KUU alm. del - svar på spm. 343 om, hvorledes DR i praksis vil sikre, at tv-distributørerne ved kanalnedlæggelser fortsat kan vise det indhold, som DR vælger alene at distribuere digitalt, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 343)
Aktører:
Svar på KUU alm. del - spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/343/svar/1510400/1938426.pdf
Dok. nr. 18/03239-15 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 14. september 2018 Folketingets Kulturudvalg har den 5. september 2018 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 343 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, hvorledes DR i praksis vil sikre, at tv-distributørerne ved kanalnedlæggelser fortsat kan vise det indhold, som DR vælger alene at distribuere digitalt. Svar: Jeg tillader mig at henvise til min besvarelse af KUU alm. del spørgsmål 330. Mette Bock Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 343 Offentligt
Svar på KUU alm. del - spm 330.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/343/svar/1510400/1938427.pdf
Dok. nr. 18/03239-2 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 14. september 2018 Folketingets Kulturudvalg har den 5. september 2018 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 330 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Distributørerne har i årtier sikret, at DR kom ud til danskerne og betalt herfor. Over 50 pct. af branchens milliardomsætning geninvesteres i nyt indhold til glæde for danskerne og den kreative industri i Danmark. Det centrale i DR’s digitale strategi er, at DR ønsker at gå solo med DRTV. Ministeren bedes oplyse, hvilken betydning DR’s solo strategi forventes at få for det private marked og dermed hele det danske kreative økosystem. Svar: Der blev den 29. juni 2018 indgået en medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti for 2019-2023. Medieaftalen fastsætter bl.a. de overordnede politiske og økonomiske rammer for DR's virksomhed i aftaleperioden. Det fremgår bl.a. af medieaftalen: "DR varetager opgaver, som er en kulturbærende del af det danske samfund. Men der er behov for i højere grad at målrette DR's virke til mere grundlæggende public service inden for rammerne af public service-definitionen i radio- og fjernsynslovens § 10. DR skal derfor fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere samt reducere antallet af flow-tv- kanaler. DR skal omlægges fra den brede medievirksomhed, som DR er i dag, til et markant fyrtårn inden for bl.a. nyheder, oplysning, kultur og læring. DR skal derfor ikke sende alt til alle. DR må i indhold og distribution ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service-formål. DR's danske kvalitetsindhold skal skærpes inden for nyheder og aktualitet, kunst og kultur, historieformidling, børn og unge, uddannelse og læring, den kristne kulturarv, natur samt den regionale dækning. DR skal i den nuværende transformationsfase, hvor Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 343 Offentligt Side 2 der er brug for både digitale platforme og traditionelle platforme til at betjene unge og ældre, tage afsæt i det øgede digitale brug ved distributionen af DR's indhold." På denne baggrund er der i medieaftalen fastsat en række rammevilkår mv. vedrørende DR, som der er enighed mellem aftalepartierne om, idet de nærmere vilkår herfor fastsættes i den kommende public service-kontrakt med DR efter drøftelse med partierne bag aftalen. Public service-kontrakten indgås mellem kulturministeren og DR. Formålet med kontrakten er at præcisere, hvilke opgaver DR forventes at opfylde, og at udstikke rammerne inden for hvilke public service-virksomheden skal drives. DR er en selvstændig offentlig institution. Det indebærer, at DR’s bestyrelse – inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen og i public service-kontrakten – varetager den øverste ledelse af DR og har det overordnede programansvar. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Mette Bock