Svar på spm. nr. S 1013: Kan ministeren bekræfte, at regeringen vil arbejde for, at beachinganlæg – eksisterende såvel som nye eller ombyggede – ikke kan godkendes under skibsophugningsforordningen, fordi de aldrig vil kunne leve op til EU’s krav til miljø- og arbejdsmiljø, fordi de befinder sig i tidevandszonen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Til: Jakob Ellemann-Jensen
- Spørger: Pia Olsen Dyhr
- Minister: miljø- og fødevareministeren
Svar på spm. S 1013.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S1013/svar/1510467/1938539.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 14. september 2018 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1013 stillet den 10. september 2018 af Pia Olsen Dyhr (SF). Spørgsmål nr. S 1013 ”Kan ministeren bekræfte, at regeringen vil arbejde for, at beachinganlæg – eksisterende såvel som nye eller ombyggede – ikke kan godkendes under skibsophugningsforordningen, fordi de aldrig vil kunne leve op til EU’s krav til miljø- og arbejdsmiljø, fordi de befinder sig i tidevandszonen? Af besvarelsen af spørgsmål nr. S 961 fremgår det, at ministeren er enig i, at de eksisterende beachinganlæg i Pakistan, Bangladesh og Indien ikke vil kunne opnå godkendelse i forhold til skibsophugningsforordningen. Det fremgår imidlertid ikke af besvarelsen, om ministeren også er enig i, at ophugning af et skib i tidevandszonen aldrig vil kunne opnå Kommissionens godkendelse og dermed aldrig kunne komme på listen over EU-godkendte ophugningsværfter.” Svar Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Det forhold, at der i en kystzone også er en tidevandszone, er ikke en omstændighed, der i sig selv gør, at et skibsophugningsanlæg ikke kan leve op til EU-kravene i skibsophugningsforordningen. Forordningen stiller dog strenge krav til skibsophugning, hvilket i øvrigt kan ske på flere forskellige måder, både på strand og i tørdok. Der er derfor ikke et krav om at ophugning skal foregå i en tørdok, men der stilles naturligvis strenge krav til anlæggenes miljø- og arbejdsmiljøgodkendelser. Jakob Ellemann-Jensen / Kristan Hovgaard Juul-Larsen 2017-18 S 1013 endeligt svar Offentligt
Bilag 5 S 961.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S1013/svar/1510467/1938540.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Ressourcer og Forsyning J.nr. 2018 - 9502 Den Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 961 stillet den 27. august 2018 af Pia Olsen Dyhr (SF). Spørgsmål nr. S 961 ”Vil ministeren arbejde for, at beachingværfter ikke optages på listen over godkendte værfter til ophugning af skibe, så udtjente fartøjer med EU-flag ikke kan ophugges på strandene i Indien, Bangladesh eller Pakistan?” Svar Jeg lægger til grund, at der spørges til de traditionelle såkaldte ’beaching-anlæg’, som er kendt for usikker ophugning af skibe i tidevandszoner i bl.a. Indien, Bangladesh og Pakistan. Det er min klare opfattelse, at sådanne skibsophugningsanlæg ikke vil kunne leve op til skibsophugningsforordningens strenge krav til ophugningsanlæg, der kan optages på den europæiske liste. Skibsophugningsforordningen, der på nogle områder stiller mere vidtgående krav til skibsophugningsanlæggene end Hong Kong-konventionen, kræver nemlig, at ophugningsanlæggene skal drives fra bygningsstrukturer, at de skal have kontrol over enhver lækage, navnlig i tidevandsområder, at håndtering af farlige materialer og farligt affald, der frembringes under skibsophugningsprocessen, udelukkende foregår på uigennemtrængelige gulve med et effektivt afløbssystem, og at anlægget skal sikre, at nødhjælpsudstyr hurtigt kan få adgang til skibet og til alle områder af skibsophugningsanlægget. Skibsophugningsanlæg uden for EU skal endvidere godtgøre, at de affaldshåndteringsanlæg, der modtager affaldet efterfølgende, drives i overensstemmelse med standarder for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, som i vid udstrækning svarer til de relevante internationale standarder og EU-standarder, ligesom de skal acceptere kontrolbesøg af EU-Kommissionen. Jakob Ellemann-Jensen / Kristian Hovgaard Juul-Larsen Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 2017-18 S 1013 endeligt svar Offentligt