformation fra septem-
ber 2017, at fregatterne og inspektionsskibene har løst deres opgaver tilfredsstillende, jf.
boks 2.
BOKS 2
UDDRAG FRA FORSVARSMINISTERIETS LEDELSESINFORMATION VED-
RØRENDE FREGATTER OG INSPEKTIONSSKIBE
Fregatter
Opgaveløsning: Opkøring og vedligeholdelse af fregatter til beredskaber er gennemført som
planlagt. Peter Willemoes er tilmeldt beredskabet i 2017 og har været indsat i Cooperative
Deployment. Niels Juel er certificeret til NATO-beredskab 2018 efter gennemførelse af øvel-
sen Danish Operational Sea Training.
Inspektionsskibe
Suverænitetshævdelse: Opgaven er gennemført med den planlagte indsættelse af inspekti-
onsskibe i Arktis.
Uddannelse: Vedligeholdende uddannelse af inspektionsskibe er gennemført som planlagt.
Prognose for fremadrettet opgaveløsning
Indsættelse i opgaveløsning forventes generelt gennemført som planlagt i 2017. Forsvarets
skibe er uddannet, udrustet og certificeret til opgaverne i 2017 i overensstemmelse med plan-
lægningen. Forsvaret er klar til at løse opgaverne i 2018.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Forsvarsministeriets ledelsesinformation fra september 2017.
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 7
Det fremgår af boks 2, at Forsvarsministeriet anser fregatternes opgaveløsning for at væ-
re tilfredsstillende, da Forsvaret har haft en fregat tilmeldt beredskabet, der også har væ-
ret indsat, og at den fregat, der skal overtage beredskabet fra 2018, er blevet certificeret
som planlagt. Ministeriet anser ligeledes inspektionsskibenes opgaveløsning for at være
tilfredsstillende, hvilket er baseret på, at inspektionsskibene har været indsat i Arktis, og
at Forsvaret har gennemført vedligeholdende uddannelse af inspektionsskibene som plan-
lagt. Ministeriet anser fregatterne og inspektionsskibene for at være uddannet, udrustet
og certificeret til opgaveløsningen i overensstemmelse med planlægningen.
Kampvognene nævnes ikke særskilt i Forsvarsministeriets ledelsesinformation. I ledelses-
informationen fremgår der dog en samlet status for de enheder, som er tilmeldt NATO-be-
redskabet i 2017, og dem, der uddannes til at overtage beredskabet i 2018, herunder kamp-
vognsenhederne. Det fremgår, at der er materielmæssige udfordringer, men ikke, om de
specifikt vedrører kampvognene. I Forsvarets ledelsesinformation indgår Forsvarets kva-
litative vurdering af kampvognenes operative evne. Forsvaret har i den forbindelse vurde-
ret, at Forsvaret i hele 2016 og 2017 har kunnet udsende en komplet kampvognsenhed med
et tilstrækkeligt antal kampvogne med komplette kampvognsbesætninger inden for bered-
skabsvarslet.
7. Ud over i ledelsesinformationen følger Forsvarsministeriet op på de 3 kapaciteter i kvar-
talsvise materielstatusrapporteringer. I rapporteringerne vurderer ministeriet driften af
sine kapaciteter. Ministeriet har i hele undersøgelsesperioden vurderet driften af fregat-
terne og inspektionsskibene som tilfredsstillende. Ministeriet vurderede fra 4. kvartal 2015
til 3. kvartal 2016, at driften af kampvognene var mindre tilfredsstillende, da driftsproble-
mer gav konsekvenser for uddannelsen af kampvognsbesætningerne. Siden 4. kvartal 2016
har Forsvarsministeriet vurderet driften af kampvognene som tilfredsstillende, bl.a. fordi
der blev taget 4 yderligere kampvogne i drift.
8. Rigsrevisionen undersøger i denne beretning Forsvarets forudsætninger for at løse sine
opgaver på baggrund af Forsvarets egne mål for opgaveløsningen. Rigsrevisionen lægger til
grund, at en tilfredsstillende opgaveløsning ikke kun indebærer, at Forsvaret har indsat
kapaciteter, når det har været besluttet af regeringen og Folketinget, men også, at Forsva-
ret har sikret, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har de nødvendige for-
udsætninger for at varetage både beredskab, indsættelse og uddannelse tilfredsstillende
i forhold til Forsvarets egne mål.
1.3. REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING
Revisionskriterier
9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fregatterne, inspektionsskibene og kamp-
vognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillen-
de i forhold til Forsvarets egne mål.
8 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
En tilfredsstillende opgaveløsning indebærer, at fregatterne, inspektionsskibene og kamp-
vognene løser de opgaver, der følger af forsvarsloven. Forsvaret omsætter forsvarsloven
til konkrete opgaver i årlige handlingsprogrammer. Derudover indebærer en tilfredsstillen-
de opgaveløsning, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har de nødvendi-
ge forudsætninger for at løse deres opgaver. Rigsrevisionen lægger til grund, at nødven-
dige forudsætninger indebærer, at kapaciteterne har udstyr i rette mængde og vedlige-
holdelsesstand og har en tilstrækkelig besætning med de rette kompetencer til at løse de
opgaver, der fremgår af handlingsprogrammerne. Forsvaret har selv fastsat mål for fregat-
ternes og inspektionsskibenes forudsætninger for at løse deres opgaver i form af mål for
fregatternes og inspektionsskibenes operative evne. Rigsrevisionen undersøger derfor, om
fregatterne og inspektionsskibene har haft en tilfredsstillende operativ evne. Forsvaret
har ikke fastsat, hvor mange kampvogne der skal være klar til brug, for at kampvognene
kan løse deres opgaver tilfredsstillende. Rigsrevisionen lægger derfor til grund, at Forsva-
ret skal råde over et tilstrækkeligt antal kampvogne til at løse opgaverne med beredskab
og uddannelse til beredskab i forhold til Forsvarets egen normering af antallet af kampvog-
ne i kampvognsenhederne.
10. Forsvarsministeriet har anført, at uddannelse ikke er en selvstændig opgave, men et
middel til at gøre kapaciteterne i stand til at løse indsættelses- og beredskabsopgaverne.
Ministeriet oplyser videre, at selv om der ikke er en en-til-en-sammenhæng, er der dog ef-
ter ministeriets opfattelse en sammenhæng mellem uddannelsesopgaven og indsættelses-
og beredskabsopgaven. Rigsrevisionen tager udgangspunkt i de mål, som Forsvaret selv
har opstillet for uddannelse af fregatter, inspektionsskibe og kampvogne, og Rigsrevisio-
nens vurderinger er således baseret på Forsvarets egne dimensioneringer af og mål for
opgaveløsningen.
11. Undersøgelsens opbygning er vist i figur 2.
FIGUR 2
UNDERSØGELSENS OPBYGNING
Kilde: Rigsrevisionen.
Målopfyldelse for
indsættelse og beredskab
Målopfyldelse for
uddannelse
Forsvarets mål for
opgaveløsningen
Kampvogne
Inspektionsskibe
Fregatter
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 9
Undersøgelsen er opbygget i 3 afsnit, der handler om henholdsvis fregatternes, inspektions-
skibenes og kampvognenes opgaveløsning. Rigsrevisionen undersøger, om fregatterne, in-
spektionsskibene og kampvognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse op-
gaverne indsættelse, beredskab og uddannelse tilfredsstillende i forhold til Forsvarets eg-
ne mål.
Metode
12. Rigsrevisionens undersøgelse er baseret på skriftligt materiale fra Forsvarsministeriet.
Derudover har Rigsrevisionen holdt møder med og foretaget revisionsbesøg hos de rele-
vante myndigheder under Forsvarsministeriet.
Undersøgelsen vedrører perioden 2014- 2017. Perioden er fastsat, fordi Forsvaret modtog
de 3 fregatter i 2014 og 2015, og at der var indsat en fregat i 2014. Fregatterne, inspek-
tionsskibene og kampvognene har dermed alle været enten indsat eller tilmeldt beredskab
samt deltaget i øvelser i perioden. I beretningen indgår vurderinger af fregatternes, inspek-
tionsskibenes og kampvognenes forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillen-
de. Disse vurderinger dækker perioden 2016-2017. Det skyldes, at der ikke foreligger data
fra 2014 og 2015, da Forsvaret først i løbet af 2015 begyndte at måle skibenes operative
evne og kampvognenes driftsstatus.
13. Rigsrevisionens vurdering af fregatternes og inspektionsskibenes forudsætninger for at
løse deres opgaver er baseret på Forsvarets egne målinger af fregatternes og inspektions-
skibenes operative evne i it-systemet Forstruk. Målingen af skibenes operative evne bygger
på, om skibene har en tilstrækkelig vedligeholdelsesstand og funktionelt udstyr, og om be-
sætningen er tilstrækkelig og uddannet. Der er forskellige krav til skibene, afhængigt af
hvilken opgave de løser. Rigsrevisionen har i tabel 2, 3, 5, og 8 farvekodet målingerne af
skibenes operative evne på baggrund af Forsvarets egne målkrav til skibenes operative
evne, som fremgår af tabel 1 og 6.
14. Rigsrevisionens vurdering af kampvognenes forudsætninger for at løse deres opga-
ver er baseret på Panserbataljonens opgørelser af kampvognenes driftsstatus. Panserba-
taljonen opgør dagligt, om hver af de 32 kampvogne, de råder over, er klar til brug, eller om
de fx mangler reservedele eller er til reparation eller eftersyn. Opgørelsen indeholder ikke
status for kampvognsbesætningerne. Rigsrevisionen har på baggrund af Panserbataljonens
opgørelser udregnet, hvor stor en andel af kampvognene der har været klar til brug i 2016
og 2017.
15. Forsvarsministeriet har oplyst, at Rigsrevisionen tillægger målingerne af fregatternes
og inspektionsskibenes operative evne i Forstruk for stor vægt i forhold til at vurdere, om
opgaverne løses på et tilfredsstillende niveau. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at vur-
deringen tager udgangspunkt i Forsvarets egne mål og bygger på talmateriale fra Forstruk,
som Forsvaret anvender til at følge op på kapaciteternes forudsætninger for at løse deres
opgaver.
FORSTRUK
Forstruk er et it-system, som
Forsvaret bruger til månedligt
at vurdere, om Forsvarets skibe,
herunder fregatter og inspek-
tionsskibe, har den nødvendige
operative evne til at løse deres
opgaver tilfredsstillende. Vurde-
ringen i Forstruk er baseret på,
om skibene har de besætnings-
medlemmer og det udstyr til rå-
dighed, som de skal have for at
løse deres opgaver.
10 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
Forsvarsministeriet finder derudover, at Rigsrevisionen ikke bør anvende Panserbataljonens
daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus til at vurdere, om Forsvaret kan løse sine
opgaver med kampvognene, men at Rigsrevisionen i stedet bør tage udgangspunkt i For-
svarets kvalitative vurderinger af kampvognene. Forsvaret har dog ikke fremlagt underlig-
gende dokumentation eller forklaret for de kvalitative vurderinger, og det er derfor ikke mu-
ligt for Rigsrevisionen at få indblik i, hvad der ligger bag Forsvarets kvalitative vurdering
af kampvognene. Derfor baserer Rigsrevisionen sig på Panserbataljonens opgørelser af
kampvognenes driftsstatus, som Rigsrevisionen vurderer giver det mest præcise billede
af, hvor mange kampvogne Forsvaret har klar til brug, jf. bilag 1.
16. Undersøgelsen er formidlet med henblik på at blive offentliggjort. Rigsrevisionen har i
forbindelse med undersøgelsen haft adgang til klassificeret materiale, som af hensyn til
fortroligheden ikke fremgår af beretningen. Rigsrevisionen har bl.a. på grund af dette hen-
syn ikke kunnet formidle de beregninger, der ligger bag vurderingen af, hvor mange kamp-
vogne Forsvaret i gennemsnit har haft klar til brug i 2017. Udeladelsen af oplysningerne,
som Forsvarsministeriet er fuldt bekendt med, har ikke haft afgørende betydning for un-
dersøgelsens konklusioner.
17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.
bilag 1.
Afgrænsning
18. I beretningen undersøger Rigsrevisionen Forsvarets forudsætninger for at løse sine
opgaver med fregatter, inspektionsskibe og kampvogne, og beretningen omhandler såle-
des kapaciteter fra Søværnet og Hæren. Flyvevåbnet er udeholdt, idet de problemstillinger,
der behandles i beretningen, delvist er behandlet for Flyvevåbnet i tidligere beretninger.
Undersøgelsen omfatter en vurdering af, om fregatterne, inspektionsskibene og kampvog-
nene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende,
herunder om kapaciteterne har haft tilstrækkeligt udstyr i rette vedligeholdelsesstand og
en tilstrækkelig besætning med de rette kompetencer. Beretningen omhandler ikke årsa-
gerne til manglende besætningsmedlemmer eller manglende udstyr og vedligeholdelse.
Forsvarsministeriet har oplyst, at eksterne forhold gør det vanskeligt at rekruttere et til-
strækkeligt antal medarbejdere til både bemanding og vedligeholdelse. Derudover har mi-
nisteriet oplyst, at manglende reservedele skyldes, at Forsvaret har manglet indkøbsram-
meaftaler, og at der derudover kan være lange ventetider på nogle typer reservedele.
19. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste,
der forklarer udvalgte ord og begreber.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 11
2. Forsvarets målopfyldelse
20. Dette kapitel handler om Forsvarets opfyldelse af egne mål for opgaveløsningen med
fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene.
2.1. FREGATTERNE
21. Rigsrevisionen har undersøgt, om fregatterne har haft forudsætningerne for at løse
de opgaver, der fremgår af handlingsprogrammet for Søværnet, tilfredsstillende.
Én af Forsvarets 3 fregatter. Foto: Forsvarsministeriet
Mål for fregatternes forudsætninger for opgaveløsningen
22. Forsvarets 3 fregatter løser flere forskellige opgaver, hvor de væsentligste er indsæt-
telser og NATO-beredskaber og at uddanne til fremtidigt beredskab og indsættelse. Der
var i hele 2016 og 2017 én fregat, der var tilmeldt beredskabet, og en anden, der var under
uddannelse til at kunne overtage beredskabsopgaven i 2018. Den tredje fregat bruges til
øvrige opgaver, herunder skolesejlads for Søværnets Officersskole, fremvisninger og indu-
strifremstød. Fregatternes opgaver i 2017 er vist i boks 3.
12 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
BOKS 3
FREGATTERNES OPGAVER I 2017
Fregatten Peter Willemoes
 indsættelse i amerikansk hangarsskibsgruppe i indsats mod ISIL i Irak og Syrien
 tilmeldt NATO-beredskabet på få dages varsel.
Fregatten Niels Juel
 uddannelsesforløb med henblik på certificering.
Fregatten Iver Huitfeldt
 uddannelsesplatform for Søværnets Officersskole
 fremvisninger
 industrifremstød.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.
23. Forsvaret udarbejder årligt handlingsprogrammer for værnene, hvor der bl.a. fremgår
mål for fregatternes opgaveløsning, herunder mål for uddannelse, indsættelse og bered-
skab. Det fremgår af handlingsprogrammerne for Søværnet, hvilke NATO-beredskaber fre-
gatterne er tilmeldt. Handlingsprogrammerne indeholder derudover, hvilke øvelser den fre-
gatbesætning, der er under uddannelse, skal gennemføre. Forsvaret har et mål om, at øvel-
serne skal gennemføres med et tilfredsstillende resultat. Forsvaret udarbejder en øvelses-
evaluering efter hver øvelse.
24. Ud over handlingsprogrammerne har Forsvaret fastsat mål for fregatternes forudsæt-
ninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende i form af mål for den operative evne. I it-
systemet Forstruk fremgår Forsvarets målinger af fregatternes operative evne samt skibs-
chefernes overordnede vurderinger, jf. boks 4.
BOKS 4
FORSTRUK
Forstruk er et it-system, som Forsvaret bruger til månedligt at vurdere, om Forsvarets skibe,
herunder fregatter og inspektionsskibe, har den nødvendige operative evne til at løse deres
opgaver tilfredsstillende. Forstruk danner et billede af den operative evne for hvert af skibe-
ne ved at måle, om skibene har de besætningsmedlemmer og det udstyr til rådighed, som de
skal have for at løse deres opgaver, samt om besætningen er uddannet i tilstrækkeligt omfang.
Den operative evne opgøres i procent, hvor 100 % betyder, at skibet er fuldt operativt.
Skibschefen på hvert skib vurderer ligeledes skibets operative evne på baggrund af en kvali-
tativ vurdering af betydningen af eventuelle manglende besætningsmedlemmer, udstyr og
antallet af relevante sejldøgn. Denne vurdering fremgår ligeledes af Forstruk.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 13
Forsvaret har fastsat krav til, hvilken operativ evne der er nødvendig, for at fregatterne kan
løse opgaverne indsættelse, beredskab og uddannelse. Kravene er vist i tabel 1.
TABEL 1
FORSVARETS KRAV TIL OPERATIV EVNE FOR OPGAVERNE INDSÆT-
TELSE, BEREDSKAB OG UDDANNELSE
Indsættelse 
94 % eller over 
93-90 % 
Under 90 %
Beredskab 
91 % eller over 
90-75 % 
Under 75 %
Uddannelse 
90 % eller over 
89-70 % 
Under 70 %
 Tilfredsstillende
 Mindre tilfredsstillende
 Ikke tilfredsstillende
Note: Rigsrevisionens kategorier tilfredsstillende, mindre tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende henvi-
ser til kategorierne inden for målkrav, under målkrav og uden for målkrav i it-systemet Forstruk.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.
Det fremgår af tabel 1, at Forsvaret har opstillet forskellige krav til fregatternes operative
evne, som afhænger af, hvilken opgave de skal løse. I Forstruk farvekodes den operative
evne efter et trafiklyssystem, der viser, om den operative evne er tilfredsstillende, mindre
tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. En fregat, som er indsat i nationale eller inter-
nationale operationer, skal have en operativ evne på minimum 94 %, for at den operative
evne er tilfredsstillende. En fregat, der er tilmeldt beredskabet, skal have en operativ ev-
ne på minimum 91 %, og en fregat, hvor besætningen er under uddannelse, skal have en
operativ evne på minimum 90 %.
14 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
Målopfyldelse for fregatternes forudsætninger for opgaveløsningen
Indsættelse og beredskab
25. Fregatten Peter Willemoes har siden 2014 været indsat i 2 internationale operationer
– i en international mission for at fjerne kemiske våben fra Syrien i 2014 og i en amerikansk
hangarskibsgruppe i den internationale mission mod ISIL i februar 2017.
Peter Willemoes har derudover i 2016 og 2017 varetaget fregatternes beredskabsopgave.
For fregatter, der er tilmeldt beredskabet, skal den operative evne ifølge Forsvaret egne
målkrav være 91 % eller derover. Tabel 2 viser Peter Willemoes’ operative evne.
TABEL 2
DEN OPERATIVE EVNE FOR FREGATTEN PETER WILLEMOES
2016 2017
Januar  (91 %) 
(94 %)
Februar 
(90 %) 
(94 %)
Marts 
(90 %) 
(94 %)
April 
(90 %) 
(97 %)
Maj 
(92 %) 
(97 %)
Juni 
(92 %) 
(93 %)
Juli 
(93 %) 
(93 %)
August 
(92 %) 
(92 %)
September 
(93 %) 
(89 %)
Oktober 
(95 %) 
(87 %)
November 
(93 %) 
(86 %)
December 
(94 %) 
(85 %)
 Tilfredsstillende
 Mindre tilfredsstillende
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk og oplysninger fra Forsvaret om målkrav for
operativ evne for skibe, der er tilmeldt NATO-beredskabet.
Det fremgår af tabel 2, at Peter Willemoes’ operative evne har været tilfredsstillende i ho-
vedparten af perioden, hvor den operative evne har været mellem 91 % og 97 %. I perioden
februar-april 2016 og i perioden september-december 2017 har den operative evne været
under 91 %, hvilket svarer til gul status og dermed mindre tilfredsstillende.
I april 2016 deltog Peter Willemoes i NATO-øvelsen Joint Warrior. Det fremgår af Forstruk,
at fregatten i samme periode manglede udstyr og besætningsmedlemmer. Forsvaret vur-
derede dog, at deltagelsen i øvelsen var tilfredsstillende.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 15
Uddannelse
26. Besætningen på fregatten Niels Juel har i 2016 og 2017 gennemgået et uddannelses-
forløb, for at fregatten kunne blive certificeret til at overtage beredskabs- og indsættel-
sesopgaven fra fregatten Peter Willemoes fra 2018. Niels Juel blev certificeret i marts 2017.
27. Besætningen på Niels Juel har som led i uddannelsesforløbet gennemført forskellige
øvelser. Fregatten gennemførte bl.a. de 2 centrale øvelser GN DCTC (Germany Naval Damage
Control Training Centre) og DOST (Danish Operational Sea Training). Det fremgår af Forstruk,
at fregatten op til øvelsen GN DCTC manglede besætningsmedlemmer og udstyr. Det frem-
går både af Forsvarets øvelsesevaluering og af Søværnets interne ledelsesinformation, at
fregatten i januar 2017 gennemførte øvelsen GN DCTC med et ”just satisfactory”-resultat.
Det vurderes i øvelsesevalueringen af GN DCTC, at besætningen på Niels Juel ikke har haft
et optimalt uddannelsesforløb forud for øvelsen, og det vurderes som en nødvendighed, at
skibenes besætninger er bedre uddannet forud for gennemførelsen af øvelsen, end Niels
Juels var, særligt hvis øvelsen DOST skal gennemføres efterfølgende. Det fremgår derud-
over af øvelsesevalueringen, at udbyttet af øvelsen er udfordret af, at besætningen er del-
vist baseret på besætningsmedlemmer fra andre skibe. Boks 5 viser et uddrag af Forsva-
rets øvelsesevaluering.
BOKS 5
UDDRAG AF ØVELSESEVALUERINGEN FRA GN DCTC
”Tidligere erkendelse af, at danske enheders ”lean” bemanding bliver strakt til det yderste un-
der intense træningsforløb, kan endnu engang konstateres. Reelt er der situationer, hvor be-
mandingens robusthed kommer til kort i forhold til de indlagte aktiviteter. Denne del bliver
selvsagt yderligere udfordret af, at besætningen er sammensat med et ikke ubetydeligt til-
skud af eksternt udlånspersonel.”
Kilde: Forsvarets rapportering af Niels Juels træning ved GN DCTC.
28. I løbet af 2016 og 2017 skulle Niels Juels operative evne, som led i uddannelsen til at
kunne varetage beredskab, øges hen imod det niveau, der kræves af et skib, der er tilmeldt
beredskabet. Forsvaret har defineret, at en fregat, der bruges til uddannelse, skal have en
operativ evne på minimum 90 %, og at en fregat, der er tilmeldt beredskabet, eller som er
indsat, skal have en operativ evne på henholdsvis minimum 91 % og 94 %. Rigsrevisionen
lægger derfor til grund, at fregatten Niels Juel i 2016 og 2017 har skullet have en operativ
evne på 90 % eller derover, da den har været brugt til uddannelse. Tabel 3 viser Niels Juels
operative evne i 2016 og 2017.
16 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
TABEL 3
DEN OPERATIVE EVNE FOR FREGATTEN NIELS JUEL
2016 2017
Januar 
(53 %)  (73 %)
Februar 
(60 %)  (82 %)
Marts 
(64 %)  (82 %)
April 
(64 %)  (87 %)
Maj 
(64 %)  (87 %)
Juni  (70 %)  (87 %)
Juli  (72 %)  (88 %)
August  (72 %)  (88 %)
September  (72 %)  (87 %)
Oktober 
(66 %)  (87 %)
November 
(66 %)  (84 %)
December 
(55 %)  (88 %)
 Mindre tilfredsstillende
 Ikke tilfredsstillende
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk og oplysninger fra Forsvaret om målkrav for
operativ evne for skibe under uddannelse.
Det fremgår af tabel 3, at den operative evne for Niels Juel er steget fra 53 % (ikke tilfreds-
stillende) i januar 2016 til 88 % (mindre tilfredsstillende) i december 2017. Den operative
evne har været ikke tilfredsstillende i 8 måneder i 2016. Den operative evne var mindre til-
fredsstillende i 4 måneder af 2016 og i hele 2017. Den operative evne har ikke på noget
tidspunkt i 2016 og 2017 været tilfredsstillende for en fregat, der bruges til uddannelse.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 17
Tabel 4 viser et uddrag fra Forstruk vedrørende Niels Juels operative evne fra januar 2016
til februar 2017.
TABEL 4
UDDRAG FRA FORSTRUK OM NIELS JUELS OPERATIVE EVNE
Januar, februar og marts 2016 ”Opnåelse af tilstrækkelig operativ evne er afhængig
af komplet besætning fra 1/4-2016”.
April, maj, juni, juli, august og
september 2016
”Opbygning af operativ evne i 2017 opnås ved fortsat
intensiveret øvelsesdeltagelse og ved udbedring af
udeståender med udstyr og komplet besætning i 2016”.
Oktober, november, december 2016
og januar 2017
”En forudsætning for fortsat opbygning af operativ
evne i 2017 er en komplet besætning og tildeling af
resurser.”
Februar 2017 ”Gennemførsel af DOST i 2017 forventes at medføre
et stort løft af fregatten, men det vil delvist være ba-
seret på udlånspersonel, hvorfor den efterfølgende
fastholdelse af niveauet kan være udfordret”.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk i Søværnets ledelsesinformation.
Det fremgår af tabel 4, at der var mangler i Niels Juels besætning i hele 2016. I 2017 blev
der tilført udlånspersonel, men det fremgår af Forstruk, at det kan blive udfordrende at fast-
holde det kompetenceniveau, der opnås efter certificeringen af fregatten.
29. Fregatten Iver Huitfeldt har frem til 2017 haft en såkaldt vedligeholdelsesbesætning
på 53 mand, hvilket svarer til halv besætning. I 2016 og til og med januar 2017 er fregat-
ten blevet vurderet i forhold til kravene til en fregat med en vedligeholdelsesbesætning.
Det fremgår af Forstruk, at fregattens operative evne er blevet vurderet til mellem 65 %
og 85 % af kravet til en fregat med vedligeholdelsesbesætning. Den lave operative evne
skyldes manglende besætningsmedlemmer i forhold til normeringen, manglende uddan-
nelse af besætningen samt flytning af udstyr. Boks 6 viser et uddrag fra Forstruk om Iver
Huitfeldts operative evne.
BOKS 6
OPLYSNINGER FRA FORSTRUK OM IVER HUITFELDTS OPERATIVE EVNE
Det fremgår af Forstruk, at der er kritisk mangel på besætningsmedlemmer, som gør, at fregat-
ten er afhængig af ekstern bistand for at kunne sejle. Derudover fremgår det, at der udestår
uddannelse af nye besætningsmedlemmer, og at der er flere udstyrsmangler. For at Iver Huit-
feldt kan opnå en tilstrækkelig operativ evne, kræves det, at udstyret flyttes tilbage, og be-
sætningsmedlemmerne uddannes. Det fremgår derudover, at flytningen af udstyret kan udfor-
dre anvendelsen af fregatten til uddannelsesbrug fremover.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk fra april 2016.
18 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
Forsvarsministeriet har oplyst, at da Iver Huitfeldt ikke er tilmeldt beredskabet, har mini-
steriet besluttet, at fregatten ikke behøver at være udrustet med alle våben- og sensor-
systemer for at kunne løse sine uddannelsesopgaver. Det er desuden besluttet at flytte
udstyr fra fregatten for at tilgodese de 2 andre fregatters behov. Forsvarsministeriet har
oplyst, at der i 2017 kun blev flyttet 14 udstyrsgenstande imellem skibene. Ministeriet har
undersøgt, at flytningerne kun i ganske få tilfælde har betydet, at de systemer, som ud-
styret oprindeligt indgik i, ikke kunne bruges. Rigsrevisionen kan konstatere, at det frem-
går af Forstruk, at Forsvaret selv har vurderet, at flytningen af udstyr fra fregatten Iver
Huitfeldt kan udfordre, at fregatten kan anvendes til fremtidigt uddannelsesbrug.
30. I 2017 blev det besluttet politisk, at Iver Huitfeldt skal have en fuld besætning fra 2019,
bl.a. med henblik på at kunne løse opgaver i Arktis. Siden februar 2017 er fregattens ope-
rative evne derfor blevet målt i forhold til kravene til en fregat tilmeldt beredskabet, da
Forsvaret har haft fokus på at vurdere fremdriften i opbygningen af fregatten. Tabel 5 vi-
ser Iver Huitfeldts operative evne fra februar til december 2017.
TABEL 5
DEN OPERATIVE EVNE FOR FREGATTEN IVER HUITFELDT
2017
Februar 
(34 %)
Marts 
(31 %)
April 
(34 %)
Maj 
(0 %1)
)
Juni 
(37 %)
Juli 
(36 %)
August 
(36 %)
September 
(36 %)
Oktober 
(36 %)
November 
(36 %)
December 
(36 %)
 Ikke tilfredsstillende
1)
Skibet havde ikke en skibschef. Forsvaret har oplyst, at skibschefen er nødvendig, for at kapaciteten er
operativ, og derfor er skibets operative evne 0, hvis stillingen er ubesat.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk.
Det fremgår af tabel 5, at Iver Huitfeldts operative evne har ligget mellem 0 % og 37 % fra
februar til december 2017, og at den operative evne således ikke har været tilfredsstillen-
de for en fregat tilmeldt beredskabet. Rigsrevisionen konstaterer dog, at fregatten først
skal være fuldt operationel fra 2019.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 19
31. Rigsrevisionen kan konstatere, at fregatterne ikke har haft forudsætningerne for at
løse deres opgaver tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne mål, jf. boks 7.
BOKS 7
KONSEKVENSER AF MANGLENDE FORUDSÆTNINGER FOR FREGATTER-
NES OPGAVELØSNING
Niels Juel har manglet besætningsmedlemmer og udstyr i 2016 og 2017 og har ikke haft et op-
timalt uddannelsesforløb frem mod certificeringen. Da dele af besætningen var udlånt fra an-
dre skibe i uddannelsesforløbet, kan det blive vanskeligt at fastholde de opnåede kompeten-
cer over tid.
Flytning af udstyr har haft negative konsekvenser for anvendelsen af fregatten Iver Huitfeldt
til uddannelsessejlads.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at Forsvaret alene har haft tilstrækkelige forudsætninger for at løse
fregatternes opgaver med indsættelse og beredskab tilfredsstillende i forhold til, hvad For-
svaret selv har vurderet som nødvendigt for, at de kan løse deres opgaver. Besætningen
på Niels Juel, der skal overtage beredskabs- og indsættelsesopgaven fra 2018, har i 2016
og 2017 været under uddannelse med henblik på at blive certificeret. Niels Juel blev certi-
ficeret i 2017. Undersøgelsen har dog vist, at fregatten har manglet besætningsmedlem-
mer og udstyr i perioden op til certificeringen, og at fregatten ikke har haft et optimalt ud-
dannelsesforløb. Det fremgår af Forstruk, at der er risiko for, at det ikke er muligt at fast-
holde det opnåede niveau over tid. Derudover råder Forsvaret over fregatten Iver Huitfeldt,
der frem til januar 2017 har været normeret til halv besætning, og bl.a. har været anvendt
til uddannelsesaktiviteter. Iver Huitfeldts opgaveløsning i form af uddannelsesaktiviteter
har også været udfordret af manglende besætningsmedlemmer og udstyr i forhold til nor-
meringen.
2.2. INSPEKTIONSSKIBENE
32. Rigsrevisionen har undersøgt, om inspektionsskibene har haft forudsætningerne for
at løse de opgaver, der fremgår af handlingsprogrammet for Søværnet, tilfredsstillende.
Mål for inspektionsskibenes forudsætninger for opgaveløsningen
33. Der skal kontinuerligt være 2 inspektionsskibe, der løser opgaver i Arktis. Det ene er
normalt indsat ved Grønland og det andet ved Færøerne. Inspektionsskibene kan dog ind-
sættes overalt i Arktisk Kommandos operationsområde. Inspektionsskibene skal løse op-
gaverne i Arktis sammen med inspektionsfartøjer og fly. Boks 8 viser opgaverne i Arktis.
20 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
BOKS 8
OPGAVER I ARKTIS
 suverænitetshævdelse
 eftersøgnings- og redningsopgaver
 fiskeriinspektioner
 miljøovervågning
 støtte til skibstrafik
 ammunitionsrydning
 søopmåling
 hjælp til politiet
 bistand til lokalsamfund
 VIP-transporter.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.
34. Da inspektionsskibene er indsat i Arktis året rundt, skal uddannelse foregå, mens skibe-
ne er indsat. Forsvarsministeriet har oplyst, at uddannelse af nye besætningsmedlemmer
til dels foregår som sidemandsoplæring ombord på skibene, og derudover fremgår det af
handlingsprogrammet, at inspektionsskibene årligt skal gennemføre op til 4 øvelser, mens
de er indsat. Formålet med øvelserne er at opretholde evnen til at deltage i indsættelser i
NATO-regi.
35. Forsvaret har fastsat mål for suverænitetshævdelsen i Arktis. Inspektionsskibene skal
være til stede i Arktis i samlet 730 sejldøgn om året. Af handlingsprogrammerne for perio-
den 2014-2017 fremgår det, at målet for sejldøgn er opfyldt, hvis inspektionsskibene har
leveret 100 % af de målsatte sejldøgn, og at målet er delvist opfyldt, hvis inspektionsski-
bene har leveret mellem 95 % og 99 % af sejldøgnene. Forsvaret har derudover et mål om,
at inspektionsskibene skal være til søs i 66 % af tiden. Herudover er der krav til skibenes
operative evne i form af krav til udstyr og besætningens størrelse og uddannelsesniveau.
Tabel 6 viser kravene til inspektionsskibenes operative evne.
TABEL 6
KRAV TIL INSPEKTIONSSKIBENES OPERATIVE EVNE
Opgaveløsning
i Arktis

92 % eller over

91-79 %

Under 79 %
 Tilfredsstillende
 Mindre tilfredsstillende
 Ikke tilfredsstillende
Note: Rigsrevisionens kategorier tilfredsstillende, mindre tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende henvi-
ser til kategorierne inden for målkrav, under målkrav og uden for målkrav i systemet Forstruk.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk og oplysninger fra Forsvaret om målkrav for
den operative evne for skibe på myndighedsopgaver.
SEJLDØGN
Antal døgn, hvor skibet er i en
teknisk stand, hvor det er mu-
ligt at sejle.
DAGE TIL SØS
Antal dage, hvor skibet sejler
eller ligger for anker i Arktis
uden for basehavn.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 21
Det fremgår af tabel 6, at inspektionsskibene skal have en operativ evne på 92 % eller der-
over for at leve op til målkravet. En operativ evne mellem 79 % og 91 % er mindre tilfreds-
stillende, og en operativ evne er ikke tilfredsstillende, hvis den er under 79 %.
36. Forsvaret har i handlingsprogrammet for Arktisk Kommando opstillet en række mål for
de opgaver, inspektionsskibene skal bidrage til at løse sideløbende med suverænitetshæv-
delse. Forsvaret har opstillet mål for eftersøgnings- og redningsopgaven i Arktis, som be-
står af mål for indsættelse af skib eller helikopter mod ulykkessteder og mål for redning
af personer i fare. Målene for fiskeriinspektioner består af registrering af overtrædelser
af fiskerilovgivning, kontrol af fiskeskibe og Forsvarets kontrolbesøg ved Grønland og Fær-
øerne. Forsvaret har ligeledes opstillet mål for havmiljøopgaven ved Grønland, hvor For-
svaret skal registrere overtrædelser af havmiljølovgivningen, bekæmpe forureninger og
anråbe skibe ved Grønland, der er større end 150 bruttoregistertons. Opgaverne løses for-
uden af inspektionsskibene også af inspektionsfartøjer og fly. Forsvaret opgør, i hvilket
omfang opgaven er løst, men ikke, hvilke kapaciteter der løser hvilke opgaver. Det er der-
for ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere inspektionsskibenes bidrag til de opgaver,
som de skal løse sideløbende med suverænitetshævdelsen i Arktis.
Målopfyldelse for inspektionsskibenes forudsætninger for opgaveløsningen
Indsættelse
37. Inspektionsskibene har delvist opfyldt deres mål for suverænitetshævdelse i perioden
2014-2017. Tabel 7 viser inspektionsskibenes målopfyldelse.
TABEL 7
LEVEREDE SEJLDØGN, DAGE TIL SØS OG MÅLOPFYLDELSE I PERIODEN
2014-2017
2014 2015 2016 2017
Sejldøgn 723 719 726,5 730
Målopfyldelse 99 % 98,5 % 99,5 % 100 %
Dage til søs 510 476 494 463
Målopfyldelse 71 % 66 % 68 % 64 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.
Det fremgår af tabel 7, at inspektionsskibene ikke har opfyldt målet om antal sejldøgn fra
2014 til 2016, men at målet er opfyldt i 2017. Målet er i perioden 2014-2016 delvist opfyldt.
Inspektionsskibene har dog i gennemsnit leveret 99 % af det forudsatte antal sejldøgn i pe-
rioden. Det fremgår derudover, at målsætningen om, at inspektionsskibene er til søs 66 %
af tiden, er opfyldt for alle år med undtagelse af 2017.
22 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
38. I den periode, hvor inspektionsskibene har været indsat i Arktis, har Forsvaret fastsat,
at de skal have en operativ evne på 92 % eller derover for at have tilstrækkelige forudsæt-
ninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Tabel 8 viser den operative evne for in-
spektionsskibene, der er indsat ved henholdsvis Færøerne og Grønland.
TABEL 8
DEN OPERATIVE EVNE FOR INSPEKTIONSSKIBENE INDSAT VED FÆRØERNE OG GRØNLAND
2016 2017
Færøerne Grønland Færøerne Grønland
Januar 
(78 %)  (82 %) 
(94 %) 
(93 %)
Februar  (85 %) 
(99 %) 
(93 %)  (90 %)
Marts  (86 %) 
(99 %)  (88 %)  (89 %)
April 
(93 %)  (89 %)  (86 %) 
(95 %)
Maj  (79 %) 
(98 %)  (87 %)  (90 %)
Juni 
(92 %) 
(96 %)  (88 %)  (88 %)
Juli  (90 %) 
(95 %)  (82 %)  (84 %)
August  (88 %)  (91 %) 
(92 %)  (87 %)
September  (90 %)  (91 %)  (85 %) 
(74 %)
Oktober 
(93 %)  (87 %)  (87 %) 
(78 %)
November 
(92 %)  (89 %)  (88 %)  (83 %)
December 
(95 %)  (90 %)  (91 %)  (88 %)
 Tilfredsstillende
 Mindre tilfredsstillende
 Ikke tilfredsstillende
Note: I de måneder, hvor der er besætningsskift på et inspektionsskib, er der 2 målinger af den operative evne. I tabellen fremgår gennemsnittet
af de 2 målinger.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk og oplysninger fra Forsvaret om målkrav for den operative evne for skibe på myn-
dighedsopgaver.
Det fremgår af tabel 8, at ud af 24 måneder har den operative evne for inspektionsskibet
ved Færøerne været rød i én måned, gul i 15 måneder og grøn i 8 måneder. Den operative
evne for inspektionsskibet ved Grønland har været rød i 2 måneder, gul i 15 måneder og
grøn i 7 måneder. Det fremgår derudover af tabellen, at der kun er 2 måneder i perioden (ju-
ni 2016 og januar 2017), hvor begge skibe har været indsat samtidig med en tilfredsstillen-
de operativ evne.
39. I 2016 og 2017 har der været indsat mindst ét inspektionsskib med en for lav operativ
evne i 22 ud af 24 måneder. Fx var den operative evne mindre tilfredsstillende for det in-
spektionsskib, der var indsat i Grønland i juni 2017. Boks 9 viser et eksempel på, at mang-
ler i besætningen gjorde opgaveløsningen sårbar for inspektionsskibet i juni 2017.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 23
BOKS 9
BESÆTNINGEN PÅ INSPEKTIONSSKIBET I GRØNLAND I JUNI 2017
I juni 2017 ramte en tsunami Vestgrønland. Det inspektionsskib, der var indsat i Grønland, fik
til opgave at bidrage med at udføre eftersøgnings- og redningsopgaver efter tsunamien. Inspek-
tionsskibet manglede 8 besætningsmedlemmer, svarende til 16 % af besætningen. Skibsche-
fen har oplyst, at inspektionsskibets opgave blev løst tilfredsstillende, fordi der var 10 værne-
pligtige ombord, som kunne støtte besætningen. De værnepligtige, der havde mellem 4 og 10
ugers uddannelse i Forsvaret bag sig, var ombord i 4 uger som del af deres uddannelsesforløb,
men da tsunamien ramte, havde de kun været ombord i få dage.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af udtalelser fra skibschefen på inspektionsskibet til artiklen “Vores
virkelighed stemmer ikke overens med den højere oppe i systemet” fra nyhedsmediet Olfi.dk, 11.
september 2017.
Undersøgelsen viser derudover, at det ene inspektionsskib var indsat i 2016, mens skibet
manglede et besætningsmedlem, der skulle have løst vigtige militære opgaver. Skibet var
indsat uden dette besætningsmedlem ved Færøerne i marts og maj 2016 og ved Grønland
i april 2016.
40. Forsvarsministeriet har oplyst, at inspektionsskibene godt kan løse deres opgaver på
trods af mangel på besætningsmedlemmer. Rigsrevisionen konstaterer, at besætningen på
inspektionsskibene ifølge Forsvaret er normeret til at være netop tilstrækkelig til at løse
rutinemæssige opgaver. Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at inspektionsski-
bene har været indsat i Arktis uden tilstrækkelige forudsætninger for at løse opgaven til-
fredsstillende. Ministeriet har oplyst, at Forsvaret har iværksat en række tiltag for at imø-
degå manglen på besætningsmedlemmer.
Inspektionsskib ved Grønland. Foto: Forsvarsministeriet
24 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
Uddannelse
41. Forsvaret har fastlagt, at inspektionsskibene skal deltage i op til 4 årlige øvelser, hvor
skibenes evne til at indgå i NATO-regi trænes. Inspektionsskibene har deltaget i 17 øvelser
fra 2014 til 2017.
Da øvelserne foregår, mens inspektionsskibene er indsat i Arktis, skal skibene have den ope-
rative evne under øvelserne, som der kræves af et skib, som løser myndighedsopgaver, dvs.
92 %. Inspektionsskibene har gennemført 7 øvelser i 2016 og 2017. Den operative evne har
været under målkravet i knap halvdelen af øvelserne. Dette gælder øvelser i februar, marts
og april 2016 og skyldes manglende besætningsmedlemmer eller manglende uddannelse.
42. Rigsrevisionen kan konstatere, at inspektionsskibene ikke har haft de nødvendige for-
udsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne mål, jf.
boks 10.
BOKS 10
KONSEKVENSER AF MANGLENDE FORUDSÆTNINGER FOR INSPEK-
TIONSSKIBENES OPGAVELØSNING
I 22 ud af 24 måneder i 2016 og 2017 har mindst ét af inspektionsskibene haft en for lav ope-
rativ evne, dette skyldes hovedsageligt manglende besætningsmedlemmer. Det har bl.a. bety-
det, at der i 2016 har været 3 måneder, hvor opgaveløsningen har været sårbar, da et indsat
inspektionsskib har manglet et besætningsmedlem, der skulle have løst vigtige militære op-
gaver, mens skibet har været indsat i Arktis.
I flere tilfælde har inspektionsskibene manglet besætningsmedlemmer med de rette kompe-
tencer, mens skibene har gennemført øvelser. Dette medfører, at forudsætningen for at få det
optimale udbytte af øvelserne ikke har været til stede.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at inspektionsskibene stort set har nået målet om at levere 730 sejl-
døgn i perioden 2014-2016. Målet om antal sejldøgn er opfyldt i 2017. Inspektionsskibene
har nået målene for antal dage til søs i perioden 2014-2016, men ikke i 2017. Forsvaret har
dog ikke sikret, at inspektionsskibene har haft forudsætningerne for at løse deres opgaver
med indsættelse i Arktis tilfredsstillende. Inspektionsskibene har fx ikke haft en tilstræk-
kelig operativ evne i 22 ud af 24 måneder i perioden 2016-2017. Bl.a. har der i 3 måneder
af 2016 manglet et besætningsmedlem på et af skibene, der skulle have løst vigtige mili-
tære opgaver, mens skibet var indsat i Arktis. Inspektionsskibene løser deres øvrige opga-
ver i Arktis sammen med inspektionsfartøjer og fly. Da Forsvaret ikke opgør, hvilke kapaci-
teter der løser hvilke opgaver i Arktis, er det ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, hvilke
konsekvenser de utilstrækkelige forudsætninger har haft for netop inspektionsskibenes
øvrige opgaveløsning. Inspektionsskibene har ikke haft tilstrækkelig operativ evne i knap
halvdelen af de øvelser, der er gennemført i 2016 og 2017, på grund af manglende besæt-
ningsmedlemmer eller manglende uddannelse.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 25
2.3. KAMPVOGNENE
43. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvarets kampvognsenheder har haft forudsæt-
ningerne for at løse de opgaver, der fremgår af handlingsprogrammet for Hæren, tilfreds-
stillende.
Mål for kampvognenes forudsætninger for opgaveløsningen
44. Forsvaret fastsætter, hvilke opgaver kampvognene skal løse i de årlige handlingspro-
grammer. Kampvognene har i perioden 2014-2017 været indsat i udlandet samt varetaget
NATO-beredskaber og uddannelse. I 2014 var der indsat 3 kampvogne og én i reserve i Af-
ghanistan. Derudover tilmeldte Forsvaret et lille antal kampvogne til NATO-beredskabet i
2014 og 2015. Fra 2016 til 2018 har Forsvaret tilmeldt én kampvognsenhed til NATO’s be-
redskab. 2 af Forsvarets kampvognsenheder deles om opgaven, så den ene kampvognsen-
hed varetager beredskabet i 2016 og 2017, mens den anden kampvognsenhed uddannes i
samme periode og overtager beredskabsopgaven i 2018, jf. boks 11.
BOKS 11
KAMPVOGNENES OPGAVER I 2016 OG 2017
2016
 én enhed tilmeldt NATO-beredskab på flere ugers varsel
 én enhed under uddannelse til at kunne overtage NATO-beredskabet fra 2018.
2017
 én enhed tilmeldt NATO-beredskab på ganske få dages varsel
 én enhed under uddannelse til at kunne overtage NATO-beredskabet fra 2018.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.
Mål for kampvognsenhed, der er tilmeldt NATO-beredskabet
45. Forsvaret har fastsat, at målet for kampvognenes beredskab er, at Forsvaret kan klargø-
re en kampvognsenhed til udsendelse inden for det antal dage, beredskabsvarslet er fast-
sat til. NATO stiller krav om, at Forsvaret skal kunne sende 90 % af kampvognene i den
kampvognsenhed, der er tilmeldt beredskabet, af sted inden for beredskabsvarslet. Forsvars-
ministeriet har oplyst, at Forsvaret dog tilstræber at kunne sende 100 % af de efterspurgte
kampvogne af sted, hvis beredskabet udløses.
Mål for kampvognsenhed under uddannelse
46. Forsvaret har fastsat, at målet for uddannelse af kampvognsenhederne er, at de skal
kunne certificeres forud for varetagelsen af et NATO-beredskab. Forsvaret havde i 2016 et
mål om at certificere den kampvognsenhed, der skulle varetage NATO’s beredskab i 2016
og 2017, og i 2017 et mål om at certificere den kampvognsenhed, der skal overtage bered-
skabet i 2018. Forsvaret har ikke defineret et mål for, hvor mange kampvogne der løbende
skal være klar til brug, men Panserbataljonen har oplyst, at de anser 70 % for tilstrække-
ligt til, at kampvognene kan løse uddannelsesopgaven tilfredsstillende.
26 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
Kampvogn på øvelse. Foto: Forsvarsministeriet
Målopfyldelse for kampvognenes forudsætninger for opgaveløsningen
Indsættelse og beredskab
47. Forsvaret indsatte i perioden 2007-2014 en kampvognsdeling med 3 kampvogne og én
reservekampvogn som en del af det danske militære bidrag til den internationale sikker-
hedsstyrke (ISAF) i Afghanistan. Forsvarsministeriet har oplyst, at indsættelsen siden au-
gust 2008 er evalueret mundtligt, og at der ikke foreligger referater af evalueringerne. Umid-
delbart er det således ikke muligt for Rigsrevisionen at få kendskab til, hvordan kampvog-
nenes opgaveløsning har været under indsættelsen. Ministeriet har imidlertid oplyst, at
opgaverne blev løst tilfredsstillende.
48. Forsvaret har vurderet, at kampvognene har løst beredskabsopgaven tilfredsstillende
i både 2016, hvor beredskabsvarslet var flere uger, og i 2017, hvor beredskabsvarslet var
ganske få dage. Forsvaret lægger til grund, at kampvognsenheden er certificeret i starten
af 2016 til at kunne varetage NATO-beredskabet. Forsvaret vurderer derudover, at det bå-
de i 2016 og 2017 ville have været muligt at gøre 100 % af kampvognene i kampvognsen-
heden klar til udsendelse inden for beredskabsvarslerne, og at kampvognsenheden dermed
har levet op til beredskabsforpligtelsen. Forsvarsmisteriet har oplyst, at denne vurdering
er baseret på Forsvarets månedlige, samlede kvalitative vurdering af, om kampvognenes
beredskab kan opretholdes.
49. Panserbataljonen opgør driftsstatus for de 32 kampvogne ved dagligt at vurdere, om
den enkelte kampvogn er til stede, dvs. ikke til reparation eller vedligeholdelse, og om kamp-
vognen er helt klar til brug, eller om den er fejlbehæftet, men dog i en stand, hvor den kan
anvendes til uddannelsesbrug – eller om den p.t. ikke kan anvendes. Forsvarsministeriet
har oplyst, at Panserbataljonens opgørelser bliver udarbejdet for at vurdere, om kampvog-
nene kan anvendes til uddannelsesbrug. Ministeriet anfører i den forbindelse, at opgørel-
sen ikke indeholder information om, hvorvidt kampvognene kan gøres klar til udsendelse
inden for beredskabsvarslet. Rigsrevisionen opfatter Panserbataljonens driftsstatus som
et billede af, hvor mange kampvogne der er klar til brug en given dag, og hvor mange kamp-
vogne der skal omprioriteres eller klargøres, hvis beredskabet udløses.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 27
Figur 3 viser Panserbataljonens opgørelse af, hvor stor en andel af kampvognene i kamp-
vognsenheden, der varetager beredskabet, som har været klar til brug i 2016 og 2017.
FIGUR 3
ANDELEN AF KAMPVOGNE, DER ER KLAR TIL BRUG I KAMPVOGNS-
ENHEDEN, DER VARETAGER BEREDSKABET
(%)
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus.
Det fremgår af figur 3, at den andel af kampvognsenheden, som har været klar til brug, har
været mellem 13 % og 68 % i 2016 og 2017.
I hele 2017 har én kampvognsenhed været tilmeldt NATO’s højeste beredskab, hvor NATO
stiller krav om, at mindst 90 % af kampvognene skal være klar til udsendelse i løbet af gan-
ske få dage. I 2017 har under 60 % af kampvognene i kampvognsenheden, der har vareta-
get beredskabet, været klar til brug. Fx var 25 % af kampvognene i kampvognsenheden
klar til brug i april 2017. Figur 4 viser status for kampvognene i kampvognsenheden, der
varetager beredskabet, i april 2017.
KLAR TIL BRUG
Forsvarsministeriet har oplyst,
at Panserbataljonens vurdering
af, at en kampvogn er ”klar til
brug” i Panserbataljonens dag-
lige opgørelse af kampvognenes
driftsstatus dækker over, at en
kampvogn er til stede og kan
anvendes til uddannelse den
pågældende dag.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Januar
2016
Februar
2016
Marts
2016
April
2016
Maj
2016
Juni
2016
Juli
2016
August
2016
September
2016
Oktober
2016
November
2016
December
2016
Januar
2017
Februar
2017
Marts
2017
April
2017
Maj
2017
Juni
2017
Juli
2017
August
2017
September
2017
Oktober
2017
November
2017
December
2017
28 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
FIGUR 4
DRIFTSSTATUS FOR KAMPVOGNE I KAMPVOGNSENHEDEN, DER VARE-
TAGER BEREDSKABET, I APRIL 2017
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus.
Det fremgår af figur 4, at 25 % af kampvognene var klar til brug i april 2017, og at 8 % var
fejlbehæftede, men kunne anvendes til uddannelsesbrug. De resterende kampvogne var
fejlbehæftede (30 %), til reparation (18 %), afventede reservedele (13 %) eller var til efter-
syn (6 %).
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at næsten ⅔ af kampvognene i kampvognsenheden,
der varetog beredskabet i 2016 og 2017, enten var fejlbehæftede, til reparation eller af-
ventede reservedele i april 2017. Forsvarsministeriet har oplyst, at hvis beredskabet ud-
løses, vil klargøring af den enhed, der skal udsendes, få højeste prioritet. Det betyder i prak-
sis, at Forsvaret vil omprioritere de bedst fungerende kampvogne til den enhed, der skal
udsendes. Forsvaret forudsætter således, at beredskabsforpligtelsen er overholdt, hvis For-
svaret baseret på alle kampvognene kan udsende en komplet kampvognsenhed med funk-
tionsduelige kampvogne.
50. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvarsministeriet gennemsnitligt – ud af de 32
kampvogne, som Panserbataljonen råder over – har haft et antal kampvogne svarende til
en hel kampvognsenhed klar til brug i hele 2017, hvilket er vist i figur 5.
Til eftersyn
6 %
Afventer
reservedele
13 %
Fejlbehæftede,
men kan bruges
til uddannelse
8 %
Fejlbehæftede,
må ikke anvendes
30 %
Klar
25 %
Til reparation
18 %
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 29
FIGUR 5
MÅNEDER, HVOR PANSERBATALJONEN HAR HAFT EN HEL KAMPVOGNSENHED KLAR TIL BRUG I
2017
Note: Grøn angiver, at Panserbataljonen gennemsnitligt har haft mindst et antal kampvogne svarende til én hel kampvognsenhed klar til brug
den pågældende måned. Rød angiver, at Panserbataljonen gennemsnitligt har haft et antal kampvogne svarende til mindre end én hel
kampvognsenhed klar til brug den pågældende måned.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus. De bagvedliggende beregninger af,
hvor mange kampvogne der samlet set har været klar til brug i 2017 er udeladt af hensyn til fortrolighed.
51. Rigsrevisionen kan konstatere, at Forsvaret i gennemsnit kun har haft én hel kampvogns-
enhed klar i 7 måneder af 2017 (fra maj til november). Forsvaret har hertil oplyst, at i tilfæl-
de af at beredskabet udløses, vil det blive prioriteret at gøre et tilstrækkeligt antal kamp-
vogne klar til brug inden for de ganske få dages varsel, fx via kannibalisering af de øvrige
kampvogne eller ved at anvende de 6 kampvogne, der anvendes til uddannelsesaktivite-
ter af Hærens Kamp- og Ildstøttecenter. Forsvaret har vurderet, at dette har været reali-
stisk i 2017, og at beredskabsforpligtelsen derfor er overholdt. De 6 kampvogne, som Hæ-
rens Kamp- og Ildstøttecenter råder over, indgår ikke i Panserbataljonens opgaveløsning,
og Panserbataljonen opgør således ikke driftsstatus for disse kampvogne. Det er derfor
ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, hvordan disse kampvogne ville øge andelen af
kampvogne, der havde været klar til udsendelse i 2017, i tilfælde af at beredskabet var ble-
vet udløst.
52. I tilfælde af at beredskabet udløses, bliver kampvognene udsendt med en reservedels-
pakke til de første 14 dage af udsendelsen. Ultimo 2016 var reservedelssituationen dog
kritisk i forhold til beredskabet i 2017. Det skyldes, at det var nødvendigt for Forsvaret at
bruge af reservedelspakken i forbindelse med den almindelige drift af kampvognene. Rigs-
revisionen kan konstatere, at Forsvarets brug af reservedelspakken til den daglige drift
af kampvognene har udfordret kampvognenes udholdenhed i tilfælde af udsendelse, ind-
til reservedelspakken er blevet genopbygget.
Uddannelse
53. Forsvaret certificerede i 2016 den kampvognsenhed, der har varetaget beredskabet i
2016 og 2017. Kampvognsenheden, der skulle overtage beredskabet i 2018, blev certifi-
ceret i slutningen af 2017. Forsvaret har således nået sine mål om certificering af kamp-
vognsenhederne.
54. I april 2015 udarbejdede Forsvaret en redegørelse for udstyrssituationen i Hæren. Det
fremgår af redegørelsen, at udstyrssituationen for kampvognene har været mindre tilfreds-
stillende på grund af manglende reservedele. Problemerne med udstyrssituationen har be-
tydet, at kampvognene ikke har været til rådighed for besætningerne i tilstrækkeligt om-
fang, og at det har påvirket muligheden for at gennemføre uddannelsesaktiviteter.
KANNIBALISERING
Flytning af udstyr fra én kamp-
vogn til en anden.
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
30 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
Forsvaret fulgte op på rapporteringen senere i april 2015, i september 2015 og i februar
2017. Det fremgår af redegørelsen fra februar 2017, at Forsvaret konstaterer, at der sta-
dig er problemer med rådigheden af kampvognene. Forsvarsministeriet har oplyst, at det
er en balance mellem at udvise skyldige økonomiske hensyn ved ikke at opbygge unødigt
store reservedelslagre mod, at det har konsekvenser for uddannelsen med kampvognene,
hvis der ikke er tilstrækkeligt reservedele. Ministeriet har videre oplyst, at ministeriet an-
ser området for at være i fortsat bedring.
55. Figur 6 viser, hvor stor en del af kampvognene der har kunnet anvendes til uddannelse
fra januar 2016 til december 2017 baseret på Panserbataljonens daglige opgørelser.
FIGUR 6
ANDELEN AF KAMPVOGNENE, DER KAN ANVENDES TIL UDDANNELSE I
KAMPVOGNSENHEDEN UNDER UDDANNELSE
(%)
Note: Den røde linje angiver det, Panserbataljonens har oplyst, at de anser for tilstrækkeligt til, at kamp-
vognene kan bruges til uddannelse.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus.
Det fremgår af figur 6, at den samlede andel af kampvognene i enheden, som kan anven-
des til uddannelse, har udgjort mellem 14 % og 85 %. Det fremgår derudover af figuren, at
7-39 % af enheden i hele perioden har været fejlbehæftede, men alligevel har kunnet bru-
ges til uddannelse. Andelen af kampvogne, der kan anvendes, har været over 70 % – som
er det, Panserbataljonen anser som tilstrækkeligt – i 2 måneder af 2016 og 7 måneder af
2017.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Januar
2016
Februar
2016
Marts
2016
April
2016
Maj
2016
Juni
2016
Juli
2016
August
2016
September
2016
Oktober
2016
November
2016
December
2016
Januar
2017
Februar
2017
Marts
2017
April
2017
Maj
2017
Juni
2017
Juli
2017
August
2017
September
2017
Oktober
2017
November
2017
December
2017
Klar
Fejlbehæftet, bliver brugt til uddannelse
Samlet andel, der kan bruges til uddannelse
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 31
I 2017 er andelen af kampvogne i kampvognsenheden, der kan anvendes til uddannelse, ste-
get til over 70 %. Andelen af kampvogne, som er klar, er dog faldet i slutningen af 2017.
56. Forsvarsministeriet har oplyst, at antallet af kampvogne, der løbende er klar til uddan-
nelsesbrug, ikke siger noget om, hvorvidt Forsvaret har haft nok kampvogne til at løse ud-
dannelsesopgaven. Forsvaret anfører, at perioder med få kampvogne klar til uddannelses-
brug kan skyldes, at der ikke er behov for at have alle kampvogne klar i perioder med lav
aktivitet, fx under ferie. Ministeriet har oplyst, at Forsvaret tilstræber at lægge eftersyn
og reparation af kampvognene i disse perioder, og i 2016 og 2017 er det særligt foregået
i december-februar. Ministeriet har endvidere oplyst, at det prioriteres, at kampvognene
skal være klar i perioder med øvelser. Rigsrevisionen undersøgelse viser dog, at rådigheden
også var lav i bl.a. maj og juni 2016, hvor Forsvarsministeriet har oplyst, at primære uddan-
nelsesaktiviteter med kampvognene fandt sted.
57. Forsvarsministeriet har videre oplyst, at anvendelsen af kampvogne til henholdsvis be-
redskabs- og uddannelsesopgaven i praksis ikke er klart adskilt, og at kampvogne, der va-
retager beredskabet, fx kan bruges til uddannelsesaktiviteter. Forsvaret har imidlertid selv
fastlagt, at der skal være én kampvognsenhed, der varetager beredskabet, og én kamp-
vognsenhed under uddannelse til fremtidigt beredskab. Undersøgelsen viser, at Panser-
bataljonen samlet set ikke har rådet over én hel kampvognsenhed klar til udsendelse i
2017, selv om der har været tilmeldt en kampvognsenhed til NATO’s højeste beredskab,
hvor man skal være klar inden for ganske få dage. På grund af den lave andel af kampvog-
ne, der er klar til brug, har Panserbataljonen brugt de bedst fungerende kampvogne til ud-
dannelse af den kampvognsenhed, der skal varetage beredskabet fra 2018. Ministeriet har
oplyst, at i tilfælde af at beredskabet udløses, vil Forsvaret prioritere at udsende de bedst
fungerende kampvogne. Det betyder, at hvis kampvognene udsendes, vil Forsvaret ikke
have tilstrækkeligt fungerende kampvogne tilbage til øvrige opgaver, herunder uddan-
nelse. Forsvaret har oplyst, at der formelt ikke er krav om, at Forsvaret skal uddanne en
ny kampvognsenhed, i tilfælde af at kampvognsenheden, der varetager beredskabet, ud-
sendes, men Forsvaret vil i praksis sandsynligvis prioritere resurser til at uddanne en ny
kampvognsenhed, som kan indsættes som afløsning for den udsendte. Rigsrevisionen
kan konstatere, at den lave andel af kampvogne, der er klar til brug, gør kampvognskapa-
citeten sårbar.
58. Rigsrevisionen kan konstatere, at kampvognene ikke har haft de nødvendige forudsæt-
ninger for at løse opgaverne tilfredsstillende, jf. boks 12.
32 F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E
BOKS 12
KONSEKVENSER AF REDUCEREDE FORUDSÆTNINGER FOR KAMPVOG-
NENES OPGAVELØSNING
I 5 måneder af 2017, hvor kampvognene var tilmeldt NATO’s højeste beredskab, hvor man skal
være klar inden for ganske få dage, har der ikke været én hel kampvognsenhed klar til udsen-
delse. Det betyder, at i tilfælde af at beredskabet var blevet udløst i 2017, skulle Forsvarsmi-
nisteriet prioritere enten at reparere et antal kampvogne (hvis Forsvaret rådede over de nød-
vendige reservedele), at kannibalisere de øvrige kampvogne eller at anvende de kampvogne,
der var tilknyttet Hærens Kamp- og Ildstøttecenter.
Manglen på udstyr til kampvognene har i 2017 medført, at Hæren har tæret på den reserve-
delspakke, som skulle følge kampvognene, hvis de blev udsendt. Dette har udfordret kamp-
vognenes udholdenhed i tilfælde af udsendelse, indtil reservedelspakken er blevet genop-
bygget.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at andelen af kampvogne, der har været klar til brug, har været lav i
både 2016 og 2017. Mange kampvogne har ikke været i køreklar stand, og Forsvaret har
ikke haft et tilstrækkeligt antal kampvogne klar til brug i den kampvognsenhed, der vare-
tog beredskabet i 2016 og 2017. På trods af at kampvognene har varetaget NATO’s høje-
ste beredskab i 2017 og har skullet være klar til udsendelse inden for ganske få dage, er
der 5 måneder af 2017, hvor Panserbataljonen ikke har haft det tilmeldte antal kampvog-
ne klar ud af det samlede antal kampvogne, som de råder over. Forsvarsministeriet aner-
kender, at der i undersøgelsesperioden har været udfordringer med driften af kampvogne-
ne. Forsvarsministeriet har dog vurderet, at hvis beredskabet var blevet udløst, ville For-
svaret kunne udsende en komplet kampvognsenhed ved at omfordele kampvogne og prio-
ritere en ekstra indsats til reparation. Forsvarets brug af reservebeholdningen til den dag-
lige drift af kampvognene har udfordret kampvognenes udholdenhed i tilfælde af udsen-
delse, indtil reservebeholdningen er blevet genopbygget. Den lave andel af kampvogne,
der har været klar til brug, har medført, at kampvognenes besætninger ikke har haft de
nødvendige forudsætninger for at uddanne sig optimalt. Andelen af kampvogne, der har
kunnet bruges til uddannelse, er dog øget i løbet af 2017.
F O R S V A R E T S M Å L O P F Y L D E L S E 33
2.4. FORSVARSMINISTERIETS VIDERE ARBEJDE MED
STYRING
59. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af Rigsrevisionens undersø-
gelse – og set i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og det senest indgåede
Forsvarsforlig 2018-2023 – arbejder på at styrke den overordnede styring af og tilsyn med
Forsvarets opgaveløsning, herunder Forsvarets indsættelses- og beredskabsopgaver. Det
er målsætningen for udviklingsarbejdet at styrke ministeriets muligheder for at følge op
på aktiviteter, hvor der er konstateret væsentlige udfordringer, eller som kræver særlig
opmærksomhed. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at ministeriet arbejder på at styr-
ke den overordnede styring af og tilsynet med Forsvarets opgaveløsning.
Rigsrevisionen, den 5. september 2018
Lone Strøm
/Peder Juhl Madsen
34 M E T O D I S K T I L G A N G
BILAG 1. METODISK TILGANG
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fregatterne, inspektionsskibene og kamp-
vognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillen-
de. Derfor har Rigsrevisionen undersøgt følgende:
 Har fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene haft de nødvendige forudsæt-
ninger for at kunne løse alle deres opgaver, dvs. beredskab, indsættelse og uddannel-
se, tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger?
I undersøgelsen indgår Forsvarsministeriet, herunder Værnsfælles Forsvarskommando og
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Værnsfælles Kommando har ansvaret
for opgaveløsningen med fregatter, inspektionsskibe og kampvogne og for at udarbejde
ledelsesinformation til departementet. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
har ansvaret for at understøtte vedligeholdelsen af kapaciteterne og udarbejde kvartals-
vise materieldriftsrapporter til departementet, som også tilgår Forsvarsforligskredsen.
Undersøgelsen omhandler perioden 2014-2017. Perioden er fastsat, fordi Forsvaret mod-
tog og tog fregatterne i drift i løbet af 2014 og 2015. Fregatterne, inspektionsskibene og
kampvognene har alle siden 2014 været enten indsat, tilmeldt beredskabet eller under ud-
dannelse.
Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, herunder Forsvarsministeriets
årsprogram og Værnsfælles Forsvarskommandos handlingsprogrammer, der fastsætter,
hvilke opgaver Forsvaret skal løse med fregatter, inspektionsskibe og kampvogne. Derud-
over bygger undersøgelsen på Forsvarets registreringer af, om kapaciteterne har haft de
nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Endelig bygger vur-
deringen på dokumenter vedrørende departementets opfølgning på Forsvarets opgaveløs-
ning.
Væsentlige dokumenter
Rigsrevisionen har gennemgået en række dokumenter, herunder:
 lovgivning om Forsvarets opgaveløsning, herunder forsvarsloven
 Folketingets beslutningsforlag vedrørende international og national indsættelse
 Forsvarsforlig 2014-2017
 Værnsfælles Forsvarskommandos resultatkontrakter for 2014 og 2015 og mål- og resul-
tatplaner for 2016 og 2017
 Forsvarsministeriets årsprogrammer fra 2014 til 2017
 Værnsfælles Forsvarskommandos handlingsprogrammer
 mål- og resultatrapporteringer fra Marinestaben
 mål- og resultatrapporteringer fra Arktisk Kommando
 Forsvarsministeriets materielstatusrapporteringer fra 3. kvartal 2015 til 1. kvartal 2017
 Akt 61 19/11 1997 vedrørende anskaffelse af 51 Leopard 2 kampvogne, Akt 201 12/04
2000 vedrørende opgradering af Leopard 2 kampvogne, Akt 187 17/08 2004 vedrøren-
de anskaffelse af 6 Leopard 2 kampvogne
 Søværnets månedlige interne ledelsesinformation fra 2016 og 2017
 Forsvarsministeriets ledelsesinformation fra 2015 til 2017
M E T O D I S K T I L G A N G 35
 præsentationer fra Hærens månedlige resultat og driftsmøder for 2016 og 2017
 Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus fra december 2015
til december 2017
 øvelsesevalueringer fra 2 øvelser med fregatterne
 data om fregatternes og inspektionsskibenes operative evne fra it-systemet Forstruk,
og som fremgår af Søværnets månedlige interne ledelsesinformationer
 data om kampvognenes driftsstatus, der fremgår af Panserbataljonens daglige opgø-
relser af kampvognenes driftsstatus fra december 2015 til december 2017
 udskrifter fra SAP af normopfyldelse og materielflytninger for fregatterne
 Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses KPI-målinger for fregatter og inspek-
tionsskibe
 Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses omkostningsregnskaber for fregat-
ter, inspektionsskibe og kampvogne.
Møder og besøg
Rigsrevisionen har holdt møder med Marinestaben, Hærstaben, 1. Brigade, Panserbataljo-
nen, Arktisk Kommando, Forsvarsministeriets departement, Forsvarets Materiel- og Ind-
købsstyrelse samt Operationsstaben om målformulering og opfølgning på målopfyldelse
for fregatternes, inspektionsskibenes og kampvognenes opgaveløsning.
Derudover har Rigsrevisionen besøgt Operativt Logistisk Støttecenter Korsør, Forsvarets
Hovedværksteder i Frederikshavn og 3. Vedligeholdelsesbataljons reparationsafdeling
(værksted) i Holstebro i forbindelse med vedligeholdelsen og driften af fregatter, inspek-
tionsskibe og kampvogne.
Dataanalyse
Rigsrevisionen har undersøgt, om fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har
haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Det har Rigs-
revisionen undersøgt ved at vurdere, om fregatterne og inspektionsskibene har haft en til-
strækkelig operativ evne i forhold til Forsvarets egne målsætninger. Derudover har Rigs-
revisionen undersøgt udviklingen i, hvor stor en andel af kampvognene i de kampvognsen-
heder, der varetager beredskabet eller som bruges til uddannelse, der er klar til brug.
Vurdering af fregatternes og inspektionsskibenes operative evne
I beretningen indgår en vurdering af målingerne af fregatternes og inspektionsskibenes
operative evne fra 2016 og 2017.
Forsvaret har fastsat forskellige mål for skibenes operative evne afhængigt af opgave. For-
svaret har fastsat intervaller for, hvornår skibenes operative evne er tilfredsstillende, min-
dre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Forsvaret måler skibenes operative evne i
it-systemet Forstruk, hvor skibenes operative evne farvekodes. Skibets operative evne er
grøn, hvis den er tilfredsstillende, gul, hvis den er mindre tilfredsstillende eller rød, hvis den
er ikke tilfredsstillende. Forsvarsministeriet har dog oplyst, at farvekodningen i Forstruk
ikke er retvisende, da alle skibe i samme klasse, fx fregatterne, måles op imod den opga-
ve med det højeste krav til den operative evne. Fx bliver en fregat, der er under uddannel-
se (som skal have en operativ evne på over 90 %), målt op imod kravet til en fregat, der er
tilmeldt beredskab (som skal have en operativ evne på over 91 %). Det betyder, at hvis fre-
gatten har en operativ evne på 90 % vil den være i gul status i Forstruk, selv om den burde
være grøn.
36 M E T O D I S K T I L G A N G
Forsvarsministeriet har oplyst, at Forstruk derfor ikke nødvendigvis giver et retvisende bil-
lede af, om kapaciteternes operative evne er tilstrækkelig i forhold til de opgaver, de løser.
Rigsrevisionen har i undersøgelsen derfor brugt Forsvarets egne målkrav for inspektions-
skibes og fregatters forskellige opgaver til selv at farvekode fregatternes og inspektions-
skibenes operative evne efter, hvilke opgaver de løser. Farvekoderne i tabel 2, 3, 5 og 8 er
derfor retvisende i forhold til Forsvarets målsætninger for fregatternes og inspektionsski-
benes operative evne.
Forsvarsministeriet har anført, at Rigsrevisionen tillægger målingerne af skibenes opera-
tive evne i Forstruk for stor vægt i forhold til at vurdere, om opgaverne løses på et tilfreds-
stillende niveau. Forsvarsministeriet anfører i den forbindelse, at en fregat godt kan op-
fylde beredskabsforpligtelserne på trods af en mindre tilfredsstilende måling i Forstruk.
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Rigsrevisionens vurdering tager udgangspunkt i For-
svarets egne mål for skibenes operative evne og bygger på talmateriale fra Forstruk, som
Forsvaret selv producerer og anvender til at følge op på kapaciteternes forudsætninger
for at løse deres opgaver. Forsvaret har hermed selv fastsat, hvad der er de nødvendige
forudsætninger for, at skibene kan løse deres opgaver tilfredsstillende.
Forsvaret har 5 besætninger, som er i rotation mellem de 2 inspektionsskibe, der er indsat
kontinuerligt. Forsvaret måler den operative evne månedligt for hver besætning. I tabel 8
har vi indsat den operative evne for den besætning, der har været på skibene i perioden
2016-2017. I nogle måneder er besætningen på skibet blevet udskiftet i løbet af måneden,
og i så fald fremgår et gennemsnit af de 2 besætningers operative evne i tabellen. Tabel
8 er baseret på, at følgende besætninger har været på skibene i 2016 og 2017.
BESÆTNINGER PÅ INSPEKTIONSSKIBENE VED FÆRØERNE OG GRØNLAND
2016 2017
Færøerne Grønland Færøerne Grønland
Januar 1. og 3. besætning 5. besætning 4. og 5. besætning 1. og 3. besætning
Februar 3. besætning 4. besætning 5. besætning 1. besætning
Marts 2. og 3. besætning 4. besætning 2. besætning 1. og 3. besætning
April 5. besætning 2. besætning 2. og 4. besætning 3. besætning
Maj 1. besætning 4. og 5. besætning 4. besætning 1. og 3. besætning
Juni 1. besætning 4. besætning 1. besætning 2. besætning
Juli 1. og 3. besætning 4. og 5. besætning 3. og 5. besætning 2. og 4. besætning
August 3. besætning 5. besætning 3. besætning 4. besætning
September 2. og 3. besætning 5. besætning 2. besætning 3. og 5. besætning
Oktober 2. besætning 1. besætning 2. og 4. besætning 5. besætning
November 2. og 4. besætning 1. og 3. besætning 4. besætning 1. og 5. besætning
December 4. besætning 3. besætning 2. og 4. besætning 1. besætning
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.
M E T O D I S K T I L G A N G 37
Vurdering af andelen af kampvogne, der er klar til brug
Rigsrevisionen har undersøgt om kampvognene i den kampvognsenhed, der skal varetage
beredskabet, og den kampvognsenhed, der er under uddannelse til at kunne overtage be-
redskabet i 2018, har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfreds-
stillende. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at beregne, hvor stor en andel af kampvog-
nene i kampvognsenhederne der gennemsnitligt har været klar til brug i 2016 og 2017.
Rigsrevisionen har baseret vurderingen på Panserbataljonens opgørelser af kampvogne-
nes driftsstatus. Panserbataljonen måler kampvognenes status i forhold til 14 kategorier,
herunder om kampvognene er klar til brug, er fejlbehæftede, men kan bruges til uddannel-
sesbrug, er fejlbehæftede og ikke kan anvendes, er til reparation, afventer reservedele el-
ler er til eftersyn. For hver måned i 2016 og 2017 har Rigsrevisionen beregnet, hvor stor
en andel af kampvognene i den kampvognenhed, der har varetaget NATO-beredskabet, der
gennemsnitligt har været klar til brug. Derudover har Rigsrevisionen beregnet, hvor stor
en andel af kampvognene, der gennemsnitligt har kunnet bruges til uddannelse.
I figur 5 har Rigsrevisionen beregnet, om Forsvaret gennemsnitligt har rådet over et antal
kampvogne, der er klar til brug, svarende til en hel kampvognsenhed (som er det antal kamp-
vogne, der har været tilmeldt til NATO’s beredskab), i hver måned af 2017. Det har Rigsre-
visionen gjort ved at beregne det antal kampvogne, der gennemsnitligt har været klar til
brug hver måned ud af det samlede antal kampvogne, som Panserbataljonen råder over.
Datagrundlag for vurdering af kampvognenes forudsætninger for at løse deres opgaver
Rigsrevisionen har baseret vurderingen af kampvognenes forudsætninger for at løse de-
res opgaver på Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus, da
opgørelserne giver mest information og det bedst mulige billede af, hvor mange kamp-
vogne der er klar til brug, og årsagerne til, hvorfor de resterende kampvogne ikke er klar
til brug.
Rigsrevisionen baserer således ikke Rigsrevisionens vurdering på Forsvarets kvalitative
vurderinger af kampvognenes rådighed og operative evne, da det ikke fremgår tydeligt,
hvad der lægges til grund for disse vurderinger. Fx fremgår det af Forsvarets kvalitative
vurdering, at rådigheden over kampvognene var 97 % i februar 2017, og at den høje rådig-
hed skyldtes, at kampvogne, der er til eftersyn, reparation eller ombygning, ikke medreg-
nes. Måneden efter – i marts 2017 – vurderer Forsvaret kampvognenes rådighed til 50 %,
hvilket Forsvaret begrunder med, at mange kampvogne er til reparation og eftersyn. Da
kampvogne til reparation og eftersyn dermed indgår i den vurderede rådighed i marts, men
ikke i februar, er det uklart, hvor mange af kampvognene der er medregnet i de resterende
måneder.
Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvaret ikke har fremlagt underliggende dokumentation
eller forklaring for de kvalitative vurderinger. Det er således ikke muligt for Rigsrevisionen
at få indblik i, hvad der ligger bag Forsvarets kvalitative vurdering af kampvognenes sta-
tus. På den baggrund baserer Rigsrevisionen vurderingen på Panserbataljonens opgørel-
ser af kampvognenes driftsstatus, da Rigsrevisionen vurderer, at de giver det mest præ-
cise billede af, hvor mange kampvogne Forsvaret har klar til brug.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-
darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at
der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revi-
sionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).
38 O R D L I S T E
BILAG 2. ORDLISTE
Arktisk Kommando Myndighed under Forsvaret, der har ansvaret for at løse opgaver i Arktis.
Besætning Det personale, der er på et skib eller på en kampvogn.
Certificering En vurdering af, at et skib eller en kampvognsenhed er klar til at løse indsættelses- og beredskabs-
opgaver.
DOST
(Danish Operational
Sea Training)
Øvelse, som fregatter skal gennemføre for at blive certificeret til at løse indsættelses- og bered-
skabsopgaver.
Fiskeriinspektion Forsvaret gennemfører kontrolbesøg på fiskerifartøjer i Arktis for at forebygge og reagere på over-
trædelser af Grønlands og Færøernes fiskerilovgivning.
Forsvarsforlig
2013-2017
En flerårig politisk aftale, som fastsætter rammer og ambitionsniveau for Forsvarets opgaveløsning.
Aftalen er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbs-
styrelse
Styrelse under Forsvarsministeriet, der har ansvaret for at indkøbe materiel og varer, herunder re-
servedele, samt koordinere eftersyn af kapaciteter.
GN DCTC
(Germany Naval Damage
Control Training Centre)
Øvelse, som fregatter skal gennemføres i uddannelsesforløb frem mod certificering til at varetage
indsættelses- og beredskabsopgaver.
Havmiljøopgave Forsvaret gennemfører kontrolbesøg af skibe og bekæmper forureninger i Arktis.
Indsættelse Anvendes i beretningen som fællesbetegnelse for, når skibe og kampvogne løser myndighedsopga-
ver eller deltager i internationale missioner.
Materielstatusrapport Dokument, der vedrører status for drift og anskaffelse af udvalgte kapaciteter.
Operativ evne En kapacitets operative evne angiver kapacitetens evne til at løse sine opgaver. Der indgår både
udstyr og besætningsmedlemmer samt besætningernes uddannelsesniveau i vurderingen af den
operative evne.
Suverænitetshævdelse Forsvaret skal opdage og reagere på grove eller systematiske ulovligheder på grønlandsk og færøsk
land- og søterritorium.
Uddannelse Anvendes i beretningen om Forsvarets opgave med at gøre skibe og kampvogne klar til at blive ind-
sat og varetage beredskaber.
Udstyr Anvendes i beretningen som fællesbetegnelse for skibenes og kampvognenes materielsystemer, fx
radarer og motorer.
Værnsfælles
Forsvarskommando
Militær styrelse under Forsvarsministeriet, som styrer og koordinerer underliggende militære myn-
digheder.