L 3 - svar på spm. 3 om, hvor mange ekstra arbejdspladser lovforslaget vil føre til, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KEB svar nr 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L3/spm/3/svar/1086729/1297521.pdf

Ministeren
7- november 2013
J nr. 2013-4100
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 28. oktober 2013 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 3 vedrørende L 3, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 3
Vil ministeren redegøre for, hvor mange ekstra arbejdspladser lovforslaget vil føre til?
Svar
Lovforslaget forventes at fremme energirenovering af bygninger og som følge heraf
også etableringen af arbejdspladser til udførelse af opgaver under ordningen. Som
det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende L 3 er det ikke på
nuværende tidspunkt muligt at sige noget om, hvor mange ekstra renoveringer af
bygninger, der vil blive gennemført som følge af lovforslaget. Derfor er det heller ikke
på nuværende tidspunkt muligt at sige noget om, hvor mange ekstra arbejdspladser
lovforslaget vil føre til.
Til illustration af beskæftigelseseffekten af Grøn Boligkontrakt kan det nævnes, at en
typisk ”pakke” af energirenoveringstiltag for et enkelt parcelhus, som kan bestå i nye
vinduer, forbedret hulmursisolering, ny cirkulationspumpe og isolering af rør, vil
beskæftige en håndværker i 16-17 uger. Dertil kommer den beskæftigelse, der ligger
i produktionen af byggematerialerne. Dvs. hvis tre parcelhusejere går i gang med
sådanne projekter, vil det sikre beskæftigelse til en håndværker i et år.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 3 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt