L 3 - svar på spm. 6 om at stille et ændringsforslag, der sikrer, at udførelsen af renoveringsopgaven løses af den godkendte grønne aktør eventuelt i et konsortiesamarbejde med andre virksomheder, hvor alles kvalifikationer skal dokumenteres f.eks. i form af svendebrev kombineret med relevante kursusbeviser, fra klima-, energi- og bygningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og bygningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og bygningsministeren
- Stiller: Per Clausen
KEB svar nr 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L3/spm/6/svar/1086733/1297530.pdf
Ministeren 7. november 2013 J nr. 2013-4100 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 28. oktober 2013 stillet mig følgende spørgsmål nr. 6 vedrørende L 3, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 6 Vil ministeren stille et ændringsforslag, der sikrer, at udførelsen af renoveringsopgaven løses af den godkendte grønne aktør eventuelt i et konsortiesamarbejde med andre virksomheder, hvor alles kvalifikationer skal kunne dokumenteres f.eks. i form af svendebrev kombineret med relevante kursusbeviser? I fald ministeren ikke vil stille et sådant ændringsforslag, vil ministeren da – som teknisk bistand – oversende et udkast hertil? Svar Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som medfører en udvidelse af den foreslåede ordning til også at omfatte udførelse af renoveringsopgaven. Jeg henviser til bilag 1 til dette svar, som indeholder udkast til det ønskede ændringsforslag. Jeg skal understrege, at jeg ikke støtter dette ændringsforslag, men finder, at forslaget bør fremmes, som det foreligger, hvilket der også under 1. behandlingen af lovforslaget var bred tilslutning til. Årsagen hertil er, at godkendelse af de grønne aktører til, evt. i et konsortiesamarbejde, at udføre renoveringsopgaven, dvs. den håndværksmæssige udførelse af arbejdet, vil være en meget omfattende opgave, idet den vil omfatte godkendelse og efteruddannelse inden for alle entrepriseforhold. Godkendelse af de grønne aktører til også at udføre renoveringsopgaven risikerer således at medføre, at selve renoveringsarbejdet bliver dyrere for boligejeren, og at boligejeren får færre virksomheder at vælge imellem til at udføre renoveringen. Da en del af den godkendte virksomheds ydelse efter lovforslaget allerede er tilbudsindhentning og projektstyring, herunder tilsyn med det udførte arbejde og afleveringsforretning, ligger heri allerede en kvalitetssikring af den entreprisemæssige opgave. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 L 3 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Side 2 Med venlig hilsen Martin Lidegaard KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Side 3 Bilag 1 til besvarelse af spørgsmål nr. 6 til (L 3), som Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg har stillet til klima-, energi- og bygningsministeren den 28. oktober 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL) (Udkast til ændringsforslag om udvidelse af godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger til også at omfatte udførelse af renoveringen) ”Ændringsforslag 1) I undertitlen ændres ”rådgivning og projektstyring m.v.” til: ”rådgivning, projektstyring og entreprisemæssig udførelse”. [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 3-7] Til § 1 2) I kapiteloverskriften til kapitel 9 b ændres ”rådgivning og projektstyring m.v.” til: ”rådgivning, projektstyring og entreprisemæssig udførelse m.v.” [Konsekvensændring af ændring nr. 3-7] 3) I § 24 f, stk. 1, nr. 2, ændres ”, og” til: ”,”. [Konsekvensændring af ændring nr. 5] 4) I § 24 f, stk. 1, nr. 3, ændres ”.” til: ”, og”. [Konsekvensændring af ændring nr. 5] 5) Efter § 24 f, stk. 1, nr. 3, indsættes: ”4) entreprisemæssig udførelse af energibesparelsestiltag”. [Udvidelse af de godkendte virksomheders ydelser til også at omfatte entreprisemæssig udførelse] 6) I § 24 f, stk. 3, indsættes efter ”og Bistand,”: ”Almindelige Betingelser for arbejder i bygge- og anlægsvirksomhed, Almindelige Betingelser for Totalentreprise og Almindelige Betingelser for aftaler om byggearbejder for Forbrugere,”. [Konsekvensændring af ændring nr. 5] 7) I § 24 g, stk. 1, ændres ”og projektstyring m.v.” til: ”, projektstyring og entreprisemæssig udførelse m.v.” [Konsekvensændring af ændring nr. 3-6] Bemærkninger Til nr. 1 Undertitlen til lovforslaget ændres som konsekvens af, at der med ændringsforslaget foreslås en udvidelse af de godkendte virksomheders ydelser til også at omfatte den entreprisemæssige udførelse af de relevante energibesparelsestiltag. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Side 4 Til nr. 2 Kapiteloverskriften til kapitel 9 b ændres som konsekvens af, at der med ændringsforslaget foreslås en udvidelse af de godkendte virksomheders ydelser til også at omfatte den entreprisemæssige udførelse af de relevante energibesparelsestiltag. Til nr. 3-5 De godkendte virksomheders ydelser udvides til også at omfatte entreprisemæssig udførelse af energibesparelsestiltag. Ved ”entreprisemæssig udførelse” forstås den egentlige håndværksmæssige udførelse af energibesparelsestiltag. Ved ”energibesparelsestiltag” forstås, som i den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 1, nr. 3, de energibesparelsesmuligheder, renoverings- og tilbygningsplaner, som bygningsejeren ønsker udført. Udvidelsen af den godkendte virksomheds ydelser til også at omfatte den entreprisemæssige udførelse af energibesparelsestiltag indebærer, at kravet i den foreslåede § 24 g, stk. 3, om, at godkendelse er betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante medarbejdere opfylder krav til uddannelse, løbende efteruddannelse og erhvervserfaring, også vil gælde for virksomhedens entrepriseydelse. Kravet i § 24 g, stk. 3, vil således kunne opfyldes ved, at der er dokumentation for kvalifikationerne hos virksomhedens udførende medarbejdere, f.eks. i form af svendebrev eller lignende. Virksomheden vil ligeledes have en forpligtelse til at lade virksomhedens kvalitetsstyringssystem efter den foreslåede § 24 g, stk. 5, omfatte de entreprisemæssige ydelser, virksomheden leverer. Dette indebærer bl.a., at der kan udstedes regler om virksomhedens underleverandørstyring, i det omfang den godkendte virksomhed anvender en underleverandør til levering af den entreprisemæssige ydelse. Til nr. 6 Udvidelsen af hjemlen til, at klima-, energi- og bygningsministeren skal kunne stille krav til de godkendte virksomheder om, at virksomhedens ydelser også skal opfylde Almindelige Betingelser for arbejder i bygge- og anlægsvirksomhed, Almindelige Betingelser for Totalentreprise og Almindelige Betingelser for aftaler om byggearbejder for Forbrugere, er en konsekvens af, at virksomheden også godkendes til at levere entreprisemæssig udførelse af energibesparelsestiltag. Der kan således med den foreslåede ændring fastsættes regler om, at den entreprisemæssige ydelse omfattes af en af de tre nævnte Almindelige Betingelser, alt efter hvilken af de nævnte Almindelige Betingelser, der er mest relevant for den ydelse, som bygningsejeren aftaler med den godkendte virksomhed, skal udføres. Til nr. 7 Ændringen af den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 1, er en konsekvensændring som følge af, at der med ændringsforslaget foreslås en udvidelse af de godkendte virksomheders ydelser til også at omfatte den entreprisemæssige udførelse.”