Svar på spm. nr. S 1007: Hvad er ministerens kommentar til, at hun ifølge »NB-Økonomi den 5. september 2018« angiveligt har opgivet ukorrekte oplysninger om udregning af potentialet i afbureaukratiseringsplanen i Deadline, og at man bl.a. har anvendt en »Workshopmetodik« i stedet for reelle tidsstudier, og derfor slet ikke har nogen som helst garanti for det effektiviseringspotentiale, som ministeren angav i Deadline den 4. september og regeringen angav på pressemødet efter regeringsseminaret samme dag?

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
14. september 2018
Svar på spørgsmål S 1007 af 7. september 2018 stillet af Kirsten
Normann Andersen (SF)
Spørgsmål
Hvad er ministerens kommentar til, at hun ifølge »NB-Økonomi den 5. september
2018« angiveligt har opgivet ukorrekte oplysninger om udregning af potentialet i
afbureaukratiseringsplanen i Deadline, og at man bl.a. har anvendt en »Work-
shopmetodik« i stedet for reelle tidsstudier, og derfor slet ikke har nogen som
helst garanti for det effektiviseringspotentiale, som ministeren angav i Deadline
den 4. september og regeringen angav på pressemødet efter regeringsseminaret
samme dag?
Svar
Lad mig starte med at slå fast, at jeg ikke har givet ukorrekte oplysninger om po-
tentialet i regeringens afbureaukratiseringsreform Færre regler og mindre bureaukrati.
Kulegravningsanalyserne, der er udarbejdet af to konsulenthuse i samarbejde med
Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet og Finansministeriet,
tager udgangspunkt i en kortlægning af tidsanvendelsen fordelt på forskellige op-
gaver og opgjort på baggrund af workshops og interviews med flere hundrede
ledere og medarbejdere på tværs af kommuner og hhv. 55 tilbud i ældreplejen og
60 dagtilbud.
Til kortlægning af medarbejdernes arbejdstid er der anvendt en metode, hvor
medarbejdere, fx SOSU-assistenter og sygeplejersker på plejehjem, i workshops á
typisk 2-3 timers varighed er blevet bedt om at vurdere deres tidsforbrug i en
gennemsnitlig uge for en række opgaver. Denne tilgang er valgt, da den giver mu-
lighed for, at medarbejderne internt og med intervieweren kan diskutere forståel-
sen af de enkelte opgaver og sikre mulighed for opfølgende spørgsmål samt en
grundig diskussion og kalibrering af tidsforbruget mellem medarbejderne. Medar-
bejderne har derfor i høj grad været med til at validere tidsmålingerne, og jeg tror
på, at medarbejderne er de bedste til at beskrive, hvad de bruger deres tid på, og
vurdere, hvor lang tid de forskellige opgaver tager.
Det har været helt afgørende for mig, at kulegravningerne ikke bare har været en
”stopursøvelse”, hvor en række konsulenter har estimeret et potentiale på bag-
grund af et stopur og et skema uden at være i dialog med de medarbejdere, som
2017-18
S 1007 endeligt svar
Offentligt
Side 2 af 2
det hele handler om. Jeg har derfor haft stort fokus på, at tidsmålingerne skulle
gennemføres i dialog med medarbejderne, og jeg er således ikke af den opfattelse,
at en stopursøvelse havde været et mere ”reelt” tidsstudie. Som jeg åbenbart må
forstå, at SF havde foretrukket.
Jeg tror ikke på, at man til det her formål havde fået et mere retvisende billede ved
at tage ud med et stopur frem for at gå i egentlig dialog med medarbejderne.
Ifølge rapporten Kulegravninger af ældreplejen og dagtilbudsområdet kan der frigøres mel-
lem 1.700 og 2.650 årsværk i ældreplejen til pleje og omsorg af ældre borgere ved
bl.a. at forenkle statslige og kommunale regler og registreringskrav, reducere syge-
fraværet og i højere grad anvende velfærdsteknologi. Tilsvarende kan der ifølge
rapporten frigøres mellem 900 og 1.450 årsværk på dagtilbudsområdet til tid, som
kan anvendes sammen med børnene.
I kommunikationen af rapportens resultater er det blevet meldt ud, at der kan
frigøres ressourcer svarende til ca. 2.000 årsværk i ældreplejen og 1.000 årsværk på
dagtilbudsområdet. Det er en ambitiøs målsætning, og det er i den forbindelse
vigtigt at bemærke, at potentialerne kun kan indfries, hvis det lykkes at gennemfø-
re en meget stor del af de forslag, som kulegravningerne peger på. Det kræver
bred opbakning fra såvel Folketinget som kommuner, regioner og faglige organi-
sationer. Det har jeg i øvrigt gentagne gange understreget.
Regeringen vil gøre sit til, at det potentiale indfries og har således fx på ældreom-
rådet foreslået en række konkrete indsatser som forenkling af både den sygepleje-
faglige udredning og krav til indberetning af utilsigtede hændelser. En del af po-
tentialet identificeret i kulegravningen vedrører dog den lokale tilrettelæggelse af
opgaveløsningen, herunder styring og ledelse, dokumentation og arbejdstilrette-
læggelse. Regeringen ønsker derfor – som det også fremgår af Færre regler og mindre
bureaukrati – at indgå et nationalt partnerskab med kommunerne og de faglige
organisationer om tiltag, der skal bidrage til at frigive tid, der også følger af lokale
krav mv.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation