Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 Et bidrag fra Europa-Kommissionen til mødet mellem lederne i Salzburg den 19.-20. september 2018

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.9.2018
COM(2018) 631 final
2018/0330 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om den europæiske grænse- og kystvagt
og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1624
Et bidrag fra Europa-Kommissionen til mødet mellem lederne i Salzburg den 19.-20.
september 2018
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0631
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, som blev vedtaget på rekordtid efter
migrationskrisen i 2015, trådte i kraft den 6. oktober 20161
. Der skal dog stadig gøres mere
for som led i en samlet tilgang til migration at sikre en effektiv kontrol af Unionens ydre
grænser og optrappe den reelle tilbagesendelse af irregulære migranter betydeligt. Den
europæiske grænse- og kystvagt, som den eksisterer i dag, skabte forbedringer på dette
område. Det er imidlertid absolut nødvendigt, at den fuldt ud imødekommer Den Europæiske
Unions ambitionsniveau og behov for effektivt at beskytte de ydre grænser og imødegå
fremtidens udfordringer på migrationsområdet. Den europæiske grænse- og kystvagt bør som
et håndgribeligt eksempel på europæisk solidaritet stå til rådighed med henblik på operationel
indsættelse, hvor der er behov for det, og styrke beskyttelsen af Unionens fælles ydre grænser.
Kommissionen har allerede fastlagt sin vision2
for en styrket og fuldt operationel europæisk
grænse- og kystvagt for at imødekomme borgernes betænkeligheder, hvad angår trygheden og
sikkerheden i Unionen. Med hensyn til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027
foreslog Kommissionen, at der oprettes et stående korps bestående af 10 000 grænsevagter, og
at de afsatte midler til migrations- og grænseforvaltning næsten tredobles til 34,9 mia. EUR
sammenholdt med næsten 13 mia. EUR i den nuværende periode for at kunne reagere
målrettet i lyset af de øgede migrations-, mobilitets- og sikkerhedsudfordringer. Dette åbner
mulighed for, dels at den europæiske grænse- og kystvagt bedre kan forvalte Unionens
grænser, dels at migrationspolitikken kan effektiviseres.
Derudover foreslog Kommissionen at yde finansiel støtte til udstyr og træning af den
nationale del af den europæiske grænse- og kystvagt i medlemsstaterne med henblik på at
sætte dem i stand til at øge deres operationelle kapacitet, styrke de eksisterende redskaber og
udvikle EU-dækkende informationssystemer for grænser, migrationsforvaltning og sikkerhed.
I den forbindelse forelagde Kommissionen den 12. juni 2018 et forslag om Asyl- og
Migrationsfonden, instrumentet for grænseforvaltning og Fonden for Intern Sikkerhed på i alt
20.9 mia. EUR.
Det Europæiske Råd bekræftede i sine konklusioner fra juni 2018 behovet for en mere
effektiv kontrol af Unionens ydre grænser ved yderligere at styrke den understøttende rolle,
som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning spiller, herunder samarbejdet
med tredjelande, gennem øgede ressourcer og styrkede beføjelser. De hovedprincipper, der
blev fastlagt i Det Europæiske Råds konklusioner, har også fået yderligere opbakning af
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2024 af 14. september 2016 om den europæiske
grænse- og kystvagt (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
2
Meddelelse: En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever
op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020 (COM(2018) 98).
DA 2 DA
medlemsstaterne i forskellige fora3
, idet der lægges vægt på behovet for at styrke redskaberne
med henblik på europæisk solidaritet, herunder ved at sikre en effektiv forvaltning af de ydre
grænser ved hjælp af en stærkere europæisk grænse- og kystvagt og indføre en mere effektiv
og kohærent europæisk tilbagesendelsespolitik på grundlag af større solidaritet og gensidig
tillid.
Endvidere insisterede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 30. maj 2018 om den årlige
rapport om Schengenområdets funktionsmåde på, at der er behov for en hurtig indførelse af
den fuldt udbyggede strategi for europæisk integreret grænseforvaltning, som institutionerne
har aftalt, den tekniske og operationelle strategi for Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning og medlemsstaternes deraf følgende nationale strategier. Europa-Parlamentet
gav også udtryk for betænkeligheder ved den uensartede gennemførelse af strategien for
integreret grænseforvaltning i medlemsstaterne og understregede, at den fulde gennemførelse
af strategien for integreret grænseforvaltning i alle medlemsstater er afgørende for, at
Schengenområdet fungerer tilfredsstillende.
Som reaktion på disse opfordringer og på den seneste opfordring fra Det Europæiske Råd
forelægger Kommissionen en række ændringer af den europæiske grænse- og kystvagt, bl.a.
får agenturet sin egen operationelle enhed: en europæisk grænse- og kystvagt med et
stående korps på 10 000 operationelle medarbejdere med udøvende beføjelser stilles til
rådighed for alle agenturets aktiviteter med henblik på effektivt at støtte medlemsstaterne i
marken. Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps vil ikke kun udgøre en
kvantitativ ændring, men vil medføre en kvalitativ ændring ved at sikre en let tilgængelig og
pålidelig løsning. Den vil sikre, at Unionen kollektivt har den nødvendige kapacitet til at
beskytte Unionens ydre grænser, forhindre sekundære bevægelser og effektivt gennemføre
tilbagesendelse af irregulære migranter.
På baggrund af at betydeligt mere teknisk udstyr stilles til rådighed, det vedtægtsomfattede
personale gives nye udøvende beføjelser, og kapaciteten til at agere i tredjelande styrkes
yderligere, vil den europæiske grænse- og kystvagts stående korps fuldstændig ændre
situationen med hensyn til kvaliteten og effektiviteten af, hvordan Unionen kollektivt
beskytter sine fælles grænser og forvalter migrationsstrømmene. Ved at fastsætte nye
standarder og skabe en europæisk kultur inden for grænsebevogtning vil den europæiske
grænse- og kystvagt også blive en rettesnor for, hvordan Unionens grænseforvaltning bør
gennemføres.
Det er derfor nødvendigt at tilpasse den måde, hvorpå den europæiske grænse- og kystvagt
fungerer, først og fremmest den måde, hvorpå de strategiske prioriteter for europæisk
integreret grænseforvaltning fastlægges. Forslaget tilsigter derfor at strukturere den politiske
styring af den europæiske integrerede grænseforvaltning ved at fastlægge en politikcyklus
bestående af europæiske og nationale strategier for integreret grænseforvaltning.
Koordineringen af planlægningsprocessen for den europæiske integrerede grænseforvaltning
3
Mesebergerklæringen fra Tyskland og Frankrig om fornyelse af Europas løfter om sikkerhed og
velstand af 19. juni 2018.
DA 3 DA
vil blive forbedret med henblik på at forberede operationer ved grænserne bedre og fastlægge,
hvordan der skal reageres på forhøjede indvirkningsniveauer, og navnlig hvordan agenturet
benytter det stående korps og agenturets øvrige interventionskapacitet til støtte for
medlemsstaterne. Dette vil også forbedre forberedelsen af den europæiske grænse- og
kystvagts kapacitet gennem koordinering af uddannelse, erhvervelse af udstyr på kort og lang
sigt, herunder forskning og udvikling.
Forslaget vil også forbedre mulighederne for at udveksle oplysninger og støtte
medlemsstaterne i forbindelse med tilbagesendelser. Det forelægges desuden sammen med en
revision af tilbagesendelsesdirektivet for at bistå medlemsstaterne med at effektivisere
tilbagesendelserne og opnå en mere effektiv og kohærent europæisk tilbagesendelsespolitik. I
det omarbejdede tilbagesendelsesdirektiv foreslås klarere og mere effektive procedurer for at
træffe afgørelser om tilbagesendelse og foretage fornyet prøvelse af afgørelserne, således at
der sikres kohærens og synergi mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne samt en mere
effektiv brug af frihedsberøvelse for at lette tilbagesendelse. I den forbindelse udvider de
foreslåede ændringer af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt yderligere
omfanget af den operationelle bistand, som agenturet skal yde medlemsstaterne.
Disse ændringer underbygger og styrker også samarbejdet mellem agenturet og Den
Europæiske Unions Asylagentur i forbindelse med indsættelsen af
migrationsstyringsstøttehold, navnlig i hotspots og i kontrollerede centre. Kommissionen
tager fat på behovet for at sikre synergi mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne via
koordinering mellem de nationale kompetente myndigheder og relevante EU-agenturer,
samtidig med at effektiviteten af den fælles tilbagesendelsespolitik øges som et centralt led i
en holdbar migrationsstyring.
Samarbejde med tredjelande er et andet centralt element i en europæisk integreret
grænseforvaltning. Dette forslag styrker agenturets samarbejde med tredjelande med det
formål at fremme europæiske grænseforvaltnings- og tilbagesendelsesstandarder, udveksle
oplysninger og risikoanalyser, lette gennemførelsen af tilbagesendelser med henblik på
effektivitetsforbedringer og støtte tredjelande med hensyn til grænseforvaltning og migration.
Dette omfatter indsættelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, når en
sådan støtte er påkrævet for at beskytte de ydre grænser og den effektive forvaltning af
Unionens migrationspolitik.
En fuldt operationel europæisk grænse- og kystvagt bør også strømline og anvende alle
eksisterende operationelle værktøjer. Kommissionen foreslår at lade det europæiske
grænseovervågningssystem (Eurosur) indgå i forslaget om den europæiske grænse- og
kystvagt for at forbedre Eurosurs virkemåde og udvide dets anvendelsesområde til at omfatte
de fleste komponenter af integreret grænseforvaltning. Det indebærer, at der bliver lettere at
opdage, foregribe og reagere på krisesituationer ved Unionens ydre grænser og i tredjelande.
Ovennævnte elementer vil styrke den integrerede grænseforvaltning, da den vil sætte den
europæiske grænse- og kystvagt i stand til at agere som et ægte grænsepoliti for at sikre
beskyttelsen af Unionens ydre grænser, sikre en effektiv forvaltning af migrationsstrømme og
DA 4 DA
bidrage til at garantere et højt sikkerhedsniveau i Unionen — en betingelse af central
betydning for at bevare Schengenområdet.
Begrundelse for at forbedre den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde
Den obligatoriske udrykningsstyrke på 1 500 grænsevagter var et af de nye tiltag i
forordningen fra 2016. På trods af at styrken er færdigetableret, kan den kun aktiveres med
henblik på hurtig grænseindsatser — en meget specifik form for indsats til afhjælpning af
nødsituationer. Hvad angår operationel støtte til medlemsstater i frontlinjen i forbindelse med
regelmæssige fælles operationer — som er den mest almindelige type — beror agenturet
fortsat udelukkende på den frivillige sammenlægning af medlemsstaternes menneskelige og
tekniske ressourcer.
Under migrationskrisen er agenturets operationelle behov for at støtte medlemsstaterne i
frontlinjen blevet firedoblet: operationer, der krævede indsættelse svarende til 52 359
manddage i 2014, steg til 189 705 manddage i 2017. Selv om intensiteten af presset ved de
ydre grænser er faldet i forhold til 2015, og betydeligt færre irregulære migranter ankommer
via den centrale og den østlige Middelhavsrute, vil agenturets øgede operationelle
engagement fortsat bidrage betydeligt til disse positive resultater.
De operationelle behov for menneskelige og tekniske ressourcer, som agenturet har fastslået,
opfyldes imidlertid ofte ikke i tilstrækkelig grad via medlemsstaternes frivillige tilsagn.
Der er behov for et vedvarende højt engagement for at sikre en ordentlig og varig
beskyttelse af de ydre grænser. I betragtning af den geopolitiske udvikling i nogle af verdens
strategiske regioner og de globale demografiske tendenser forventes Det Europæiske Agentur
for Grænse- og Kystbevogtning at måtte hjælpe stadig flere EU-medlemsstater med at
håndtere migrationspresset, bl.a. ved at støtte effektive tilbagesendelser og samarbejde med
tredjelande.
Selv om medlemsstaterne i vid udstrækning har forudset denne tendens og stillet yderligere
grænsevagter og eksperter til rådighed for agenturet, præges størstedelen af agenturets fælles
operationer i perioden 2015-2018 desværre stadig alvorligt af vedvarende mangler, og dette
gør ofte agenturets støtte delvist ineffektiv, hvilket Kommissionen gentagne gange har givet
udtryk for4
. Den årlige tilsagnsrunde for 2018 mellem Det Europæiske Agentur for Grænse-
og Kystbevogtning og medlemsstaterne resulterede i, at kun 49 % af agenturets behov for
grænsevagter og 45 % af agenturets behov for udstyr til aktiviteter langs landgrænser blev
dækket. I forbindelse med operationer ved søgrænser, hvor 96 % af behovet for grænsevagter
blev dækket, blev kun 60 % af behovet for tekniske aktiver dækket5
. Denne permanente
4
Jf. dets fem statusrapporter om den operationelle gennemførelse af den europæiske grænse- og kystvagt,
der blev vedtaget i 2017, og i de sidste statusrapporter om gennemførelsen af den europæiske dagsorden
for migration.
5
Pt. træffes der afgørelse om agenturets operationelle aktiviteter og det overordnede engagement
kollektivt af agenturets bestyrelse via et årligt arbejdsprogram (senest i december n-1) og i afgørelsen
om den laveste mængde teknisk udstyr til operationer (senest i juni n-1). Disse kollektive afgørelser
afspejler ofte agenturets operationelle indsatsbehov, men tilsagnene opretholdes ikke i forbindelse med
DA 5 DA
svaghed ved den gældende puljeordning påvirker Unionens kapacitet til at holde vores ydre
grænser sikre, og den må afhjælpes, således som Rådet (retlige og indre anliggender) ved flere
lejligheder har anerkendt6
.
I den gældende puljeordning har medlemsstaterne desuden tendens til at knytte deres bidrag
til konkrete lokaliteter og konkrete perioder, hvilket begrænser agenturets fleksibilitet til
hurtigt at omfordele eksperter og/eller tekniske aktiver til andre operationelle områder efter
behov. Agenturet stilles også over for utilstrækkelige tilsagn i visse
spidsbelastningsmåneder, og for måneder i lavsæsonen overstiger tilsagnene behovet. Alt
dette volder problemer, fordi agenturet ikke kan omfordele det operationelle personale ud fra
de afdækkede behov.
Agenturet søger at kompensere for medlemsstaternes utilstrækkelige bidrag og den
manglende fleksibilitet i forbindelse med omfordeling ved at udvikle og bruge sin egen
kapacitet, navnlig ved at sammenlægge og indsætte "udstationerede medarbejdere" som sit
eget bidrag til de operationelle aktiviteter. Denne frivillige ordning og den supplerende
ordning har imidlertid vist sig at være utilstrækkelig til, at agenturet kan få gavn af de
vigtigste fordele, nemlig engagementets forventede langsigtethed og fleksibiliteten i
forbindelse med omfordeling. Udstationerede medarbejdere kan stilles til rådighed for
agenturet i et år eller mere, men de fleste udstationeres kun i den mindsteperiode på tre
måneder, der er fastsat i forordningen.
Erfaringerne fra agenturets operationer viser, at der er et tydeligt behov for, at agenturet har et
fast, fuldt uddannet personale, som kan indsættes når som helst og hvor som helst. De
bekræfter også, at der er stor ulighed med hensyn til det antal medarbejdere, medlemsstaterne
indsætter, og at der er mangel på fælles uddannelse, tilstrækkelige sprogfærdigheder og en
fælles operationel kultur, hvilket alt i alt hæmmer samarbejdet i marken. Fuldt uddannet
personale med en og samme faglige kultur ville tilføre en reel merværdi.
Endelig oplever agenturet på tilsvarende vis vedvarende mangler ved sammenlægningen af de
menneskelige ressourcer, og agenturet står regelmæssigt over for betydelige mangler, hvad
angår medlemsstaternes bidrag til teknisk udstyr. Da det tilsyneladende er vanskeligt at
etablere en obligatorisk puljeordning, der bygger på alle medlemsstaternes ligelige deltagelse,
går den eneste holdbare løsning ud på at videreudvikle agenturets egen tekniske kapacitet ved
at erhverve de nødvendige aktiver under hensyntagen til den ambitiøse budgetramme til dette
formål, der er fastsat i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme.
Denne proces vil skabe yderligere efterspørgsel efter operationelt personale, der skal fungere
som mandskab, og som kan vedligeholde og betjene alle disse tekniske aktiver, og dette
behov bør afspejles i den langsigtede løsning.
de årlige bilaterale forhandlinger med agenturet (efteråret i n-l), hvor medlemsstaterne giver tilsagn om
de konkrete individuelle bidrag.
6
Jf. resultatet af Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 27.-28. marts 2017 med fokus på
medlemsstaternes indsættelse af ressourcerne og resultatet af Rådets møde den 4.-5. juni 2018 med
henblik på at øge støtten til EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning.
DA 6 DA
Unionens rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med tilbagesendelser
bør styrkes som et centralt element i bidraget til at imødegå den migrationssituation, som EU-
medlemsstaterne står over for. Som det fremgår af tilbagesendelsesprocenterne i EU i de
seneste år, er der fortsat udfordringer med hensyn til den effektive gennemførelse af
tilbagesendelser. For 2017 viser Eurostats statistikker et fald i tilbagesendelsesprocenten i
hele Unionen fra 45,8 % i 2016 til blot 36,6 %. Sammen med forslaget til omarbejdning af
tilbagesendelsesdirektivet, hvori der foreslås klarere og mere effektive procedurer for at træffe
afgørelser om tilbagesendelse og fornyet prøvelse af afgørelserne samt en mere effektiv brug
af frihedsberøvelse for at lette tilbagesendelser, har nærværende forslag til formål at styrke
den eksisterende overordnede ramme for tilbagesendelse.
Med henblik på yderligere at opskalere den støtte, som agenturet yder medlemsstaterne, og
udvikle nye aktiviteter på området tilbagesendelse — også i forhold til tredjelande — står det
klart, at mere operationelt personale må stilles til rådighed til støtte for agenturets indsats på
området, navnlig i betragtning af det betydelige budget, der er afsat til agenturets
tilbagesendelsesaktiviteter. Sådanne udvidede beføjelser angående tilbagesendelse bør
ledsages af tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige menneskelige ressourcer, også i lyset af
det allerede stigende antal tilbagesendelsesoperationer, som er blevet støttet operationelt af
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning: agenturet har tilrettelagt eller
koordineret 192 operationer i 2018 pr. 3. august sammenholdt med 90 for samme periode i
2016 og 194 i 20177
.
Erfaringerne fra de seneste to år har mere end nogensinde vist betydningen af at gøre en
indsats i tredjelande, herunder yde operationel og teknisk støtte. Kommissionen har på vegne
af Unionen forhandlet statusaftaler med visse nabolande om at lade agenturet udføre
operationelle udsendelser til disse lande. Forhandlingerne med de vestlige Balkanlande er
afsluttet eller er tæt på at blive afsluttet, og disse aftaler kan fremover række ud over
nabolande og fungere uden de territoriale begrænsninger, så længe en sådan støtte til
tredjelande vil bidrage til beskyttelsen af Unionens ydre grænser. Der vil blive behov for
væsentligt mere operationelt personale fra det stående korps til sådanne operationelle
udsendelser og til støtte for sådanne aktiviteter i marken i tredjelande, også med hensyn til
tilbagesendelser.
Den europæiske grænse- og kystvagts målsætninger
Alle de ovennævnte elementer påviser det altoverskyggende behov for en varig og pålidelig
løsning for at sikre, at agenturet har den nødvendige kapacitet til at beskytte Unionens ydre
grænser og effektivt støtte tilbagesendelser.
I forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, der blev vedtaget i 2016, fastlægges
principperne for europæisk integreret grænseforvaltning, og den europæiske grænse- og
kystvagt oprettes, men forordningen omhandler primært den rolle, Det Europæiske Agentur
for Grænse- og Kystbevogtning skal spille. Med Eurosurforordningen, der blev vedtaget i
7
Oplysningerne findes i Frontex Application Return.
DA 7 DA
2013, blev der skabt en ramme for samarbejde og informationsudveksling mellem
medlemsstaterne og agenturet, men denne ramme er i øjeblikket begrænset til overvågning af
sø- og landgrænser. Ved at sammenlægge de to forordninger kombinerer forslaget både
agenturets opgaver og den rolle, som medlemsstaternes myndigheder skal spille i forbindelse
med den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde.
Derfor foreslår Kommissionen at oprette den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps med et operationelt personale på 10 000 medarbejdere senest i 2020 for at give
agenturet sin egen effektive og virkningsfulde operationelle enhed. Dette forslag er udformet
med henblik på at afhjælpe de nuværende påviste mangler, opfylde de aktuelle behov og sikre
Unionens strategiske beredskab med henblik på at imødegå udfordringer fremover. Det er
navnlig vigtigt at sikre, at det stående korps hurtigt og senest i 2020 når op på et operationelt
personale på 10 000 medarbejdere, således at agenturet kan klare den nuværende situation. I
den forbindelse bør de forberedende aktiviteter, herunder al logistisk og administrativ
forberedelse af rekruttering og udstationering, finde sted, så snart der er opnået politisk
enighed om forslaget.
Oprettelsen af det stående korps skal integreres i en velfungerende europæisk grænse- og
kystvagt, hvor medlemsstaterne, Unionen og EU-agenturerne, navnlig Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, er velkoordinerede og arbejder hen imod fælles
politiske målsætninger. Denne koordinering vil sikre evnen til at dele oplysninger og
analyser, koordinere reaktionskapacitet og kapacitet til at foregribe krisesituationer ved
de ydre grænser på kort, mellemlang og lang sigt og til i fællesskab at udvikle den
nødvendige reaktionskapacitet.
Størrelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps bygger i vidt omfang på
de nuværende tilkendegivelser vedrørende engagement ifølge de eksisterende puljeordninger,
som dog — når der ses bort fra udrykningsstyrken — er frivillige. I overensstemmelse med
bestyrelsens afgørelse er det samlede antal grænsevagter til agenturets operationelle
aktiviteter 5 000. Den europæiske grænse- og kystvagts faktiske antal holdmedlemmer, der er
registreret i agenturets OPERA-system, overstiger imidlertid 7 000. Denne kapacitet suppleres
af 1 500 grænsevagter, der er udpeget af udrykningsstyrken. Derudover har agenturet på
tilbagesendelsesområdet nu adgang til tre puljer, som efter bestyrelsens afgørelse bør bestå af
henholdsvis 600 ledsagere ved tilbagesendelse, 50 tilbagesendelsesspecialister og 40
observatører til brug ved tvangsmæssig tilbagesendelse. I den forbindelse har den foreslåede
størrelse af det stående korps på 10 000 medarbejdere til formål at give agenturet
mulighed for, ud over blot at udfylde de nuværende tomme pladser, at øge sin støtte til
medlemsstater i frontlinjen i kritiske indsatsområder og dække flere områder i Unionens
medlemsstater og tredjelande samt øge antallet af tilbagesendelser betydeligt.
Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps bør bestå af tre kategorier af operationelt
personale: 1) personale ansat af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
(kategori 1), 2) personale, som medlemsstaterne er pålagt at udstationere langvarigt i
agenturet (kategori 2), og 3) personale, som medlemsstaterne er pålagt at stille til rådighed
med henblik på kortvarig indsættelse (kategori 3).
DA 8 DA
Det afgørende træk ved denne nye tilgang er, at agenturets vedtægtsomfattede personale
inddrages som medlemmer af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps med
alle de nødvendige beføjelser til at udføre grænsekontrol og tilbagesendelsesopgaver,
herunder de opgaver, der kræver udøvende beføjelser. I henhold til artikel 77, stk. 2, litra d), i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen vedtage alle
nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de
ydre grænser. Dette udgør retsgrundlaget, som giver de ansatte, der handler på Unionens
vegne, beføjelser til at håndhæve reglerne, når de udfører opgaver i forbindelse med
indførelsen af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser. Disse beføjelser og
opgaver bør imidlertid fastlægges klart, så de stemmer overens med målsætningen om at
udvikle et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser. Listen over disse opgaver
indgår derfor i forslaget. Agenturets personale i kategori 1 vil være en ny type EU-personale i
agenturet med udøvende beføjelser, herunder anvendelse af magt, når det fungerer som
holdmedlemmer, der indsættes fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps.
Kommissionen anser denne ordning for at udgøre et centralt element i sit reviderede forslag,
som vil styrke agenturets mandat mærkbart og derigennem garantere en effektiv kontrol af
Unionens ydre grænser.
Det andet centrale element i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps er den
obligatoriske karakter af medlemsstaternes kort- og langsigtede bidrag til den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps, hvilket er den eneste løsning med garanti for,
at de nødvendige bidrag stilles til rådighed for agenturets aktiviteter i en ånd af solidaritet og
medansvar for at sikre et velfungerende Schengenområde. Medlemsstaternes individuelle
bidrag er blevet fastsat på grundlag af den fordelingsnøgle, der blev aftalt under
forhandlingerne i 2016 for udrykningsstyrken og fastlagt i bilag I til forordning (EU)
2016/1624.
Dette obligatoriske bidrag kan udgøre en reel udfordring for medlemsstaterne i tilfælde, hvor
deres nationale kapacitet er tynget af nationale forpligtelser. Derfor indeholder forslaget
bestemmelser om et system for finansiel støtte med sigte på at støtte og sikre den langsigtede
udvikling af de menneskelige ressourcer, idet medlemsstaterne gives mulighed for at ansætte
og uddanne yderligere personale, således at den nødvendige fleksibilitet tilvejebringes med
henblik på at leve op til forpligtelserne angående den obligatoriske fælles pulje, som er
oprettet inden for rammerne af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, samtidig
med at der opretholdes en tilstrækkelig national kapacitet.
Modulopbygningen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps med tre
kategorier af operationelt personale vil give fleksibilitet til at modulere agenturets engagement
efter de operationelle behov. Agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale (kategori
1) vil altid være hovedmodulet i forbindelse med udsendelser fra det stående korps, men det
operationelle personales engagement i kategori 2 og navnlig i kategori 3 kan tilpasses inden
for rammerne af de eksisterende ordninger.
Endelig udgør den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og dets operationelle
personale en integreret løsning for hele spektret af agenturets udsendelser, dvs. medlemmer
af grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold eller indsatshold til brug ved
DA 9 DA
tilbagesendelser i blandede sammensætninger. Derfor integreres alle de eksisterende
puljeordninger i forslaget: den nuværende årlige tilsagnsrunde for aktiviteter ved de ydre
grænser, den obligatoriske udrykningsstyrke for hurtige grænseindsatser og to puljer for
tilbagesendelsesspecialister og ledsagere ved tilbagesendelse. Puljen af observatører til brug
ved tvangsmæssige tilbagesendelser bør undtagelsesvist forblive en særskilt ordning på grund
af dens særlige opgaver og ekspertise samt behovet for uafhængighed under udførelsen af
overvågningsfunktioner.
Forslaget tilsigter at strukturere den politiske styring af den europæiske integrerede
grænseforvaltning ved at fastlægge en politikcyklus bestående af europæiske og nationale
strategier for integreret grænseforvaltning.
Forslaget vil styrke mekanismerne for tidlig varsling i den europæiske grænse- og kystvagt
for at øge reaktionsevnen i forbindelse med indsatsen i krisesituationer, men også for bedre at
håndtere situationer, hvor Schengenområdets virkemåde kan være i fare.
Foregribelse vil være et centralt element i disse processer. Forslaget tilsigter at forbedre
koordineringen af den europæiske integrerede grænseforvaltnings planlægningsprocesser for
at lette forberedelsen af operationer ved grænserne og fastlægge, hvordan der skal reageres på
forhøjede indvirkningsniveauer, og navnlig hvordan agenturet benytter det stående korps og
agenturets øvrige interventionskapacitet til støtte for medlemsstaterne. Dette vil også forbedre
forberedelsen af den europæiske grænse- og kystvagts kapacitet gennem koordinering af
uddannelse, erhvervelse af udstyr på kort og lang sigt, herunder forskning og udvikling.
Forslaget vil også forbedre mulighederne for at udveksle oplysninger og støtte
medlemsstaterne i forbindelse med tilbagesendelser. For bedre at bistå medlemsstaterne
udvides agenturets opgaver med dette forslag til at omfatte teknisk og operationel bistand i
forbindelse med gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer, herunder forberedelse af
tilbagesendelsesafgørelser og andre aktiviteter forud for tilbagesendelse, samt bistand til
udvikling og forvaltning af systemer til forvaltning af tilbagesendelse og systemer til
udveksling af oplysninger.
Med forslaget præciseres medlemsstaternes og agenturets rolle i forbindelse med den
europæiske grænse- og kystvagts virkemåde, herunder samarbejdet med tredjeparter og
tredjelande. På tilbagesendelsesområdet vil agenturet kunne yde bistand til tredjelandes
tilbagesendelsesaktiviteter, herunder gennem tilrettelæggelse af blandede
tilbagesendelsesoperationer med deltagelse af en eller flere medlemsstater. Navnlig skal
Eurosurs virkemåde forbedres yderligere ved at øge kvaliteten af de udvekslede data samt
systemernes sikkerhed og reaktivitet. For bedre at støtte den integrerede grænseforvaltnings
forskellige komponenter vil Eurosurs anvendelsesområde udvikle sig fra grænseovervågning
til grænsekontrol, herunder rapportering om sekundære bevægelser og luftgrænser. Eurosur
vil blive anvendt til grænseoperationer og integreret planlægning. Eurosur vil også forbedre
det operationelle samarbejde og informationsudvekslingen med tredjelande og tredjeparter.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag supplerer Kommissionens forslag af 12. juni 2018 om at etablere Fonden for
Integreret Grænseforvaltning og Asyl- og Migrationsfonden inden for den næste flerårige
DA 10 DA
finansielle ramme med henblik på at styrke finansieringen af de nationale komponenter i den
europæiske grænse- og kystvagt. Alle disse forslag fra Kommissionen har til formål i
fællesskab at sikre et fuldt integreret EU-grænsekontrolsystem, der gennemføres ved hjælp af
en stærk og fuldt operationel europæisk grænse- og kystvagt bestående af Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for
forvaltningen af grænser og tilbagesendelser i medlemsstaterne.
For at muliggøre en effektiv indsættelse af den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps pr. 1. januar 2020 bør visse afgørelser og gennemførelsesforanstaltninger træffes og
iværksættes så hurtigt som muligt. Uanset den sædvanlige frist, der er fastsat i forordningen,
bør bestyrelsens afgørelse om profilerne i agenturets stående korps vedtages inden 6 uger efter
forordningens ikrafttræden, og medlemsstaterne bør senest 12 uger efter forordningens
ikrafttræden udpege det operationelle personale til den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps.
Af hensyn til kontinuiteten i støtten til de operationelle aktiviteter, som agenturet
tilrettelægger, bør alle indsættelser frem til den 31. december 2019 planlægges og
gennemføres, også inden for udrykningsstyrken, jf. artikel 20, 30 og 31 i forordning (EU)
2016/1624 og i henhold til de årlige bilaterale forhandlinger, der blev gennemført i 2018.
Disse bestemmelser bør først ophæves med virkning fra den 1. januar 2020.
Dette forslag bygger på den eksisterende grænseforvaltningspolitik og -værktøjskasse, navnlig
den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet ved forordning (EU) 2016/1624. I løbet
af de seneste to år har operationaliseringen af den europæiske grænse- og kystvagt leveret de
første cyklusser af sårbarhedsvurderinger og sikret oprettelsen af udrykningsstyrkerne med
henblik på at reagere på nødsituationer. Gennem den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps med et operationelt personale på 10 000 medarbejdere vil agenturets og dermed
Unionens kapacitet blive udvidet yderligere for dels at kunne reagere effektivt på aktuelle
eller fremtidige trusler og udfordringer ved de ydre grænser, idet man proaktivt styrker,
vurderer og koordinerer medlemsstaternes aktioner ved de ydre grænser og i forhold til
tredjelande, og dels for at øge antallet af tilbagesendelser.
Med integrationen af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) i det
lovgivningsmæssige instrument om oprettelse af den europæiske grænse- og kystvagt
fremmer forslaget i kraft af konkrete og bindende forpligtelser yderligere samarbejdsånden,
informationsudvekslingen og koordineringen af indsatsen mellem medlemsstaterne og Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og tillige mellem de nationale
myndigheder og EU-agenturerne. Det bygger desuden videre på forordning (EU) nr.
656/20148
om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det
operationelle samarbejde, der samordnes af Frontex.
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 af 15. maj 2014 om regler for
overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operationelle samarbejde, der samordnes
af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes
Ydre Grænser (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 93).
DA 11 DA
I forslaget præciseres forbindelsen mellem sårbarhedsvurderinger, der udføres af agenturet, og
den Schengenevalueringsmekanisme, der blev indført ved forordning (EU) nr. 1053/20139
,
med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem disse to mekanismer, som er væsentlige
for den europæiske kvalitetskontrol af Schengenområdets virkemåde.
Forslaget bygger på og videreudvikler de eksisterende bestemmelser og samler dem i en
europæisk grænse- og kystvagt, hvorved der udvikles et integreret system for forvaltningen af
de ydre grænser på EU-plan, jf. artikel 77, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette forslag er i overensstemmelse med den helhedsorienterede langsigtede politik for bedre
migrationsstyring, som Kommissionen har fastlagt i den europæiske dagsorden for migration,
og hvori Kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer omsættes til en række
sammenhængende og gensidigt styrkende initiativer baseret på fire søjler. Disse søjler består i
at mindske incitamentet til irregulær migration, sikre de ydre grænser og redde liv, føre en
stærk asylpolitik og fastlægge en ny politik for lovlig migration. Med dette forslag videreføres
gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration og nærmere bestemt med hensyn
til målsætningen om at sikre de ydre grænser, da den europæiske integrerede
grænseforvaltning varetages af den europæiske grænse- og kystvagt. Den udgør desuden en
opfølgning på Det Europæiske Råds anmodning om at styrke Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtnings understøttende rolle, herunder i samarbejdet med tredjelande,
med øgede ressourcer og et udvidet mandat for at sikre en effektiv kontrol af Unionens ydre
grænser og optrappe den reelle tilbagesendelse af irregulære migranter betydeligt.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Dette forslag til retsakt har hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra
c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Artikel 77, stk. 1, litra b) og d), indeholder bestemmelser om, at EU skal udforme en politik,
der sikrer, at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre
grænser, og at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.
Med henblik herpå vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige
lovgivningsprocedure, jf. artikel 77, stk. 2, litra b) og d), foranstaltninger vedrørende den
kontrol, som personer, der passerer de ydre grænser, skal underkastes, og alle andre
foranstaltninger, der er nødvendige for gradvis at indføre et integreret system for
forvaltningen af de ydre grænser.
9
Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af
Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering
og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
DA 12 DA
Artikel 79, stk. 2, litra c), giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage
foranstaltninger på området ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og
repatriering af personer med ulovligt ophold.
• Nærhedsprincippet
Formålet med dette forslag er at sikre en europæisk integreret grænseforvaltning af Unionens
ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sørge for et højt
sikkerhedsniveau internt i Unionen samtidig med, at den frie bevægelighed for personer
opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration over én
medlemsstats ydre grænser alle Schengenområdets øvrige medlemsstater. Det er kun muligt at
opretholde et område uden indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt.
Da kontrollen med Unionens ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages efter høje og
ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union.
• Proportionalitetsprincippet
Formålet med forslaget er at imødegå de nye udfordringer og politiske realiteter, som
Unionen stilles over for, både hvad angår migrationsstyring og intern sikkerhed. Det styrker
den værktøjskasse med kapaciteter, der står til rådighed for den europæiske grænse- og
kystvagt, navnlig ved at oprette den europæiske grænse- og kystvagts stående korps med et
operationelt personale på 10 000 medarbejdere, som skal sikre en helhedsorienteret
håndtering af udfordringer i forbindelse med forvaltningen af Unionens grænser og
tilbagesendelse. Det sikrer, at medlemsstaterne fuldt ud og på korrekt vis gennemfører
reglerne om integreret grænseforvaltning efter en sammenhængende flerårig strategisk
politikcyklus, og at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge
krisesituationer og på et tidligt tidspunkt imødegå disse effektivt ved de ydre grænser, hvis der
opstår sådanne situationer, og det er kun, hvis situationen bliver mere kritisk, at der træffes
nødforanstaltninger på EU-plan med henblik på direkte indgriben i marken. I lyset af målene
for forslaget og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten
om Den Europæiske Union, går dette forslag ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
disse mål.
• Valg af retsakt
Som forklaret i kapitel 1 er oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
og fastsættelsen af de nødvendige ledsageforanstaltninger nye afgørende elementer, som
påvirker den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde betydeligt. I betragtning af
betydningen af disse ændringer er det nødvendigt at ændre forordning (EU) 2016/1624 om
den europæiske grænse- og kystvagt. Det giver også lejlighed til bedre at integrere det
ændrede Eurosur i den europæiske grænse- og kystvagt ved at indarbejde de ændrede
elementer i forordning (EU) nr. 1052/2013 om oprettelse af det europæiske
grænseovervågningssystem (Eurosur) i den nye forordning, jf. konklusionen i forbindelse med
evalueringen af forordningen om Eurosur.
DA 13 DA
Kun med en forordning kan der skabes den nødvendige grad af ensartethed, som kræves for at
sikre en integreret forvaltning af de ydre grænser og sikre agenturets effektive rolle i
forbindelse med tilbagesendelser. Da den europæiske grænse- og kystvagt og Eurosur
desuden blev oprettet ved en forordning, er det hensigtsmæssigt at anvende samme type
retsakt til dette forslag om ændring og sammenlægning af de to forordninger.
• Grundlæggende rettigheder
I dette forslag overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a.
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Alle aktiviteter i
den europæiske grænse- og kystvagt, både hvad angår Det Europæiske Agentur for Grænse-
og Kystbevogtning og medlemsstaternes myndigheder med kompetence til at forvalte grænser
og tilbagesendelse, skal gennemføres under fuld overholdelse af de grundlæggende
rettigheder, der er fastsat i chartret, herunder retten til asyl (chartrets artikel 18), beskyttelse
mod refoulement (chartrets artikel 19), retten til respekt for privatliv og familieliv (chartrets
artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (chartrets artikel 8) og retten til adgang
til effektive retsmidler (chartrets artikel 47). Forslaget tager fuldt ud hensyn til børns
rettigheder og særlige behov hos personer, der befinder sig i en sårbar situation.
Forslaget er således i overensstemmelse med artikel 2 og 6 i traktaten om Den Europæiske
Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
3. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Unionens bidrag til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning indgår allerede i
Unionens budget, jf. finansieringsoversigten, der ledsager Kommissionens forslag til
forordning om oprettelse af den europæiske grænse- og kystvagt. Derudover blev der afsat
yderligere ressourcer til agenturet i den finansieringsoversigt, der ledsagede Kommissionens
forslag til ETIAS og interoperabilitetspakken.
For at oprette den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og erhverve agenturets eget
udstyr samt i tilstrækkelig grad tage hånd om andre nye eller opgraderede opgaver, der er
fastsat i dette forslag, er der behov for at tilføje et beløb på 577,5 mio. EUR til det
eksisterende EU-bidrag for 2019 og 2020 i den gældende flerårige finansielle ramme, hvilket
kan gøre det nødvendigt at benytte de særlige instrumenter, der er fastsat i forordningen om
den flerårige finansielle ramme. I perioden 2021-2027 vil der være behov for et samlet EU-
bidrag på 11 270 mio. EUR til at dække agenturets opgraderede opgaver og funktioner, som i
høj grad er knyttet til gennemførelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
og til erhvervelsen af agenturets eget udstyr. Disse beløb vil blive suppleret med de
tilsvarende bidrag fra de associerede Schengenlande.
Det EU-bidrag, der anmodes om for perioden 2021-2027, kan finansieres inden for de lofter,
der er fastsat i forslaget til den flerårige finansielle ramme af 2. maj 2018.
Med hensyn til menneskelige ressourcer forventedes det, at agenturet skulle nå op på 1 000
medarbejdere senest i 2020. Med henblik på at oprette den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps vil agenturet få tildelt yderligere stillinger: indledningsvis 750 stillinger i 2019
med sigte på at nå op på 3 000 stillinger i alt senest i 2025. Disse yderligere stillinger vil blive
DA 14 DA
fordelt ligeligt mellem midlertidigt ansatte og kontraktansatte. De nye stillinger vil for en stor
dels vedkommende blive anvendt til at ansætte og træne operationelt personale i kategori 1 i
den europæiske grænse- og kystvagts stående korps. Denne kategori omfatter dog også det
personale, der er afsat til at oprette og operere den centrale ETIAS-enhed.
Inden for ovennævnte 3 000 stillinger kan agenturet desuden anvende op til 4 % af det
samlede stående korps til at ansætte personale til støtte for oprettelsen af den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps (ansættelse, daglig ledelse, operationel planlægning osv.),
personale til operationelle lokalkontorer, erhvervelse af agenturets udstyr, andre nye opgaver i
forbindelse med den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde, herunder Eurosur, det
styrkede mandat for tilbagesendelser og overtagelsen af FADO.
Ud over agenturets budget vil der inden for fondene på migrations- og
grænseforvaltningsområdet blive ydet støtte til gennemførelsen af det udvidede Eurosur på
medlemsstaternes side via de eksisterende ressourcer fra instrumentet for finansiel støtte til
forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik i 2020 (52,5 mio. EUR) og den
fremtidige Fond for Integreret Grænseforvaltning (647,5 mio. EUR) i perioden 2021-2027,
idet 10 % af disse ressourcer tildeles Eurosur. De relevante aktiviteter gennemføres ved hjælp
af delt eller direkte forvaltning.
Den reviderede rammefinansforordning for decentrale agenturer, herunder de styrkede regler
for forvaltning af disse agenturer på området for svig, uregelmæssigheder, interessekonflikter
og intern kontrol, supplerer reglerne i dette forslag.
4. DEN FORBEREDENDE PROCES OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER
I 2017 sendte Kommissionen fem statusrapporter til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet
og Rådet, hvori der blev redegjort for de fremskridt, der er opnået i forbindelse med
operationaliseringen af den europæiske grænse- og kystvagt, og foretaget en analyse af de
konstaterede mangler. Disse rapporter blev ofte efterfulgt af drøftelser i Rådet og
fremlæggelse i de relevante udvalg i Europa-Parlamentet.
Kommissionen har i sin meddelelse10
fra februar fastlagt prioriteter og flere muligheder for
Unionens kommende flerårige finansielle ramme med en stærk og fuldt operationel europæisk
grænse- og kystvagt som kernen i et fuldt integreret europæisk system for integreret
grænseforvaltning. Kommissionen bekræftede i sin meddelelse af 2. maj 201811
, der
ledsagede forslaget til den kommende flerårige finansielle ramme, sit tilsagn om at arbejde for
dette mål og foreslog at oprette et stående korps på ca. 10 000 grænsevagter.
Agenturets bestyrelse holdt den 5. juli en uformel workshop for at drøfte agenturets
fremtidige retlige ramme, og et skriftligt referat af mødet er sammen med 8 medlemsstaters
særskilte holdninger blevet forelagt Kommissionen. Desuden blev agenturets nye mandat
drøftet den 9. juli på mødet i Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og Asyl, hvor
medlemsstaternes repræsentanter gav udtryk for deres foreløbige holdninger til idéerne i
10
Meddelelse fra Kommissionen: "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union,
der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" (COM(2018) 98).
11
Meddelelse fra Kommissionen: "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer —
Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027" (COM(2018) 321).
DA 15 DA
forslaget til den flerårige finansielle ramme. For Eurosurs vedkommende foretog
Kommissionen en samlet evaluering af Eurosur i henhold til artikel 22, stk. 3, i forordning
(EF) nr. 1052/2013. Rapporten fra denne evaluering er vedlagt forslaget som bilag. I
evalueringsrapporten blev det konkluderet, at Eurosurrammen har opfyldt sine mål, men at
Eurosurs virkemåde kan forbedres ved at omlægge det fra et teknisk informationssystem til en
ramme for styring af informationsudveksling og samarbejde. Der har fundet opfølgende
drøftelser sted med ekspertgruppen om Eurosur, som blev oprettet og forvaltet af agenturet
med henblik på at støtte gennemførelsen af Eurosur, og med en særlig ekspertgruppe om
Eurosur, som Kommissionen oprettede med henblik på at drøfte og følge
evalueringsprocessen og drøfte mulige ændringer af den eksisterende forordning. Den 6. og 7.
februar 2018 iværksatte Kommissionen en særlig workshop for at drøfte de teknologiske og
industrielle aspekter af Eurosur med repræsentanter for industrien, forskere og
regeringseksperter fra medlemsstaterne, EU-institutioner og agenturer. For at vurdere
omkostningerne/fordelene ved de forskellige ændringer, som påtænkes i forslaget, har
Kommissionen ladet foretage en undersøgelse for at vurdere de forskellige løsningsmodellers
virkninger for så vidt angår det europæiske grænseovervågningssystems (Eurosurs)
udviklingsmuligheder.
Under hensyntagen til Det Europæiske Råds opfordring af 28. juni 2018 om at styrke
agenturets understøttende rolle gennem et udvidet mandat og behovet for at imødekomme
denne opfordring inden for en passende tidsfrist blev det besluttet ikke at foretage en
konsekvensanalyse.
5. NÆRMERE REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I FORSLAGET
Med forslaget (artikel 8) indføres en flerårig strategisk politikcyklus for europæisk
integreret grænseforvaltning for at sikre en effektiv gennemførelse af den europæiske
grænse- og kystvagts europæiske integrerede grænseforvaltning. I den flerårige cyklus vil der
blive indført en interoperabel, samlet og løbende proces med henblik på at udstikke
strategiske retningslinjer til alle relevante aktører på EU-niveau og i medlemsstaterne med
hensyn til grænseforvaltning og tilbagesendelser med henblik på at gennemføre den
europæiske integrerede grænseforvaltning på en kohærent, integreret og metodisk måde.
Cyklussen indledes med den politiske styring af den europæiske integrerede
grænseforvaltning i form af en delegeret retsakt fra Kommissionen, som derefter gennemføres
ved hjælp af den tekniske og operationelle strategi, der udarbejdes af Det Europæiske Agentur
for Grænse- og Kystbevogtning, og nationale strategier, der udarbejdes af medlemsstaterne.
Der vil blive foretaget en evaluering af gennemførelsen af disse tre faser med henblik på
forberedelsen af den næste cyklus.
Hovedelementerne i forslaget går ud på at oprette den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps, ledsaget af forbedringer af andre centrale kapaciteter (jf. navnlig artikel 5,
stk. 2, artikel 55-60 samt artikel 63 og 64).
DA 16 DA
– De væsentlige elementer, der er knyttet til den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps, er forklaret i kapitel 1 ovenfor, navnlig med hensyn til
dets sammensætning, størrelse, aktiviteter, obligatoriske karakter og
anvendelse af de udøvende beføjelser.
– For at tage hensyn til det stående korps' sammensatte karakter indføres med
forslaget begrebet "operationelt personale" i den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps, dvs. grænsevagter, ledsagere ved tilbagesendelse,
tilbagesendelsesspecialister og andet relevant personale. De vil kunne udsendes
inden for rammerne af tre typer af hold: grænseforvaltning, tilbagesendelse
eller migrationsstyringsstøtte.
– Medlemsstaternes individuelle bidrag til den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps fastlægges i henhold til bilag IV og V. Fordelingen af
disse individuelle bidrag er baseret på den fordelingsnøgle, der er aftalt for
udrykningsstyrken, jf. bilag I til den gældende forordning om den europæiske
grænse- og kystvagt.
– Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps' virkemåde og
sammensætning skal underkastes en midtvejsevaluering, der gennemføres af
Kommissionen. Kommissionen kan på grundlag af midtvejsevalueringen
overveje at ændre de relevante bilag.
– For at sikre en fælles, faglig kultur bør de hold, der udsendes fra den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps, have stillet specifik
uddannelse og en uniform til rådighed.
– Med henblik på indsættelse af hold fra den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps på tredjelandes område bør agenturet udvikle kapacitet med
hensyn til deres egne kommando- og kontrolstrukturer.
– For at afhjælpe de vedvarende mangler ved den frivillige sammenlægning af
teknisk udstyr fra medlemsstaterne bør agenturet navnlig med hensyn til store
aktiver råde over sit eget udstyr, som kan indsættes i fælles operationer,
hurtige grænseindsatser eller andre operationelle aktiviteter. Selv om agenturet
har kunnet erhverve eller lease sit eget tekniske udstyr siden 2011, hæmmes
denne mulighed betydeligt af manglen på budgetmidler. Med vedtagelsen af
2016-forordningen fik agenturet afsat et særligt budget på 40 mio. EUR til
erhvervelse af småt og mellemstort udstyr, og agenturet har gjort fremskridt
med hensyn til at udnytte disse muligheder. Som en naturlig følge af denne
udvikling og for at matche det ambitionsniveau, der ligger til grund for
oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, har
Kommissionen i den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 afsat
en betydelig finansieringsramme, der skal gøre det muligt for agenturet at
erhverve, vedligeholde og betjene de nødvendige aktiver til brug i luften,
til søs og på jorden svarende til de operationelle behov.
DA 17 DA
– Selv om erhvervelsen af de nødvendige aktiver kan være en langvarig proces,
navnlig hvad angår store aktiver, bør agenturets eget udstyr i sidste ende blive
rygraden i de operationelle indsættelser, hvor der under ekstraordinære
omstændigheder kan indkaldes supplerende bidrag fra medlemsstaterne.
Agenturets udstyr bør i vid udstrækning opereres af agenturets tekniske
mandskab, der indgår i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps.
For at sikre, at de foreslåede finansielle midler anvendes effektivt til agenturets
eget udstyr, baseres processen på en flerårig strategi, som bestyrelsen
fastlægger så tidligt som muligt, og som ledsages af en handlingsplan.
– For at lette agenturets arbejde i de medlemsstater, der er vært for dets
operationelle aktiviteter ved de ydre grænser og tilbagesendelsesrelaterede
aktiviteter, får agenturet mulighed for at oprette lokalkontorer i disse
medlemsstater i den periode, hvor dets operationelle aktiviteter er i gang. Disse
lokalkontorer skal fungere som forbindelsesled mellem agenturet og
værtsmedlemsstaterne for at sikre koordinering, kommunikation og logistisk
støtte og for at garantere en smidig afvikling af alle processer i relation til disse
operationelle aktiviteter. De oprettes på steder beliggende i nærheden af de
områder, hvor de operationelle aktiviteter finder sted.
I forslaget (artikel 9 og 67) fastlægges rammerne for den europæiske grænse- og kystvagts
integrerede planlægning. Med denne planlægning integreres de forskellige
planlægningsprocesser, der finder sted hos medlemsstaternes grænsevagter og
tilbagesendelsesmyndigheder samt i agenturet, på kort, mellemlang og lang sigt. Den
integrerede planlægning vil følge den flerårige strategiske politikcyklus for den europæiske
integrerede grænseforvaltning.
– Med forslaget indføres en standardmetode til planlægning ud fra de
scenarier, agenturet har opstillet. Disse scenarier vil på grundlag af en
risikoanalyse tage den geopolitiske kontekst i betragtning, og de vil blive
godkendt af agenturets bestyrelse.
– I forslaget indføres kapacitetsudviklingsplanlægning for den europæiske
grænse- og kystvagt. Den kapacitetsudviklingsplanlægning, der indføres med
dette forslag, er en ordning, der sigter mod at konfrontere og indbyrdes
tilnærme medlemsstaternes og agenturets langsigtede planer med henblik på at
indkredse muligheder inden for uddannelse, teknisk og operationel
standardisering, fælles indkøb af udstyr samt forskning og udvikling. Agenturet
vil erhverve ny kapacitet med henblik på at støtte medlemsstaternes
individuelle behov. Det vil også spille en central rolle i forbindelse med
koordineringen af kapacitetsudviklingen inden for hele den europæiske grænse-
og kystvagt.
– Processen for kapacitetsudviklingplanlægning vil udmønte sig i en
kapacitetskøreplan for den europæiske grænse- og kystvagt, som
agenturets bestyrelse skal godkende, og som knyttes til den tekniske og
operationelle strategi for integreret grænseforvaltning. Denne
DA 18 DA
kapacitetskøreplan vil rumme strategiske retningslinjer for
kapacitetsudviklingen inden for den europæiske grænse- og kystvagt.
Kapacitetskøreplanen vil danne grundlag for udarbejdelsen af udbudsplaner og
teknologikøreplaner. Disse udbudsplaner vil hjælpe medlemsstaterne og
agenturet med at erhverve og lease teknisk udstyr12
, og teknologikøreplanerne
vil støtte agenturet i at udpege centrale forskningstemaer13
, og de vil blive taget
i betragtning i forbindelse med programmeringen af de EU-instrumenter, der
støtter såvel operationelle aktiviteter som forskningsaktiviteter på området
integreret grænseforvaltning og tilbagesendelse.
– Med forslaget styrkes de eksisterende krav vedrørende
beredskabsplanlægning på medlemsstatsniveau som led i den overordnede
proces for integreret planlægning. Beredskabsplaner skal omfatte alle
nødvendige foranstaltninger og ressourcer for at muliggøre en eventuel
styrkelse af kapaciteten, herunder logistik og støtte, i tilfælde af forhøjede
indvirkningsniveauer ved de ydre grænser, herunder kapacitet til at støtte
indsættelsen af supplerende kapacitet, der koordineres af Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Disse planer bør fortsat være omfattet
af kvalitetskontrolmekanismen som led i mekanismen til sårbarhedsvurdering.
– På kort sigt vil den operationelle planlægning blive koordineret mellem
medlemsstaterne og med agenturet inden for rammerne af Eurosur i tråd med
de planlægningsprocesser for fælles grænseoperationer, der fastlægges af
agenturet14
.
I forslaget (artikel 18 ff.) inddrages Eurosur i forordningen om den europæiske grænse-
og kystvagt som et nødvendigt element i den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde.
– Eurosur udvikles til en styringsramme for informationsudveksling og
samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for
grænseforvaltning og agenturet, idet der bygges videre på de forskellige
informationssystemer, der anvendes af medlemsstaterne og agenturet, og de
nationale koordinationscentres rolle og beføjelser udvides.
– Med forslaget forenkles de eksisterende elementer af den gældende
Eurosurforordning, og Eurosurs reaktivitet forbedres. Visse tekniske dele
af den gældende Eurosurforordning vil blive overført til
gennemførelsesretsakter for at skabe større klarhed mht. den tekniske
gennemførelse og give mulighed for større fleksibilitet og foretage eventuelle
operationelle ajourføringer, samtidig med at deres bindende karakter
garanteres.
Med forslaget udvides Eurosurs nuværende anvendelsesområde fra overvågning af land-
og søgrænser til grænsekontrol (ved at tilføje kontrol ved grænseovergangssteder og
12
Jf. artikel 38 i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt.
13
Jf. artikel 37 i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt.
14
Som beskrevet i artikel 16 i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt.
DA 19 DA
overvågning af luftgrænserne, som medlemsstaterne på nuværende tidspunkt har indberettet
på frivillig basis), for at der kan tilvejebringes et fuldt overblik over situationen ved de ydre
grænser, og viften af reaktionskapaciteter kan udvides. Agenturet vil udvikle nye former for
tværfagligt samarbejde mellem myndighederne i luftfartssektoren for bedre at kunne opdage
og reagere på nye trusler fra luftfartøjer og droner.
I kraft af forslaget styrkes den europæiske grænse- og kystvagts kendskab til situationen,
risikoanalyse, forebyggelsesmuligheder og reaktionsevne på følgende områder:
– For at den europæiske grænse- og kystvagts risikoanalysefunktion styrkes,
vil der blive foretaget en tilpasning af de forskellige informationskilder og
metoder, Eurosurs grænseafsnit og indvirkningsniveauer og dem, som
anvendes af agenturet og medlemsstaterne i den fælles integrerede
risikovurderingsmetode (CIRAM) via Frontex' risikovurderingsnetværk
(FRAN) og sårbarhedsvurderingerne (artikel 31).
– Med udgangspunkt i Eurosur vil forslaget bidrage til, at den europæiske
grænse- og kystvagts kendskab til situationen forbedres (artikel 29). Det
sammenholder det nuværende fælles efterretningsbillede af området før
grænsen, hvormed der indsamles oplysninger om området før grænsen, med det
europæiske efterretningsbillede, som i den nuværende forordning svarer til de
oplysninger, der er indsamlet inden for Schengenområdet. Sekundære
bevægelser indgår nu i efterretningsbillederne for at vurdere
migrationssituationen ved Unionens ydre grænser, både på strategisk og taktisk
niveau. Medlemsstaterne og agenturet vil nu få gavn af og bidrage til disse
oplysninger direkte i Eurosur via de nationale koordinationscentre.
– Mekanismen med Eurosurs fusionstjenester oprettes formelt (artikel 29) for
at erstatte den "fælles anvendelse af overvågningsværktøjer", som der henvises
til i den gældende Eurosurforordning. Via Eurosurs fusionstjenester giver
agenturet relevante oplysninger vedrørende de ydre grænser til de nationale
koordinationscentre og sig selv. Eurosurs fusionstjenester leveres fortsat
gennem samarbejde mellem agenturet og tredjeparter. Agenturet vil fortsat
anvende jordobservationstjenesterne under Copernicus-rumprogrammet til
overvågning af området før grænsen, men vil udvikle nye Eurosur-
fusionstjenester sammen med andre EU-agenturer og internationale partnere, så
de svarer til Eurosurs nye anvendelsesområde. Der bør f.eks. etableres et sådant
tværfagligt samarbejde på området overvågning af luftgrænserne mellem
agenturet, netadministratoren for det europæiske lufttrafikstyringsnet
(Eurocontrol) og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA).
– Med forslaget (artikel 30) indføres et krav om en strategisk risikoanalyse for
den europæiske integrerede grænseforvaltning, som Det Europæiske Agentur
for Grænse- og Kystbevogtning skal udarbejde hvert andet år med henblik på at
præsentere en vis langsigtet indsigt og analyse for de kommende år. Denne
analyse skal danne udgangspunkt for, at Kommissionens iværksætter den
flerårige strategiske politikcyklus for den europæiske integrerede
DA 20 DA
grænseforvaltning. Den strategiske risikoanalyse vil bidrage til de scenarier på
højt niveau, som den integrerede planlægning vil bygge på.
– Da sårbarhedsvurderingerne og Schengenevalueringsmekanismen, der blev
indført ved forordning (EU) nr. 1053/2013, er to komplementære mekanismer,
der skal garantere den europæiske kvalitetskontrol af, at Schengenområdet
virker efter hensigten, bør der fastlægges klare ordninger for regelmæssig
udveksling af oplysninger om resultaterne heraf mellem Kommissionen og Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, således at synergierne
mellem disse mekanismer maksimeres (artikel 34).
– For bedre at håndtere krisesituationer, hvor situationen ved en grænse er sådan,
at Schengenområdets virkemåde bringes i fare, oprettes der et yderligere, fjerde
"kritisk" indvirkningsniveau i Eurosur. Nås det "kritiske" indvirkningsniveau,
vil dette automatisk udløse en reaktion fra den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps (artikel 35, 36 og 42).
– For migrationsstyringsstøttehold foreslår Kommissionen nye bestemmelser (i
artikel 41), hvormed der sikres kohærens med Kommissionens ændrede forslag
til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur, som forelægges
sammen med dette forslag. Kommissionen foreslår at udvide det
anvendelsesområde, som udløser brugen af migrationsstyringsstøttehold —
indsættelse af dem forudsætter en anmodning fra den berørte medlemsstat, men
den er ikke længere begrænset til omstændigheder med uforholdsmæssigt store
migrationsmæssige udfordringer. Kommissionen vil være ansvarlig for
koordineringen i marken, således som det allerede afspejles i den gældende
forordning, samt koordineringen af medlemsstaternes anmodninger og
behovsvurderingen. Dette vil sikre kohærens mellem de relevante EU-
agenturers forskellige aktioner samt synergier mellem agenturernes og
medlemsstaternes ressourcer.
– Med udgangspunkt i de gældende bestemmelser konsoliderer forslaget (artikel
42) den administrerende direktørs rolle med hensyn til at forelægge den
pågældende medlemsstat forslag til agenturets konkrete operationelle
aktiviteter, når det kan begrundes ud fra resultaterne af
sårbarhedsvurderingen, en risikoanalyse eller når et eller flere grænseafsnit
tillægges et kritisk indvirkningsniveau. I tilfælde af manglende samarbejde om
sådanne foreslåede aktioner bør Kommissionen underrettes med henblik på at
vurdere og afgøre, om der kan være behov for yderligere foranstaltninger efter
artikel 43 til imødegåelse af situationen ved Unionens ydre grænser, som
kræver hurtig indgriben.
Med forslaget forbedres udvekslingen af oplysninger og samarbejdet inden for den
europæiske grænse- og kystvagt (se generelt artikel 12):
– I gennemførelsesretsakter vil det inden for rammerne af Eurosur blive
yderligere præciseret, hvilken type oplysninger der skal fremlægges, men også
hvilke enheder der er ansvarlige for indsamling, behandling, arkivering og
DA 21 DA
fremsendelse af specifikke oplysninger, de maksimale frister for indberetning,
datasikkerheds- og databeskyttelsesreglerne (jf. eksempelvis artikel 25).
– Agenturet vil i real tid overvåge både nettenes og systemernes tekniske status
og kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne indberetter, og dele dem
med brugerne som et afgørende element i Eurosurrammens pålidelighed
(artikel 24).
– Kommunikationsnetværket blev udviklet inden for rammerne af den
gældende Eurosurforordning og kan anvendes til at udveksle EU-klassificerede
oplysninger mellem medlemsstaterne og agenturet. Dette
kommunikationsnetværk bruges nu (artikel 14 og 15) til al udveksling af
oplysninger mellem den europæiske grænse- og kystvagts forskellige
komponenter, og klassifikationsniveauet RESTREINT UE/EU RESTRICTED
øges til CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL for at forbedre
informationssikkerheden og tilliden blandt aktørerne.
– Agenturet skal udarbejde tekniske standarder for at forbedre udvekslingen af
oplysninger, samtidig med at informationssikringen styrkes via de nationale
koordinationscentre (artikel 16).
Med forslaget forbedres Unionens indsats på tilbagesendelsesområdet med hensyn til
følgende aspekter (se artikel 49 ff.).
– Med dette forslag udvides agenturets mandat yderligere med henblik på at yde
teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne i
tilbagesendelsesprocedurer, uden at dette berører sidstnævntes ansvar for at
træffe afgørelser om tilbagesendelse, herunder forberedelsen af afgørelser om
tilbagesendelse, identifikation af tredjelandsstatsborgere og medlemsstaternes
øvrige aktiviteter forud for tilbagesendelse og i relation til selve
tilbagesendelsen.
– For yderligere at bistå medlemsstaterne får agenturet også til opgave at:
– udvikle en referencemodel for et system for forvaltning af
tilbagesendelser, som foreskriver strukturen af de nationale systemer til
forvaltning af tilbagesendelse
– støtte udviklingen af deres nationale systemer eller tilpasse dem til
modellen
– oprette et centralt system for og en fælles kommunikationsinfrastruktur
mellem nationale systemer for forvaltning af tilbagesendelser og det
centrale system til behandling af alle nødvendige oplysninger og data, for
at agenturet kan yde teknisk og operationel bistand i overensstemmelse
med forordningen.
– Øget samarbejde med tredjelande: der ydes bistand til
tilbagesendelsesaktiviteter i tredjelande og til deres tilbagesendelsesaktiviteter,
herunder ved at indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps i
DA 22 DA
tredjelande, samt ved at styrke samarbejdet med myndighederne i tredjelande
om tilbagesendelse, bl.a. erhvervelse af rejsedokumenter.
– Agenturets mandat styrkes med henblik på at behandle personoplysninger
i forbindelse med dets aktiviteter på tilbagesendelsesområdet og udvekslingen
af oplysninger med tredjelande og internationale organisationer om
tilbagesendelsesaktiviteter.
Med forslaget forbedres den europæiske grænse- og kystvagts eksterne dimension (jf.
artikel 72-79):
– Den europæiske grænse- og kystvagt vil kunne agere i alle tredjelande og ikke
kun være begrænset til tilgrænsende tredjelande, herunder i forbindelse med
tilbagesendelse som nævnt ovenfor.
– I forslagets beskrives, på hvilke betingelser agenturet tilbyder teknisk og
operationel bistand til tredjelande. Agenturets aktiviteter kan gennemføres
ved enhver af det pågældende tredjelands grænser — med samtykke, hvis det
er relevant, fra den eller de medlemsstater, der grænser op til indsatsområdet.
– Med forslaget forbedres informationsudvekslingen med tredjelande inden for
rammerne af Eurosur via de nationale koordinationscentre, samtidig med at
historiske forbindelser mellem medlemsstaterne og tredjelande bevares. I
nærmere bestemmelser vil det blive fastlagt, på hvilke betingelser data kan
udveksles med og Eurosurs fusionstjenester kan ydes til tredjelandes
myndigheder.
– I tråd med Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk netværk af
indvandringsforbindelsesofficerer (omarbejdet) anerkendes
indvandringsforbindelsesofficerens rolle i forbindelse med udveksling af
oplysninger og samarbejde. Ud over det europæiske netværk af
indvandringsforbindelsesofficerer oprettes forbindelserne til de nationale
koordinationscentre og agenturet formelt.
– Kommissionens rolle med hensyn til samarbejde med tredjelande er
afklaret: Kommissionen støtter medlemsstaterne og agenturet i relation til
samarbejde med tredjelande ved at udarbejde modelbestemmelser og
verificere, om de relevante bestemmelser i de bilaterale og multilaterale aftaler
og samarbejdsaftaler er i overensstemmelse med forordningen.
Endelig foreslår Kommissionen på grundlag af Rådets konklusioner af 27. marts 2017, at
systemet for falske og ægte dokumenter online (FADO-systemet) integreres i rammerne for
den europæiske grænse- og kystvagt. FADO er et europæisk billedsystem, der er udformet til
at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne om ægte og falske dokumenter, og det
forvaltes på nuværende tidspunkt af Rådets Generalsekretariat. Et sådant fælles EU-
billedsystem er et meget nyttigt redskab til at bekæmpe dokumentfalsk, fordi det gør det
lettere at afsløre falske dokumenter. Integrationen af FADO i rammen for den europæiske
grænse- og kystvagt vil give agenturet mulighed for at overtage og forvalte systemet.
Integrationen af FADO vil give følgende resultater (artikel 80):
DA 23 DA
– Med henblik på at støtte de medlemsstater, der kontrollerer dokumenters
ægthed ved grænsen, pålægges agenturet ved forslaget at overtage og tilpasse
systemet for falske og ægte dokumenter online (FADO-systemet) til
gældende og fremtidige krav. Rådets fælles aktion af 3. december 1998
(98/700/RIA) vil blive ophævet i sin helhed og erstattet af et retsgrundlag i
forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, hvilket giver agenturet
mulighed for at overtage det nuværende system.
Gennemførelsesbestemmelserne vil blive fastsat ved hjælp af
gennemførelsesretsakter. Dette vil sikre inddragelse af medlemsstaternes
eksperter (via det eksisterende Artikel 6-Udvalg), og det vil også gøre det
muligt at tilpasse systemet til de fremtidige behov.
– FADO-systemernes flerstrengede struktur bør bevares, da det er nødvendigt
at levere forskellige niveauer af information om dokumenter til forskellige
interessenter, herunder den brede offentlighed. Med hensyn til
overgangsperioden bør det sikres, at det nuværende FADO-system forbliver
funktionsdygtigt, indtil det nye system bliver operationelt, og at de eksisterende
data overføres til det nye system med medlemsstaternes samtykke som ejere af
dataene.
Endelig omhandler forslaget flere aspekter af agenturets forvaltning og administrative
spørgsmål:
– På baggrund af oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps og den overordnede udvidelse af agenturets mandat, navnlig på området
tilbagesendelser, skal der udpeges tre viceadministrerende direktører i stedet
for én som fastsat i den gældende forordning (artikel 105). Alle disse tre
viceadministrerende direktører bør tildeles et særligt ansvarsområde.
– På grund af agenturets afgørende betydning som en del af den europæiske
grænse- og kystvagt, der er ansvarlig for den integrerede forvaltning af de ydre
grænser, og Kommissionens rolle med hensyn til den flerårige strategiske
politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning (jf. artikel 8), bør
Kommissionens ansvar inden for rammerne af agenturets forvaltning bringes i
overensstemmelse med principperne i den fælles tilgang til Unionens
decentraliserede agenturer, der blev vedtaget den 12. juli 2012 af Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen (f.eks. med hensyn til udnævnelsen af de
viceadministrerende direktører, artikel 105).
– Med forslaget oprettes et udvalg, som skal bistå Kommissionen med at
udarbejde en række gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i forordningen.
Men for FADO's vedkommende bør det nuværende Artikel 6-Udvalg anvendes
(artikel 117).
I forslaget gentages bestemmelserne i den gældende forordning vedrørende Irland og Det
Forenede Kongerige.
DA 24 DA
Efter Kommissionens opfattelse er ovennævnte ændringer afgørende for at sikre, at den
europæiske grænse- og kystvagt er veludrustet, effektiv og fuldt operationel med hensyn til at
sikre medlemsstaterne effektiv støtte til beskyttelse af Unionens ydre grænser.
DA 25 DA
2018/0330 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om den europæiske grænse- og kystvagt
og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1624
Et bidrag fra Europa-Kommissionen til mødet mellem lederne i Salzburg den 19.-20.
september 2018
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77,
stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg15
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget16
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Formålet med Unionens politik på området forvaltning af de ydre grænser er at
udvikle og gennemføre en europæisk integreret grænseforvaltning på nationalt plan
og EU-plan, hvilket er en nødvendig følge af den frie bevægelighed for personer
internt i Unionen og udgør en grundlæggende del af et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed. Europæisk integreret grænseforvaltning er vigtig for at forbedre
migrationsstyringen. Hensigten er at forvalte passagen af de ydre grænser effektivt
og at håndtere migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler ved
disse grænser og dermed bidrage til bekæmpelsen af grov kriminalitet med en
grænseoverskridende dimension og til at sikre en høj grad af intern sikkerhed i
Unionen. Samtidig er det nødvendigt at handle under fuld overholdelse af de
grundlæggende rettigheder og på en måde, der sikrer den frie bevægelighed for
personer i Unionen.
15
EUT C af , s. .
16
EUT C af , s. .
DA 26 DA
(2) Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-
medlemsstaternes Ydre Grænser blev oprettet ved Rådets forordning (EF)
nr. 2007/200417
. Siden det indledte sin virksomhed den 1. maj 2005, har det med
held bistået medlemsstaterne med at gennemføre de operationelle aspekter af
forvaltningen af de ydre grænser gennem fælles operationer og hurtige
grænseindsatser, risikoanalyser, informationsudveksling, forbindelser med
tredjelande og tilbagesendelse af personer i udsendelsesposition.
(3) Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-
medlemsstaternes Ydre Grænser er blevet omdøbt til Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning ("agenturet"), og dets opgaver er blevet udvidet med
fuld kontinuitet i alle dets aktiviteter og procedurer. Hovedopgaven for agenturet bør
være som led i den flerårige strategiske politikcyklus at fastlægge en teknisk og
operationel strategi for gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning, at
overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv, at foretage
risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger, at yde øget teknisk og operationel bistand
til medlemsstater og tredjelande gennem fælles operationer og hurtige
grænseindsatser, at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i
situationer, der kræver en hurtig indsats ved de ydre grænser, at yde teknisk og
operationel bistand i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer for
mennesker i havsnød, at tilrettelægge, koordinere og gennemføre
tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser og yde teknisk og
operationel bistand til tredjelandes tilbagesendelsesaktiviteter.
(4) Siden migrationskrisens begyndelse i 2015 har Kommissionen iværksat vigtige
initiativer med henblik på at styrke beskyttelsen af Unionens grænser. Et forslag om
en mærkbar styrkelse af mandatet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det
Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser blev forelagt i
december 2015 og forhandlet på plads på rekordtid i løbet af 2016. Forordningen om
den europæiske grænse- og kystvagt trådte i kraft den 6. oktober 2016.
(5) Der er dog stadig brug for at forbedre Unionens rammer for kontrol ved de ydre
grænser, tilbagesendelser og asyl yderligere. Til dette formål og for yderligere at
understøtte den nuværende og fremtidige planlagte operationelle indsats bør den
europæiske grænse- og kystvagt reformeres ved at give Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning et stærkere mandat og navnlig overdrage det den
nødvendige kapacitet i form af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
med et operationelt personale på 10 000 medarbejdere med udøvende beføjelser,
således at det effektivt kan støtte medlemsstaterne i marken i deres bestræbelser på at
beskytte de ydre grænser, bekæmpe sekundære bevægelser og optrappe den reelle
tilbagesendelse af irregulære migranter betydeligt.
(6) I sine konklusioner af 28. juni 2018 opfordrede Det Europæiske Råd til yderligere at
styrke den understøttende rolle, Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning har, herunder i samarbejdet med tredjelande, med øgede ressourcer
og et udvidet mandat for at sikre en effektiv kontrol af de ydre grænser og optrappe
den reelle tilbagesendelse af irregulære migranter betydeligt.
17
Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for
forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af
25.11.2004, s. 1).
DA 27 DA
(7) Det er nødvendigt at foretage en effektiv overvågning af passagen af de ydre
grænser, håndtere de migrationsmæssige udfordringer og mulige kommende trusler
ved de ydre grænser, sikre en høj grad af intern sikkerhed i Unionen, beskytte
Schengenområdets funktionsmåde og respektere det overordnede princip om
solidaritet. Dette bør ledsages af en proaktiv forvaltning af migration, herunder de
nødvendige foranstaltninger i tredjelande. På baggrund af det anførte er det
nødvendigt at konsolidere den europæiske grænse- og kystvagt og yderligere udvide
mandatet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Agenturet
bør i første række bestå af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps med
et operationelt personale på 10 000 medarbejdere.
(8) For at afspejle den yderligere kvalitative forbedring af agenturets mandat, navnlig
ved at det får sin egen operationelle enhed, den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps med et operationelt personale på 10 000 medarbejdere, bør agenturet,
der tidligere var kendt som Frontex, nu betegnes som og udelukkende operere under
navnet "Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning". Denne ændring
bør afspejles i alle relevante tilfælde, herunder agenturets fremtræden i de eksterne
kommunikationsmaterialer.
(9) Der bør i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske integrerede
grænseforvaltning sikres overensstemmelse med andre politiske målsætninger,
herunder at den grænseoverskridende transport fungerer efter hensigten.
(10) Europæisk integreret grænseforvaltning bør gennemføres som et fælles
ansvarsområde for agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for
grænseforvaltning, herunder kystvagter i det omfang de udfører
grænseovervågningsoperationer til søs og andre grænsekontrolopgaver, tillige med
myndigheder med ansvar for tilbagesendelser. Selv om medlemsstaterne fortsat har
hovedansvaret for forvaltningen af deres ydre grænser i deres egen interesse og i alle
medlemsstaternes interesse, og de har ansvaret for at træffe afgørelser om
tilbagesendelse, bør agenturet støtte anvendelsen af EU-foranstaltninger vedrørende
forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelser ved at styrke, vurdere og
koordinere indsatsen i de medlemsstater, der gennemfører disse foranstaltninger.
(11) For at sikre en effektiv gennemførelse af den europæiske integrerede
grænseforvaltning og øge effektiviteten af den fælles tilbagesendelsespolitik bør der
oprettes en europæisk grænse- og kystvagt. Denne bør udrustes med de nødvendige
økonomiske og menneskelige ressourcer og det nødvendige udstyr. Den europæiske
grænse- og kystvagt bør bestå af Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for
grænseforvaltningen, herunder kystvagter, i det omfang de udfører
grænsekontrolopgaver, tillige med myndigheder med ansvar for tilbagesendelser.
Den vil som sådan basere sig på fælles anvendelse af oplysninger, kapaciteter og
systemer på nationalt plan og indsatsen fra agenturet på EU-plan.
(12) Europæisk integreret grænseforvaltning ændrer ikke Kommissionens og
medlemsstaternes respektive kompetencer på toldområdet, navnlig for så vidt angår
kontrol, risikostyring og informationsudveksling.
(13) Det er fortsat EU-institutionerne, der har ansvar for at udvikle politikken og vedtage
lovgivningen vedrørende kontrollen ved de ydre grænser og tilbagesendelse,
herunder udvikling af en strategi for europæisk integreret grænseforvaltning. Der bør
sikres en tæt koordinering mellem agenturet og disse institutioner.
DA 28 DA
(14) Den effektive gennemførelse af den europæiske grænse- og kystvagts europæiske
integrerede grænseforvaltning bør sikres med en flerårig strategisk politikcyklus for
europæisk integreret grænseforvaltning. I den flerårige cyklus bør der fastsættes en
integreret, samlet og løbende proces med henblik på at udstikke strategiske
retningslinjer til alle relevante aktører på EU-niveau og i medlemsstaterne på
grænseforvaltnings- og tilbagesendelsesområdet for at disse aktører gennemfører den
europæiske integrerede grænseforvaltning på en kohærent måde. Den bør også
omfatte alle relevante interaktioner mellem den europæiske grænse- og kystvagt og
Kommissionen, andre institutioner og organer samt samarbejdet med andre relevante
partnere, herunder tredjelande og tredjeparter, alt efter hvad der er relevant.
(15) Europæisk integreret grænseforvaltning kræver en integreret planlægning mellem
medlemsstaterne og agenturet af grænse- og tilbagesendelsesrelaterede operationer
for med henblik på beredskabsplanlægningen at forberede reaktioner på større pres
på de ydre grænser og for at koordinere den langsigtede udvikling af kapaciteter,
både med hensyn til rekruttering og uddannelse, men også med hensyn til
erhvervelse og udvikling af udstyr.
(16) Gennemførelsen af denne forordning berører hverken kompetencefordelingen
mellem Unionen og medlemsstaterne eller medlemsstaternes forpligtelser i henhold
til De Forenede Nationers havretskonvention, den internationale konvention om
sikkerhed for menneskeliv på søen, den internationale konvention om maritim
eftersøgning og redning, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollen hertil om bekæmpelse
af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen, konventionen om
flygtninges retsstilling, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder og andre relevante internationale instrumenter.
(17) Gennemførelsen af denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 656/201418
.
(18) Agenturet bør udføre sine opgaver, uden at dette berører medlemsstaternes ansvar
med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den interne sikkerhed.
(19) Agenturet bør udføre sine opgaver, uden at dette berører medlemsstaternes
kompetence på forsvarsområdet.
(20) Agenturets udvidede opgaver og kompetencer bør modsvares af en styrkelse af
beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og øget ansvarlighed.
(21) Agenturet er afhængigt af samarbejdet med medlemsstaterne for at kunne udføre sine
opgaver effektivt. Det er i den henseende vigtigt, at agenturet og medlemsstaterne
handler i god tro og udveksler præcise oplysninger rettidigt. Ingen medlemsstat bør
være forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse vil
stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.
(22) Medlemsstaterne bør også i deres egen interesse og i de øvrige medlemsstaters
interesse bidrage med relevante data, som er nødvendige for agenturets aktiviteter,
herunder med henblik på kendskab til situationen, risikoanalyse,
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 af 15. maj 2014 om regler for
overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operationelle samarbejde, der samordnes
af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes
Ydre Grænser (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 93).
DA 29 DA
sårbarhedsvurderinger og integreret planlægning. Endvidere bør de drage omsorg for,
at disse data er nøjagtige, ajourførte samt indhentet og indlæst på lovlig vis.
(23) Det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) er nødvendigt for den
europæiske grænse- og kystvagts virkemåde, idet det danner rammen om
udvekslingen af oplysninger og det operationelle samarbejde mellem
medlemsstaternes nationale myndigheder og med agenturet. Eurosur sikrer disse
myndigheder og agenturet den infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at
forbedre deres kendskab til situationen og reaktionskapacitet ved de ydre grænser
med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og
grænseoverskridende kriminalitet og bidrage til at redde og sikre beskyttelsen af
migranters liv.
(24) Medlemsstaterne bør oprette nationale koordinationscentre for at forbedre
udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med henblik på grænseovervågning
samt foretage kontrol ved grænseovergangssteder mellem dem indbyrdes og med
agenturet. For at Eurosur kan fungere efter hensigten, er det afgørende, at alle
nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser i henhold
til national lovgivning samarbejder via de nationale koordinationscentre.
(25) Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i også at gøre deres nationale
koordinationscentre ansvarlige for koordineringen af udvekslingen af oplysninger og
for samarbejdet om andre komponenter af integreret grænseforvaltning såsom
tilbagesendelser.
(26) Kvaliteten af de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne og agenturet, er
en forudsætning for, at integreret grænseforvaltning kan fungere efter hensigten. Med
afsæt i Eurosurs succes bør denne kvalitet sikres gennem standardisering,
automatisering af udvekslingen af oplysninger på tværs af net og systemer,
informationssikring og kvalitetskontrol af de videregivne data og oplysninger.
(27) Agenturet bør yde den nødvendige bistand til udvikling og drift af Eurosur, herunder
interoperabiliteten mellem systemer, især gennem oprettelse, ajourføring og
koordinering af Eurosurrammen.
(28) Eurosur bør tilvejebringe et udtømmende situationsbillede ved de ydre grænser, men
også inden for Schengenområdet og i området før grænsen. Det bør omfatte land-,
sø- og luftgrænseovervågning, men også kontrollen ved grænseovergangsstederne.
(29) Overvågningen af luftgrænserne bør være et element i grænseforvaltningen, da både
kommercielle og private flyvninger og fjernstyrede luftfartøjssystemer anvendes til
ulovlige aktiviteter i forbindelse med indvandring og grænseoverskridende
kriminalitet.
(30) Eurosurs fusionstjenester, som agenturet leverer, bør være baseret på en fælles
anvendelse af overvågningsværktøjer og samarbejde mellem agenturerne på EU-
plan, herunder tilvejebringelse af Copernicus-sikkerhedstjenester. De bør forsyne
medlemsstaterne og agenturet med merværdiinformationstjenester vedrørende
integreret grænseforvaltning. Eurosurs fusionstjenester bør udvides til at omfatte
kontrol ved grænseovergangssteder, overvågning af luftgrænserne og overvågning af
migrationsstrømme.
(31) Anvendelsen af små usødygtige fartøjer har medført en dramatisk stigning i antallet
af migranter, der drukner ved de ydre søgrænser mod syd. Eurosur bør medføre en
betydelig forbedring af agenturets og medlemsstaternes operationelle og tekniske
DA 30 DA
evne til at afsløre sådanne små fartøjer og forbedre medlemsstaternes
reaktionskapacitet og derved bidrage til at nedbringe antallet af omkomne migranter.
(32) Det anerkendes i denne forordning, at migrationsruter også benyttes af personer med
behov for international beskyttelse.
(33) Agenturet bør foretage generelle og skræddersyede risikoanalyser på grundlag af en
fælles integreret model for risikoanalyse, som skal anvendes af agenturet selv og
medlemsstaterne. Agenturet bør bl.a. på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne
stille tilstrækkelige oplysninger, der dækker alle aspekter, der er relevante for den
europæiske integrerede grænseforvaltning, navnlig grænsekontrol, tilbagesendelse,
tredjelandsstatsborgeres irregulære sekundære bevægelser internt i Unionen,
forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder hjælp til uautoriserede
grænsepassager, menneskehandel, terrorisme og trusler af sammensat art, samt
situationen i relevante tredjelande, til rådighed, således at der kan træffes passende
foranstaltninger, eller de konstaterede trusler og risici kan imødegås med henblik på
at forbedre den integrerede forvaltning af de ydre grænser.
(34) I betragtning af dets aktiviteter ved de ydre grænser bør agenturet bidrage til
forebyggelse og opdagelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende
dimension såsom smugling af migranter, menneskehandel og terrorisme, i det
omfang det er hensigtsmæssigt for agenturet at iværksætte tiltag og så vidt det
gennem dets aktiviteter er kommet i besiddelse af relevante oplysninger. Det bør
koordinere sine aktiviteter med Europol, som er agenturet med ansvar for at
understøtte og styrke medlemsstaternes tiltag og deres samarbejde om at forebygge
og bekæmpe grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater.
Grænseoverskridende kriminalitet indebærer nødvendigvis en grænseoverskridende
dimension. En sådan grænseoverskridende dimension er kendetegnet ved kriminalitet
direkte forbundet med uautoriserede passager af de ydre grænser, herunder
menneskehandel eller smugling af migranter. Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv
2002/90/EF19
tillader dog medlemsstaterne at undlade at pålægge sanktioner, når
formålet med aktiviteterne er at yde humanitær bistand til migranter.
(35) Under udvisning af fælles ansvar bør agenturet have til opgave regelmæssigt at
overvåge forvaltningen af de ydre grænser. Agenturet bør sikre en korrekt og effektiv
overvågning, ikke kun via kendskab til situationen og risikoanalyser, men også via
tilstedeværelsen af eksperter fra agenturets eget personale i medlemsstaterne.
Agenturet bør derfor kunne udsende forbindelsesofficerer til medlemsstaterne i et
tidsrum, i hvilket forbindelsesofficeren rapporterer til den administrerende direktør.
Forbindelsesofficerernes rapporter bør indgå som en del af sårbarhedsvurderingen.
(36) Agenturet bør foretage en sårbarhedsvurdering på grundlag af objektive kriterier for
at vurdere medlemsstaternes kapacitet og beredskab til at klare udfordringerne ved
deres ydre grænser og bidrage til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
og puljen af teknisk udstyr. Sårbarhedsvurderingen bør omfatte en vurdering af
medlemsstaternes udstyr, infrastruktur, personale, budget og finansielle ressourcer
samt deres beredskabsplaner, for derved at imødegå potentielle kriser ved de ydre
grænser. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle
mangler, der konstateres ved vurderingen. Den administrerende direktør bør
kortlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes, og henstille til de berørte
19
Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit
samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17).
DA 31 DA
medlemsstater at træffe dem. Den administrerende direktør bør også fastsætte en frist
for, hvornår disse foranstaltninger bør være truffet, og overvåge, at de gennemføres
rettidigt. Hvis de nødvendige foranstaltninger ikke træffes inden for fristen, bør
sagen henvises til bestyrelsen, der træffer yderligere afgørelse.
(37) Hvis agenturet ikke rettidigt får forelagt de korrekte oplysninger, der er nødvendige
for at kunne foretage sårbarhedsvurderingen, bør det kunne tage dette forhold i
betragtning ved udførelsen af sårbarhedsvurderingen, medmindre der gives behørigt
begrundede årsager til at tilbageholde oplysningerne.
(38) Sårbarhedsvurderingerne og Schengenevalueringsmekanismen, der blev indført ved
Rådets forordning (EU) nr. 1053/201320
, er to komplementære mekanismer, der skal
garantere den europæiske kvalitetskontrol af, at Schengenområdet virker efter
hensigten, og sikre et konstant beredskab på EU-plan og nationalt plan for at
imødegå eventuelle udfordringer ved de ydre grænser. Synergierne mellem disse
mekanismer bør optimeres for at skabe et bedre situationsbillede af
Schengenområdets virkemåde, så dobbeltarbejde på medlemsstaternes side så vidt
muligt undgås, og der sørges for en mere koordineret anvendelse af Unionens
relevante finansielle instrumenter til støtte for forvaltningen af de ydre grænser. Der
bør til dette formål foretages en regelmæssig udveksling af oplysninger mellem
agenturet og Kommissionen om resultaterne af begge mekanismer.
(39) I betragtning af, at medlemsstaterne opretter grænseafsnit, som agenturet tillægger
indvirkningsniveauer, og at medlemsstaternes og agenturets reaktionskapacitet bør
knyttes til disse indvirkningsniveauer, bør der fastsættes et fjerde indvirkningsniveau,
som svarer til en situation, hvor Schengenområdet er i fare, og hvor agenturet bør
gribe ind.
(40) Agenturet bør tilrettelægge den nødvendige tekniske og operationelle bistand til
medlemsstaterne for at styrke deres kapacitet til at opfylde deres forpligtelser med
hensyn til kontrollen af de ydre grænser og klare udfordringerne ved de ydre grænser
som følge af ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet. Sådan
bistand bør ikke berøre de relevante nationale myndigheders kompetence til at
indlede strafferetlige efterforskninger. Med henblik herpå bør agenturet på en
medlemsstats anmodning eller på eget initiativ tilrettelægge og koordinere fælles
operationer for en eller flere medlemsstater og indsætte hold fra den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps samt det nødvendige tekniske udstyr.
(41) Hvis der er en særlig og uforholdsmæssigt stor udfordring ved de ydre grænser, bør
agenturet på en medlemsstats anmodning eller på eget initiativ tilrettelægge og
koordinere hurtige grænseindsatser og indsætte både hold fra den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps og teknisk udstyr, herunder fra udstyrspuljen til
hurtig udrykning. Hurtige grænseindsatser bør sikre forstærkning i en begrænset
periode i situationer, hvor der er behov for en øjeblikkelig reaktion, og hvor en sådan
indsats vil sikre en effektiv reaktion. For at sikre en effektiv gennemførelse af en
sådan indsats bør medlemsstaterne stille operationelt personale fra den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps til rådighed med henblik på at danne de relevante
20
Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af
Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering
og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
DA 32 DA
hold og tilvejebringe det fornødne tekniske udstyr. Agenturet og den berørte
medlemsstat bør træffe aftale om en operationel plan.
(42) Hvis en medlemsstat står over for særlige og uforholdsmæssigt store
migrationsmæssige udfordringer i særlige områder ved sine ydre grænser, der er
kendetegnet ved store indadgående blandede migrationsstrømme, bør
medlemsstaterne kunne regne med teknisk og operationel forstærkning. Denne
forstærkning bør ydes i hotspotområder af migrationsstyringsstøttehold. Disse hold
bør sammensættes af operationelt personale, der indsættes fra den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps, og medlemsstaternes eksperter, der indsættes af
EASO, Europol eller andre relevante EU-agenturer. Agenturet bør bistå
Kommissionen med koordineringen mellem de forskellige agenturer i marken.
(43) Medlemsstaterne bør sikre, at alle myndigheder, der kan forventes at modtage
ansøgninger om international beskyttelse såsom politiet, grænsevagter,
indvandringsmyndigheder og personale i centre for frihedsberøvede har de relevante
oplysninger. De bør også sikre, at sådanne myndigheders ansatte modtager den
nødvendige uddannelse til at kunne varetage deres opgaver og ansvarsområder og
instrukser om at meddele ansøgerne, hvor og hvordan ansøgninger om international
beskyttelse kan indgives.
(44) I juni 2018 bekræftede Det Europæiske Råd på ny vigtigheden af en samlet tilgang til
migration og gav udtryk for, at migration er en udfordring ikke kun for én
medlemsstat, men for Europa som helhed. Det fremhævede i den forbindelse, at det
er vigtigt for Unionen at yde fuld støtte for at sikre en velordnet forvaltning af
migrationsstrømmene. Denne støtte muliggøres ved at oprette kontrollerede centre,
hvor tredjelandsstatsborgere, som sættes i land i Unionen, hurtigt kan få deres sag
behandlet for at sikre adgang til beskyttelse af dem, der har behov for det, og hurtige
tilbagesendelser af dem, der ikke har. Kontrollerede centre skal oprettes på frivillig
basis, men Unionen bør kunne stille fuld finansiel og operationel støtte til rådighed
for de pågældende medlemsstater gennem de relevante EU-agenturer, herunder Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.
(45) Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og [Den Europæiske
Unions Asylagentur] bør arbejde tæt sammen om effektivt at imødegå
migrationsudfordringerne, navnlig ved de ydre grænser, der kendetegnes ved store
indadgående blandede migrationsstrømme. Begge agenturer bør navnlig koordinere
deres aktiviteter og støtte medlemsstaterne med henblik på at lette proceduren for
international beskyttelse og tilbagesendelsesproceduren for tredjelandsstatsborgere,
hvis ansøgning om international beskyttelse afvises. Agenturet og [Den Europæiske
Unions Asylagentur] bør også samarbejde om andre fælles operationelle aktiviteter
såsom fælles risikoanalyse, indsamling af statistiske data, træning og støtte til
medlemsstaterne til beredskabsplanlægning.
(46) Medlemsstaterne bør kunne regne med øget operationel og teknisk forstærkning fra
migrationsstyringsstøttehold, navnlig i hotspotområder eller kontrollerede centre.
Migrationsstyringsstøtteholdene bør sammensættes af agenturets eksperter og
medlemsstaternes udstationerede eksperter tillige med eksperter fra — eller
medlemsstaternes eksperter, som er indsat af — [Den Europæiske Unions
Asylagentur, ]Europol eller andre relevante EU-agenturer. Kommissionen bør sikre
den nødvendige koordinering ved behovsvurderingen og operationer i marken med
henblik på at inddrage forskellige EU-agenturer.
DA 33 DA
(47) I hotspotområderne bør medlemsstaterne samarbejde med relevante EU-agenturer,
der bør handle inden for deres respektive mandater og beføjelser, og under
Kommissionens koordinering. Kommissionen bør i samarbejde med de andre
relevante EU-agenturer sikre, at aktiviteterne i hotspotområderne finder sted under
overholdelse af relevant gældende EU-ret.
(48) I kontrollerede centre bør EU-agenturer efter anmodning fra den medlemsstat, der er
vært for sådanne centre, og under koordinering af Kommissionen, yde
værtsmedlemsstaten støtte til at anvende hurtige procedurer for international
beskyttelse og/eller tilbagesendelse. I sådanne centre bør det være muligt hurtigt at
sondre mellem tredjelandsstatsborgere med behov for international beskyttelse og
personer uden behov for en sådan beskyttelse, foretage sikkerhedskontrol og
gennemføre hele eller dele af proceduren for international beskyttelse og/eller
tilbagesendelse.
(49) Når det kan begrundes ud fra resultaterne af sårbarhedsvurderingen, en risikoanalyse
eller når et eller flere grænseafsnit tillægges et kritisk indvirkningsniveau, bør
agenturets administrerende direktør henstille til den pågældende medlemsstat at
indlede og udføre fælles operationer eller hurtige grænseindsatser.
(50) Hvis kontrollen af de ydre grænser bliver så ineffektiv, at det vil kunne bringe
Schengenområdets funktionsmåde i fare, enten fordi en medlemsstat ikke træffer de
nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med en sårbarhedsvurdering, eller
fordi en medlemsstat, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store
udfordringer ved de ydre grænser, ikke har anmodet agenturet om tilstrækkelig
bistand eller ikke gør brug af denne bistand, bør det afstedkomme en samlet, hurtig
og effektiv reaktion på EU-plan. Med henblik på at afbøde disse risici og for at sikre
en bedre koordinering på EU-plan bør Kommissionen udpege de foranstaltninger,
som agenturet skal gennemføre, og som kræver, at den berørte medlemsstat
samarbejder med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Agenturet
bør dernæst træffe afgørelse om, hvad der skal gøres med henblik på den praktiske
gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens afgørelse.
Agenturet bør udarbejde en operationel plan sammen med den berørte medlemsstat.
Den berørte medlemsstat bør lette gennemførelsen af Kommissionens afgørelse og
den operationelle plan ved blandt andet at gennemføre de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 44, 83 og 84. I tilfælde af at en medlemsstat ikke efterlever Kommissionens
afgørelse inden for 30 dage og ikke samarbejder med agenturet om gennemførelsen
af de foranstaltninger, der er indeholdt i afgørelsen, bør Kommissionen kunne
iværksætte den særlige procedure, der er fastsat i artikel 29 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/39921
for at imødegå ekstraordinære omstændigheder,
der truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser.
(51) Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps bør være et stående korps med
et operationelt personale på 10 000 grænsevagter, ledsagere ved tilbagesendelse,
tilbagesendelsesspecialister og andet relevant personale. Det stående korps bør bestå
af tre kategorier af operationelt personale, dvs. vedtægtsomfattet personale ansat af
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, personale, som
medlemsstaterne udstationerer langvarigt i agenturet, og personale, som
medlemsstaterne stiller til rådighed med henblik på kortvarig indsættelse. Den
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
DA 34 DA
europæiske grænse- og kystvagts stående korps bør indsættes inden for rammerne af
grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold eller indsatshold til brug ved
tilbagesendelser.
(52) Det operationelle personale fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps,
der indsættes som holdmedlemmer, bør have alle de nødvendige beføjelser til at
udføre grænsekontrol og tilbagesendelsesopgaver, herunder de opgaver, der kræver
udøvende beføjelser, der er fastsat i de relevante nationale love eller for agenturets
personale beføjelser, der er fastsat i overensstemmelse med bilag V.
(53) Medlemsstaterne bør sikre deres respektive bidrag til den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps i overensstemmelse med bilag III, hvad angår langvarige
udstationeringer, og bilag IV, hvad angår kortvarige indsættelser. Medlemsstaternes
individuelle bidrag er blevet fastsat på grundlag af den fordelingsnøgle, der blev
aftalt under forhandlingerne i 2016 for udrykningsstyrken og fastlagt i bilag I til
forordning (EU) 2016/1624. Denne fordelingsnøgle blev forholdsmæssigt tilpasset
størrelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps. Disse bidrag blev
også fastlagt på en forholdsmæssigt afpasset måde for de associerede Schengenlande.
(54) Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps' virkemåde og sammensætning
bør underkastes en midtvejsevaluering, der foretages af Kommissionen.
(55) Den langsigtede udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal sikre
medlemsstaternes bidrag til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, bør
støttes af et system for finansiel støtte. Med dette for øje bør agenturet bemyndiges til
at tildele tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag under "finansiering,
som ikke er knyttet til omkostninger" i henhold til artikel 125, stk. 1, litra a), i
forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Den finansielle støtte bør give
medlemsstaterne mulighed for at ansætte og uddanne yderligere personale, således at
de opnår den nødvendige fleksibilitet til at leve op til det obligatoriske bidrag til den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps. Det særlige finansieringssystem bør
ramme den rette balance mellem risikoen for uregelmæssigheder og svig og
kontrolomkostningerne. I forordningen fastsættes de væsentlige betingelser, der
udløser den finansielle støtte, dvs. ansættelse og træning af et tilstrækkeligt antal
grænsevagter eller andre specialister svarende til antallet af embedsmænd, der
langvarigt udstationeres ved agenturet, eller den reelle indsættelse af embedsmænd i
forbindelse med agenturets operationelle aktiviteter i mindst 4 måneder. På grund af
manglen på relevante og sammenlignelige data om de faktiske omkostninger i
medlemsstaterne vil udviklingen af en omkostningsbaseret finansieringsordning være
unødvendigt kompleks og ikke imødekomme behovet for en enkel, hurtig,
virkningsfuld og effektiv finansieringsordning. Med dette for øje bør agenturet
bemyndiges til at tildele tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag i
form af "finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger" med forbehold af, at
betingelserne i henhold til artikel 125, stk. 1, litra a), i forordning (EU, Euratom)
2018/1046 opfyldes. Med henblik på at fastsætte omfanget af en sådan finansiering
til forskellige medlemsstater er det hensigtsmæssigt som referencebeløb at anvende
årslønnen for en kontraktansat i de europæiske institutioners ansættelsesgruppe III,
lønklasse 8, løntrin 1, justeret med en korrektionskoefficient for hver medlemsstat
efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og princippet om
ligebehandling. Ved gennemførelsen af denne finansielle støtte sikrer agenturet og
medlemsstaterne, at principperne om samfinansiering overholdes, og at der ikke ydes
dobbeltfinansiering.
DA 35 DA
(56) Med henblik på indsættelse af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps på
tredjelandes område bør agenturet udvikle kapacitet med hensyn til dens egen
kommando- og kontrolstrukturer.
(57) For at muliggøre en effektiv indsættelse af den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps pr. 1. januar 2020 bør visse afgørelser og
gennemførelsesforanstaltninger træffes og iværksættes så hurtigt som muligt. Uanset
den sædvanlige frist, der er fastsat i forordningen, bør bestyrelsens afgørelse, jf.
artikel 55, stk. 4, om profilerne i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
vedtages inden 6 uger efter forordningens ikrafttræden. Denne afgørelse bør
efterfølges af medlemsstaternes udpegelser, jf. artikel 56, stk. 4, og artikel 57, stk. 1,
senest 12 uger efter forordningens ikrafttræden.
(58) Ligeledes uanset den sædvanlige frist, der er fastsat i forordningen, bør bestyrelsens
afgørelse om den laveste mængde af teknisk udstyr, der kræves for at dække
agenturets behov i 2020, jf. artikel 64, stk. 4, vedtages inden 6 uger efter
forordningens ikrafttræden.
(59) Af hensyn til kontinuiteten i støtten til de operationelle aktiviteter, som agenturet
tilrettelægger, bør alle indsættelser frem til den 31. december 2019 planlægges og
gennemføres, også inden for udrykningsstyrken, jf. artikel 20, 30 og 31 i forordning
(EU) 2016/1624 og i henhold til de årlige bilaterale forhandlinger, der blev
gennemført i 2018. Til dette formål bør disse bestemmelser først ophæves med
virkning fra den 1. januar 2020.
(60) Agenturets arbejdsstyrke vil bestå af personale, der udfører de opgaver, der er
forbeholdt agenturet, enten i hovedkvarteret eller som en del af den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps. Den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps kan omfatte vedtægtsmæssigt personale og personale, der er udstationeret
langvarigt, eller som kortvarigt stilles til rådighed af nationale myndigheder med
henblik på indsættelse. Vedtægtsomfattet personale i den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps vil primært blive indsat som holdmedlemmer; kun en
begrænset og klart defineret del af dette personale kan ansættes til at varetage
støttefunktioner med henblik på oprettelsen af det stående korps, navnlig i
hovedkvarteret.
(61) For at afhjælpe de vedvarende mangler ved den frivillige sammenlægning af teknisk
udstyr fra medlemsstaterne bør agenturet navnlig med hensyn til store aktiver råde
over sit eget nødvendige udstyr, som kan indsættes i fælles operationer eller hurtige
grænseindsatser eller andre operationelle aktiviteter. Selv om agenturet har kunnet
erhverve eller lease sit eget tekniske udstyr siden 2011, hæmmes denne mulighed
betydeligt af manglen på budgetmidler.
(62) Derfor har Kommissionen med henblik på at matche det ambitionsniveau, der ligger
til grund for oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, i den
flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 afsat en betydelig
finansieringsramme, der skal gøre det muligt for agenturet at erhverve, vedligeholde
og operere de nødvendige aktiver til brug i luften, til søs og på jorden svarende til de
operationelle behov. Selv om erhvervelsen af de nødvendige aktiver kan være en
langvarig proces, navnlig hvad angår store aktiver, bør agenturets eget udstyr i sidste
ende blive rygraden i de operationelle indsættelser, hvor der under ekstraordinære
omstændigheder kan indkaldes supplerende bidrag fra medlemsstaterne. Agenturets
udstyr bør i vid udstrækning betjenes af agenturets tekniske mandskab, der indgår i
den europæiske grænse- og kystvagts stående korps. For at sikre, at de foreslåede
DA 36 DA
finansielle midler anvendes effektivt, bør processen baseres på en flerårig strategi,
som bestyrelsen fastlægger så tidligt som muligt.
(63) Agenturet og medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af denne forordning gøre
bedst mulig brug af den eksisterende kapacitet med hensyn til menneskelige
ressourcer og teknisk udstyr både på EU-plan og nationalt plan.
(64) Den langsigtede udvikling af ny kapacitet i den europæiske grænse- og kystvagt bør
koordineres mellem medlemsstaterne og agenturet i overensstemmelse med den
flerårige strategiske politikcyklus under hensyntagen til visse processers lange
varighed. Dette omfatter ansættelse og uddannelse af nye grænsevagter (som i løbet
af deres karriere kan arbejde både i medlemsstaterne og som en del af det stående
korps), erhvervelse, vedligeholdelse og bortskaffelse af udstyr (for hvilket der bør
tilstræbes interoperabilitet og stordriftsfordele), men også udvikling af nyt udstyr og
tilhørende teknologier, herunder gennem forskning.
(65) Med kapacitetskøreplanen bør medlemsstaternes kapacitetsudviklingsplaner og den
flerårige planlægning af agenturets ressourcer tilnærmes indbyrdes, således at
langsigtede investeringer optimeres for at beskytte de ydre grænser bedst muligt.
(66) Under hensyntagen til det udvidede mandat fra Det Europæiske Agentur for Grænse-
og Kystbevogtning, oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps og dets styrkede tilstedeværelse i marken ved de ydre grænser og dets øgede
engagement med hensyn til tilbagesendelser bør agenturet kunne oprette
lokalkontorer i nærheden af dets operationelle aktiviteter, så længe disse aktiviteter
varer, fungere som forbindelsesled mellem agenturet og værtsmedlemsstaten og
varetage koordinerings-, logistik- og støttefunktioner samt lette samarbejdet mellem
agenturet og værtsmedlemsstaten.
(67) Tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere
opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl i medlemsstaterne i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF22
, er et væsentligt element i
den omfattende indsats for at bekæmpe ulovlig indvandring og udgør et vigtigt
spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse.
(68) Agenturet bør optrappe sin bistand til medlemsstaterne i forbindelse med
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med forbehold af Unionens
tilbagesendelsespolitik og i henhold til direktiv 2008/115/EF. Det bør navnlig
koordinere og tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer fra en eller flere
medlemsstater og tilrettelægge og gennemføre tilbagesendelsesindsatser for at styrke
tilbagesendelsessystemerne i de medlemsstater, der har brug for øget teknisk og
operationel bistand for at opfylde deres forpligtelse til at sende
tredjelandsstatsborgere tilbage, jf. nævnte direktiv.
(69) Agenturet bør under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, og uden at
det berører medlemsstaternes ansvar for at træffe afgørelser om tilbagesendelse, yde
medlemsstaterne teknisk og operationel bistand i forbindelse med
tilbagesendelsesprocessen, herunder forberedelse af afgørelser om tilbagesendelse,
identifikation af tredjelandsstatsborgere og medlemsstaternes øvrige aktiviteter forud
for tilbagesendelse og i relation til selve tilbagesendelsen. Agenturet bør desuden i
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT
L 348 af 24.12.2008, s. 98).
DA 37 DA
samarbejde med myndighederne i de relevante tredjelande bistå medlemsstaterne i
erhvervelsen af rejsedokumenter med henblik på tilbagesendelse.
(70) Bistand til medlemsstaternes gennemførelse af tilbagesendelsesprocedurer bør
omfatte praktiske oplysninger om tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, der er
relevant for gennemførelsen af denne forordning, såsom kontaktoplysninger og andre
logistiske oplysninger, der er nødvendige for en smidig gennemførelse af
tilbagesendelsesoperationer. Bistanden bør også omfatte oprettelse, drift og
vedligeholdelse af et centralt system til behandling af alle de oplysninger og data,
som er nødvendige for, at agenturet kan yde teknisk og operationel bistand i henhold
til forordningen, og som automatisk meddeles via medlemsstaternes nationale
systemer til forvaltning af tilbagesendelse.
(71) Agenturet bør også yde teknisk og operationel bistand til tredjelandes
tilbagesendelsesaktiviteter, navnlig når bistanden er berettiget i forhold til
prioriteterne i Unionens politik vedrørende irregulær migration.
(72) En eventuel aftale mellem en medlemsstat og et tredjeland fritager ikke agenturet
eller medlemsstaterne fra deres forpligtelser i henhold til EU-retten eller folkeretten,
navnlig overholdelsen af princippet om non-refoulement.
(73) Medlemsstaterne bør kunne samarbejde på det operationelle plan med andre
medlemsstater og/eller tredjelande ved de ydre grænser, herunder militæroperationer
med retshåndhævelsesformål, i det omfang at dette samarbejde er foreneligt med
agenturets indsats.
(74) Agenturet bør forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med andre EU-
organer, -kontorer og -agenturer såsom Europol, EASO, Det Europæiske
Søfartssikkerhedsagentur, EU's Satellitcenter, Det Europæiske
Luftfartssikkerhedsagentur eller netadministratoren for det europæiske
lufttrafikstyringsnet for bedst muligt at udnytte oplysninger, kapacitet og systemer,
der allerede står til rådighed på europæisk plan, såsom det europæiske
jordovervågningsprogram Copernicus.
(75) Samarbejde med tredjelande er et element i en europæisk integreret
grænseforvaltning. Det bør tjene til at fremme europæiske grænse- og
tilbagesendelsesstandarder, udveksle oplysninger og risikoanalyse, lette
gennemførelsen af tilbagesendelser med henblik på at øge deres effektivitet og støtte
tredjelande på grænseforvaltnings- og migrationsområdet, herunder indsætte den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps, når en sådan støtte er påkrævet for at
beskytte de ydre grænser og sikre en effektiv forvaltning af Unionens
migrationspolitik.
(76) Samarbejdet med tredjelande bør finde sted inden for rammerne af Unionens
optræden udadtil og i tråd med principperne og målene i artikel 21 i traktaten om
Den Europæiske Union. Kommissionen vil sikre overensstemmelse mellem den
europæiske integrerede grænseforvaltning og andre EU-politikker vedrørende
Unionens optræden udadtil og navnlig den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Kommissionen bør bistås af Unionens højtstående repræsentant og dennes
tjenestegrene. Et sådant samarbejde bør navnlig omfatte agenturets aktiviteter på
tredjelandes område eller inddragelse af embedsmænd fra tredjelande på områder
såsom risikoanalyse, planlægning og gennemførelse af operationer, uddannelse,
informationsudveksling og samarbejde.
DA 38 DA
(77) For at sikre, at oplysningerne i Eurosur er så fuldstændige og ajourførte som muligt,
navnlig med hensyn til situationen i tredjelande, bør agenturet samarbejde med
tredjelandes myndigheder enten inden for rammerne af bilaterale og multilaterale
aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, herunder regionale netværk, eller
gennem en samarbejdsordning, der etableres mellem agenturet og de relevante
myndigheder i tredjelande. Med henblik herpå bør Tjenesten for EU's Optræden
Udadtil, Unionens delegationer og kontorer levere alle oplysninger, der kan være
relevante for Eurosur.
(78) Denne forordning indeholder bestemmelser om samarbejde med tredjelande, fordi
velstruktureret og permanent udveksling af oplysninger og samarbejde med disse
lande, herunder, men ikke begrænset til tilgrænsende tredjelande, er nøglefaktorer for
at nå målene for europæisk integreret grænseforvaltning. Det er afgørende, at alle
former for udveksling af oplysninger og alt samarbejde mellem medlemsstaterne og
tredjelande foregår i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.
(79) Med henblik på at nå frem til et fyldestgørende situationsbillede og en risikoanalyse,
der omfatter området før grænsen, bør agenturet og de nationale koordinationscentre
indsamle oplysninger og koordinere med de indvandringsforbindelsesofficerer, der er
udsendt til tredjelande af medlemsstaterne, tillige med Europa-Kommissionen,
agenturet eller andre EU-agenturer.
(80) Systemet for falske og ægte dokumenter online (FADO-systemet) blev oprettet ved
fælles aktion 98/700/RIA i Generalsekretariatet for Rådet og gav medlemsstaternes
myndigheder mulighed for at få oplysninger om eventuelle afsløringer af
forfalskningsmetoder samt om de senest udstedte ægte dokumenter, der er i omløb.
(81) Rådet anførte i sine konklusioner af 27. marts 2017, at forvaltningen af FADO-
systemet er forældet, og at der er behov for at ændre dets retsgrundlag for fortsat at
opfylde kravene inden for retlige og indre anliggender. Rådet konstaterede også, at
der i den forbindelse kan opnås synergier ved at udnytte agenturets ekspertise inden
for dokumentfalsk og det arbejde, som agenturet allerede har udført på dette område.
Agenturet bør derfor overtage administrationen og den operationelle og tekniske
forvaltning af FADO-systemet fra Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske
Union.
(82) FADO-systemet bør bevare sin flerstrengede struktur for at levere forskellige
niveauer af information om dokumenter til forskellige interessenter, herunder den
brede offentlighed.
(83) I overgangsperioden bør det sikres, at FADO-systemet er fuldt operationelt, indtil
overførslen reelt er gennemført, og de eksisterende data er overført til det nye
system. Ejerskabet til de eksisterende data bør derefter overdrages til agenturet.
(84) Medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne
forordning bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/68023
, hvis det er relevant.
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
DA 39 DA
(85) I forbindelse med tilbagesendelse er det ofte tilfældet, at tredjelandsstatsborgere ikke
er i besiddelse af identifikationsdokumenter og ikke samarbejder om at fastslå deres
identitet, idet de tilbageholder oplysninger eller giver forkerte personoplysninger. I
betragtning af det særlige politikbehov for at gøre tilbagesendelsesprocedurerne
formålstjenlige har agenturet brug for at kunne begrænse de registreredes rettigheder
i et vist omfang for at forhindre, at misbrug af sådanne rettigheder kan hindre en
korrekt gennemførelse af tilbagesendelsesprocedurerne og en vellykket fuldbyrdelse
af medlemsstaternes afgørelser om tilbagesendelse eller hindre agenturet i at udføre
sine opgaver effektivt. Navnlig kan udøvelsen af retten til begrænsning af
behandlingen betydeligt forsinke og hindre gennemførelsen af
tilbagesendelsesoperationer. I nogle tilfælde kan den registreredes ret til indsigt
bringe en tilbagesendelsesoperation i fare ved at øge risikoen for, at den registrerede
forsvinder, hvis den registrerede får at vide, at agenturet behandler vedkommendes
oplysninger i forbindelse med en planlagt tilbagesendelsesoperation. Retten til
berigtigelse kan på den anden side øge risikoen for, at den pågældende
tredjelandsstatsborger vildleder myndighederne ved at afgive ukorrekte oplysninger.
(86) For at kunne udføre sine opgaver korrekt på tilbagesendelsesområdet, herunder ved
at bistå medlemsstaterne med en korrekt gennemførelse af
tilbagesendelsesprocedurer og en vellykket fuldbyrdelse af afgørelser om
tilbagesendelse, samt for at lette tilbagesendelsesoperationer, kan agenturet have
behov for at overføre personoplysninger om personer i udsendelsesposition til
tredjelande. De tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, er ofte ikke omfattet af
afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, som er vedtaget af
Kommissionen i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 36 i
direktiv (EU) 2016/680, og de har ofte ikke indgået eller har ikke til hensigt at indgå
en tilbagetagelsesaftale med Unionen eller på anden vis fastsætte tilstrækkelige
garantier som omhandlet i artikel 49 i [forordning (EU) nr. 45/2001] eller i de
nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 37 i direktiv (EU) 2016/680. På
trods af Unionens omfattende bestræbelser på at samarbejde med de vigtigste
oprindelseslande for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der er genstand for
en afgørelse om tilbagesendelse, er det ikke altid muligt at sikre, at sådanne
tredjelande systematisk opfylder den forpligtelse, der er fastsat i folkeretten, til at
tage deres egne statsborgere tilbage. Tilbagetagelsesaftaler, som er indgået eller er ved
at blive forhandlet på plads af Unionen eller medlemsstaterne, og som indeholder
passende garantier for personoplysninger, omfatter et begrænset antal af disse
tredjelande. I de tilfælde, hvor der endnu ikke findes sådanne aftaler, bør agenturet
overføre personoplysninger med henblik på at lette Unionens
tilbagesendelsesoperationer, når betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra d), i [forordning
(EU) nr. 45/2001] er opfyldt.
(87) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og principper, som
anerkendes i artikel 2 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("charteret"), særlig
respekten for menneskelig værdighed, retten til livet, forbuddet mod tortur og
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbuddet mod
menneskehandel, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af
personoplysninger, retten til aktindsigt, asylretten og retten til beskyttelse mod
udsendelse og udvisning, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og
barnets rettigheder.
DA 40 DA
(88) Denne forordning bør etablere en klagemekanisme for agenturet i samarbejde med
den ansvarlige for grundlæggende rettigheder for at sikre overholdelsen af de
grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter. Det bør være
en administrativ mekanisme, hvor den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør
være ansvarlig for behandlingen af de klager, agenturet modtager i overensstemmelse
med retten til god forvaltning. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør
kontrollere, hvorvidt en klage kan behandles, registrere sådanne klager, sende alle
registrerede klager til den administrerende direktør, sende klager vedrørende
holdmedlemmer til oprindelsesmedlemsstaten og registrere agenturets eller
medlemsstatens opfølgning heraf. Mekanismen bør være effektiv og sikre behørig
opfølgning på klager. Klagemekanismen bør ikke berøre adgangen til administrative
og judicielle retsmidler og udgør ikke en betingelse for at kunne anvende disse
retsmidler. Det er medlemsstaterne, der bør gennemføre strafferetlige
efterforskninger. Agenturets årsberetning bør med henblik på at øge
gennemsigtighed og ansvarlighed omfatte oplysninger om klagemekanismen.
Navnlig bør den omfatte angivelse af antallet af klager, agenturet har modtaget, typer
af overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, de pågældende operationer og så
vidt muligt de opfølgende foranstaltninger, som agenturet og medlemsstaterne har
truffet. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør have adgang til alle
oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i relation til alle
agenturets aktiviteter.
(89) Agenturet bør være uafhængigt, hvad angår tekniske og operationelle forhold, og
have retlig, administrativ og finansiel selvstændighed. Med henblik herpå er det
nødvendigt og hensigtsmæssigt, at det er et EU-organ, der har status som juridisk
person, og som udøver de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges det ved denne
forordning.
(90) Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, så de kan
føre tilsyn med agenturet. Bestyrelsen bør om muligt bestå af de operationelle chefer
for de nationale tjenester, som har ansvaret for grænsevagtforvaltningen, eller deres
repræsentanter. De parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, bør bestræbe sig på at
begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten
i bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen bør overlades de nødvendige beføjelser til at
fastlægge agenturets budget, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende
finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for agenturets
beslutningstagning og udpege den administrerende direktør og tre
viceadministrerende direktører, som hver især kan tildeles et ansvar inden for et
bestemt kompetenceområde i agenturet såsom forvaltning af den europæiske grænse-
og kystvagts stående korps, tilsyn med agenturets opgaver med hensyn til
tilbagesendelse eller forvaltning af deltagelsen i store IT-systemer. Agenturet bør
forvaltes og drives under hensyntagen til principperne i den fælles tilgang til
decentrale EU-agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtog
den 19. juli 2012.
(91) For at sikre agenturets selvstændighed bør det råde over et selvstændigt budget med
indtægter, der primært kommer fra et EU-bidrag. Unionens budgetprocedure bør
gælde for så vidt angår Unionens bidrag og enhver anden støtte, som ydes over
Unionens almindelige budget. Revisionen af regnskaberne bør foretages af
Revisionsretten.
DA 41 DA
(92) Agenturet vil sandsynligvis blive stillet over for store udfordringer i de kommende år
med henblik på at opfylde ekstraordinære behov for at ansætte og fastholde
kvalificeret personale fra det bredest mulige geografiske grundlag.
(93) På baggrund af agenturets mandat og den store mobilitet blandt agenturets personale
og for at undgå forskelsbehandling af agenturets personale på den anden side gælder
det, at personalets tjenestested principielt bør fastsættes til Warszawa, men
agenturets bestyrelse bør i en periode på fem år efter denne forordnings ikrafttræden
have mulighed for at indrømme agenturets personale en månedlig "lønudligning"
under behørig hensyntagen til den samlede løn, som de enkelte medlemmer af
personalet oppebærer, herunder godtgørelse af tjenesterejseudgifter. De nærmere
regler for at indrømme en sådan betaling bør underkastes Kommissionens
forhåndsgodkendelse, hvilket bør sikre, at de til stadighed står i et rimeligt forhold til
betydningen af de forfulgte mål, og at de ikke giver anledning til forskelsbehandling
af personalet i Unionens institutioner, agenturer og andre organer. Disse regler bør
tages op til revision senest i 2024 for at vurdere, om betalingen har bidraget til
opfyldelsen af de forfulgte mål.
(94) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201324
bør finde
anvendelse uden begrænsninger på agenturet, som bør tiltræde den
interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den
Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF)25
.
(95) Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939,
efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens
finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/1371.
(96) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/200126
bør finde
anvendelse på agenturet. Agenturet bør iagttage den videst mulige gennemsigtighed
angående dets aktiviteter uden at bringe indfrielsen af målet med dets operationer i
fare. Det bør offentliggøre oplysninger om alle sine aktiviteter. Det bør endvidere
sikre, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får information om dets
arbejde.
(97) Agenturet bør også aflægge rapport om dets aktiviteter for Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen i videst muligt omfang.
(98) Enhver behandling af personoplysninger i agenturet inden for rammerne af denne
forordning bør ske i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.
(99) Målene for denne forordning, nemlig udviklingen og gennemførelsen af et system for
integreret forvaltning af de ydre grænser for at sikre, at Schengenområdet fungerer
efter hensigten, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne uden
koordinering, men kan på grund af fraværet af kontrol ved de indre grænser, de
24
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
25
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-
Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
DA 42 DA
betydelige migrationsudfordringer ved de ydre grænser, behovet for effektivt at
overvåge passagen af disse grænser og bidrage til et højt sikkerhedsniveau internt i
Unionen, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre,
end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(100) De ydre grænser, der henvises til i nærværende forordning, er dem, for hvilke
bestemmelserne i afsnit II i forordning (EU) 2016/399 finder anvendelse, hvilket
omfatter Schengenmedlemsstaternes ydre grænser i overensstemmelse med protokol
nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet
som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde.
(101) For at sikre en effektiv gennemførelse af den europæiske integrerede
grænseforvaltning ved hjælp af en flerårig strategisk politikcyklus bør beføjelsen til
at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår opstillingen
af politiske prioriteter og tilvejebringelsen af strategiske retningslinjer for europæisk
integreret grænseforvaltning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at
disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige
deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og
Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper,
der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(102) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår den praktiske
håndbog om gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur, nærmere oplysninger om
informationslagene i situationsbillederne og reglerne for udarbejdelse af specifikke
situationsbilleder, de foranstaltninger, der skal afbøde risiciene ved de ydre grænser,
og som skal gennemføres af agenturet, og medlemsstaterne bør pålægges at
samarbejde med agenturet om gennemførelsen, reglerne for betaling af finansiel
støtte til opstillingen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og
overvågning af betingelserne for den finansielle støtte og den praktiske vejledning
om europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner samt de tekniske specifikationer og
procedurer i FADO. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201127
.
(103) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den
Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne28
,
henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
28
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
DA 43 DA
1999/437/EF29
. Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island
og Kongeriget Norge om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske
Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser30
indeholder reglerne for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder
bestemmelser om finansielle bidrag og personale.
(104) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne31
, henhørende
under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF
sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF32
.
(105) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser
i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union,
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne33
, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i
afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse
2011/350/EU34
.
(106) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske
Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse
staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative
Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser35
indeholder reglerne for disse
landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag
og personale.
(107) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning,
som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning
udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i denne protokol
29
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale,
som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om
disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne
(EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
30
EUT L 188 af 20.7.2007, s. 19.
31
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
32
Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
33
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
34
Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for
så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
35
EUT L 243 af 16.9.2010, s. 4.
DA 44 DA
inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne forordning, træffe afgørelse
om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale ret.
(108) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det
Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF36
; Det
Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke
er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(109) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som
Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF37
; Irland deltager derfor ikke
i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Irland.
(110) Agenturet bør fremme tilrettelæggelsen af specifikke aktiviteter, hvor
medlemsstaterne kan udnytte den ekspertise og de faciliteter, som Irland og Det
Forenede Kongerige måtte være parate til at tilbyde, på vilkår, der skal fastsættes af
bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Repræsentanter for Irland kan med henblik herpå
indbydes til bestyrelsesmøder, så de i fuldt omfang kan deltage i drøftelserne
vedrørende forberedelsen af sådanne specifikke aktiviteter. Repræsentanter for Det
Forenede Kongerige kan indbydes til bestyrelsesmøder indtil den [datoen for Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union].
(111) Selv om Det Forenede Kongerige ikke deltager i denne forordning, har det [fået
indrømmet] en mulighed for at samarbejde med den europæiske grænse- og kystvagt
på baggrund af sin status som en EU-medlemsstat. På baggrund af Det Forenede
Kongeriges meddelelse om, at det ønsker at udtræde af Unionen, bør de særlige
ordninger, der gælder for det operationelle samarbejde med Det Forenede Kongerige
på grundlag af denne forordning, finde anvendelse, så længe Det Forenede
Kongerige er en medlemsstat, eller — forudsat at en aftale mellem Unionen og Det
Forenede Kongerige på grundlag af traktatens artikel 50 træder i kraft — så længe
Det Forenede Kongerige ligestilles med en medlemsstat på grundlag af en sådan
aftale.
(112) Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige er uenige om markeringen af
Gibraltars grænser.
(113) Suspenderingen af anvendelsen af denne forordning på Gibraltars grænser indebærer
ingen ændringer for så vidt angår de berørte staters holdninger.
(114) [Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt, jf. artikel 28, stk.
2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den …]
(115) Denne forordning har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i forordning
(EU) 2016/1624, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1052/2013 og
Rådets fælles aktion 98/700/RIA til den institutionelle ramme, som er fastsat ved
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Da de ændringer, der skal
foretages, er væsentlige både med hensyn til antal og art, bør disse retsakter af
klarhedshensyn erstattes og ophæves —
36
Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af
1.6.2000, s. 43).
37
Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
DA 45 DA
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Den europæiske grænse- og kystvagt
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes der en europæisk grænse- og kystvagt for at sikre en europæisk
integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser med henblik på at forvalte passagen af de
ydre grænser effektivt og øge effektiviteten af den fælles tilbagesendelsespolitik som et
centralt led i en bæredygtig migrationsstyring.
Forordningen vedrører de migrationsmæssige udfordringer, herunder tilbagesendelse, og
potentielle fremtidige trusler ved disse grænser og bidrager dermed til at bekæmpe alvorlig
kriminalitet med en grænseoverskridende dimension for at sikre et højt sikkerhedsniveau
internt i Unionen under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, samtidig med at
den frie bevægelighed for personer i Unionen opretholdes.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1) "ydre grænser": ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU)
2016/399, for hvilke afsnit II i nævnte forordning finder anvendelse
(2) "grænseovergangssted": grænseovergangssted som defineret i artikel 2, nr. 8), i
forordning (EU) 2016/399
(3) "grænsekontrol": grænsekontrol som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU)
2016/399
(4) "grænseovervågning": grænseovervågning som defineret i artikel 2, nr. 12), i
forordning (EU) 2016/399
(5) "ekstern flyvning": enhver flyvning med et bemandet eller ubemandet luftfartøj og
dets passagerer og/eller last til eller fra medlemsstaternes områder, som ikke er en
intern flyvning som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2016/399
(6) "overvågning af luftgrænserne": overvågning af eksterne flyvninger
(7) "situationskendskab": kapaciteten til at overvåge, opdage, indkredse, lokalisere og
forstå ulovlige aktiviteter på tværs af grænserne for at finde begrundede årsager til at
træffe reaktionsforanstaltninger på grundlag af en kombination af nye oplysninger og
eksisterende viden og for bedre at være i stand til at nedbringe antallet af migranter,
der mister livet ved, langs med eller i nærheden af de ydre grænser
(8) "reaktionskapacitet": kapaciteten til at gennemføre aktioner, der har til formål at
dæmme op for ulovlige aktiviteter på tværs af grænserne ved, langs med eller i
nærheden af de ydre grænser, herunder midlerne og den nødvendige tid til at reagere
hensigtsmæssigt
DA 46 DA
(9) "Eurosur": rammerne for informationsudveksling og samarbejde mellem
medlemsstaterne og agenturet
(10) "situationsbillede": en samling af geografisk baserede nærrealtidsdata og –
oplysninger fra forskellige myndigheder, sensorer, platforme og andre kilder, som
sendes via sikrede kommunikations- og informationskanaler, og som kan behandles
og vises særskilt samt deles med andre relevante myndigheder for at opnå
situationskendskab og understøtte reaktionskapaciteten ved, langs med og i nærheden
af de ydre grænser og i området før grænsen
(11) "afsnit af den ydre grænse": hele eller dele af en medlemsstats ydre grænse som
defineret i national ret eller fastsat af det nationale koordinationscenter eller en anden
ansvarlig national myndighed
(12) "grænseoverskridende kriminalitet": al grov kriminalitet med en
grænseoverskridende dimension, der begås eller forsøges begået ved, langs med eller
i nærheden af de ydre grænser
(13) "område før grænsen": det geografiske område på den anden side af de ydre grænser
(14) "hændelse": en situation i tilknytning til ulovlig indvandring, kriminalitet på tværs af
grænserne eller en trussel mod migranters liv ved, langs med eller i nærheden af de
ydre grænser.
(15) "vedtægtsomfattet personale": personale ansat af agenturet i henhold til vedtægten
for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("personalevedtægten") og
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen ("AØA"), jf. Rådets forordning
nr. 259/68
(16) "operationelt personale": grænsevagter, ledsagere ved tilbagesendelse,
tilbagesendelsesspecialister og andet relevant personale, der udgør den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps. I henhold til de tre kategorier, der er defineret i
artikel 55, stk. 1, er det operationelle personale enten ansat af Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (kategori 1), udstationeret i agenturet af
medlemsstaterne (kategori 2) eller stillet til rådighed af medlemsstaterne med henblik
på kortsigtet indsættelse (kategori 3). Det operationelle personale skal fungere som
medlemmer af grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold eller indsatshold
til brug ved tilbagesendelser, som har udøvende beføjelser. Det operationelle
personale omfatter også det vedtægtsomfattede personale, der er ansvarligt for driften
af den centrale ETIAS-enhed
(17) "grænseforvaltningshold": hold fra den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps, som skal indsættes under fælles operationer ved de ydre grænser og hurtige
grænseindsatser i medlemsstater og tredjelande
(18) "holdmedlem": et medlem af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, der
er indsat via grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold og indsatshold til
brug ved tilbagesendelser
(19) "migrationsstyringsstøttehold": et hold eksperter, som yder teknisk og operationel
forstærkning til medlemsstaterne, blandt andet i hotspotområder eller i kontrollerede
centre, og som består af operationelt personale fra den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps, eksperter, der er indsat af [Den Europæiske Unions
Asylagentur], og fra Europol eller andre relevante EU-agenturer samt fra
medlemsstaterne
DA 47 DA
(20) "værtsmedlemsstat": en medlemsstat, hvori en fælles operation, en hurtig
grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats finder
sted, eller hvorfra den er indledt, eller hvori et migrationsstyringsstøttehold indsættes
(21) "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvorfra en medarbejder er indsat eller
udstationeret i det operationelle personale i den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps
(22) "deltagende medlemsstat": en medlemsstat, der deltager i en fælles operation, en
hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation, en tilbagesendelsesindsats eller
indsættelse af et migrationsstyringsstøttehold ved at stille teknisk udstyr eller
operationelt personale til rådighed for den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps, samt en medlemsstat, der deltager i tilbagesendelsesoperationer eller
tilbagesendelsesindsatser ved at stille teknisk udstyr eller personale til rådighed, men
som ikke er en værtsmedlemsstat
(23) "hotspotområde": et område, hvor værtsmedlemsstaten, Kommissionen, relevante
EU-agenturer og deltagende medlemsstater samarbejder med henblik på at håndtere
en eksisterende eller potentiel uforholdsmæssigt stor migrationsmæssig udfordring,
der er kendetegnet ved en betydelig stigning i antallet af migranter, der ankommer
ved de ydre grænser
(24) "kontrolleret center": et center, der er oprettet efter anmodning fra en medlemsstat,
og hvor relevante EU-agenturer til støtte for værtsmedlemsstaten og med deltagende
medlemsstater skelner mellem tredjelandsstatsborgere med behov for international
beskyttelse og dem, der ikke har behov for en sådan beskyttelse, samt foretager
sikkerhedskontrol, og hvor de anvender hurtige procedurer for international
beskyttelse og/eller tilbagesendelse
(25) "tilbagesendelse": tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 3), i direktiv
2008/115/EF
(26) "afgørelse om tilbagesendelse": afgørelse om tilbagesendelse som defineret i artikel
3, nr. 4), i direktiv 2008/115/EF
(27) "person i udsendelsesposition": en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold, der er
omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse eller tilsvarende i et tredjeland
(28) "tilbagesendelsesoperation": en operation, som koordineres af Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og som involverer teknisk og operationel
forstærkning til en eller flere medlemsstater eller til et tredjeland, hvorved personer i
udsendelsesposition fra en eller flere medlemsstater eller fra et tredjeland sendes
tilbage enten frivilligt eller ved tvang uanset transportmidlet
(29) "tilbagesendelsesindsats": aktivitet, hvorved Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning sikrer medlemsstater eller tredjelande udvidet teknisk og operationel
bistand i form af indsættelse af europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser
og tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer
(30) "indsatshold til brug ved tilbagesendelser": hold, der dannes inden for rammerne af
den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, og som skal indsættes under
tilbagesendelsesoperationer, tilbagesendelsesindsatser i medlemsstater og tredjelande
eller andre operationelle aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af
tilbagesendelsesrelaterede opgaver
DA 48 DA
(31) "indvandringsforbindelsesofficer": indvandringsforbindelsesofficer som defineret i
artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 377/200438
.
Artikel 3
Europæisk integreret grænseforvaltning
Europæisk integreret grænseforvaltning skal bestå af følgende:
(a) grænsekontrol, herunder foranstaltninger for at lette lovlig grænsepassage og, hvis
det er relevant, foranstaltninger vedrørende forebyggelse og opdagelse af
grænseoverskridende kriminalitet såsom smugling af migranter, menneskehandel og
terrorisme samt foranstaltninger vedrørende viderehenvisning af personer, som har
behov for eller ønsker at ansøge om international beskyttelse
(b) eftersøgnings- og redningsoperationer for personer i havsnød, der indledes og
udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
656/2014 og med folkeretten, og som finder sted i situationer, der kan forekomme i
forbindelse med grænseovervågningsoperationer til søs
(c) analyse af risiciene for den interne sikkerhed og analyse af de trusler, der kan påvirke
den måde, hvorpå de ydre grænser fungerer, eller sikkerheden ved disse
(d) informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet
(e) tværfagligt samarbejde mellem de nationale myndigheder i hver medlemsstat, som er
ansvarlige for grænsekontrol eller andre opgaver, der udføres ved grænsen, og
mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelse i hver medlemsstat,
herunder regelmæssig udveksling af oplysninger gennem eksisterende
informationsudvekslingsværktøjer
(f) samarbejde mellem relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer på
de områder, der er omfattet af denne forordning, herunder gennem regelmæssig
udveksling af oplysninger
(g) samarbejde med tredjelande på de områder, der er omfattet af denne forordning
(h) tekniske og operationelle foranstaltninger inden for Schengenområdet, som vedrører
grænsekontrol og sigter mod i højere grad at bekæmpe ulovlig indvandring og
grænseoverskridende kriminalitet
(i) tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der er genstand for afgørelser om
tilbagesendelse truffet af en medlemsstat
(j) brug af den nyeste teknologi, herunder omfattende informationssystemer
(k) en kvalitetskontrolmekanisme, navnlig Schengenevalueringsmekanismen,
sårbarhedsvurderinger og mulige nationale mekanismer, der skal sikre
gennemførelsen af EU-lovgivningen på området grænseforvaltning
38
Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af
indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1).
DA 49 DA
(l) solidaritetsmekanismer, navnlig EU-finansieringsinstrumenter og andre operationelle
støtteforanstaltninger.
Artikel 4
Den europæiske grænse- og kystvagt
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ("agenturet") og
medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder
kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, samt myndigheder med ansvar
for tilbagesendelser, udgør den europæiske grænse- og kystvagt.
Artikel 5
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
(32) Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der oprindeligt blev
oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004, er omfattet af denne forordning.
(33) Agenturet omfatter den europæiske grænse- og kystvagts stående korps på 10 000
operationelle medarbejdere som omhandlet i artikel 55.
(34) For at sikre en sammenhængende europæisk integreret grænseforvaltning letter
agenturet anvendelsen af eksisterende og fremtidige EU-foranstaltninger vedrørende
forvaltningen af de ydre grænser og tilbagesendelse, navnlig
Schengengrænsekodeksen, der blev indført ved forordning (EU) 2016/399, og gør
den mere effektiv.
(35) Agenturet bidrager til en vedvarende og ensartet anvendelse af EU-retten, herunder
gældende EU-ret om grundlæggende rettigheder, ved alle ydre grænser. Dets bidrag
omfatter udveksling af bedste praksis.
Artikel 6
Ansvarlighed
Agenturet er ansvarligt over for Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne forordning.
Artikel 7
Fælles ansvar
(36) Den europæiske grænse- og kystvagt gennemfører den europæiske integrerede
grænseforvaltning som et fælles ansvar mellem agenturet og de nationale
myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter, i det omfang
de udfører overvågningsoperationer ved søgrænser og andre grænsekontrolopgaver.
Medlemsstaterne bevarer det primære ansvar for forvaltningen af deres afsnit af de
ydre grænser.
(37) Agenturet yder teknisk og operationel bistand til gennemførelsen af foranstaltninger
vedrørende fuldbyrdelse af afgørelser om tilbagesendelse. Medlemsstaterne har
fortsat ansvaret for at træffe afgørelser om tilbagesendelse og foranstaltninger
vedrørende frihedsberøvelse af personer i udsendelsesposition, jf. direktiv
2008/115/EF.
DA 50 DA
(38) Medlemsstaterne sikrer i tæt samarbejde med agenturet forvaltningen af deres ydre
grænser og fuldbyrdelsen af afgørelser om tilbagesendelse i deres egen interesse og i
alle medlemsstaternes fælles interesse under fuld overholdelse af EU-retten og i
overensstemmelse med den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk
integreret grænseforvaltning, der er omhandlet i artikel 8.
(39) Agenturet støtter anvendelsen af EU-foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de
ydre grænser og fuldbyrdelsen af afgørelser om tilbagesendelse ved at styrke,
vurdere og koordinere medlemsstaternes tiltag samt yde direkte teknisk og
operationel bistand ved gennemførelsen af disse foranstaltninger og i spørgsmål
vedrørende tilbagesendelse.
(40) Medlemsstaterne kan fortsætte samarbejdet på operationelt plan med andre
medlemsstater og/eller tredjelande, hvis et sådant samarbejde er foreneligt med
agenturets opgaver. Medlemsstaterne afholder sig fra alle aktiviteter, der kan skade
agenturets virke eller opfyldelsen af dets mål. Medlemsstaterne rapporterer til
agenturet om det operationelle samarbejde med andre medlemsstater og/eller
tredjelande ved de ydre grænser og på området tilbagesendelse. Den administrerende
direktør informerer bestyrelsen regelmæssigt og mindst en gang om året om disse
forhold.
Artikel 8
Flerårig strategisk politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning
(41) Kommissionen og den europæiske grænse- og kystvagt sikrer effektiviteten af den
europæiske integrerede grænseforvaltning ved hjælp af en flerårig strategisk
politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning.
(42) I den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning
fastlægges det, hvordan udfordringerne på området grænseforvaltning og
tilbagesendelse skal tages op på en sammenhængende, integreret og systematisk
måde.
(43) Den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning
består af fire faser som beskrevet i stk. 4-7.
(44) På grundlag af den strategiske risikoanalyse for europæisk integreret
grænseforvaltning, jf. artikel 30, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelser til som
fastsat i artikel 118 at vedtage delegerede retsakter vedrørende udformning af en
flerårig strategisk politik for europæisk integreret grænseforvaltning. Denne
delegerede retsakt fastlægger de politiske prioriteter og de strategiske retningslinjer
for de følgende fire år for så vidt angår elementerne i artikel 3.
(45) For at gennemføre den i stk. 4 omhandlede delegerede retsakt udformer agenturet
ved bestyrelsens beslutning herom på grundlag af et forslag fra den administrerende
direktør en teknisk og operationel strategi for europæisk integreret
grænseforvaltning. Agenturet tager i begrundet omfang hensyn til den specifikke
situation i medlemsstaterne, navnlig deres geografiske beliggenhed. Denne strategi
skal være i overensstemmelse med artikel 3 og den i stk. 4 omhandlede delegerede
retsakt. Den skal fremme og støtte gennemførelsen af europæisk integreret
grænseforvaltning i alle medlemsstater.
(46) Med henblik på gennemførelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 4,
fastlægger medlemsstaterne deres nationale strategier for integreret
DA 51 DA
grænseforvaltning i tæt samarbejde mellem alle nationale myndigheder med ansvar
for grænseforvaltning og tilbagesendelse. Disse nationale strategier skal være i
overensstemmelse med artikel 3, den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 4, og
den tekniske og operationelle strategi, der er omhandlet i stk. 5.
(47) 42 måneder efter vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 4,
foretager Kommissionen med støtte fra agenturet en grundig evaluering af dens
gennemførelse. Der skal tages hensyn til resultaterne af evalueringen ved
udarbejdelsen af den følgende cyklus.
(48) Hvis situationen ved de ydre grænser eller på tilbagesendelsesområdet kræver en
ændring af de politiske prioriteter, ændrer Kommissionen den flerårige strategiske
politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning i overensstemmelse med
proceduren i stk. 4. De strategier, der er omhandlet i stk. 5 og 6, tilpasses om
nødvendigt også.
Artikel 9
Integreret planlægning
(49) På grundlag af den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret
grænseforvaltning, jf. artikel 8, fastlægger den europæiske grænse- og kystvagt en
integreret planlægning for grænseforvaltning og tilbagesendelser.
(50) Den integrerede planlægning skal omfatte operationel planlægning,
beredskabsplanlægning og planlægning af kapacitetsudviklingen og skal fastlægges i
overensstemmelse med artikel 67.
(51) Hver plan for den integrerede planlægning skal omfatte det scenarie, der danner
grundlag for den integrerede planlægning. Scenarierne skal udledes af en
risikoanalyse og afspejle den mulige udvikling i situationen ved de ydre grænser og
på området ulovlig migration og de udfordringer, der er indkredset i den flerårige
strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning.
(52) Agenturets bestyrelse mødes mindst en gang om året for at drøfte og godkende den
europæiske grænse- og kystvagts kapacitetskøreplan, jf. artikel 67, stk. 6. Når
kapacitetskøreplanen er godkendt af bestyrelsen, knyttes den som bilag til den
tekniske og operationelle strategi, der er omhandlet i artikel 8, stk. 5.
DA 52 DA
KAPITEL II
Den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde
AFDELING 1
OPGAVER, DER SKAL VARETAGES AF DET EUROPÆISKE AGENTUR FOR GRÆNSE-
OG KYSTBEVOGTNING
Artikel 10
Opgaver, der skal varetages af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
(53) Agenturet udfører følgende opgaver for at bidrage til et effektivt, højt og ensartet
niveau for grænsekontrol og tilbagesendelser:
1. overvågning af migrationsstrømme og foretagelse af risikoanalyser for så vidt angår
alle aspekter af integreret grænseforvaltning
2. overvågning af medlemsstaternes operationelle behov i forbindelse med
gennemførelsen af tilbagesendelser, blandt andet ved at indsamle operationelle data
3. foretagelse af en sårbarhedsvurdering, herunder en vurdering af medlemsstaternes
kapacitet og beredskab med hensyn til at imødegå trusler og udfordringer ved de ydre
grænser
4. overvågning af forvaltningen af de ydre grænser ved hjælp af agenturets
forbindelsesofficerer i medlemsstaterne
5. støtte til udviklingen og driften af Eurosurrammen
6. bistand til medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operationel
bistand ved de ydre grænser, ved at koordinere og tilrettelægge fælles operationer
under hensyntagen til at nogle situationer kan indebære humanitære nødsituationer
og redning til søs i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten
7. bistand til medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operationel
bistand ved de ydre grænser, ved at iværksætte hurtige grænseindsatser ved de ydre
grænser i de medlemsstater, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store
udfordringer, under hensyntagen til at nogle situationer kan indebære humanitære
nødsituationer og redning til søs i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten
8. teknisk og operationel bistand i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 656/2014
og folkeretten til medlemsstater og tredjelande i forbindelse med eftersøgnings- og
redningsoperationer vedrørende personer i havsnød, hvilket kan forekomme i
forbindelse med grænseovervågningsoperationer til søs
9. indsættelse af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps inden for
rammerne af grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold og indsatshold til
brug ved tilbagesendelser i forbindelse med fælles operationer og hurtige
grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser
10. oprettelse af en pulje af teknisk udstyr, herunder en udstyrspulje til hurtig udrykning,
der skal anvendes under fælles operationer, hurtige grænseindsatser og inden for
rammerne af migrationsstyringsstøttehold samt i forbindelse med
tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser
DA 53 DA
11. udvikling og forvaltning af dets egen menneskelige og tekniske kapacitet til at
bidrage til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og puljen af teknisk
udstyr, herunder rekruttering og uddannelse af medarbejdere, der fungerer som
holdmedlemmer
12. støtte til holdene i hotspotområder eller kontrollerede centre inden for rammerne af
migrationsstyringsstøttehold
13. indsættelse af operationelt personale og teknisk udstyr med henblik på at yde bistand
til screening, debriefing, identifikation og optagelse af fingeraftryk
14. fastlæggelse af en procedure for viderehenvisning af og tilvejebringelse af
indledende information til personer, som har behov for eller ønsker at ansøge om
international beskyttelse, i samarbejde med [Den Europæiske Unions Asylagentur]
og de kompetente nationale myndigheder
15. bistand i alle faser af tilbagesendelsesprocessen og med koordinering og
tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer samt tilbagesendelsesindsatser
16. bistand til medlemsstaterne i situationer, hvor der kræves øget teknisk og operationel
bistand for at gennemføre forpligtelsen til at tilbagesende irregulære migranter,
herunder koordinering eller tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer
17. oprettelse af en pulje af observatører til brug ved tvangsmæssig tilbagesendelse
18. indsættelse af indsatshold til brug ved tilbagesendelser under
tilbagesendelsesindsatser
19. samarbejde, inden for rammerne af de berørte agenturers respektive mandater, med
Europol og Eurojust og støtte til medlemsstaterne i sammenhænge, der kræver øget
teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser for at bekæmpe organiseret,
grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme
20. samarbejde med Den Europæiske Unions Asylagentur om bl.a. at fremme
foranstaltninger, hvor tredjelandsstatsborgere, hvis ansøgning om international
beskyttelse er blevet afvist ved en endelig afgørelse, sendes tilbage
21. samarbejde med EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for
Søfartssikkerhed inden for deres respektive mandater for at støtte de nationale
myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, jf. artikel 70, ved at tilbyde tjenester,
information, udstyr og uddannelse og ved at koordinere operationer med flere formål
22. samarbejde med tredjelande på de områder, der er omfattet af forordningen, blandt
andet ved en eventuel operationel indsættelse i tredjelande af grænseforvaltningshold
og indsatshold til brug ved tilbagesendelse
23. støtte til tredjelande i forbindelse med koordineringen eller tilrettelæggelsen af
tilbagesendelser til andre tredjelande, herunder udveksling af personoplysninger med
henblik på tilbagesendelse
24. bistand til medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af deres tekniske og
operationelle samarbejde om forhold, der er omfattet af denne forordning
25. bistand til medlemsstaterne og tredjelande til uddannelse af nationale grænsevagter,
andet relevant personale og eksperter i tilbagesendelse, herunder fastlæggelse af
fælles uddannelsesstandarder
26. deltagelse i udviklingen og forvaltningen af forsknings- og innovationsaktiviteter,
der er relevante for kontrollen og overvågningen af de ydre grænser, herunder
DA 54 DA
anvendelsen af avanceret overvågningsteknologi, og udvikling af pilotprojekter
vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning
27. støtte til udviklingen af tekniske standarder for udstyr på området grænsekontrol og
tilbagesendelse, herunder for sammenkobling af systemer og net
28. oprettelse og vedligeholdelse af det kommunikationsnetværk, der er omhandlet i
artikel 14
29. udvikling og drift af informationssystemer, der gør det muligt at foretage hurtig og
pålidelig udveksling af oplysninger om nye risici i forbindelse med forvaltningen af
de ydre grænser, ulovlig indvandring og tilbagesendelse, i overensstemmelse med
[forordning (EF) nr. 45/2001] og i tæt samarbejde med Kommissionen, EU-organer,
-kontorer og -agenturer, samt det europæiske migrationsnetværk, der blev oprettet
ved Rådets beslutning 2008/381/EF
30. ydelse af den nødvendige bistand, når det er nødvendigt, til udvikling af et fælles
miljø for udveksling af oplysninger, herunder interoperabilitet mellem systemer
31. forvaltning og drift af det elektroniske system for falske og ægte dokumenter, der er
omhandlet i artikel 80
32. udførelse af de opgaver og opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler agenturet, som
omhandlet i [forordningen om oprettelse af et EU-system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)] og sikre oprettelsen og driften af den
centrale ETIAS-enhed, jf. artikel 7 i [forordningen om oprettelse af et EU-system
vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)].
(54) Agenturet giver på eget initiativ meddelelse om forhold, der er omfattet af dets
mandat. Det giver offentligheden nøjagtige og detaljerede oplysninger om dets
aktiviteter.
Kommunikationsaktiviteterne må ikke være til skade for de opgaver, der er
omhandlet i stk. 1, navnlig ikke ved at afsløre operative oplysninger, der, hvis de
offentliggøres, vil bringe indfrielsen af operationernes mål i fare.
Kommunikationsaktiviteterne skal gennemføres, uden at det berører artikel 91 og i
overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som
bestyrelsen har vedtaget, og i tæt samarbejde med andre agenturer, når det er
hensigtsmæssigt.
AFDELING 2
INFORMATIONSUDVEKSLING OG SAMARBEJDE
Artikel 11
Pligt til at samarbejde i god tro
Agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og tilbagesendelse,
herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, er omfattet af en
forpligtelse til at samarbejde i god tro og til at udveksle oplysninger.
Artikel 12
Forpligtelse til at udveksle oplysninger
1. Agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og
tilbagesendelse, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver,
DA 55 DA
deler i overensstemmelse med denne forordning og andre relevante bestemmelser i
EU-retten og national ret vedrørende udveksling af oplysninger rettidigt og på
korrekt vis alle nødvendige oplysninger med henblik på at varetage de opgaver, de er
pålagt i henhold til denne forordning, navnlig agenturets forpligtelse til at overvåge
migrationsstrømmene til og internt i Unionen, foretage risikoanalyser og
sårbarhedsvurderinger samt ydre teknisk og operationel bistand på
tilbagesendelsesområdet.
2. Agenturet træffer alle passende foranstaltninger for at lette udvekslingen af de
oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og
medlemsstaterne og, når det er hensigtsmæssigt, de relevante EU-agenturer.
3. Agenturet og [Den Europæiske Unions Asylagentur] udveksler oplysninger med
henblik på risikoanalyse, indsamling af statistiske data, vurdering af situationen i
tredjelande, uddannelse om og støtte til medlemsstaterne til beredskabsplanlægning.
Med henblik herpå skal agenturerne sammen udvikle de nødvendige redskaber og
strukturer.
4. Agenturet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af
oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Irland og Det Forenede
Kongerige, hvis de pågældende oplysninger vedrører de aktiviteter, de deltager i, jf.
artikel 71 og artikel 98, stk. 5.
Artikel 13
Nationalt kontaktpunkt
Medlemsstaterne udpeger et nationalt kontaktpunkt med henblik på kommunikation med
agenturet om alle spørgsmål vedrørende agenturets aktiviteter. Det nationale kontaktpunkt
skal kunne kontaktes til enhver tid og sikre rettidig formidling af alle oplysninger fra
agenturet til alle relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat, navnlig
medlemmerne af bestyrelsen og det nationale koordinationscenter.
Artikel 14
Kommunikationsnetværk
1. Agenturet opretter et kommunikationsnetværk og sikrer dets funktion for derved at
stille kommunikations- og analyseredskaber til rådighed og muliggøre udvekslingen
af følsomme ikkeklassificerede og klassificerede oplysninger på sikker vis og i
næsten realtid med og mellem de nationale koordinationscentre. Netværket skal være
operationelt i alle døgnets timer alle ugens dage og skal muliggøre:
(a) bilaterale og multilaterale udvekslinger af oplysninger i næsten realtid
(b) audio- og videokonferencer
(c) sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af følsomme
ikkeklassificerede oplysninger
(d) sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af EU-klassificerede
oplysninger op til niveauet CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIEL eller
tilsvarende nationale klassifikationsniveauer, som sikrer, at klassificerede
DA 56 DA
oplysninger håndteres, lagres, videregives og behandles i en særskilt og
behørigt akkrediteret del af kommunikationsnetværket.
2. Agenturet yder teknisk støtte og sikrer, at kommunikationsnetværket er permanent
tilgængeligt og kan understøtte de kommunikations- og informationssystemer,
agenturet forvalter.
Artikel 15
Informationsudvekslingssystemer og applikationer, der forvaltes af agenturet
1. Agenturet kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af
oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og
medlemsstaterne og, når det er hensigtsmæssigt, med tredjeparter og tredjelande, jf.
artikel 69 og 71.
2. Agenturet udvikler, anvender og driver et informationssystem, der kan udveksle
klassificerede og følsomme ikkeklassificerede oplysninger med disse aktører og
udveksle personoplysninger, jf. artikel 80 og artikel 87-91, i overensstemmelse med
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/44439
, Kommissionens afgørelse
2015/44340
og [forordning (EF) nr. 45/2001].
3. Agenturet anvender de informationssystemer, der er omhandlet i stk. 2, på
kommunikationsnetværket, jf. artikel 14, når det er relevant.
4. I forbindelse med tilbagesendelser udvikler og driver agenturet et centralt system for
forvaltning af tilbagesendelser med henblik på at behandle alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at agenturet kan yde operationel bistand, jf. artikel 49, og som
automatisk meddeles via medlemsstaternes nationale systemer, herunder
operationelle data om tilbagesendelser.
Artikel 16
Tekniske standarder for informationsudveksling
Agenturet udarbejder tekniske standarder for:
(b) at sammenkoble kommunikationsnetværket med de nationale netværk, der anvendes
til at oprette nationale situationsbilleder, og andre relevante informationssystemer
med henblik på denne forordning
(c) at udvikle og skabe en grænseflade mellem agenturets og medlemsstaternes relevante
systemer og softwareapplikationer til udveksling af oplysninger med henblik på
denne forordning
(d) at udsende situationsbilleder og i givet fald specifikke situationsbilleder og sikre
kommunikationen mellem de nationale myndigheders relevante enheder og centre og
med de hold, der indsættes af agenturet, ved brug af forskellige
kommunikationsmidler såsom satellitkommunikation og radionetværk
39
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for
sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
40
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i
Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).
DA 57 DA
(e) at indberette positionen for dets egne aktiver ved bedst muligt at udnytte den
teknologiske udvikling af det satellitbaserede navigationssystem, der blev etableret
inden for rammerne af Galileo-programmet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1285/201341
.
Artikel 17
Informationssikring
Medlemsstaterne sikrer via deres nationale koordinationscenter, at deres nationale
myndigheder, agenturer og andre organer ved hjælp af kommunikationsnetværket og
agenturets informationsudvekslingssystemer:
(f) har ordentlig adgang til de relevante systemer og netværk
(g) gennemfører de tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 16
(h) anvender sikkerhedsregler og -normer svarende til dem, der anvendes af agenturet til
behandling af klassificerede oplysninger
(i) udveksler, behandler og lagrer følsomme ikkeklassificerede og klassificerede
oplysninger i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU) 2015/443.
AFDELING 3
EUROSUR
Artikel 18
Eurosur
Ved denne forordning oprettes Eurosur som en integreret ramme for udveksling af
oplysninger og samarbejde internt i den europæiske grænse- og kystvagt for at forbedre
situationskendskabet og øge Unionens reaktionskapacitet i forbindelse med grænseforvaltning
med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og
grænseoverskridende kriminalitet og bidrage til at sikre beskyttelsen af migranter og redde
deres liv.
Artikel 19
Anvendelsesområdet for Eurosur
(55) Eurosur skal anvendes til ind- og udrejsekontrol ved autoriserede
grænseovergangssteder og til overvågning af de ydre land-, sø- og luftgrænser,
herunder overvågning, opdagelse, indkredsning, lokalisering, forhindring og
pågribelse i forbindelse med uautoriserede grænsepassager med henblik på at
opdage, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og grænseoverskridende
kriminalitet og bidrage til at sikre beskyttelsen af migranter og redde deres liv.
41
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og
drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (EUT L 347 af
20.12.2013, s. 1).
DA 58 DA
(56) Eurosur skal ikke anvendes til retlige eller administrative foranstaltninger, der
træffes, når en medlemsstats ansvarlige myndigheder har opfanget
grænseoverskridende kriminelle aktiviteter eller pågrebet personer, der uautoriseret
har passeret de ydre grænser.
Artikel 20
Eurosurs enkeltdele
(57) Med henblik på udvekslingen af oplysninger og samarbejdet på området
grænsekontrol anvender medlemsstaterne og agenturet Eurosurrammen, der består af
følgende enkeltdele:
(a) nationale koordinationscentre
(b) nationale situationsbilleder
(c) et europæisk situationsbillede, der omfatter afsnit af de ydre grænser med
tilsvarende indvirkningsniveauer
(d) bestemte situationsbilleder
(e) Eurosurs fusionstjenester, der er omhandlet i artikel 29
(f) integreret planlægning i overensstemmelse med artikel 9 og 67.
(58) De nationale koordinationscentre forsyner via kommunikationsnetværket og
relevante systemer agenturet med oplysninger fra deres nationale situationsbilleder
og i givet fald fra specifikke situationsbilleder, som er nødvendige for udarbejdelsen
og vedligeholdelsen af det europæiske situationsbillede.
(59) Agenturet giver via kommunikationsnetværket de nationale koordinationscentre
ubegrænset adgang døgnet rundt alle ugens dage til bestemte situationsbilleder og til
det europæiske situationsbillede.
Artikel 21
Nationalt koordinationscenter
(60) Hver medlemsstat udpeger, driver og opretholder et nationalt koordinationscenter,
som sikrer koordineringen og udvekslingen af oplysninger mellem alle myndigheder
med ansvar for kontrollen af de ydre grænser på nationalt plan samt med andre
nationale koordinationscentre og agenturet. Hver medlemsstat underretter
Kommissionen om oprettelsen af dens nationale koordinationscenter, og
Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater og agenturet herom.
(61) Det nationale koordinationscenter er det eneste kontaktpunkt for udvekslingen af
oplysninger og for samarbejdet med andre nationale koordinationscentre og med
agenturet inden for rammerne af Eurosur, jf. dog artikel 13.
(62) Det nationale koordinationscenter skal:
(a) sikre rettidig udveksling af oplysninger og rettidigt samarbejde mellem alle
nationale myndigheder med ansvar for kontrollen af de ydre grænser og med
andre nationale koordinationscentre og agenturet
(b) sikre rettidig udveksling af oplysninger med eftersøgnings- og
redningstjenester, retshåndhævende myndigheder samt asyl- og
DA 59 DA
indvandringsmyndigheder og forvalte formidlingen af relevante oplysninger på
nationalt plan
(c) bidrage til en effektiv og virkningsfuld forvaltning af ressourcer og personale
(d) udarbejde og ajourføre det nationale situationsbillede i henhold til artikel 26
(e) støtte og koordinere planlægningen og gennemførelsen af nationale
grænsekontrolaktiviteter
(f) koordinere det nationale grænsekontrolsystem i henhold til national lovgivning
(g) bidrage til regelmæssigt at måle virkningerne af de nationale
grænsekontrolaktiviteter med henblik på denne forordning
(h) koordinere operationelle foranstaltninger med andre medlemsstater og
tredjelande, uden at dette berører agenturets og de andre medlemsstaters
beføjelser
(i) udveksle relevante oplysninger med de nationale
indvandringsforbindelsesofficerer, når det handler, med henblik på at bidrage
til det europæiske situationsbillede og støtte grænsekontrolaktioner
(j) koordinere brugernes adgang til og sikkerheden for de nationale og agenturets
informationssystemer.
(63) Det nationale koordinationscenter skal fungere døgnet rundt alle ugens dage.
Artikel 22
Overdragelse af opgaver til andre myndigheder i medlemsstaterne
(64) Medlemsstaterne kan give regionale, lokale, funktionelle eller andre myndigheder,
der er i stand til at træffe operationelle beslutninger, til opgave på deres respektive
kompetenceområder at sikre situationskendskabet og reaktionskapaciteten, herunder
de opgaver og kompetencer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra c), e) og f).
(65) Medlemsstaternes beslutning om at overdrage opgaver i henhold til stk. 1 må ikke
påvirke det nationale koordinationscenters kapacitet til at samarbejde og udveksle
oplysninger med andre nationale koordinationscentre og agenturet.
(66) I tilfælde, der er fastsat forud på nationalt plan, kan det nationale koordinationscenter
give en af de i stk. 1 omhandlede myndigheder beføjelse til at kommunikere og
udveksle oplysninger med de regionale myndigheder eller det nationale
koordinationscenter i en anden medlemsstat eller de kompetente myndigheder i et
tredjeland, forudsat at den pågældende myndighed regelmæssigt informerer sit eget
nationale koordinationscenter om denne kommunikation og udveksling af
oplysninger.
Artikel 23
Eurosurhåndbogen
(67) Kommissionen, der bistås af et udvalg efter proceduren i artikel 117, stk. 2, vedtager
i tæt samarbejde med agenturet og andre relevante EU-organer, -kontorer eller -
agenturer en praktisk håndbog i gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur
DA 60 DA
("håndbogen") og stiller den til rådighed for disse. Håndbogen skal indeholde
tekniske og operationelle retningslinjer, henstillinger og bedste praksis, herunder om
samarbejde med tredjelande. Kommissionen vedtager håndbogen i form af en
henstilling.
(68) Kommissionen kan i samråd med medlemsstaterne og agenturet beslutte at
klassificere dele af håndbogen som RESTREINT UE/EU RESTRICTED i
overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forretningsorden.
Artikel 24
Overvågning af Eurosur
(69) Agenturet og medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer for at kontrollere
Eurosurs tekniske og operationelle funktion i lyset af målene om at sikre et
hensigtsmæssigt situationskendskab og en hensigtsmæssig reaktionskapacitet ved de
ydre grænser.
(70) Agenturet overvåger til stadighed kvaliteten af den tjeneste, der tilbydes af
kommunikationsnetværket, og kvaliteten af de data, der udveksles i
Eurosursituationsbilledet.
(71) Agenturet fremsender kvalitetskontroloplysningerne til de relevante brugere som led
i Eurosurs fusionstjenester. Disse oplysninger skal klassificeres RESTREINT UE/EU
RESTRICTED.
AFDELING 4
SITUATIONSKENDSKAB
Artikel 25
Situationsbilleder
(72) De nationale situationsbilleder, det europæiske situationsbillede og det specifikke
situationsbillede skal udarbejdes ved hjælp af indsamling, evaluering,
sammenstilling, analyse, fortolkning, generering, visualisering og formidling af
oplysninger.
De i stk. 1 omhandlede situationsbilleder skal omfatte følgende lag:
(a) et begivenhedslag, der omfatter alle begivenheder vedrørende uautoriseret
grænsepassage, grænseoverskridende kriminalitet og opdagelse af ulovlige
sekundære bevægelser
(b) et indsatslag, der omfatter oplysninger om operationer, herunder
indsættelsesplanen, indsatsområdet, patruljeringstidsplaner og
kommunikationskoder, position, tidspunkt, status og arten af de aktiver, der
indgår i den operationelle plan
(c) et analyselag, der omfatter analyserede oplysninger, som er relevante med
henblik på denne forordning, og navnlig for så vidt angår fastsættelsen af
indvirkningsniveauerne for afsnit af de ydre grænser, herunder billeder og
geodata, den vigtigste udvikling i situationen og indikatorer, analyserapporter
og andre relevante underbyggende oplysninger.
DA 61 DA
(73) De i stk. 1 omhandlede situationsbilleder skal gøre det muligt at kortlægge og spore
hændelser, operationer og tilsvarende analyser vedrørende situationer, hvor
menneskers liv er i fare.
(74) De i stk. 1 omhandlede begivenhedslag, indsatslag og analyselag af situationsbilleder
skal struktureres på samme måde.
(75) Hvilke nærmere oplysninger, informationslagene i situationsbillederne skal
indeholde, og reglerne for udarbejdelse af specifikke situationsbilleder fastlægges i
en gennemførelsesretsakt, som vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel
117, stk. 3.
Gennemførelsesretsakten skal præcisere, hvilken type oplysninger der skal
fremlægges, hvilke enheder der er ansvarlige for indsamling, behandling, arkivering
og fremsendelse af specifikke oplysninger, de maksimale frister for indberetning,
datasikkerheds- og databeskyttelsesreglerne samt tilknyttede
kvalitetskontrolmekanismer.
Artikel 26
Nationalt situationsbillede
(76) Det nationale koordinationscenter udarbejder et nationalt situationsbillede og
ajourfører det for at give alle myndigheder med ansvar for grænsekontrol
hensigtsmæssige, præcise og aktuelle oplysninger.
(77) Det nationale situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra
følgende kilder:
(a) det nationale grænseovervågningssystem i henhold til national lovgivning
(b) stationære og mobile sensorer, der forvaltes af de nationale myndigheder med
ansvar for overvågningen af de ydre grænser
(c) patruljer på grænseovervågning og andre overvågningsopgaver
(d) lokale, regionale og andre koordinationscentre
(e) andre relevante nationale myndigheder og systemer, herunder
indvandringsforbindelsesofficerer, operationelle centre og kontaktpunkter
(f) ind- og udrejsekontrol
(g) agenturet
(h) nationale koordinationscentre i andre medlemsstater
(i) myndigheder i tredjelande på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler og
regionale netværk som omhandlet i artikel 75
(j) skibsrapporteringssystemer i henhold til deres respektive retsgrundlag
(k) andre relevante europæiske og internationale organisationer
(l) andre kilder.
DA 62 DA
(78) Det nationale koordinationscenter tildeler hver hændelse i begivenhedslaget i det
nationale situationsbillede et enkelt vejledende indvirkningsniveau, der går fra "lavt"
og "middelhøjt" til "højt" og "kritisk". Alle hændelser skal meddeles til agenturet.
(79) Det nationale koordinationscenter kan efter anmodning fra den ansvarlige nationale
myndighed beslutte at begrænse adgangen til oplysninger vedrørende militære
aktiver efter "need-to-know" -princippet.
(80) De nationale koordinationscentre i nabomedlemsstater udveksler indbyrdes, direkte
og i næsten realtid situationsbilleder af tilstødende afsnit af de ydre grænser,
herunder position og status for samt arten af egne aktiver, der opererer i tilstødende
afsnit af de ydre grænser.
Artikel 27
Europæisk situationsbillede
(81) Agenturet udarbejder et europæisk situationsbillede og ajourfører det med henblik på
at give de nationale koordinationscentre og Kommissionen hensigtsmæssige, præcise
og aktuelle oplysninger og analyser, der omfatter de ydre grænser, området før
grænsen og ulovlige sekundære bevægelser.
(82) Det europæiske situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra
følgende kilder:
(a) nationale koordinationscentre og nationale situationsbilleder, i det omfang
denne artikel kræver det, samt oplysninger og rapporter modtaget fra
indvandringsforbindelsesofficerer
(b) agenturet samt oplysninger og rapporter, som dets forbindelsesofficerer
forelægger i henhold til artikel 32 og 77
(c) Unionens delegationer og missioner og operationer inden for rammerne af den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(d) andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt internationale
organisationer som omhandlet i artikel 69
(e) myndigheder i tredjelande på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler og
regionale netværk som omhandlet i artikel 73 og samarbejdsordninger som
omhandlet i artikel 74, stk. 1
(f) andre kilder.
(83) Begivenhedslaget i det europæiske situationsbillede skal omfatte oplysninger
vedrørende:
(a) hændelser og andre begivenheder, der er indeholdt i begivenhedslaget i det
nationale situationsbillede
(b) hændelser og andre begivenheder, der er indeholdt i det fælles
efterretningsbillede af området før grænsen
(c) hændelser i det indsatsområde, hvor agenturet koordinerer en fælles operation
eller hurtig indsats, eller i et hotspot eller et kontrolleret center.
DA 63 DA
(84) Indsatslaget i det europæiske situationsbillede skal indeholde oplysninger om de
fælles operationer og hurtige indsatser, der koordineres af agenturet, herunder
opgaver, placering, status, varighed, oplysninger om de medlemsstater og andre
aktører, der er involveret, daglige og ugentlige situationsrapporter, statistiske data og
informationspakker til medierne.
(85) Oplysningerne om egne aktiver i indsatslaget i det europæiske situationsbillede kan
om nødvendigt klassificeres som RESTREINT UE/EU RESTRICTED.
(86) I det europæiske situationsbillede tager agenturet hensyn til det indvirkningsniveau,
som det nationale koordinationscenter har tildelt en specifik hændelse i det nationale
situationsbillede, og for alle hændelser, der indtræffer i området før grænsen, tildeler
agenturet et enkelt vejledende indvirkningsniveau og underretter de nationale
koordinationscentre.
Artikel 28
Specifikke situationsbilleder
(87) Agenturet og medlemsstaterne kan oprette og ajourføre specifikke situationsbilleder
med henblik på at understøtte specifikke operationelle aktiviteter ved de ydre
grænser eller udveksle oplysninger med tredjeparter som omhandlet i artikel 69 eller
tredjelande som fastsat i artikel 76, eller med begge.
(88) De specifikke situationsbilleder skal bestå af en delmængde af oplysninger fra de
nationale og europæiske situationsbilleder.
(89) Retningslinjerne for udarbejdelse og deling af de specifikke situationsbilleder skal
beskrives i den operationelle plan for de pågældende operationelle aktiviteter og i
den bilaterale eller multilaterale aftale, når det specifikke situationsbillede er
udarbejdet inden for rammerne af et bilateralt eller multilateralt samarbejde med
tredjelande.
Artikel 29
Eurosurs fusionstjenester
(90) Agenturet koordinerer Eurosurs fusionstjenester med henblik på regelmæssigt at give
de nationale koordinationscentre og Kommissionen og selv få oplysninger
vedrørende de ydre grænser og området før grænsen på en pålidelig og
omkostningseffektiv måde.
(91) Agenturet giver på anmodning af et nationalt koordinationscenter dette oplysninger
om den anmodende medlemsstats ydre grænser og området før grænsen, der kan
stamme fra:
(a) selektiv overvågning af udpegede havne og kyster i tredjelande, som ved hjælp
af en risikoanalyse og oplysninger er blevet kortlagt som værende
påstigningssteder eller transitsteder for fartøjer eller andre transportmidler, der
anvendes til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet
(b) lokalisering af fartøjer eller andre transportmidler i åbent hav, som mistænkes
for at blive brugt til, eller som beviseligt bruges til ulovlig indvandring eller
grænseoverskridende kriminalitet
DA 64 DA
(c) overvågning af udpegede havområder for at opdage, indkredse og lokalisere
fartøjer og andre transportmidler, som bliver brugt til, eller som mistænkes for
at blive brugt til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet
(d) vurdering af omgivelserne i udpegede havområder og områder ved de ydre
land- og luftgrænser for at optimere overvågnings- og patruljeringsaktiviteterne
(e) selektiv overvågning af udpegede områder før de ydre grænser, som ved hjælp
af en risikoanalyse og oplysninger er blevet kortlagt som værende potentielle
afrejse- eller transitsteder i forbindelse med ulovlig indvandring eller
grænseoverskridende kriminalitet
(f) overvågning af migrationsstrømmene til og internt i Unionen
(g) medieovervågning, efterretninger indhentet fra åbne kilder og analyse af
internetaktiviteter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/68042
for at forhindre ulovlig indvandring eller
grænseoverskridende kriminalitet
(h) analyse af omfattende informationssystemer med henblik på at opdage
ændringer i de ruter og metoder, der anvendes til ulovlig indvandring og
grænseoverskridende kriminalitet.
(92) Agenturet kan afvise en anmodning fra et nationalt koordinationscenter af tekniske,
finansielle eller operationelle årsager. Agenturet meddeler i god tid det nationale
koordinationscenter begrundelsen for et sådant afslag.
(93) Agenturet kan på eget initiativ anvende de i stk. 2 omhandlede
overvågningsredskaber til indsamling af oplysninger om området før grænsen, som
er relevante for det europæiske efterretningsbillede.
AFDELING 5
RISIKOANALYSE
Artikel 30
Risikoanalyse
1. Agenturet overvåger migrationsstrømmene til og internt i Unionen, tendenser og
andre mulige udfordringer ved Unionens ydre grænser og med hensyn til
tilbagesendelse. Med henblik herpå udarbejder agenturet ved en beslutning truffet af
bestyrelsen på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør en fælles
integreret risikoanalysemodel, som skal anvendes af agenturet og medlemsstaterne.
Den fælles integrerede risikoanalysemodel ajourføres på grundlag af resultatet af
evalueringen af den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret
42
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
DA 65 DA
grænseforvaltning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 7. Agenturet foretager desuden
en sårbarhedsvurdering som fastsat i artikel 33.
2. Agenturet udarbejder generelle årlige risikoanalyser, der forelægges for Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 91, samt
skræddersyede risikoanalyser for operationelle aktiviteter. Hvert andet år forelægger
agenturet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en strategisk risikoanalyse
for europæisk integreret grænseforvaltning, der skal tages hensyn til ved
udarbejdelsen af den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret
grænseforvaltning.
3. Den i stk. 2 omhandlede risikoanalyse, som agenturet foretager, skal dække alle
aspekter, der er relevante for europæisk integreret grænseforvaltning, med henblik på
udvikling af en forvarslingsmekanisme.
4. Medlemsstaterne sender agenturet alle nødvendige oplysninger vedrørende
situationen, tendenser og mulige trusler ved de ydre grænser og på området
tilbagesendelse. Medlemsstaterne sender regelmæssigt eller på agenturets anmodning
alle relevante oplysninger såsom statistiske og operationelle oplysninger, der er
indsamlet i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne, samt oplysninger
fra analyselaget i det nationale situationsbillede som fastsat i artikel 26 til agenturet.
5. Resultaterne af risikoanalysen forelægges bestyrelsen rettidigt og på korrekt vis.
6. Medlemsstaterne tager hensyn til resultaterne af risikoanalysen, når de planlægger
deres operationer og aktiviteter ved de ydre grænser samt deres aktiviteter
vedrørende tilbagesendelse.
7. Agenturet indarbejder resultaterne af en fælles integreret risikoanalysemodel ved dets
udformning af fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer for grænsevagter og
personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse.
AFDELING 6
FOREBYGGELSE OG REAKTIONSKAPACITET
Artikel 31
Opdeling af de ydre grænser i grænseafsnit
Hver medlemsstat opdeler med henblik på denne forordning sine ydre land- og søgrænser og,
hvis det er relevant, luftgrænser i grænseafsnit, og underretter agenturet herom.
Enhver ændring af en medlemsstats grænseafsnit koordineres med agenturet for at sikre
kontinuitet i agenturets risikoanalyse.
Artikel 32
Agenturets forbindelsesofficerer i medlemsstaterne
1. Agenturet sikrer regelmæssig overvågning af alle medlemsstaternes forvaltning af de
ydre grænser og tilbagesendelser ved hjælp af dets forbindelsesofficerer.
Agenturet kan beslutte, at en forbindelsesofficer skal dække op til fire medlemsstater,
som geografisk ligger tæt på hinanden.
DA 66 DA
2. Den administrerende direktør udpeger eksperter blandt agenturets vedtægtsomfattede
personale, der indsættes som forbindelsesofficerer. Den administrerende direktør
udarbejder på grundlag af en risikoanalyse og i samråd med de berørte medlemsstater
et forslag vedrørende arten af og vilkårene for indsættelsen, hvilken medlemsstat
eller region en forbindelsesofficer kan indsættes i, og eventuelle opgaver, som ikke
er omfattet af stk. 3. Forslaget fra den administrerende direktør skal godkendes af
bestyrelsen. Den administrerende direktør underretter den berørte medlemsstat om
udpegelsen og fastsætter sammen med medlemsstaten, hvor den pågældende skal
indsættes.
3. Forbindelsesofficererne handler på agenturets vegne og har til opgave at fremme
samarbejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar
for grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder kystvagter, i det omfang de
udfører grænsekontrolopgaver. Forbindelsesofficererne har navnlig til opgave:
(a) at fungere som forbindelsesled mellem agenturet og de nationale myndigheder
med ansvar for grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder kystvagter, i det
omfang de udfører grænsekontrolopgaver
(b) at støtte indsamlingen af de oplysninger, som agenturet har anmodet om for at
kunne overvåge ulovlig indvandring og foretage risikoanalyser som omhandlet
i artikel 30
(c) at støtte indsamlingen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 33, og som
agenturet har anmodet om for at kunne foretage sårbarhedsvurderingen
(d) at overvåge de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer ved de grænseafsnit,
der er tildelt et højt eller kritisk indvirkningsniveau, jf. artikel 35
(e) at bidrage til at fremme anvendelsen af gældende EU-ret vedrørende
forvaltningen af de ydre grænser og tilbagesendelse, herunder hvad angår
overholdelse af de grundlæggende rettigheder
(f) hvis det er muligt, at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde deres
beredskabsplaner vedrørende grænseforvaltning
(g) at lette kommunikationen mellem medlemsstaten og agenturet, dele relevante
oplysninger fra agenturet med medlemsstaten, herunder oplysninger om
igangværende operationer
(h) regelmæssigt at rapportere til den administrerende direktør om situationen ved
de ydre grænser og den pågældende medlemsstats kapacitet til effektivt at
håndtere situationen ved de ydre grænser også at rapportere om
gennemførelsen af tilbagesendelsesoperationer til relevante tredjelande
(i) at overvåge de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i forbindelse med
en situation, der kræver en hurtig indsats ved de ydre grænser, jf. artikel 43.
(j) at overvåge de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet med hensyn til
tilbagesendelse, og støtte indsamlingen af de oplysninger, som agenturet har
brug for til at udføre de i artikel 49 omhandlede aktiviteter.
4. Hvis de i stk. 3, litra h), omhandlede rapporter fra forbindelsesofficeren giver
anledning til bekymring for så vidt angår et eller flere aspekter af relevans for den
pågældende medlemsstat, underretter den administrerende direktør straks
medlemsstaten.
DA 67 DA
5. Med henblik på stk. 3 skal forbindelsesofficeren under overholdelse af de nationale
og Unionens sikkerheds- og databeskyttelsesregler:
(k) modtage oplysninger fra det nationale koordinationscenter og det nationale
situationsbillede, der udarbejdes i henhold til artikel 26
(l) holde regelmæssig kontakt med de nationale myndigheder med ansvar for
grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder kystvagter, i det omfang de
udfører grænsekontrolopgaver, samtidig med at de underretter et af den
pågældende medlemsstat udpeget kontaktpunkt.
6. Forbindelsesofficerens rapport skal indgå som en del af sårbarhedsvurderingen, jf.
artikel 33. Rapporten fremsendes til den pågældende medlemsstat.
7. Forbindelsesofficererne tager ved udførelsen af deres opgaver kun imod instrukser
fra agenturet.
Artikel 33
Sårbarhedsvurdering
1. Agenturet udarbejder ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på grundlag af et forslag
fra den administrerende direktør en fælles metodologi for sårbarhedsvurderingen.
Denne skal omfatte objektive kriterier, ud fra hvilke agenturet skal foretage
sårbarhedsvurderingen, hyppigheden af sådanne vurderinger og en beskrivelse af,
hvordan på hinanden følgende sårbarhedsvurderinger skal gennemføres, og
retningslinjerne for et effektivt system for kontrollere, at henstillingerne
efterkommes.
2. Agenturet overvåger og vurderer, hvorvidt medlemsstaterne har adgang til det
tekniske udstyr, de systemer, kapaciteter, ressourcer og infrastrukturer samt det
tilstrækkeligt kyndige og uddannede personale, der er nødvendigt for at kunne
foretage grænsekontrol som fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a). I den forbindelse
vurderer agenturet de i artikel 67, stk. 4, omhandlede planer for kapacitetsudvikling
med hensyn til deres gennemførlighed og gennemførelse. Med henblik på fremtidig
planlægning gennemfører agenturet dette som en forebyggende foranstaltning på
grundlag af en risikoanalyse, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 30,
stk. 2. Agenturet foretager denne overvågning og vurdering mindst én gang om året,
medmindre den administrerende direktør på basis af risikoanalyser eller en tidligere
sårbarhedsvurdering beslutter andet.
3. Medlemsstaterne fremlægger på agenturets anmodning oplysninger om det tekniske
udstyr, det personale og så vidt muligt de finansielle midler, der er til rådighed på
nationalt plan til grænsekontrol, jf. dog artikel 9 og 67. Medlemsstaterne fremlægger
endvidere på agenturets anmodning oplysninger om deres beredskabsplaner for
grænseforvaltning.
4. Formålet med sårbarhedsvurderingen er, at agenturet skal vurdere medlemsstaternes
kapacitet og parathed til at håndtere kommende udfordringer, herunder aktuelle og
fremtidige trusler og udfordringer ved de ydre grænser; navnlig for de
medlemsstater, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer,
indkredse de mulige umiddelbare konsekvenser ved de ydre grænser og efterfølgende
konsekvenser for Schengenområdets funktion; og vurdere deres kapacitet til at
bidrage til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og puljen af teknisk
DA 68 DA
udstyr, herunder udstyrspuljen til hurtig udrykning. Denne vurdering berører ikke
Schengenevalueringsmekanismen.
5. Agenturet tager i sårbarhedsvurderingen hensyn til medlemsstaternes kapacitet til at
udføre alle grænseforvaltningsopgaver, herunder deres kapacitet til at klare en
potentiel situation, hvor der ankommer et stort antal personer til deres område.
6. Resultaterne af sårbarhedsvurderingen forelægges de berørte medlemsstater. De
berørte medlemsstater kan fremsætte bemærkninger til denne vurdering.
7. Om nødvendigt fremsætter den administrerende direktør i samråd med den berørte
medlemsstat en henstilling, der fastlægger de nødvendige foranstaltninger, som den
berørte medlemsstat skal træffe, og fristen for gennemførelsen af disse
foranstaltninger. Den administrerende direktør opfordrer de berørte medlemsstater til
at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af en handlingsplan udarbejdet
af medlemsstaten i samråd med den administrerende direktør.
8. Den administrerende direktør lægger resultaterne af sårbarhedsvurderingen til grund
for henstillingerne om foranstaltninger til de berørte medlemsstater, idet der tages
hensyn til agenturets risikoanalyse, den berørte medlemsstats bemærkninger og
resultaterne af Schengenevalueringsmekanismen.
Foranstaltningerne bør have til formål at fjerne de sårbarheder, der er konstateret ved
vurderingen, således at medlemsstaterne kan øge deres beredskab til at håndtere
kommende udfordringer ved at udvide eller forbedre deres kapacitet, tekniske udstyr,
systemer, ressourcer og beredskabsplaner.
9. Den administrerende direktør overvåger efterkommelsen af henstillingerne ved hjælp
af regelmæssige rapporter fra medlemsstaterne baseret på de handlingsplaner, der er
omhandlet i denne artikels stk. 7.
Hvis der er risiko for, at en medlemsstat efterkommer en henstilling med forsinkelse
i forhold til den fastsatte tidsfrist, underretter den administrerende direktør straks den
pågældende medlemsstats medlem af bestyrelsen og Kommissionen og sender en
forespørgsel til de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat om
grundene til forsinkelsen og yder støtte til agenturet for at lette gennemførelsen af
foranstaltningen.
10. Hvis en medlemsstat ikke gennemfører de nødvendige foranstaltninger i
henstillingen inden for den i denne artikels stk. 7 omhandlede frist, henviser den
administrerende direktør sagen til bestyrelsen og underretter Kommissionen.
Bestyrelsen vedtager på forslag af den administrerende direktør en afgørelse, der
fastsætter de nødvendige foranstaltninger, som den berørte medlemsstat skal træffe,
og fristen for gennemførelsen af disse foranstaltninger. Bestyrelsens afgørelse er
bindende for medlemsstaten. Hvis medlemsstaten ikke gennemfører
foranstaltningerne inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen, underretter
bestyrelsen Rådet og Kommissionen, og der kan iværksættes yderligere tiltag, jf.
artikel 43.
11. Resultaterne af sårbarhedsvurderingen sendes som fastsat i artikel 91 regelmæssigt
og mindst én gang om året til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
DA 69 DA
Artikel 34
Synergier mellem sårbarhedsvurderingen og Schengenevalueringsmekanismen
1. Synergierne mellem sårbarhedsvurderinger og Schengenevalueringsmekanismen, der
er indført ved forordning (EU) nr. 1053/2013, maksimeres med henblik på at skabe et
bedre situationsbillede af, hvordan Schengenområdet fungerer, så man i videst muligt
omfang undgår dobbeltarbejde på medlemsstaternes side og sikrer en bedre
koordineret anvendelse af de relevante finansielle EU-instrumenter til støtte for
forvaltningen af de ydre grænser.
2. Med henblik på stk. 1 indfører Kommissionen og agenturet de ordninger, der er
nødvendige for at sikre en regelmæssig, sikker og rettidig deling af alle oplysninger
vedrørende resultaterne af sårbarhedsvurderinger og
Schengenevalueringsmekanismen på området grænseforvaltning.
Udvekslingsmekanismen skal omfatte rapporter om sårbarhedsvurderinger og besøg i
forbindelse med Schengenevalueringer, efterfølgende henstillinger, handlingsplaner
og eventuelle ajourføringer om gennemførelsen af medlemsstaternes
handlingsplaner.
3. De i stk. 2 omhandlede ordninger skal omfatte resultaterne af
Schengenevalueringsmekanismen på området tilbagesendelse for at sikre, at
agenturet fuldt ud har kendskab til de konstaterede mangler, således at det er i stand
til at foreslå passende foranstaltninger til støtte for de pågældende medlemsstater i
denne henseende.
Artikel 35
Fastsættelse af indvirkningsniveau for hvert afsnit af de ydre grænser
1. På grundlag af agenturets risikoanalyse og sårbarhedsvurdering og efter aftale med
den berørte medlemsstat fastsætter eller ændrer agenturet følgende
indvirkningsniveauer for hvert afsnit af medlemsstaternes ydre land- og søgrænser
og, hvis det er relevant, luftgrænser:
(m) lavt indvirkningsniveau, når de hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring
eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det relevante
grænseafsnit, har ubetydelig indvirkning på grænsesikkerheden
(n) middelhøjt indvirkningsniveau, når de hændelser i tilknytning til ulovlig
indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det
relevante grænseafsnit, har moderat indvirkning på grænsesikkerheden
(o) højt indvirkningsniveau, når de hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring
eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det relevante
grænseafsnit, har betydelig indvirkning på grænsesikkerheden.
(p) kritisk indvirkningsniveau, når de hændelser i tilknytning til ulovlig
indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det
relevante grænseafsnit, har afgørende indvirkning på grænsesikkerheden i et
sådant omfang, at de risikerer at bringe Schengenområdets funktion i fare.
2. Det nationale koordinationscenter vurderer løbende, om der er behov for at ændre
indvirkningsniveauet for et grænseafsnit under hensyn til oplysningerne i det
nationale situationsbillede og informerer agenturet herom.
DA 70 DA
3. Agenturet visualiserer indvirkningsniveauerne for de ydre grænser i det europæiske
situationsbillede.
Artikel 36
Reaktion svarende til indvirkningsniveau
1. Medlemsstaterne sikrer, at de grænsekontrolaktiviteter, der gennemføres ved de
forskellige afsnit af de ydre grænser, svarer til det indvirkningsniveau, der er fastsat
for dem, som følger:
(q) når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et lavt indvirkningsniveau,
organiserer de nationale myndigheder med ansvar for grænsekontrollen af de
ydre grænser regelmæssig kontrol på grundlag af en risikoanalyse og sikrer, at
der holdes tilstrækkeligt personale og ressourcer parat i grænseområdet med
henblik på lokalisering, identifikation og pågribelse
(r) når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et mellemhøjt
indvirkningsniveau, sikrer de nationale myndigheder med ansvar for kontrollen
af de ydre grænser, ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra
a), at der træffes passende kontrolforanstaltninger i dette grænseafsnit. Når der
træffes sådanne kontrolforanstaltninger, underrettes det nationale
koordinationscenter herom. Det nationale koordinationscenter koordinerer al
støtte, jf. artikel 21, stk. 3
(s) når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et højt indvirkningsniveau,
sikrer den berørte medlemsstat, ud over de foranstaltninger, der er truffet i
henhold til litra b), via det nationale koordinationscenter, at de nationale
myndigheder, der opererer i det pågældende grænseafsnit, får den nødvendige
støtte, og at der træffes skærpede kontrolforanstaltninger. Den berørte
medlemsstat kan anmode agenturet om støtte med forbehold af kravene om, at
der skal indledes fælles operationer eller hurtige indsatser i henhold til artikel
37.
(t) når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et kritisk indvirkningsniveau,
underretter agenturet Kommissionen herom. Den berørte medlemsstat og
agenturet efterkommer ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til
litra c), henstillingen fra agenturets administrerende direktør, jf. artikel 42.
2. Det nationale koordinationscenter underretter regelmæssigt agenturet om de
foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan i medfør af stk. 1, litra b), c) og d).
3. Når der er fastsat et mellemhøjt eller kritisk indvirkningsniveau for et afsnit af den
ydre grænse, som støder op til et grænseafsnit i en anden medlemsstat eller i et
tredjeland, med hvilket der er indgået aftaler eller oprettet regionale netværk, jf.
artikel 73 og 74, kontakter det nationale koordinationscenter det nationale
koordinationscenter i nabomedlemsstaten eller den kompetente myndighed i
nabolandet og sørger for at koordinere de nødvendige grænseoverskridende
foranstaltninger med agenturet.
4. Agenturet evaluerer sammen med den berørte medlemsstat fastsættelsen af
indvirkningsniveauer og de tilsvarende foranstaltninger, der er truffet på nationalt
DA 71 DA
plan og EU-plan. Denne evaluering skal bidrage til agenturets sårbarhedsvurdering,
jf. artikel 33.
AFDELING 7
AGENTURETS INDSATS VED DE YDRE GRÆNSER
Artikel 37
Agenturets indsats ved de ydre grænser
1. En medlemsstat kan anmode agenturet om bistand til at opfylde sine forpligtelser
med hensyn til kontrollen af de ydre grænser. Agenturet gennemfører også
foranstaltninger som fastsat i artikel 42 og 43.
2. Agenturet tilrettelægger passende teknisk og operationel bistand til
værtsmedlemsstaten, og kan, idet det handler i overensstemmelse med den relevante
EU-ret og folkeret, herunder princippet om non-refoulement, træffe en eller flere af
følgende foranstaltninger:
(u) koordinere fælles operationer for én eller flere medlemsstater og indsætte den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps og teknisk udstyr
(v) tilrettelægge hurtige grænseindsatser og indsætte den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps og teknisk udstyr
(w) koordinere aktiviteter for én eller flere medlemsstater og tredjelande ved de
ydre grænser, herunder fælles operationer med tilgrænsende tredjelande
(x) indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps inden for
rammerne af migrationsstyringsstøtteholdene, blandt andet i hotspotområder
eller i kontrollerede centre, herunder om nødvendigt yde teknisk og operationel
bistand i forbindelse med tilbagesendelsesaktiviteter
(y) inden for rammerne af de operationer, der er omhandlet i nærværende stykkes
litra a), b), og c), og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 656/2014 og
folkeretten yde teknisk og operationel bistand til medlemsstater og tredjelande i
forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer vedrørende personer i
havsnød, hvilket kan forekomme i forbindelse med
grænseovervågningsoperationer til søs
(z) give forrang til Eurosurs fusionstjenester.
3. Agenturet finansierer eller medfinansierer de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2,
over sit budget i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for
agenturet.
4. Hvis der opstår et væsentligt øget finansielt behov hos agenturet på grund af en
situation ved de ydre grænser, underretter det straks Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen herom.
DA 72 DA
Artikel 38
Iværksættelse af fælles operationer og hurtige grænseindsatser ved de ydre grænser
1. En medlemsstat kan anmode agenturet om at iværksætte fælles operationer for at
klare kommende udfordringer, herunder ulovlig indvandring, nuværende og
fremtidige trusler ved dens ydre grænser eller grænseoverskridende kriminalitet eller
for at yde øget teknisk og operationel bistand, når den opfylder sine forpligtelser med
hensyn til kontrol af de ydre grænser.
2. Efter anmodning fra en medlemsstat, der står i en situation med særlige og
uforholdsmæssigt store udfordringer, specielt når der til steder ved de ydre grænser
ankommer et stort antal tredjelandsstatsborgere, som forsøger at indrejse på
medlemsstatens område uden tilladelse, kan agenturet gennemføre en hurtig
grænseindsats i et begrænset tidsrum på værtsmedlemsstatens område.
3. Den administrerende direktør evaluerer, godkender og koordinerer medlemsstaternes
forslag til fælles operationer. Forud for fælles operationer og hurtige grænseindsatser
skal der foretages en grundig, pålidelig og ajourført risikoanalyse, som sætter
agenturet i stand til at foretage en prioritering af de foreslåede fælles operationer og
hurtige grænseindsatser, idet der tages hensyn til indvirkningen ved afsnit af den ydre
grænse, jf. artikel 35, og de disponible ressourcer.
4. Målene for en fælles operation eller en hurtig grænseindsats kan nås som en del af en
operation med flere formål. Sådanne operationer kan involvere kystvagtopgaver og
forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder bekæmpelse af smugling
af migranter eller menneskehandel, og migrationsstyring, herunder identifikation,
registrering, debriefing og tilbagesendelse.
Artikel 39
Operationel plan for fælles operationer
1. Som forberedelse af en fælles operation udarbejder den administrerende direktør i
samarbejde med værtsmedlemsstaten en liste over det tekniske udstyr og det
personale, der er behov for, under hensyntagen til værtsmedlemsstatens disponible
ressourcer. På grundlag af disse elementer fastlægger agenturet en pakke bestående
af teknisk og operationel forstærkning samt kapacitetsopbyggende aktiviteter, som
skal medtages i den operationelle plan.
2. Den administrerende direktør udarbejder en operationel plan for fælles operationer
ved de ydre grænser. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår i
samråd med de deltagende medlemsstater aftale om den operationelle plan med
detaljeret angivelse af de organisatoriske og proceduremæssige aspekter af den fælles
operation.
3. Den operationelle plan er bindende for agenturet, værtsmedlemsstaten og de
deltagende medlemsstater. Den skal omfatte alle de aspekter, der anses for
nødvendige for at gennemføre den fælles operation, blandt andet:
(æ) en beskrivelse af situationen inkl. modus operandi og formålene med
indsættelsen, herunder det operationelle mål
(ø) den forventede varighed af den fælles operation
(å) det geografiske område, hvor den fælles operation skal finde sted
DA 73 DA
(aa) en beskrivelse af opgaver, ansvarsområder, herunder for så vidt angår
overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, og særlige instrukser til
holdene, herunder om tilladte søgninger i databaser og tilladte tjenestevåben
samt tilladt ammunition og udstyr i værtsmedlemsstaten
(bb) sammensætningen af holdene samt indsættelsen af andet relevant personale
(cc) bestemmelser om kommando og kontrol, herunder angivelse af navn og rang
for de af værtsmedlemsstatens grænsevagter, der har ansvaret for samarbejdet
med holdmedlemmerne og agenturet, navnlig navn og rang for de
grænsevagter, som har kommandoen i indsættelsesperioden, og
holdmedlemmernes plads i kommandoleddene
(dd) det tekniske udstyr, der skal anvendes under den fælles operation, herunder
særlige krav såsom betingelser for brug, det mandskab, der er anmodet om,
transport og anden logistik samt finansielle bestemmelser
(ee) detaljerede bestemmelser for agenturets øjeblikkelige rapportering om
hændelser til bestyrelsen og relevante nationale myndigheder
(ff) en rapporterings- og evalueringsordning med benchmarks for
evalueringsrapporten, herunder med hensyn til beskyttelsen af de
grundlæggende rettigheder, og en endelig frist for indgivelse af den endelige
evalueringsrapport
(gg) med hensyn til operationer til søs, specifikke oplysninger angående relevant
jurisdiktionskompetence og lovgivning for det geografiske område, hvor den
fælles operation finder sted, herunder henvisninger til national rets, folkerettens
og EU-rettens regler om opbringning, redning til søs og ilandsætning. I den
forbindelse skal den operationelle plan udarbejdes i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 656/2014
(hh) vilkårene for samarbejde med tredjelande, andre EU-organer, -kontorer og -
agenturer eller internationale organisationer
(ii) procedurer, hvorved personer med behov for international beskyttelse, ofre for
menneskehandel, uledsagede mindreårige og sårbare personer henvises til de
kompetente nationale myndigheder med henblik på passende bistand
(jj) procedurer for oprettelse af en mekanisme for modtagelse og videresendelse til
agenturet af klager over alle personer, som deltager i en fælles operation eller
en hurtig grænseindsats, herunder grænsevagter eller andet relevant personale i
værtsmedlemsstaten og holdmedlemmer, med påstand om krænkelser af de
grundlæggende rettigheder i forbindelse med deres deltagelse i en fælles
operation eller en hurtig grænseindsats
(kk) logistiske ordninger, herunder information om arbejdsvilkår og forholdene i de
områder, hvor der er planer om at gennemføre en fælles operation.
4. Alle ændringer og tilpasninger af den operationelle plan skal godkendes af den
administrerende direktør og værtsmedlemsstaten efter høring af de deltagende
DA 74 DA
medlemsstater. Agenturet sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede
operationelle plan til de deltagende medlemsstater.
Artikel 40
Procedure for iværksættelse af en hurtig grænseindsats
1. En medlemsstats anmodning om iværksættelse af en hurtig grænseindsats skal
indeholde en beskrivelse af situationen, mulige mål og forudsete behov. Den
administrerende direktør kan om nødvendigt straks sende eksperter fra agenturet,
som skal vurdere situationen ved den pågældende medlemsstats ydre grænser.
2. Den administrerende direktør informerer straks bestyrelsen om en anmodning fra en
medlemsstat om at iværksætte en hurtig grænseindsats.
3. Når den administrerende direktør træffer afgørelse om en medlemsstats anmodning,
tager den pågældende hensyn til resultaterne af agenturets risikoanalyser og
analyselaget i det europæiske situationsbillede og resultatet af
sårbarhedsvurderingen, jf. artikel 33, og alle andre relevante oplysninger fra den
pågældende medlemsstat eller en anden medlemsstat.
4. Den administrerende direktør træffer afgørelse om anmodningen om at iværksætte en
hurtig grænseindsats senest to arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af
anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidigt skriftligt den
anmodende medlemsstat og bestyrelsen herom. Afgørelsen skal indeholde
oplysninger om de vigtigste grunde, som den er baseret på. Den administrerende
direktør vurderer straks mulighederne for omfordeling af disponible holdmedlemmer
fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, navnlig agenturets
vedtægtsomfattede personale, i andre operationelle områder.
5. Hvis den administrerende direktør beslutter at iværksætte en hurtig grænseindsats,
indsætter den pågældende disponible grænseforvaltningshold fra den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps og udstyr fra puljen af teknisk udstyr, jf. artikel
64, og beslutter om nødvendigt, om der skal udsendes øjeblikkelig forstærkning fra
et eller flere grænseforvaltningshold, jf. artikel 58.
6. Den administrerende direktør udarbejder sammen med værtsmedlemsstaten straks og
under alle omstændigheder senest tre arbejdsdage efter datoen for beslutningen
herom en operationel plan, jf. artikel 39, stk. 3.
7. Så snart den operationelle plan er blevet godkendt og stillet til rådighed for
medlemsstaterne, giver den administrerende direktør ordre til straks at indsætte det
operationelle personale, der er til rådighed, ved hjælp af omfordelinger fra andre
operationelle områder eller andre opgaver.
8. Parallelt med den i stk. 7 omhandlede indsættelse, og hvis det er nødvendigt for at
sikre øjeblikkelig forstærkning af de grænseforvaltningshold, der er omfordelt fra
andre områder eller andre opgaver, anmoder den administrerende direktør hver
medlemsstat om at angive antallet af og profilerne for de yderligere medarbejdere,
der skal indsættes fra deres nationale lister med henblik på kortvarig indsættelse, jf.
artikel 58. Disse oplysninger skal sendes skriftligt til de nationale kontaktpunkter og
skal angive den dato, hvor indsættelsen skal finde sted. Der fremsendes også en kopi
af den operationelle plan.
DA 75 DA
9. Medlemsstaterne sikrer, at antallet af operationelle medarbejdere og deres profiler
straks stilles til rådighed for agenturet med henblik på at sikre en komplet
indsættelse, jf. artikel 58, stk. 5 og 7.
10. Indsættelsen af de første grænseforvaltningshold, der omfordeles fra andre områder
og opgaver, skal finde sted senest fem arbejdsdage efter den dato, hvor den
administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgik aftale om den operationelle
plan. Indsættelsen af yderligere grænseforvaltningshold finder om nødvendigt sted
senest syv arbejdsdage efter indsættelsen af de første hold.
11. Når der skal foretages en hurtig grænseindsats, overvejer den administrerende
direktør i samråd med bestyrelsen straks prioriteterne med hensyn til agenturets
igangværende og planlagte fælles operationer ved andre ydre grænser, så der sikres
en mulig omfordeling af ressourcer til de områder ved de ydre grænser, hvor der er
størst behov for en styrket indsættelse.
Artikel 41
Migrationsstyringsstøttehold
1. Migrationsstyringsstøttehold kan indsættes efter anmodning fra en medlemsstat eller
på agenturets initiativ og efter aftale med den pågældende medlemsstat for at yde
medlemsstaten teknisk og operationel forstærkning, navnlig i hotspotområder og
kontrollerede centre.
Den i stk. 1 omhandlede medlemsstat forelægger Kommissionen en anmodning om
forstærkning fra migrationsstyringsstøtteholdene og en vurdering af dens behov
herfor. På grundlag af den pågældende medlemsstats behovsvurdering fremsender
Kommissionen anmodningen til agenturet, [Den Europæiske Unions Asylagentur],
Europol og andre relevante EU-agenturer, hvis det er relevant.
2. De relevante EU-agenturer vurderer under Kommissionens koordinering en
medlemsstats anmodning om forstærkning og dennes behov med henblik på at
fastlægge de nødvendige foranstaltninger, herunder anvendelsen af teknisk udstyr,
som den pågældende medlemsstat skal godkende.
3. Kommissionen fastlægger i samarbejde med værtsmedlemsstaten og de relevante
EU-agenturer vilkårene for samarbejde med henblik på indsættelse af
migrationsstyringsstøttehold samt indsættelse af teknisk udstyr og er ansvarlig for
koordineringen af disse holds aktiviteter.
4. Den tekniske og operationelle forstærkning, migrationsstyringsstøtteholdene yder
under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, kan omfatte:
(ll) bistand til screening af tredjelandsstatsborgere ved ankomsten til de ydre
grænser, herunder identifikation, registrering og debriefing af disse
tredjelandsstatsborgere og på medlemsstatens anmodning optagelse af
tredjelandsstatsborgernes fingeraftryk og sikkerhedskontrol af disse, idet der
informeres om formålet med disse procedurer
(mm) indledende information af personer, som ønsker at ansøge om international
beskyttelse, og den videre henvisning af dem til den berørte medlemsstats
kompetente nationale myndigheder eller eksperter, der er indsat af [Den
Europæiske Unions Asylagentur]
DA 76 DA
(nn) teknisk og operationel bistand i forbindelse med tilbagesendelsesprocessen,
herunder udarbejdelsen af afgørelser om tilbagesendelse, erhvervelse af
rejsedokumenter samt forberedelse og tilrettelæggelse af
tilbagesendelsesoperationer, herunder med hensyn til frivillig tilbagevenden
(oo) det nødvendige tekniske udstyr.
5. Agenturet samarbejder med [Den Europæiske Unions Asylagentur] om at lette
foranstaltninger med henblik på henvisning til proceduren for international
beskyttelse, og for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, hvis ansøgning om
international beskyttelse er blevet afvist ved en endelig afgørelse, til
tilbagesendelsesproceduren.
6. Migrationsstyringsstøtteholdene skal om nødvendigt omfatte personale med
ekspertise inden for beskyttelse af børn, menneskehandel, beskyttelse af de
grundlæggende rettigheder og beskyttelse mod kønsbaseret vold.
Artikel 42
Foreslåede aktioner ved de ydre grænser
1. På grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurderingen eller når en kritisk indvirkning
henføres til et eller flere eksterne grænseafsnit, og under hensyntagen til de relevante
elementer i medlemsstatens beredskabsplaner, agenturets risikoanalyse og
analyselaget i det europæiske situationsbillede henstiller den administrerende
direktør til den pågældende medlemsstat at indlede og gennemføre fælles operationer
eller hurtige grænseindsatser eller enhver anden relevant indsats fra agenturets side
som fastsat i artikel 37.
2. Den pågældende medlemsstat efterkommer henstillingen fra den administrerende
direktør inden for fem arbejdsdage. I tilfælde af et negativt svar vedrørende de
foreslåede foranstaltninger fremlægger medlemsstaten de begrundelser, der ligger til
grund for dette svar. Den administrerende direktør underretter straks Kommissionen
om de foreslåede foranstaltninger og om begrundelserne for det negative svar med
henblik på at vurdere, om der kan kræves hasteforanstaltninger i henhold til artikel
43.
Artikel 43
Situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats
1. Hvis kontrollen ved de ydre grænser bliver så ineffektiv, at det vil kunne bringe
Schengenområdets funktion i fare, fordi:
(pp) en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i
overensstemmelse med en bestyrelsens afgørelse, jf. artikel 33, stk. 10, eller
(qq) en medlemsstat, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store
udfordringer ved de ydre grænser, enten ikke har anmodet om tilstrækkelig
bistand fra agenturet i henhold til artikel 38, 40, 41 eller 42 eller ikke tager de
nødvendige skridt til gennemførelse af tiltag efter disse artikler,
kan Kommissionen efter høring af agenturet og efter proceduren i artikel 117, stk. 3,
træffe afgørelse ved brug af en gennemførelsesretsakt, hvori de foranstaltninger, som
agenturet skal gennemføre for at afhjælpe disse risici, fastsættes, og hvori det kræves,
DA 77 DA
at den berørte medlemsstat samarbejder med agenturet om gennemførelsen af disse
foranstaltninger.
I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med den måde,
hvorpå Schengenområdet fungerer, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel
117, stk. 4, gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse.
2. Hvis der opstår en situation, der kræver en hurtig indsats, underrettes Europa-
Parlamentet og Rådet straks herom og om alle efterfølgende foranstaltninger og
afgørelser, der træffes vedrørende situationen.
3. For at afhjælpe risikoen for at bringe Schengenområdet i fare skal den i stk. 1
omhandlede Kommissionsafgørelse omfatte én eller flere af følgende
foranstaltninger, der træffes af agenturet:
(rr) tilrettelægge og koordinere hurtige grænseindsatser og indsætte den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps
(ss) indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps inden for
rammerne af migrationsstyringsstøttehold i særlige hotspotområder
(tt) koordinere aktiviteter for én eller flere medlemsstater og tredjelande ved de
ydre grænser, herunder fælles operationer med tilgrænsende tredjelande
(uu) indsætte teknisk udstyr
(vv) tilrettelægge tilbagesendelsesindsatser.
4. Den administrerende direktør skal senest to arbejdsdage efter datoen for vedtagelsen
af den i stk. 1 omhandlede Kommissionsafgørelse:
(ww) træffe afgørelse om de tiltag, der skal tages med henblik på den praktiske
gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i nævnte afgørelse, herunder
det tekniske udstyr og antallet af og profilerne for de operationelle
medarbejdere, der kræves for at nå målene for nævnte afgørelse
(xx) forelægge et udkast til den operationelle plan for de berørte medlemsstater.
5. Den administrerende direktør og den berørte medlemsstat udarbejder den
operationelle plan inden to arbejdsdage fra datoen for fremlæggelsen af udkastet.
6. Agenturet indsætter straks og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage fra
datoen for fastlæggelsen af den operationelle plan det nødvendige operationelle
personale fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, jf. artikel 55, med
henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i den i
stk. 1 omhandlede Kommissionsafgørelse. Der indsættes yderligere hold, i det
omfang det er nødvendigt, i anden fase og under alle omstændigheder senest syv
arbejdsdage fra indsættelsen af de første hold i indsatsområdet.
7. Agenturet indsætter straks og under alle omstændigheder inden 10 arbejdsdage fra
datoen for fastlæggelsen af den operationelle plan det fornødne tekniske udstyr til
den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i den i stk. 1
omhandlede Kommissionsafgørelse.
Yderligere teknisk udstyr indsættes, i det omfang det er nødvendigt, i anden fase, jf.
artikel 64.
DA 78 DA
8. Den berørte medlemsstat efterkommer den i stk. 1 omhandlede
Kommissionsafgørelse. Med henblik herpå samarbejder den straks med agenturet og
tager de nødvendige skridt, navnlig ved at efterkomme forpligtelserne i artikel 44, 83
og 84, til at lette gennemførelsen af nævnte afgørelse og den praktiske gennemførelse
af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den operationelle plan.
9. I overensstemmelse med artikel 58 og, når det er relevant, artikel 40, stiller
medlemsstaterne det operationelle personale som fastsat af den administrerende
direktør, jf. nærværende artikels stk. 4, til rådighed.
Hvis den berørte medlemsstat ikke efterkommer den i stk. 1 omhandlede
Kommissionsafgørelse inden for 30 dage og ikke samarbejder med agenturet i
medfør af nærværende artikels stk. 8, kan Kommissionen iværksætte den i artikel 29
i forordning (EU) 2016/399 omhandlede procedure.
Artikel 44
Instrukser til holdene
1. Under indsættelsen af grænseforvaltningsholdene, indsatsholdene til brug ved
tilbagesendelser og migrationsstyringsstøtteholdene udsteder værtsmedlemsstaten
instrukser til holdene i overensstemmelse med den operationelle plan.
2. Agenturet kan via sin koordinationsansvarlige meddele værtsmedlemsstaten sine
holdninger til de instrukser, der gives til holdene. I sådanne tilfælde tager
værtsmedlemsstaten hensyn hertil og respekterer dem så vidt muligt.
3. Hvis instrukserne til holdene ikke er i overensstemmelse med den operationelle plan,
rapporterer den koordinationsansvarlige det straks til den administrerende direktør,
som om nødvendigt kan træffe foranstaltninger i henhold til artikel 47, stk. 3.
4. Holdmedlemmerne overholder under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af
deres beføjelser fuldt ud de grundlæggende rettigheder, herunder retten til adgang til
asylprocedurer, og respekterer den menneskelige værdighed. De foranstaltninger, der
træffes under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser, skal stå i
et rimeligt forhold til målene for disse foranstaltninger. De må under udførelsen af
deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser ikke diskriminere personer på grund
af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering.
5. De holdmedlemmer, der ikke er agenturets vedtægtsomfattede medarbejdere, kan
fortsat pålægges disciplinærforanstaltninger af deres oprindelsesmedlemsstat.
Oprindelsesmedlemsstaten fastsætter bestemmelser om passende disciplinære eller
andre foranstaltninger i overensstemmelse med sin nationale lovgivning vedrørende
tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder eller forpligtelser vedrørende
international beskyttelse under udførelsen af en fælles operation eller hurtig
grænseindsats.
Artikel 45
Den koordinationsansvarlige
1. Agenturet sikrer den operationelle gennemførelse af alle de organisatoriske aspekter
under de fælles operationer, pilotprojekter og hurtige grænseindsatser, herunder
tilstedeværelsen af vedtægtsomfattede medlemmer af agenturets personale.
DA 79 DA
2. Den administrerende direktør udpeger en eller flere eksperter fra agenturets
vedtægtsomfattede personale, der skal indsættes som koordinationsansvarlig(e) for
hver fælles operation eller hurtig grænseindsats, jf. dog artikel 60. Den
administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om udpegelsen.
3. Den koordinationsansvarlige handler på agenturets vegne med hensyn til alle
aspekter af indsættelsen af holdene. Den koordinationsansvarlige har til opgave at
fremme samarbejdet og koordinationen mellem værtsmedlemsstater og de deltagende
medlemsstater. Den koordinationsansvarlige skal navnlig:
(yy) fungere som forbindelsesled mellem agenturet, værtsmedlemsstaten og
medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold og yde bistand på
vegne af agenturet i alle spørgsmål vedrørende betingelserne for deres
indsættelse i holdene
(zz) overvåge, at den operationelle plan gennemføres korrekt, herunder hvad angår
beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og rapportere til agenturet herom
(ææ) handle på agenturets vegne i forbindelse med alle aspekter af indsættelsen af
dets hold og rapportere til agenturet om alle disse aspekter
(øø) rapportere til den administrerende direktør, hvis instrukserne til holdene fra
værtsmedlemsstaterne ikke er i overensstemmelse med den operationelle plan,
og hvis det er relevant, foreslå den administrerende direktør at overveje at
træffe afgørelse efter artikel 47.
4. I forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseindsatser kan den
administrerende direktør give den koordinationsansvarlige beføjelse til at bistå med
at løse eventuelle uoverensstemmelser om gennemførelsen af den operationelle plan
og indsættelsen af hold.
Artikel 46
Omkostninger
1. Agenturet dækker fuldt ud følgende omkostninger, som afholdes af medlemsstaterne,
når de stiller operationelt personale til rådighed til kortvarig indsættelse som
holdmedlemmer af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps:
(åå) rejseomkostninger fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten og fra
værtsmedlemsstaten til oprindelsesmedlemsstaten og internt i
værtsmedlemsstaten med henblik på indsættelsen
(aaa) omkostninger vedrørende vaccinationer
(bbb) omkostninger vedrørende særlige forsikringsbehov
(ccc) omkostninger vedrørende sundhedsydelser
(ddd) dagpenge, herunder indkvarteringsomkostninger
(eee) omkostninger vedrørende agenturets tekniske udstyr.
2. Efter forudgående godkendelse fra Kommissionen fastsætter bestyrelsen de nærmere
regler og ajourfører dem, når det er nødvendigt, for så vidt angår betaling af udgifter,
der er afholdt af det personale, der er indsat i kort tid, jf. artikel 58. De nærmere
DA 80 DA
regler skal så vidt muligt være baseret på forenklede omkostningsmuligheder.
Bestyrelsen sigter i givet fald mod at sikre sammenhæng med reglerne for
godtgørelse af det vedtægtsomfattede personales udgifter til tjenesterejser.
Artikel 47
Suspendering eller afslutning af aktiviteter
1. Den administrerende direktør bringer agenturets aktiviteter til ophør, hvis
betingelserne for at gennemføre disse aktiviteter ikke længere er opfyldt. Den
administrerende direktør underretter den berørte medlemsstat, inden aktiviteterne
bringes til ophør.
2. De medlemsstater, der deltager i en fælles operation, en hurtig grænseindsats eller
indsættelsen af et migrationsstyringsstøttehold, kan anmode den administrerende
direktør om at bringe den fælles operation, den hurtige grænseindsats eller
indsættelsen af migrationsstyringsstøtteholdet til ophør.
3. Den administrerende direktør kan efter at have underrettet den berørte medlemsstat
trække finansieringen af en aktivitet tilbage eller suspendere eller bringe den til
ophør, hvis værtsmedlemsstaten ikke respekterer den operationelle plan.
4. Efter at have hørt den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og efter at have
underrettet den berørte medlemsstat trækker den administrerende direktør
finansieringen af en fælles operation, en hurtig grænseindsats, et pilotprojekt,
indsættelsen af et migrationsstyringsstøttehold, en tilbagesendelsesoperation, en
tilbagesendelsesindsats eller en samarbejdsordning tilbage eller suspenderer eller
bringer sådanne aktiviteter helt eller delvis til ophør, hvis vedkommende finder, at
der er sket tilsidesættelser af de grundlæggende rettigheder eller af forpligtelsen til at
yde international beskyttelse, som er af alvorlig art, eller som sandsynligvis vil vare
ved. Den administrerende direktør underretter bestyrelsen om en sådan afgørelse.
5. Hvis den administrerende direktør træffer afgørelse om at suspendere agenturets
indsættelse af et migrationsstyringsstøttehold eller bringe den til ophør, underretter
den pågældende de øvrige relevante agenturer, som er aktive i det pågældende
hotspotområde eller kontrollerede center, om denne afgørelse.
Artikel 48
Evaluering af aktiviteter
Den administrerende direktør evaluerer resultaterne af de fælles operationer og de hurtige
grænseindsatser, pilotprojekterne, indsættelserne af migrationsstyringsstøttehold og det
operationelle samarbejde med tredjelande. Den pågældende fremsender detaljerede
evalueringsrapporter sammen med bemærkningerne fra den ansvarlige for grundlæggende
rettigheder senest 60 dage efter disse aktiviteters afslutning. Den administrerende direktør
foretager en omfattende sammenlignende analyse af disse resultater for at fremme kvaliteten,
sammenhængen og effektiviteten af fremtidige aktiviteter og inkluderer denne analyse i
årsberetningen om agenturets virksomhed.
DA 81 DA
AFDELING 8
AGENTURETS TILTAG PÅ OMRÅDET TILBAGESENDELSER
Artikel 49
Tilbagesendelse
1. Agenturet skal for så vidt angår tilbagesendelse under overholdelse af de
grundlæggende rettigheder og de generelle principper i EU-retten og folkeretten,
herunder forpligtelser vedrørende beskyttelse af flygtninge og børns rettigheder,
navnlig:
(fff) yde teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne i forbindelse med
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, herunder udarbejdelse af afgørelser
om tilbagesendelse, identifikation af tredjelandsstatsborgere og kortlæggelse af
medlemsstaternes øvrige aktiviteter forud for tilbagesendelse og i relation til
tilbagesendelse, herunder frivillige udrejser, for at skabe et integreret system
for forvaltning af tilbagesendelser mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder med deltagelse af relevante myndigheder i tredjelande og andre
relevante interessenter
(ggg) yde teknisk og operationel bistand til medlemsstater, der står over for
udfordringer med hensyn til tilbagesendelse eller migrationspres, herunder ved
at indsætte migrationsstyringsteam
(hhh) udvikle en referencemodel for et system for forvaltning af tilbagesendelser, der
foreskriver strukturen af de nationale systemer for forvaltning af
tilbagesendelser, samt yde teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne i
forbindelse med udviklingen af nationale systemer for forvaltning af
tilbagesendelser, der er i overensstemmelse med modellen
(iii) udvikle og drive et centralt system og en kommunikationsinfrastruktur mellem
medlemsstaternes nationale systemer for forvaltning af tilbagesendelser og det
centrale system samt yde teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne
med hensyn til at koble sig til kommunikationsstrukturen
(jjj) yde teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne med henblik på
identifikation af tredjelandsstatsborgere og erhvervelse af rejsedokumenter,
blandt andet via konsulært samarbejde, uden at videregive oplysninger om, at
der er indgivet en ansøgning om international beskyttelse tilrettelægge og
koordinere tilbagesendelsesoperationer og yde støtte ved frivillig udrejse i
samarbejde med medlemsstaterne
(kkk) tilrettelægge, fremme og koordinere aktiviteter, der muliggør
informationsudveksling og kortlægning og samling af bedste praksis med
hensyn til forhold, der vedrører tilbagesendelser mellem medlemsstaterne
(lll) finansiere eller medfinansiere de operationer, indsatser og aktiviteter, der er
omhandlet i dette kapitel, over dets budget, i overensstemmelse med de
finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.
2. Den tekniske og operationelle bistand, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal omfatte
aktiviteter med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre de
kompetente nationale myndigheders tilbagesendelsesprocedurer ved hjælp af navnlig
følgende:
DA 82 DA
(mmm) tolketjenester
(nnn) praktiske oplysninger om, analyser af og henstillinger vedrørende de
tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, og som er relevante for
gennemførelsen af denne forordning, hvis det er hensigtsmæssigt, i samarbejde
med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer, herunder EASO
(ooo) rådgivning om teknisk og operationel bistand i forbindelse med
gennemførelsen og forvaltningen af tilbagesendelsesprocedurer i
overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF, herunder udarbejdelse af
tilbagesendelsesafgørelser, identifikation og erhvervelse af rejsedokumenter
(ppp) rådgivning og bistand i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF og
folkeretten vedrørende de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at
personer i udsendelsesposition er til stede, og for at forhindre, at de forsvinder
(qqq) udstyr, kapacitet og ekspertise til gennemførelse af afgørelser om
tilbagesendelse og til identifikation af tredjelandsstatsborgere.
3. Agenturet sigter mod at skabe synergier og sammenkoble EU-finansierede net og
programmer på området tilbagesendelse i tæt samarbejde med Kommissionen og
med støtte fra relevante interessenter, herunder det europæiske migrationsnetværk.
4. Agenturet kan undtagelsesvis modtage tilskud fra EU-fonde, der specifikt støtter
tilbagesendelsesaktiviteter i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der
gælder for agenturet. Agenturet sikrer, at det i dets støtteaftaler med medlemsstaterne
gøres til en betingelse for finansiel støtte, at chartret overholdes fuldt ud.
Artikel 50
Informationsudvekslingssystemer og forvaltning af tilbagesendelse
Agenturet udvikler, anvender og driver informationssystemer og softwareapplikationer, der
muliggør udveksling af klassificerede og følsomme ikkeklassificerede oplysninger med
henblik på tilbagesendelser internt i den europæiske grænse- og kystvagt og med henblik på
udveksling af de personoplysninger, der er omhandlet i artikel 87-89, jf. Kommissionens
afgørelse (EU, Euratom) 2015/444, Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og
[forordning (EF) nr. 45/2001].
Agenturet opretter, driver og vedligeholder navnlig et centralt system til behandling af alle de
oplysninger og data, der automatisk fremsendes via medlemsstaternes nationale systemer for
forvaltning af tilbagesendelser, og som er nødvendige for, at agenturet kan yde teknisk og
operationel bistand som fastsat i artikel 49.
Artikel 51
Tilbagesendelsesoperationer
1. Uden at tage stilling til afgørelser om tilbagesendelse yder agenturet teknisk og
operationel bistand og sikrer koordineringen eller tilrettelæggelsen af
tilbagesendelsesoperationer, blandt andet i form af chartring af luftfartøjer med
henblik på sådanne operationer eller tilrettelæggelse af tilbagesendelser på
DA 83 DA
ruteflyvninger. Agenturet kan på eget initiativ koordinere eller tilrettelægge
tilbagesendelsesoperationer.
2. Medlemsstaterne forelægger hver måned de operationelle data om tilbagesendelser,
der er nødvendige for, at agenturet kan vurdere behovene for tilbagesendelser, og
underretter det om deres vejledende planlægning vedrørende antallet af personer i
udsendelsesposition og de tredjelande, hvortil der skal ske tilbagesendelse, begge for
så vidt angår de relevante nationale tilbagesendelsesoperationer, og om deres behov
for agenturets bistand eller koordinering. Agenturet udarbejder og ajourfører en
rullende operationel plan for at give de medlemsstater, der anmoder om det, den
nødvendige operationelle forstærkning, herunder i form af teknisk udstyr. Agenturet
kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat på grundlag af en
behovsvurdering i den rullende operationelle plan medtage datoer og destinationer
for tilbagesendelsesoperationer, hvis den finder det nødvendigt. Bestyrelsen træffer
efter forslag fra den administrerende direktør afgørelse om fremgangsmåden i
forbindelse med den rullende operationelle plan.
3. Agenturet kan yde den nødvendige tekniske og operationelle bistand og enten på de
deltagende medlemsstaters anmodning eller på eget forslag sikre koordinationen eller
tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, hvortil et tredjeland, hvortil der sker
tilbagesendelse, stiller transportmidler og ledsagere ved tvangsmæssig
tilbagesendelse til rådighed ("tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperationer").
De deltagende medlemsstater og agenturet sikrer, at de grundlæggende rettigheder og
princippet om non-refoulement overholdes, og at der sker en forholdsmæssig brug af
tvangsmidler under hele tilbagesendelsesoperationen. Mindst én repræsentant for
medlemsstaterne og én observatør ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra den pulje,
der oprettes i henhold til artikel 52, eller fra den nationale tilsynsordning i den
deltagende medlemsstat, skal være til stede under hele tilbagesendelsesoperationen
og indtil ankomsten til det tredjeland, hvortil der sker tilbagesendelse.
4. Den administrerende direktør udarbejder straks en tilbagesendelsesplan for
tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperationer. Den administrerende direktør og
alle deltagende medlemsstater indgår aftale om planen, som præciserer de
organisatoriske og proceduremæssige aspekter af den tredjelandsassisterede
tilbagesendelsesoperation under hensyntagen til indvirkningerne på de
grundlæggende rettigheder og risiciene ved sådanne operationer. Alle ændringer eller
tilpasninger af denne plan skal godkendes af de i stk. 3 og i nærværende stykke
omhandlede parter.
5. Tilbagesendelsesplanen for tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperationer er
bindende for agenturet og alle deltagende medlemsstater. Den skal omfatte alle de
skridt, der er nødvendige for at gennemføre den tredjelandsassisterede
tilbagesendelsesoperation.
Der føres tilsyn med hver tilbagesendelsesoperation, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv
2008/115/EF. Tilsynet med tvangsmæssige tilbagesendelsesoperationer udføres af
observatøren ved tvangsmæssig tilbagesendelse på grundlag af objektive og
gennemsigtige kriterier og omfatter hele tilbagesendelsesoperationen fra før afrejsen
til overdragelsen af personerne i udsendelsesposition til det tredjeland, hvortil der
sker tilbagesendelse. Observatøren ved tvangsmæssig tilbagesendelse indsender en
rapport om hver tvangsmæssig tilbagesendelsesoperation til den administrerende
direktør, den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og de kompetente nationale
DA 84 DA
myndigheder i alle de medlemsstater, der er involveret i den pågældende operation.
Den administrerende direktør og de kompetente nationale myndigheder sikrer om
nødvendigt en passende opfølgning herpå.
Hvis agenturet er bekymret for, om de grundlæggende rettigheder i forbindelse med
en tilbagesendelsesoperation overholdes, meddeler agenturet de deltagende
medlemsstater og Kommissionen dette.
6. Den administrerende direktør evaluerer resultaterne af tilbagesendelsesoperationerne
og sender hver sjette måned en detaljeret evalueringsrapport vedrørende alle de
tilbagesendelsesoperationer, der er blevet gennemført i det foregående halvår, til
bestyrelsen, sammen med bemærkningerne fra den ansvarlige for grundlæggende
rettigheder. Den administrerende direktør foretager en omfattende sammenlignende
analyse af disse resultater for at fremme kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten
af fremtidige tilbagesendelsesoperationer. Den administrerende direktør medtager
denne analyse i årsberetningen om agenturets virksomhed.
7. Agenturet finansierer eller medfinansierer tilbagesendelsesoperationer over sit
budget i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for
agenturet, idet tilbagesendelsesoperationer, der gennemføres af mere end én
medlemsstat eller fra hotspotområder eller kontrollerede centre, prioriteres.
Artikel 52
Pulje af observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse
1. Agenturet opretter efter høring af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder en
pulje af observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra de kompetente organer,
som fører tilsyn med tvangsmæssige tilbagesendelser, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv
2008/115/EF, og som er uddannet i overensstemmelse med denne forordnings artikel
62.
2. Bestyrelsen træffer på forslag af den administrerende direktør afgørelse om det antal
observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, der skal stilles til rådighed til puljen,
og deres profil. Den samme procedure finder anvendelse ved alle senere ændringer af
profilerne og det samlede antal. Medlemsstaterne er ansvarlige for at bidrage til
puljen ved at udnævne observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, der svarer til
den fastlagte profil. Der skal indgå observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse
med særlig ekspertise i børnebeskyttelse i puljen.
3. Medlemsstaternes bidrag med observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til
tilbagesendelsesoperationer og -indsatser i det følgende år planlægges på grundlag af
årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. I
overensstemmelse med disse aftaler stiller medlemsstaterne observatører ved
tvangsmæssig tilbagesendelse til rådighed med henblik på indsættelse efter
anmodning fra agenturet, medmindre de står i en ekstraordinær situation, der i
væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver. En sådan anmodning
indgives mindst 21 arbejdsdage før den planlagte indsættelse eller fem arbejdsdage i
tilfælde af en hurtig tilbagesendelsesindsats.
4. Agenturet stiller på anmodning observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til
rådighed for de deltagende medlemsstater, som på medlemsstaternes vegne fører
tilsyn med, at tilbagesendelsesoperationerne og tilbagesendelsesindsatserne
gennemføres på korrekt vis under hele deres varighed. Ved enhver
DA 85 DA
tilbagesendelsesoperation, der omfatter børn, stiller agenturet observatører ved
tvangsmæssig tilbagesendelse med særlig ekspertise i børnebeskyttelse til rådighed.
5. Observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse forbliver omfattet af deres
oprindelsesmedlemsstats disciplinære foranstaltninger under udførelsen af en
tilbagesendelsesoperation eller tilbagesendelsesindsats.
Artikel 53
Indsatshold til brug ved tilbagesendelser
1. Agenturet kan enten på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ indsætte
indsatshold til brug ved tilbagesendelser under tilbagesendelsesindsatser inden for
rammerne af migrationsstyringshold eller i det omfang, det er nødvendigt for at yde
yderligere teknisk og operationel bistand på tilbagesendelsesområdet, herunder når
sådanne udfordringer er knyttet til store indgående blandede migrationsstrømme eller
overtagelsen af tredjelandsstatsborgere, der er bjærget på havet.
2. Artikel 41, stk. 2, 3, 4 og 5 og artikel 44, 45 og 46 finder tilsvarende anvendelse på
de europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser.
Artikel 54
Tilbagesendelsesindsatser
1. I situationer, hvor en medlemsstat står over for en byrde i forbindelse med
opfyldelsen af forpligtelsen til at tilbagesende tredjelandsstatsborgere, der er omfattet
af afgørelser om tilbagesendelse truffet af en medlemsstat, yder agenturet enten på
eget initiativ eller efter anmodning fra den pågældende medlemsstat passende teknisk
og operationel bistand i form af en tilbagesendelsesindsats. En sådan indsats kan
bestå i indsættelse af indsatshold til brug ved tilbagesendelser i værtsmedlemsstaten,
som yder bistand ved gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer og
tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer fra værtsmedlemsstaten.
2. Agenturet kan også iværksætte tilbagesendelsesindsatser i tredjelande på grundlag af
de retningslinjer, der er fastsat i den flerårige strategiske politikcyklus, hvis et sådant
tredjeland kræver yderligere teknisk og operationel bistand med hensyn til dets
tilbagesendelsesaktiviteter. En sådan indsats kan bestå i indsættelse af indsatshold
med henblik på at yde teknisk og operationel bistand til tredjelandes
tilbagesendelsesaktiviteter.
3. I situationer, hvor en medlemsstat står over for særlige og uforholdsmæssigt store
udfordringer i forbindelse med opfyldelsen af sin forpligtelse til at tilbagesende
tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af afgørelser om tilbagesendelse, yder
agenturet enten på eget initiativ eller efter anmodning fra den pågældende
medlemsstat passende teknisk og operationel bistand i form af en hurtig
tilbagesendelsesindsats. En hurtig tilbagesendelsesindsats kan bestå i hurtig
indsættelse af indsatshold til brug ved tilbagesendelser i værtsmedlemsstaten, som
yder bistand ved gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer og tilrettelæggelsen
af tilbagesendelsesoperationer fra værtsmedlemsstaten.
4. I forbindelse med en tilbagesendelsesindsats udarbejder den administrerende direktør
straks en operationel plan efter aftale med værtsmedlemsstaten og de deltagende
medlemsstater. De relevante bestemmelser i artikel 39 finder anvendelse.
DA 86 DA
5. Den administrerende direktør træffer snarest mulig afgørelse om den operationelle
plan og i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, inden for fem arbejdsdage. De berørte
medlemsstater og bestyrelsen underrettes straks skriftligt om afgørelsen.
6. Agenturet finansierer eller medfinansierer tilbagesendelsesindsatser over sit budget i
overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.
AFDELING 9
KAPACITET
Artikel 55
Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
1. Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps på 10 000 operationelle
medarbejdere skal indgå som en del af agenturet. Dette stående korps skal bestå af
følgende tre kategorier af personale i overensstemmelse med den årlige
tilgængelighedsordning, der er fastsat i bilag I:
(rrr) Kategori 1: operationelle medarbejdere i agenturet, der er ansat i
overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, og som er indsat i indsatsområder, jf.
artikel 56
(sss) Kategori 2: operationelle medarbejdere fra medlemsstaterne, der er
udstationeret langvarigt i agenturet som en del af det stående korps, jf. artikel
57
(ttt) Kategori 3: operationelle medarbejdere fra medlemsstaterne, der udsendes
kortvarigt til agenturet som en del af det stående korps, jf. artikel 58.
2. Agenturet indsætter medlemmerne af den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps som medlemmer af grænseforvaltningsholdene,
migrationsstyringsstøtteholdene og holdene til brug ved tilbagesendelser i
forbindelse med fælles operationer, hurtige grænseindsatser eller
tilbagesendelsesindsatser eller andre relevante operationelle aktiviteter i
medlemsstaterne eller i tredjelande.
3. I henhold til artikel 83 skal alle medlemmer af den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps kunne udføre grænsekontrol eller tilbagesendelsesopgaver, herunder de
opgaver, der kræver udøvende beføjelser som fastsat i den relevante nationale
lovgivning eller, for agenturets personale, i overensstemmelse med bilag II.
4. På forslag af den administrerende direktør træffer bestyrelsen senest den 31. marts
hvert år under hensyntagen til agenturets risikoanalyse, resultaterne af
sårbarhedsvurderingen og den flerårige strategiske politikcyklus og med
udgangspunkt i det antal medarbejdere og disses profiler, der er til rådighed for
agenturet gennem dets vedtægtsomfattede personale og de igangværende
udstationeringer, afgørelse om:
(uuu) antallet af operationelle medarbejdere pr. specifik profil under hver af de tre
kategorier inden for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, der
skal indgå i holdene det følgende år
DA 87 DA
(vvv) det specifikke antal operationelle medarbejdere og deres profiler pr.
medlemsstat, der skal udstationeres i agenturet i overensstemmelse med artikel
57, og som skal udpeges i overensstemmelse med artikel 58 det følgende år
(www) en vejledende flerårig planlægning af profilerne for årene derefter for at
lette den langsigtede planlægning af medlemsstaternes bidrag og rekrutteringen
af agenturets vedtægtsomfattede personale.
5. Med henblik på artikel 74 udvikler og sikrer agenturet kommando- og
kontrolstrukturerne for at sikre en effektiv indsættelse af den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps på tredjelandes område.
6. Agenturet kan ansætte op til 4 % af det samlede antal medarbejdere i den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps som personale med understøttende funktioner i
forbindelse med oprettelsen af det stående korps og med henblik på planlægning og
forvaltning af dets aktiviteter og til erhvervelse af agenturets eget udstyr.
Artikel 56
Agenturets vedtægtsomfattede personale inden for den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps
1. Agenturet bidrager til den europæiske grænse- og kystvagts korps med medlemmer
af dets vedtægtsomfattede personale (kategori 1), som skal indsættes i
indsatsområder som holdmedlemmer med alle opgaver og beføjelser, herunder
opgaven med at betjene agenturets eget udstyr.
2. I henhold til artikel 62, stk. 2, skal de nye medarbejdere efter ansættelsen gennemgå
et fuldstændigt uddannelsesforløb for grænsevagter eller vedrørende tilbagesendelse,
alt efter hvad der er relevant, inden for rammerne af særlige uddannelsesprogrammer,
som agenturet har udformet, og på grundlag af aftaler med udvalgte medlemsstater;
uddannelsen gennemføres på deres specialiserede læreanstalter. Udgifterne til
uddannelse dækkes fuldt ud af agenturet.
3. Agenturet sikrer under hele ansættelsen, at dets vedtægtsomfattede personale
varetager deres opgaver som holdmedlemmer med høje standarder. Der skal
udarbejdes passende uddannelseskort for hver ansat, der sikrer, at de konstant har det
faglige niveau til at kunne udføre opgaver som grænsevagter eller i forbindelse med
tilbagesendelse.
4. Andre medarbejdere, der er ansat af agenturet, og som ikke er kvalificerede til at
udføre grænsekontrol- eller tilbagesendelsesopgaver, må kun indsættes under fælles
operationer med henblik på koordinering og andre dermed forbundne opgaver. De
skal indgå som en del af holdene.
Artikel 57
Medlemsstaternes deltagelse i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps gennem
langsigtet udstationeringer
1. Medlemsstaterne bidrager til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
med operationelt personale, der udstationeres som holdmedlemmer i agenturet
(kategori 2). Varigheden af de individuelle udstationeringer fastlægges i
overensstemmelse med artikel 93, stk. 7. For at lette gennemførelsen af det system
DA 88 DA
for finansiel støtte., der er omhandlet i artikel 61, begynder udstationeringen som
hovedregel i begyndelsen af et kalenderår.
2. Hver medlemsstat er ansvarlig for at sikre det operationelle personales fortsatte
bidrag som udstationerede holdmedlemmer i overensstemmelse med bilag III.
3. Det operationelle personale, der udstationeres i agenturet, har samme opgaver og
beføjelser som holdmedlemmerne. Den medlemsstat, der har udstationeret det
operationelle personale eller andet relevant personale, betragtes som deres
oprindelsesmedlemsstat. Under udstationeringen træffer den administrerende direktør
beslutning om de udstationerede holdmedlemmers placering(er) og varigheden af
indsættelsen/indsættelserne i overensstemmelse med de operationelle behov.
4. Senest den 30. juni hvert år udpeger hver medlemsstat det operationelle personale,
der skal udstationeres, i overensstemmelse med det specifikke antal medarbejdere og
de profiler, som bestyrelsen har truffet afgørelse om for det følgende år, jf. artikel 55,
stk. 4. Agenturet kan undersøge, om det operationelle personale, som
medlemsstaterne foreslår, svarer til de fastlagte profiler og besidder de nødvendige
sprogkundskaber. Senest den 15. september godkender agenturet de foreslåede
kandidater eller anmoder en medlemsstat om at foreslå en anden kandidat til
udstationering, hvis den foreslåede kandidat ikke svarer til den krævede profil, ikke
har tilstrækkelige sprogkundskaber, har begået tjenesteforseelser eller har overtrådt
de gældende regler under tidligere udsendelser.
5. Hvis en operationel medarbejder som følge af force majeure ikke kan udstationeres
eller ikke kan fortsætte sin udstationering, sørger den pågældende medlemsstat for, at
den pågældende udskiftes med en anden operationel medarbejder, der har den profil,
der kræves.
Artikel 58
Medlemsstaternes deltagelse i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps gennem
kortsigtede udsendelser
1. Ud over de udstationeringer, der er omhandlet i artikel 57, bidrager medlemsstaterne
senest den 30. juni hvert år også til den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps ved at udpege grænsevagter og andet relevant personale til den nationale liste
over operationelt personale til kortvarige udsendelser (kategori 3) i
overensstemmelse med de bidrag, der er anført i bilag IV, og i overensstemmelse
med det specifikke antal profiler, som bestyrelsen har truffet beslutning om for det
følgende år, jf. artikel 55, stk. 4. De nationale lister over udpegede operationelle
medarbejdere skal meddeles til agenturet. Betalingen af udgifterne til personale, der
udsendes i henhold til denne artikel, skal ske i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 46, stk. 2.
2. Hver medlemsstat har ansvaret for at sikre, at de udpegede operationelle
medarbejdere er til rådighed efter anmodning fra agenturet i overensstemmelse med
de i denne artikel fastlagte ordninger. Hver enkelt operationel medarbejder står til
rådighed i en periode på højst 4 måneder inden for et kalenderår.
3. Agenturet kan kontrollere, om det operationelle personale, der er udpeget til
kortvarig udsendelse af medlemsstaterne, svarer til de fastlagte profiler og har de
nødvendige sprogkundskaber. Agenturet kan anmode en medlemsstat om at fjerne en
operationel medarbejder fra den nationale liste, hvis den pågældende ikke svarer til
DA 89 DA
den krævede profil, ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber, har begået
tjenesteforseelser eller har overtrådt de gældende regler under tidligere udsendelser.
4. Senest den 31. juli hvert år anmoder agenturet medlemsstaterne om at yde deres
bidrag i form af operationelle medarbejdere til fælles operationer for det følgende år.
Den enkeltes udsendelsesperioder fastlægges på grundlag af de årlige bilaterale
forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. Slutresultatet skal
dog være, at medlemsstaterne stiller det antal operationelle medarbejdere med de
profiler, der er angivet i agenturets anmodning, til rådighed.
5. Hvis en operationel medarbejder som følge af force majeure ikke kan udsendes i
overensstemmelse med aftalerne, sørger den pågældende medlemsstat for, at den
pågældende udskiftes med en anden operationel medarbejder fra listen, der har den
krævede profil.
6. I tilfælde af øgede behov for at styrke en igangværende fælles operation eller et
behov for at iværksætte en ny fælles operation, der ikke er specificeret i det
respektive årlige arbejdsprogram og de tilsvarende konklusioner af de årlige
bilaterale forhandlinger, underretter den administrerende direktør straks
medlemsstaterne om de yderligere behov ved at angive det mulige antal operationelle
medarbejdere og profiler, som hver medlemsstat skal stille med. Når den
administrerende direktør og værtslandet vedtager en ændret operationel plan eller,
hvis det er relevant, en ny operationel plan, fremsætter den administrerende direktør
en formel anmodning om det pågældende antal operationelle medarbejdere og
profiler. De respektive holdmedlemmer skal udsendes fra hver medlemsstat inden for
20 arbejdsdage efter den formelle anmodning.
7. Hvis risikoanalysen eller en eventuel tilgængelig sårbarhedsvurdering viser, at en
medlemsstat står over for en situation, der i væsentlig grad vil berøre udførelsen af
nationale opgaver, skal dens bidrag udgøre halvdelen af det pågældende års bidrag,
jf. bilag IV. Hvis en medlemsstat påberåber sig en sådan ekstraordinær situation,
giver den skriftligt en udførlig begrundelse og oplysninger om situationen til
agenturet, som skal indgå i den rapport, der er omhandlet i artikel 65.
8. Varigheden af indsættelsen i en bestemt operation besluttes af
oprindelsesmedlemsstaten, men kan under alle omstændigheder ikke være på under
30 dage, medmindre varigheden af den operation, som indsættelsen er en del af, er på
under 30 dage.
Artikel 59
Midtvejsevaluering af måde, hvorpå den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
fungerer
1. Senest den 31. juni 2024 foretager Kommissionen navnlig på grundlag af de
rapporter, der er omhandlet i artikel 65, en midtvejsevaluering af, hvordan den
europæisk grænse- og kystvagts stående korps fungerer, og vurderer dets samlede
antal og sammensætning. Ved evalueringen skal der tages hensyn til udviklingen i
det vedtægtsomfattede personale, der skal indgå i bidraget til agenturet, eller
eventuelle væsentlige ændringer i de enkelte medlemsstaters kapacitet, som påvirker
deres evne til at bidrage til det stående korps.
2. Denne midtvejsevaluering ledsages om nødvendigt af passende forslag til ændring af
bilag I, III og IV.
DA 90 DA
Artikel 60
Lokalkontorer
1. Forudsat at værtsmedlemsstaten er indforstået hermed, kan agenturet oprette
lokalkontorer på dens område for at lette og forbedre koordineringen af de
operationelle aktiviteter, herunder på tilbagesendelsesområdet, som tilrettelægges af
agenturet i den pågældende medlemsstat eller i naboregionen, og for at sikre en
effektiv forvaltning af agenturets menneskelige og tekniske ressourcer.
Lokalkontorerne skal være midlertidige og oprettes for det tidsrum, der er
nødvendigt for, at agenturet kan udføre væsentlige operationelle aktiviteter i den
pågældende medlemsstat eller i den pågældende naboregion. Dette tidsrum kan om
nødvendigt forlænges.
2. Agenturet og den værtsmedlemsstat, hvor lokalkontoret oprettes, bestræber sig på at
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre de bedst mulige betingelser for
varetagelsen af de opgaver, der pålægges lokalkontoret.
3. Lokalkontoret skal, når det er relevant:
(xxx) yde operationel og logistisk støtte og sikre koordineringen af agenturets
aktiviteter i de berørte indsatsområder
(yyy) yde operationel støtte til medlemsstaten i de pågældende indsatsområder
(zzz) overvåge agenturets holds aktiviteter og regelmæssigt rapportere til
hovedsædet
(æææ) samarbejde med værtsmedlemsstaten/værtsmedlemsstaterne om alle
spørgsmål vedrørende den praktiske gennemførelse af de operationelle
aktiviteter, som agenturet har tilrettelagt i den eller de pågældende
medlemsstat(er), herunder eventuelle yderligere spørgsmål, der måtte være
opstået i forbindelse med disse aktiviteter
(øøø) støtte den i artikel 45 omhandlede koordinationsansvarlige i forbindelse med
dennes samarbejde med de deltagende medlemsstater om alle spørgsmål
vedrørende deres bidrag til de operationelle aktiviteter, som agenturet har
tilrettelagt, og om nødvendigt samarbejde med hovedsædet
(ååå) bistå den koordinationsansvarlige med om nødvendigt at lette koordineringen
og kommunikationen mellem agenturets hold og de relevante myndigheder i
værtsmedlemsstaten
(aaaa)tilrettelægge logistisk støtte i forbindelse med indsættelse af medlemmerne af
holdene og indsættelse og brug af teknisk udstyr
(bbbb) yde al anden logistisk støtte vedrørende det indsatsområde, som de er
ansvarlige for, med henblik på at lette gennemførelsen af de operationelle
aktiviteter, som agenturet har tilrettelagt
(cccc)støtte agenturets forbindelsesofficer med henblik på at kortlægge aktuelle eller
fremtidige udfordringer i forbindelse med grænseforvaltning i det område, de
er ansvarlige for, eller med gennemførelsen af den gældende EU-ret om
tilbagesendelse og regelmæssigt rapportere til hovedsædet
DA 91 DA
(dddd) sikre en effektiv forvaltning af agenturets eget udstyr inden for de
områder, der er omfattet af dets aktiviteter, herunder eventuel registrering,
langsigtet vedligeholdelse og eventuel nødvendig logistisk støtte.
4. Hvert lokalkontor ledes af en repræsentant for agenturet udpeget af den
administrerende direktør. Den udpegede leder af lokalkontoret fører tilsyn med
kontorets overordnede arbejde og fungerer som centralt kontaktpunkt for kontorets
arbejde.
5. Bestyrelsen træffer på forslag af den administrerende direktør afgørelse om
lokalkontorets oprettelse, dets sammensætning, hvor længe det skal eksistere og om
nødvendigt forlængelse af dette tidsrum under hensyntagen til udtalelse fra
Kommissionen og samtykke fra den medlemsstat, på hvis område det pågældende
lokalkontor befinder sig. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele
af sine stemmeberettigede medlemmer.
6. Den administrerende direktør aflægger hvert kvartal rapport til bestyrelsen om
lokalkontorernes virksomhed. Lokalkontorernes aktiviteter skal beskrives i et
særskilt afsnit i den årlige aktivitetsrapport, jf. artikel 98, stk. 2, nr. 10).
Artikel 61
Finansiel støtte til udvikling af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
1. Medlemsstaterne har ret til at modtage finansielle midler i form af finansiering, der
ikke er knyttet til omkostningerne på årsbasis, til støtte for udviklingen af de
menneskelige ressourcer for derved at sikre deres bidrag til den europæiske grænse-
og kystvagts stående korps, jf. bilag III og IV og artikel 125, stk. 1, litra a), i
forordning (EU, Euratom) 2018/1046, som skal betales efter udløbet af det
pågældende år, og efter opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i
overensstemmelse med stk. 3 og 4. Finansieringen skal baseres på et referencebeløb
som fastsat i stk. 2 og beløbe sig til:
(eeee)100 % af referencebeløbet ganget med antallet af grænsevagter eller andre
medarbejdere, der hvert år skal udstationeres i henhold til bilag III
(ffff) 30 % af referencebeløbet ganget med antallet af grænsevagter eller andre
medarbejdere, der rent faktisk indsættes, jf. artikel 58 inden for den grænse, der
er fastsat i bilag IV.
2. Det i stk. 1 omhandlede referencebeløb skal svare til den årlige grundløn for en
kontraktansat, ansættelsesgruppe III, lønklasse 8, trin 1, jf. artikel 93 i
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen ("AØA") med forbehold af den
korrektionskoefficient, der finder anvendelse på den pågældende medlemsstat.
3. Den årlige betaling af det i stk. 1, litra a), nævnte beløb forfalder på betingelse af, at
medlemsstaterne tilsvarende øger deres respektive samlede antal nationale
grænsevagter ved at ansætte nye grænsevagter og andre medarbejdere i den
pågældende periode. De relevante oplysninger med henblik på rapportering
forelægges agenturet i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger og
kontrolleres ved hjælp af sårbarhedsvurderingen det følgende år. Den årlige betaling
af det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb skal erlægges i forhold til antallet af
grænsevagter eller andre medarbejdere, der i praksis er indsat i mindst 4 måneder, jf.
artikel 58, inden for den grænse, der er fastsat i bilag IV.
DA 92 DA
4. Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt detaljerede regler for
den årlige betaling og overvågningen af de gældende betingelser, jf. stk. 3, efter
proceduren i artikel 117, stk. 3.
Artikel 62
Uddannelse
1. Under hensyntagen til den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, når
der findes en sådan, udvikler agenturet i samarbejde med de relevante
uddannelsesinstitutioner i medlemsstaterne og, hvis det er relevant, EASO og Den
Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, særlige
uddannelsesværktøjer, herunder specifik oplæring i beskyttelse af børn og andre
sårbare personer. Det sikrer de grænsevagter og andet relevant personale, som er
medlem af den europæiske grænse- og kystvagts korps, den videreuddannelse, som
er relevant for deres opgaver og beføjelser. Eksperter fra agenturets personale
afholder regelmæssige øvelser med de pågældende grænsevagter og andre
holdmedlemmer i overensstemmelse med den plan for videreuddannelse og øvelser,
som er fastlagt i agenturets årlige arbejdsprogram.
2. Agenturet sikrer, at alle medarbejdere, der er ansat til at fungere som operationelt
personale i den europæiske grænse- og kystvagts korps, har modtaget fyldestgørende
uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder om de grundlæggende rettigheder,
adgang til international beskyttelse og, når det er relevant, eftersøgning og redning,
inden de indsættes i forbindelse med de operationelle aktiviteter, som agenturet
tilrettelægger. Med henblik herpå gennemfører agenturet på grundlag af aftaler med
udvalgte medlemsstater de nødvendige uddannelsesprogrammer i deres nationale
uddannelsesinstitutioner. Udgifterne til uddannelse dækkes fuldt ud af agenturet.
3. Agenturet tager de fornødne initiativer til at sikre, at alt operationelt personale fra de
medlemsstater, der deltager i holdene fra den europæiske grænse- og kystvagts korps,
har modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder vedrørende de
grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse og, når det er
relevant, eftersøgning og redning, inden de deltager i de operationelle aktiviteter,
som agenturet tilrettelægger.
4. Agenturet tager de fornødne initiativer til at sikre uddannelse af det personale, der er
involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, og som er afsat til den
europæiske grænse- og kystvagts korps, jf. artikel 52. Agenturet sikrer, at dets
personale og alt personale, der deltager i tilbagesendelsesoperationer og
tilbagesendelsesindsatser, har modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret,
herunder grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse, inden det
deltager i de operationelle aktiviteter, som agenturet tilrettelægger.
5. Agenturet udarbejder og videreudvikler fælles grundlæggende
uddannelsesprogrammer til uddannelse af grænsevagter og tilbyder uddannelse på
europæisk niveau for instruktører, der uddanner medlemsstaternes nationale
grænsevagter, herunder med hensyn til de grundlæggende rettigheder, adgang til
international beskyttelse og relevante søretlige bestemmelser samt et fælles
grundlæggende uddannelsesprogram for uddannelse af personale, der er involveret i
tilbagesendelsesrelaterede opgaver. De fælles grundlæggende
uddannelsesprogrammer har til formål at fremme de højeste standarder og bedste
praksis med hensyn til gennemførelse af EU-lovgivningen vedrørende
grænseforvaltning og tilbagesendelse. Agenturet udarbejder de fælles grundlæggende
DA 93 DA
uddannelsesprogrammer efter høring af det rådgivende forum og den ansvarlige for
grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne indarbejder de fælles grundlæggende
uddannelsesprogrammer i den uddannelse, de tilrettelægger for deres nationale
grænsevagter og personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver.
6. Agenturet tilbyder ligeledes videreuddannelseskurser og seminarer for medarbejdere
i medlemsstaternes og, hvis det er hensigtsmæssigt, tredjelandes kompetente
nationale tjenester om emner i tilknytning til kontrol af de ydre grænser og
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere.
7. Agenturet kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstater
og tredjelande på deres område.
8. Agenturet udformer et udvekslingsprogram, således at de grænsevagter, der deltager
i dets hold, og de medarbejdere, der deltager i de europæiske indsatshold til brug ved
tilbagesendelser, kan tilegne sig viden eller særlig knowhow fra erfaringer og god
praksis i udlandet ved at arbejde sammen med grænsevagter og personale, der er
involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver i en anden medlemsstat end deres
egen.
Artikel 63
Erhvervelse eller leasing af teknisk udstyr
1. Agenturet kan, enten selv eller i fællesskab med en medlemsstat, erhverve eller lease
teknisk udstyr med henblik på indsættelse under fælles operationer, pilotprojekter,
hurtige grænseindsatser, aktiviteter på tilbagesendelsesområdet, herunder
tilbagesendelsesoperationer, tilbagesendelsesindsatser, indsættelse af
migrationsstyringsstøttehold eller projekter vedrørende teknisk bistand i
overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.
2. På grundlag af et forslag fra den administrerende direktør udarbejder bestyrelsen
efter at have modtaget en positiv udtalelse fra Kommissionen en samlet flerårig
strategi for, hvordan agenturets egen tekniske kapacitet skal udvikles under
hensyntagen til den flerårige strategiske politikcyklus for den europæiske integrerede
grænseforvaltning, herunder den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk.
4, hvis den foreligger, og de budgetmidler, der stilles til rådighed til dette formål i
den flerårige finansielle ramme.
Strategien ledsages af en detaljeret gennemførelsesplan med angivelse af tidsplanen
for erhvervelse eller leasing, udbudsplanlægning og risikomindskelse. Hvis
strategien og planen ikke følger Kommissionens udtalelse, sender agenturet
Kommissionen en begrundelse for sine beslutninger. Efter vedtagelsen af strategien
bliver gennemførelsesplanen en del af den flerårige programmeringskomponent i det
dokument, der henvises til i artikel 98, stk. 2, nr. 10).
3. Agenturet kan erhverve teknisk udstyr ved en afgørelse, som den administrerende
direktør træffer i samråd med bestyrelsen og i overensstemmelse med gældende
regler for offentlige indkøb. Inden der erhverves eller leases udstyr, der påfører
agenturet væsentlige udgifter, foretages der en grundig behovs- og cost-benefit-
analyse. Sådanne udgifter skal fremgå af agenturets budget som vedtaget af
bestyrelsen.
4. Erhverver eller leaser agenturet større teknisk udstyr såsom luftfartøjer, helikoptere
eller fartøjer finder følgende betingelser anvendelse:
DA 94 DA
(gggg) ved agenturets erhvervelse eller erhvervelse i fællesskab indgår
agenturet en aftale med én medlemsstat om, at medlemsstaten sørger for
indregistrering af udstyret i overensstemmelse med gældende lovgivning i den
pågældende medlemsstat
(hhhh) ved leasing skal udstyret indregistreres i en medlemsstat.
5. Indregistreringsmedlemsstaten og agenturet aftaler på grundlag af en standardaftale,
der udarbejdes af agenturet og godkendes af bestyrelsen, de nærmere vilkår for
sikring af udstyrets funktionsdygtighed. For så vidt angår aktiver, der ejes i
fællesskab, skal betingelserne også omfatte de tidsrum, hvor agenturet har fuld
rådighed over aktiverne, og angive, hvordan udstyret skal bruges, herunder særlige
bestemmelser om hurtig indsættelse under hurtige grænseindsatser.
6. Hvis agenturet ikke har det fornødne kvalificerede vedtægtsomfattede personale,
tilvejebringer indregistreringsmedlemsstaten eller leverandøren af det tekniske udstyr
de nødvendige eksperter og det fornødne tekniske mandskab til at betjene det
tekniske udstyr på en juridisk holdbar og sikker måde. I så tilfælde stilles det
tekniske udstyr, som agenturet er eneejer af, til rådighed for agenturet på dettes
anmodning, og indregistreringsmedlemsstaten kan ikke påberåbe sig, at der er tale
om en ekstraordinær situation som omhandlet i artikel 64, stk. 8.
Artikel 64
Pulje af teknisk udstyr
1. Agenturet udarbejder og ajourfører en central fortegnelse over udstyret i en pulje af
teknisk udstyr bestående af udstyr tilhørende medlemsstaterne eller agenturet samt
udstyr, der ejes af medlemsstaterne og agenturet i fællesskab, til brug ved dets
operationelle aktiviteter.
2. Udstyr, som agenturet er eneejer af, skal være fuldt til rådighed til indsættelse til
enhver tid, jf. artikel 63, stk. 5.
3. Udstyr, der for mere end 50 %'s vedkommende ejes af agenturet, skal ligeledes være
til rådighed til indsættelse i overensstemmelse med en aftale mellem en medlemsstat
og agenturet, jf. artikel 64, stk. 5.
4. Agenturet sørger for kompatibiliteten og interoperabiliteten af det udstyr, der er
registreret i puljen af teknisk udstyr.
5. Til det formål fastsætter agenturet om nødvendigt de tekniske standarder, som
udstyret skal overholde, når det indsættes i agenturets aktiviteter. Udstyr, som
agenturet erhverver som eneejer eller medejer, og udstyr, som medlemsstaterne ejer,
og som er registreret i puljen over teknisk udstyr, skal overholde disse standarder.
6. På forslag af den administrerende direktør og under hensyntagen til agenturets
risikoanalyse og resultaterne af sårbarhedsvurderinger fastsætter bestyrelsen senest
den 31. marts minimumsmængden af teknisk udstyr, der kræves for at dække
agenturets behov det følgende år, navnlig hvad angår gennemførelse af fælles
operationer, indsættelser af migrationsstyringsstøttehold, hurtige grænseindsatser,
aktiviteter på tilbagesendelsesområdet, herunder tilbagesendelsesoperationer og
tilbagesendelsesindsatser. Agenturets eget udstyr skal medregnes i
minimumsmængden af teknisk udstyr. I samme afgørelse skal der fastsættes regler
for indsættelse af teknisk udstyr i de operationelle aktiviteter.
DA 95 DA
Viser minimumsmængden af teknisk udstyr sig at være utilstrækkelig til at
gennemføre den operationelle plan, der er vedtaget for sådanne aktiviteter, justeres
den af agenturet på grundlag af begrundede behov og af en aftale med
medlemsstaterne.
7. Puljen af teknisk udstyr skal indeholde den minimumsmængde teknisk udstyr, som
agenturet har fastsat, at der er behov for, for hver type teknisk udstyr. Udstyret i
puljen af teknisk udstyr skal indsættes under fælles operationer, indsættelser af
migrationsstyringsstøttehold, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser,
tilbagesendelsesoperationer eller tilbagesendelsesindsatser.
8. Puljen af teknisk udstyr skal omfatte en udstyrspulje til hurtig udrykning
indeholdende en begrænset mængder udstyr, som er nødvendig til eventuelle hurtige
grænseindsatser. Medlemsstaternes bidrag til udstyrspuljen til hurtig udrykning
planlægges i overensstemmelse med de årlige bilaterale forhandlinger og aftaler, der
er omhandlet i stk. 8. For så vidt angår udstyret på listen over mængden af udstyr i
denne pulje kan medlemsstaterne ikke gøre den i stk. 8 omhandlede ekstraordinære
situation gældende.
Udstyret på denne liste sendes hurtigst muligt til bestemmelsesstedet med henblik på
indsættelse og under alle omstændigheder ikke senere end 10 dage efter den dato,
hvor der blev opnået enighed om den operationelle plan.
Agenturet bidrager til denne pulje med det udstyr, der er til agenturets rådighed, jf.
artikel 63, stk. 1.
9. Medlemsstaterne bidrager til puljen af teknisk udstyr. Medlemsstaternes bidrag til
puljen og indsættelse af teknisk udstyr til specifikke operationer planlægges på
grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og
medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler, og for så vidt det indgår i
den minimumsmængde teknisk udstyr, der er fastsat for det pågældende år, stiller
medlemsstaterne deres tekniske udstyr til rådighed med henblik på indsættelse på
anmodning af agenturet, medmindre de står over for en ekstraordinær situation, der i
væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Hvis en medlemsstat
påberåber sig en sådan ekstraordinær situation, skal den skriftligt give en udførlig
begrundelse og oplysninger til agenturet om situationen, hvis indhold skal indgå i
den rapport, der er omhandlet i stk. 13. Agenturets anmodning indgives mindst 45
dage før den planlagte indsættelse af større teknisk udstyr og 30 dage før den
planlagte indsættelse af andet udstyr. Bidragene til puljen af teknisk udstyr revideres
en gang om året.
10. På forslag af den administrerende direktør træffer bestyrelsen for hvert år afgørelse
om reglerne vedrørende teknisk udstyr, herunder den krævede samlede
minimumsmængde af hver type af teknisk udstyr og vilkårene for indsættelsen heraf
og refusion af udgifter samt den begrænsede mængde teknisk udstyr til en
udstyrspulje til hurtig udrykning. Af budgetmæssige grunde bør afgørelsen herom
træffes af bestyrelsen senest den 31. marts hvert år.
11. Hvis der finder en hurtig grænseindsats sted, finder artikel 40, stk. 11, tilsvarende
anvendelse.
12. Hvis der opstår uventede behov for teknisk udstyr til en fælles operation eller en
hurtig grænseindsats, efter at minimumsmængden af teknisk udstyr er blevet fastsat,
og disse behov ikke kan dækkes via puljen af teknisk udstyr eller udstyrspuljen til
DA 96 DA
hurtig udrykning, stiller medlemsstaterne, når det er muligt, på ad hoc-basis det
nødvendige tekniske udstyr til rådighed med henblik på indsættelse efter anmodning
fra agenturet.
13. Den administrerende direktør aflægger regelmæssigt rapport om sammensætningen
og indsættelsen af det udstyr, der indgår i puljen af teknisk udstyr, til bestyrelsen.
Hvis den minimumsmængde teknisk udstyr, der kræves i puljen, ikke er opfyldt,
underretter den administrerende direktør straks bestyrelsen herom. Bestyrelsen
træffer afgørelse om prioriteringen af indsættelsen af det tekniske udstyr som
hastesag og træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe manglerne.
Bestyrelsen underretter Kommissionen om manglerne og om, hvilke foranstaltninger
den har truffet. Kommissionen underretter efterfølgende Europa-Parlamentet og
Rådet herom og om sin egen vurdering.
14. I puljen af teknisk udstyr registrerer medlemsstaterne alle transportmidler og alt
driftsudstyr, som er købt i forbindelse med specifikke aktioner under Fonden for
Intern Sikkerhed i henhold til artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 515/201443
, eller, hvis det er relevant, andre øremærkede EU-
midler, som stilles til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at øge agenturets
operationelle kapacitet. Det tekniske udstyr skal indgå i minimumsmængden af
teknisk udstyr for et givet år.
Medlemsstaterne stiller det tekniske udstyr, der medfinansieres under de specifikke
aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed eller enhver anden form for øremærkede
EU-midler, til rådighed for indsættelse i agenturet på dets anmodning via de årlige
bilaterale forhandlinger. Hvert stykke udstyr stilles til rådighed i mindst 5 måneder. I
tilfælde af en operation som omhandlet i denne forordnings artikel 40 eller 43 kan de
ikke påberåbe sig, at der er tale om en ekstraordinær situation, jf. denne artikels stk.
8.
15. Agenturet forvalter fortegnelsen over puljen af teknisk udstyr som følger:
(iiii) klassificering efter type af udstyr og type af operation
(jjjj) klassificering efter ejer (medlemsstat, agenturet eller andre)
(kkkk) samlet mængde udstyr, der kræves
(llll) eventuelle krav til mandskabet
(mmmm) andre oplysninger såsom nærmere oplysninger angående
indregistrering, krav til transport og vedligeholdelse, gældende nationale
eksportordninger, tekniske instrukser eller andre oplysninger, der er relevante
for at kunne betjene udstyret rigtigt
(nnnn) angivelse af, om et stykke udstyr er finansieret med EU-midler.
16. Agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det tekniske udstyr, der indgår i
minimumsmængden af teknisk udstyr, som den pågældende medlemsstat skal
43
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af
Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014,
s. 143).
DA 97 DA
bidrage med det pågældende år. Indsættelsen af teknisk udstyr, der ikke indgår i
minimumsmængden af teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med op til 100 %
af de støtteberettigede udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de
medlemsstater, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i.
Artikel 65
Rapportering om agenturets kapacitet
1. Bestyrelsen vedtager og forelægger på forslag af den administrerende direktør
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af
artikel 52, 56, 57, 58, 63 og 64.
2. Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om:
(oooo) antallet af operationelle medarbejdere, som hver medlemsstat har afsat
til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, og til puljen af
observatører ved tvangsmæssige tilbagesendelser
(pppp) antallet af operationelle medarbejdere, som agenturet har afsat til den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps
(qqqq) antallet af operationelle medarbejdere, som hver medlemsstat rent
faktisk har indsat fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps pr.
profil i det foregående år
(rrrr) mængden af teknisk udstyr, som hver medlemsstat og agenturet har afsat til
puljen af teknisk udstyr
(ssss)mængden af teknisk udstyr, som hver medlemsstat og agenturet det foregående
år har afsat til puljen af teknisk udstyr under særlig henvisning til
(tttt) tilsagn om og indsættelse af udstyr fra udstyrspuljen til hurtig udrykning
(uuuu) udvikling af agenturets egen menneskelige og tekniske kapacitet.
3. Denne rapport skal indeholde en liste over de medlemsstater, der i det foregående år
har påberåbt sig en ekstraordinær situation som omhandlet i artikel 58, stk. 7, og
artikel 64, stk. 8, og omfatte de begrundelser og oplysninger, som den pågældende
medlemsstat har angivet.
4. For at sikre gennemsigtighed skal bestyrelsen hvert kvartal underrettes om de
elementer, der er anført i stk. 2, for så vidt angår det igangværende år.
Artikel 66
Forskning og innovation
1. Agenturet følger og bidrager proaktivt til forsknings- og innovationsaktiviteter af
relevans for den integrerede europæiske grænseforvaltning, herunder vedrørende
anvendelsen af avanceret overvågningsteknologi, idet der tages hensyn til den
kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4. Agenturet formidler
resultaterne af denne forskning til Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og
Kommissionen, jf. artikel 50. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan det anvende
resultaterne i forbindelse med fælles operationer, hurtige grænseindsatser,
tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser.
DA 98 DA
2. Under hensyntagen til den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4,
bistår agenturet medlemsstaterne og Kommissionen med at indkredse vigtige
forskningsområder. Agenturet bistår medlemsstaterne og Kommissionen med at
udarbejde og gennemføre de relevante EU-rammeprogrammer for forskning og
innovation.
3. Agenturet gennemfører de dele af rammeprogrammet for forskning og innovation,
der vedrører grænsesikkerhed. Med henblik herpå, og hvis Kommissionen har tillagt
agenturet de relevante beføjelser hertil, har agenturet til opgave at:
(vvvv) forvalte visse faser af programgennemførelsen og visse faser af
specifikke projekters forløb på grundlag af de relevante arbejdsprogrammer,
som Kommissionen har vedtaget
(wwww) vedtage budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og træffe
alle de dispositioner, der er nødvendige for programforvaltningen
(xxxx) yde bistand i forbindelse med programgennemførelsen.
4. Agenturet kan planlægge og gennemføre pilotprojekter vedrørende spørgsmål, der er
omfattet af denne forordning.
Artikel 67
Udformning af planer
1. De planer, der indgår i den integrerede planlægning af grænseforvaltning og
tilbagesendelse, der er omhandlet i artikel 9, skal fastsættes i overensstemmelse med
stk. 2, 3 og 4.
2. Medlemsstaterne og agenturet udarbejder operationelle planer for grænseforvaltning
og tilbagesendelser. Medlemsstaternes operationelle planer for grænseafsnit med
store og kritiske indvirkningsniveauer fastlægges i samarbejde med
nabomedlemsstater og med agenturet. For agenturets virksomhed fastlægges den
operationelle planlægning for det følgende år i bilaget til det samlede
programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 100, og for hver specifik
operationel aktivitet via den operationelle plan, der er omhandlet i artikel 39 og
artikel 75, stk. 3.
3. Medlemsstaterne vedtager en beredskabsplan for forvaltning af deres grænser og
tilbagesendelse. I overensstemmelse med den nationale strategi for integreret
grænseforvaltning skal beredskabsplanerne indeholde en beskrivelse af alle
nødvendige foranstaltninger og ressourcer til eventuel kapacitetsforstærkning,
herunder logistik og støtte både på nationalt plan og fra agenturet.
De tilsvarende scenarier og den del af beredskabsplanerne, der kræver yderligere
støtte fra den europæiske grænse- og kystvagt, udarbejdes i fællesskab af hver
medlemsstat og agenturet i tæt samarbejde med nabomedlemsstater.
4. Medlemsstaterne vedtager en plan for kapacitetsudvikling inden for
grænseforvaltning og tilbagesendelse i overensstemmelse med deres nationale
strategi for integreret grænseforvaltning. I kapacitetsudviklingsplanen beskrives det
påtænkte scenario og den tilknyttede udvikling af den nationale kapacitet med
henblik på grænseforvaltning og tilbagesendelse på mellemlang og lang sigt.
DA 99 DA
Den nationale kapacitetsudviklingsplan skal navnlig omhandle rekrutterings- og
uddannelsespolitikken for så vidt angå grænsevagter og tilbagesendelsesspecialister,
erhvervelse og vedligeholdelse af udstyr samt de nødvendige forsknings- og
udviklingsaktiviteter og de tilsvarende finansielle aspekter.
5. Agenturet skal udarbejde en sammenfatning af de nationale
kapacitetsudviklingsplaner og opstille en flerårig strategi for erhvervelse af
agenturets udstyr, jf. artikel 63, og den flerårige planlægning af profiler til den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps.
Agenturet deler denne sammenfatning med medlemsstaterne og Kommissionen med
henblik på at indkredse mulige synergier og muligheder for samarbejde på de
forskellige områder, der er omfattet af kapacitetsudviklingsplanerne, herunder fælles
indkøb. På grundlag af de konstaterede synergier kan agenturet opfordre
medlemsstaterne til at deltage i opfølgningsaktioner med henblik på samarbejde.
6. Den administrerende direktør fremsætter forslag til den i artikel 9, stk. 4, omhandlede
køreplan for kapacitetsudvikling på grundlag af en sammenfatning af de nationale
planer for kapacitetsudvikling, idet der bl.a. tages hensyn til resultaterne af de
risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 33 og
agenturets egne flerårige planer.
7. Metoden og proceduren til fastlæggelse af de i stk. 2 nævnte scenarier og de i stk. 3,
4 og 5 omhandlede planer vedtages af agenturets bestyrelse efter forslag fra den
administrerende direktør.
AFDELING 10
EU-SYSTEMET VEDRØRENDE REJSEINFORMATION OG REJSETILLADELSE (ETIAS)
Artikel 68
Oprettelse af den centrale ETIAS-enhed
1. Der oprettes en central ETIAS-enhed.
2. Agenturet sikrer oprettelsen og driften af den centrale ETIAS-enhed som omhandlet i
artikel 7 i [forordningen om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation
og rejsetilladelse (ETIAS)].]
AFDELING 11
SAMARBEJDE
UNDERAFDELING 1
SAMARBEJDE INTERNT I UNIONEN
Artikel 69
Agenturets samarbejde med EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og
internationale organisationer
1. Agenturet samarbejder med EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og
internationale organisationer inden for deres respektive retlige rammer og gør brug af
DA 100 DA
de eksisterende oplysninger, kapaciteter og systemer, der er tilgængelige inden for
rammerne af Eurosur.
I henhold til stk. 1 samarbejder agenturet navnlig med:
(yyyy) Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten
(zzzz)Den Europæiske Politienhed (Europol)
(ææææ) Den Europæiske Unions Asylagentur
(øøøø) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
(åååå)Eurojust
(aaaaa) EU-Satellitcentret
(bbbbb) Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-
Fiskerikontrolagenturet
(ccccc) Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-
Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
(ddddd) Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og netadministratoren, der
er oprettet ved forordning (EU) nr. 677/2011 om detaljerede bestemmelser for
gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM)
(qqqqq) Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N)
(fffff)missioner og operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik.
2. Det i stk. 1 omhandlede samarbejde skal finde sted inden for rammerne af de
samarbejdsordninger, der er indgået med de enheder, der er omhandlet i stk. 1.
Ordningerne skal forhåndsgodkendes af Kommissionen. Agenturet underretter i hvert
tilfælde Europa-Parlamentet om alle sådanne ordninger.
3. Hvad angår håndteringen af klassificerede oplysninger, skal det i disse ordninger
fastsættes, at EU-organet, -kontoret eller -agenturet eller den berørte internationale
organisation skal overholde sikkerhedsregler og -standarder, der svarer til dem, der
anvendes af agenturet. Der skal foretages et vurderingsbesøg forud for indgåelsen af
ordningen, og Kommissionen underrettes om resultatet af vurderingsbesøget.
4. Ved gennemførelsen af aktiviteter i henhold til denne forordning samarbejder
agenturet med Kommissionen og, når det er relevant, med medlemsstaterne og
Tjenesten for EU-Udenrigstjenesten. Selv om det falder uden for denne forordnings
anvendelsesområde, indgår agenturet også i et sådant samarbejde om aktiviteter
vedrørende toldområdet, herunder risikostyring, hvis disse aktiviteter kan understøtte
hinanden. Dette samarbejde berører ikke de beføjelser, som Kommissionen,
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og
medlemsstaterne har på nuværende tidspunkt.
5. De i stk. 1 omhandlede EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og
internationale organisationer må kun anvende de oplysninger, de modtager fra
agenturet, inden for rammerne af deres beføjelser og i det omfang, de overholder de
grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelseskravene. Videregivelse eller
anden meddelelse af personoplysninger, der behandles af agenturet, til andre EU-
DA 101 DA
institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer skal være underlagt særlige
samarbejdsordninger om udveksling af personoplysninger og forudsætter
forudgående godkendelse af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
Enhver videregivelse af personoplysninger, som foretages af agenturet, skal finde
sted i overensstemmelse med de i artikel 87–90 fastsatte bestemmelser om
databeskyttelse. Hvad angår håndteringen af klassificerede oplysninger, skal det i
disse ordninger fastsættes, at den berørte EU-institution eller det berørte EU-organ, -
kontor eller -agentur eller den berørte internationale organisation overholder
sikkerhedsregler og -standarder svarende til dem, der anvendes af agenturet.
6. Informationsudvekslingen mellem agenturet og de i stk. 2 omhandlede EU-organer, -
kontorer og -agenturer og internationale organisationer sker via det
kommunikationsnetværk, der er omhandlet i artikel 14, eller andre akkrediterede
informationsudvekslingssystemer, der opfylder kriterierne for tilgængelighed,
fortrolighed og integritet.
Artikel 70
Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner
1. Uden at dette berører Eurosur, støtter agenturet i samarbejde med EU-
Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed de
nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner på nationalt plan og EU-plan
og, hvis det er relevant, på internationalt plan, ved at:
(ggggg) udveksle, samkøre og analysere oplysninger, der er tilgængelige i
skibsmeldesystemer og andre informationssystemer, som disse agenturer hoster
eller har adgang til, i overensstemmelse med deres respektive retsgrundlag, og
uden at dette berører medlemsstaternes ejendomsret til data
(hhhhh) levere overvågnings- og kommunikationstjenester på grundlag af den
nyeste teknologi, herunder rumbaseret og jordbaseret infrastruktur og sensorer
på enhver form for platform
(iiiii) opbygge kapacitet ved at afstikke retningslinjer og opstille anbefalinger og ved
at etablere bedste praksis samt gennem uddannelse og udveksling af personale
(jjjjj) forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet om kystvagtfunktioner,
herunder ved at analysere operationelle udfordringer og nye risici på det
maritime område
(kkkkk) dele kapacitet gennem planlægning og gennemførelse af operationer
med flere formål og gennem deling af aktiver og anden kapacitet, i det omfang
disse aktiviteter er koordineret af disse agenturer og godkendt af de kompetente
myndigheder i de pågældende medlemsstater.
2. De nærmere former for samarbejde om kystvagtfunktioner mellem agenturet, EU-
Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed fastsættes i
en samarbejdsordning i overensstemmelse med deres respektive mandater og de
finansielle bestemmelser, der gælder for disse agenturer. En sådan ordning skal
godkendes af bestyrelserne for agenturet, Det Europæiske Agentur for
Søfartssikkerhed og EU-Fiskerikontrolagenturet.
DA 102 DA
3. Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, agenturet, Det
Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-Fiskerikontrolagenturet en praktisk
håndbog om europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner til rådighed. Denne
håndbog skal indeholde retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for udveksling
af oplysninger. Kommissionen vedtager håndbogen i form af en forordning efter
proceduren i artikel 117, stk. 3.
Artikel 71
Samarbejde med Irland og Det Forenede Kongerige
1. Agenturet fremmer medlemsstaternes operationelle samarbejde med Irland og Det
Forenede Kongerige om specifikke aktiviteter.
2. Med henblik på Eurosur kan udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med Irland
og Det Forenede Kongerige ske på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler
mellem henholdsvis Irland eller Det Forenede Kongerige og en eller flere
nabomedlemsstater eller via regionale netværk på grundlag af disse aftaler.
Medlemsstaternes nationale koordinationscentre udgør kontaktpunktet for
informationsudvekslingen med de tilsvarende myndigheder i Irland og Det Forenede
Kongerige inden for Eurosur.
3. De i stk. 2 omhandlede aftaler begrænses til udveksling af følgende oplysninger
mellem det nationale koordinationscenter i en medlemsstat og den tilsvarende
myndighed i Irland eller Det Forenede Kongerige:
(lllll) oplysninger, som indgår i en medlemsstats nationale situationsbillede, i det
omfang de overføres til agenturet med henblik på anvendelse til det europæiske
situationsbillede
(mmmmm) oplysninger indsamlet af Irland og Det Forenede Kongerige, som er
relevante med henblik på det europæiske situationsbillede
(nnnnn) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 26, stk. 5.
4. Oplysninger, som agenturet eller en medlemsstat, som ikke er part i en aftale som
omhandlet i stk. 2, tilvejebringer inden for rammerne Eurosur, må ikke udveksles
med Irland og Det Forenede Kongerige, uden at der foreligger en
forhåndsgodkendelse fra agenturet eller den pågældende medlemsstat.
Medlemsstaterne og agenturet er omfattet af forbuddet mod at udveksle disse
oplysninger med Irland eller Det Forenede Kongerige.
5. Videregivelse eller anden meddelelse til tredjelande eller andre tredjeparter af
oplysninger, der er udvekslet i henhold til denne artikel, er forbudt.
6. De i stk. 2 omhandlede aftaler skal indeholde bestemmelser om de finansielle
omkostninger ved Irlands og Det Forenede Kongeriges deltagelse i gennemførelsen
af disse aftaler.
7. Den bistand, som agenturet yder i henhold til artikel 10, stk. 1, nr. 12), 13) og 15),
skal omfatte tilrettelæggelsen af medlemsstaternes tilbagesendelsesoperationer, som
Irland og/eller Det Forenede Kongerige også deltager i.
8. Denne forordnings anvendelse på Gibraltars grænser suspenderes, indtil der opnås
enighed om anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der vedrører personers
passage af de ydre grænser.
DA 103 DA
UNDERAFDELING 2
SAMARBEJDE MED TREDJELANDE
Artikel 72
Samarbejde med tredjelande
1. Som fastsat i artikel 3, litra g), samarbejder medlemsstaterne og agenturet med
tredjelande med henblik på integreret grænseforvaltning og migrationspolitik,
herunder tilbagesendelser.
2. På grundlag af de politiske prioriteter, der er fastsat i henhold til artikel 8, stk. 4, yder
agenturet teknisk og operationel bistand til tredjelande inden for rammerne af
Unionens udenrigspolitik, herunder med hensyn til beskyttelse af de grundlæggende
rettigheder og princippet om non-refoulement.
3. Agenturet og medlemsstaterne overholder EU-retten, herunder normer og standarder,
som udgør en del af gældende EU-ret, også når et samarbejde med tredjelande finder
sted på disse landes område.
Artikel 73
Medlemsstaternes samarbejde med tredjelande
1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan medlemsstaterne fortsætte
samarbejdet på operationelt plan og udveksle oplysninger med et eller flere
tredjelande. Dette samarbejde og denne udveksling af oplysninger sker på grundlag
af bilaterale eller multilaterale aftaler eller gennem regionale netværk, der er oprettet
på grundlag af disse aftaler.
2. Ved indgåelsen af de i stk. 1 omhandlede bilaterale og multilaterale aftaler medtager
medlemsstaterne bestemmelser om udveksling af oplysninger og samarbejde inden
for rammerne af Eurosur, jf. artikel 76.
3. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal overholde EU-lovgivningen og folkeretten om
grundlæggende rettigheder og international beskyttelse, herunder Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, konventionen til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og konventionen om
flygtninges retsstilling, navnlig princippet om non-refoulement. Ved gennemførelsen
af sådanne aftaler, også for så vidt angår artikel 8, vurderer medlemsstaterne løbende
og tager hensyn til den generelle situation i tredjelandet.
Artikel 74
Samarbejde mellem agenturet og tredjelande
1. Agenturet kan samarbejde med de tredjelandsmyndigheder, der er kompetente på
områder, der er omfattet af denne forordning, og i det omfang, det er nødvendigt, for
at det kan udføre sine opgaver.
2. Under et sådant samarbejde handler agenturet inden for rammerne af Unionens
politik udadtil, herunder hvad angår beskyttelse af grundlæggende rettigheder og
princippet om non-refoulement, med støtte fra og koordineret med Unionens
delegationer og, hvis det er relevant, FSFP-missioner og -operationer.
3. I situationer, hvor der kræves indsættelse af grænsevagter og indsatshold til brug ved
tilbagesendelser fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps til et
DA 104 DA
tredjeland, hvor holdmedlemmerne vil udøve udøvende beføjelser, skal Unionen
indgå en statusaftale med det pågældende tredjeland. Statusaftalen skal omfatte alle
aspekter, der er nødvendige for at gennemføre tiltagene. I aftalen fastsættes navnlig
operationens omfang, det civil- og strafferetlige ansvar samt holdmedlemmernes
opgaver og beføjelser. Statusaftalen skal sikre fuld overholdelse af de grundlæggende
rettigheder under disse operationer.
4. Når der er indgået samarbejdsordninger med de pågældende myndigheder, handler
agenturet desuden inden for rammerne af disse i overensstemmelse med EU-retten og
Unionens politikker, jf. artikel 77, stk. 6. Disse samarbejdsordninger skal præcisere
samarbejdets omfang, art og formål og være knyttet til forvaltningen af det
operationelle samarbejde og kan omfatte bestemmelser om udveksling af følsomme
ikkeklassificerede oplysninger og samarbejde inden for rammerne af Eurosur, jf.
artikel 75, stk. 3. Eventuelle samarbejdsaftaler om udveksling af klassificerede
oplysninger indgås i overensstemmelse med artikel 77, stk. 6. Agenturet overholder
EU-retten, herunder normer og standarder, der indgår i gældende EU-ret.
5. Agenturet bidrager til gennemførelsen af de internationale aftaler og ikke juridisk
bindende ordninger vedrørende tilbagesendelse, som Unionen har indgået med
tredjelande inden for rammerne af Unionens politik udadtil og vedrørende områder,
der er omfattet af denne forordning.
6. Agenturet kan modtage EU-finansiering i henhold til bestemmelserne i de relevante
instrumenter til støtte for og i relation til tredjelande. Det kan iværksætte og
finansiere projekter vedrørende teknisk bistand i tredjelande i forbindelse med
forhold, der er omfattet af denne forordning, og i overensstemmelse med de
finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.
7. Agenturet underretter Europa-Parlamentet om de aktiviteter, det har udført i medfør
af denne artikel.
8. Det skal i sine årsberetninger vedlægge en vurdering af samarbejdet med tredjelande.
Artikel 75
Agenturets tekniske og operationelle bistand til tredjelande
1. Som fastsat i artikel 72, stk. 3, kan agenturet i tilfælde, hvor der kræves øget teknisk
og operationel bistand, koordinere det operationelle samarbejde mellem
medlemsstaterne og tredjelande og yde operationel støtte til tredjelande i forbindelse
med den europæiske integrerede grænseforvaltning.
2. Agenturet skal have mulighed for at gennemføre tiltag ved de ydre grænser, forudsat
at det pågældende tilgrænsende tredjeland er indforstået hermed, herunder på
tredjelandets område.
3. Operationerne skal gennemføres på grundlag af en operationel plan, der aftales
mellem agenturet og det pågældende tredjeland. Ved operationer, der gennemføres
ved den fælles grænse mellem et tredjeland og en eller flere medlemsstater, skal den
operationelle plan godkendes af den eller de medlemsstater, der grænser op til
indsatsområdet. De operationelle planer kan indeholde bestemmelser om
informationsudveksling og samarbejde inden for rammerne af Eurosur, jf. artikel 76.
Uden at dette berører indsættelsen af medlemmerne af den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps, jf. artikel 55-58, skal medlemsstaternes deltagelse i fælles
operationer på tredjelandes område ske på frivillig basis.
DA 105 DA
4. Agenturet kan yde bistand til tredjelandes tilbagesendelsesaktiviteter og sikre
koordineringen eller tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, hvor et antal
tilbagesendte sendes tilbage fra dette tredjeland til et andet tredjeland. Sådanne
tilbagesendelsesoperationer kan organiseres med deltagelse af en eller flere
medlemsstater ("blandede tilbagesendelsesoperationer") eller som nationale
tilbagesendelsesoperationer, navnlig når dette er begrundet i prioriteterne i Unionens
politik for irregulær migration. De deltagende medlemsstater og agenturet sikrer, at
de grundlæggende rettigheder overholdes, og at der sker en forholdsmæssig brug af
tvangsmidler under hele udsendelsesoperationen, navnlig at der er observatører ved
tvangsmæssig tilbagesendelse og ledsagere fra tredjelande ved tvangsmæssig
tilbagesendelse til stede.
Artikel 76
Informationsudveksling med tredjelande inden for rammerne af Eurosur
1. Medlemsstaternes nationale koordinationscentre og, når det relevant, agenturet er de
eneste kontaktpunkter for udvekslingen af oplysninger og for samarbejdet med
tredjelande inden for rammerne af Eurosur.
2. Bestemmelserne om udveksling af oplysninger inden for rammerne af Eurosur, jf.
artikel 72, stk. 2, skal indeholde følgende oplysninger:
(ooooo) de specifikke situationsbilleder, der deles med tredjelande
(ppppp) de oplysninger, der stammer fra tredjelande, som kan udveksles i det
europæiske situationsbillede og procedurerne for udveksling af disse data
(qqqqq) de procedurer og betingelser, hvorved Eurosurs fusionstjenester kan
leveres til myndighederne i tredjelande
(rrrrr)de nærmere bestemmelser for samarbejde og informationsudveksling med
tredjelande med observatørstatus med henblik på Eurosur.
3. Oplysninger, som agenturet eller en medlemsstat, der ikke er part i en aftale som
omhandlet i artikel 73, stk. 1, fremlægger inden for rammerne af Eurosur, må ikke
videregives til et tredjeland i henhold til denne aftale uden forudgående godkendelse
fra agenturet eller den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne og agenturet er
omfattet af forbuddet mod at dele disse oplysninger med det pågældende tredjeland.
Artikel 77
Kommissionens rolle med hensyn til samarbejde med tredjelande
1. Kommissionen fører forhandlinger om den statusaftale, der er omhandlet i artikel 74,
stk. 3, jf. artikel 218, stk. 3, i TEUF.
2. Kommissionen udarbejder efter høring af medlemsstaterne og agenturet
standardbestemmelser for de bilaterale og multilaterale aftaler, der er omhandlet i
artikel 71, stk. 2, og artikel 73, til udveksling af oplysninger inden for rammerne af
Eurosur, jf. artikel 76, stk. 2.
Kommissionen udarbejder efter høring af agenturet en model for de i artikel 74
omhandlede arbejdsaftaler.
DA 106 DA
3. De berørte medlemsstater meddeler de eksisterende bilaterale og multilaterale aftaler,
der er omhandlet i artikel 73, stk. 1, til Kommissionen, som kontrollerer, om
bestemmelserne heri er i overensstemmelse med denne forordning.
4. Inden indgåelsen af en ny bilateral eller multilateral aftale som omhandlet i artikel
73, stk. 1, skal den eller de pågældende medlemsstater underrette Kommissionen,
som kontrollerer, om dens bestemmelser er i overensstemmelse med denne
forordning, og underretter medlemsstaten herom.
5. Når der er indgået en ny aftale, meddeler den pågældende medlemsstat den til
Kommissionen, som underretter Europa-Parlamentet, Rådet og agenturet herom.
6. Inden der indgås en samarbejdsordning med tredjeparter eller tredjelande, meddeler
agenturet den til Kommissionen, som skal forhåndsgodkende den. Når der er indgået
samarbejdsordninger, meddeler agenturet dem til Kommissionen, som underretter
Europa-Parlamentet og Rådet herom.
7. Agenturet underretter Kommissionen om de operationelle planer, der er omhandlet i
artikel 75, stk. 3. Beslutningen om at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande, jf.
artikel 78, forudsætter, at Kommissionen forinden har afgivet udtalelse herom.
Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om de pågældende aktiviteter.
Artikel 78
Agenturets forbindelsesofficerer i tredjelande
1. Agenturet kan indsætte eksperter fra sit vedtægtsomfattede personale som
forbindelsesofficerer, der bør nyde den størst mulige beskyttelse ved udførelsen af
deres opgaver i tredjelande. De indgår i de lokale eller regionale samarbejdsnetværk
mellem Unionens og medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer og
sikkerhedseksperter, herunder det netværk, der er oprettet i henhold til forordning
(EF) nr. 377/2004. Agenturet kan ved beslutning truffet af bestyrelsen fastsætte
særlige profiler for forbindelsesofficerer, f.eks. tilbagesendelsesforbindelsesofficerer,
afhængigt af de operationelle behov i forbindelse med det pågældende tredjeland.
2. Inden for rammerne af Unionens politik udadtil skal der ved indsættelsen af
forbindelsesofficerer gives prioritet til de tredjelande, som på grundlag af en
risikoanalyse anses for at udgøre et oprindelses- eller transitland med hensyn til
ulovlig indvandring. Agenturet kan på gensidigt grundlag modtage
forbindelsesofficerer fra de pågældende tredjelande. Bestyrelsen vedtager på forslag
af den administrerende direktør listen over prioriteter på årsbasis. Indsættelsen af
forbindelsesofficerer skal godkendes af bestyrelsen efter udtalelse fra
Kommissionen.
3. Agenturets forbindelsesofficerers opgaver omfatter i overensstemmelse med EU-
retten og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder etablering og
vedligeholdelse af kontakter med de kompetente myndigheder i det tredjeland, de
tilknyttes, med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig
indvandring og til tilbagesendelse af personer i udsendelsesposition, blandt andet ved
at yde teknisk bistand til at identificere tredjelandsstatsborgere og fremskaffe
rejsedokumenter til dem. Disse forbindelsesofficerer sikrer en tæt koordinering med
Unionens delegationer og, når det er relevant, FSFP-missioner og -operationer.
DA 107 DA
Artikel 79
Observatører, der deltager i agenturets aktiviteter
1. Agenturet kan efter aftale med de berørte medlemsstater opfordre observatører fra
EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller internationale
organisationer og FSFP-missioner og -operationer til at deltage i sine aktiviteter,
navnlig fælles operationer og pilotprojekter, risikoanalyser og uddannelse, i det
omfang deres tilstedeværelse er i overensstemmelse med målene for disse aktiviteter,
kan bidrage til forbedringen af samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis og
ikke berører den generelle sikkerhed i forbindelse med disse aktiviteter. Disse
observatører kan kun deltage i risikoanalyser og uddannelse efter aftale med de
berørte medlemsstater. For så vidt angår fælles operationer og pilotprojekter skal
observatørers deltagelse aftales med værtsmedlemsstaten. Den operationelle plan
skal indeholde nærmere regler for observatørers deltagelse. Agenturet skal give disse
observatører relevant uddannelse forud for deltagelsen.
2. Agenturet kan efter aftale med de berørte medlemsstater opfordre observatører fra
tredjelande til at deltage i sine aktiviteter ved de ydre grænser, jf. artikel 37,
tilbagesendelsesoperationer, jf. artikel 51, tilbagesendelsesindsatser, jf. artikel 54, og
uddannelse, jf. artikel 62, i det omfang deres tilstedeværelse er i overensstemmelse
med formålene med disse aktiviteter, kan bidrage til forbedringen af samarbejdet og
udvekslingen af bedste praksis og ikke berører den generelle sikkerhed i forbindelse
med disse aktiviteter. Disse observatører kan kun deltage i de aktiviteter, der er
omhandlet i artikel 37, 43, 51 og 62, efter aftale med den eller de berørte
medlemsstater og kun i de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 37 og 54, efter aftale
med værtsmedlemsstaten. Den operationelle plan skal indeholde nærmere regler for
observatørers deltagelse. Agenturet skal give disse observatører relevant uddannelse
forud for deltagelsen. De er forpligtede til at overholde agenturets adfærdskodekser,
mens de deltager i dets aktiviteter.
KAPITEL III
Systemet for falske og ægte dokumenter online (FADO)
Artikel 80
1. Agenturet overtager og driver systemet for falske og ægte dokumenter online
(FADO), som er en database, der skal indeholde oplysninger om ægte rejse- og
opholdsdokumenter udstedt af medlemsstater, tredjelande, territoriale enheder,
internationale organisationer og andre enheder, der er omfattet af international ret, og
om forfalskninger heraf. FADO-systemet må ikke indeholde personoplysninger.
Medlemsstaterne indberetter de data, der i øjeblikket anvendes i FADO, til det nye
system.
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 117, stk.
2, med henblik på at:
(sssss) fastsætte de tekniske specifikationer for FADO i overensstemmelse
med høje standarder
(ttttt) indføre procedurer for kontrol og verifikation af oplysningerne i FADO.
DA 108 DA
KAPITEL IV
Generelle bestemmelser
AFDELING 1
GENERELLE REGLER
Artikel 81
Beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og en strategi for de grundlæggende
rettigheder
1. Den europæiske grænse- og kystvagt sikrer ved udførelsen af sine opgaver i henhold
til denne forordning, at de grundlæggende rettigheder beskyttes i overensstemmelse
med den relevante EU-ret, navnlig chartret, relevante dele af folkeretten, herunder
konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951, protokollen fra 1967 hertil og
forpligtelserne vedrørende adgang til international beskyttelse, særlig princippet om
non-refoulement.
Agenturet opstiller, videreudvikler og gennemfører til dette formål en strategi for de
grundlæggende rettigheder, der omfatter en effektiv mekanisme for tilsyn med
overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets
aktiviteter.
2. Den europæiske grænse- og kystvagt sørger ved udførelsen af sine opgaver for, at
ingen sættes i land, tvinges til indrejse, føres eller på anden vis overdrages eller
sendes tilbage til myndighederne i et land i strid med princippet om non-refoulement,
eller hvorfra den pågældende risikerer at blive udvist eller tilbagesendt til et andet
land, der overtræder dette princip.
3. Den europæiske grænse- og kystvagt tager ved udførelsen af sine opgaver hensyn til
de særlige behov, som gør sig gældende for børn, uledsagede mindreårige, personer
med handicap, ofre for menneskehandel, personer med behov for lægehjælp,
personer med behov for international beskyttelse, personer i havsnød og andre
særligt sårbare personer.
Den europæiske grænse- og kystvagt tager ved udførelsen af alle sine aktiviteter
særligt hensyn til børns rettigheder og sikrer, at der tages hensyn til barnets tarv.
4. Agenturet tager ved udførelsen af sine opgaver, i sine forbindelser med
medlemsstaterne og i sit samarbejde med tredjelande hensyn til rapporterne fra det i
artikel 70 omhandlede rådgivende forum og den ansvarlige for grundlæggende
rettigheder.
Artikel 82
Adfærdskodeks
1. Agenturet udarbejder og videreudvikler i samarbejde med det rådgivende forum en
adfærdskodeks, der gælder for alle grænsekontroloperationer, der koordineres af
agenturet, og for alle personer, der deltager i agenturets aktiviteter. Adfærdskodeksen
fastsætter procedurer, hvis formål er at sikre retsstatsprincipperne og overholdelsen
af de grundlæggende rettigheder, med særlig vægt på sårbare personer, herunder
DA 109 DA
børn, uledsagede mindreårige og andre sårbare personer samt personer, der søger
international beskyttelse.
2. Agenturet udarbejder og videreudvikler i samarbejde med det rådgivende forum en
adfærdskodeks for tilbagesendelse af personer i udsendelsesposition, som skal
anvendes under alle de tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, som
agenturet koordinerer eller tilrettelægger. Adfærdskodeksen skal indeholde en
beskrivelse af fælles standardprocedurer for at forenkle tilrettelæggelsen af
tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser og sikre tilbagesendelse på
en human måde og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig
princippet om den menneskelige værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed og retten til
beskyttelse af personoplysninger og til ikkeforskelsbehandling.
3. Adfærdskodeksen skal særligt tage hensyn til medlemsstaternes forpligtelse til at
sørge for en effektiv ordning for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse, jf. artikel
8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF, og til strategien for grundlæggende rettigheder.
Artikel 83
Holdmedlemmernes opgaver og beføjelser
1. De holdmedlemmer, der er indsat fra den europæiske grænse- og kystvagts stående
korps skal kunne udføre alle opgaver og udøve alle beføjelser i forbindelse med
grænsekontrol og tilbagesendelse samt de opgaver og beføjelser, der er nødvendige
for at opfylde målsætningerne for forordning (EU) 2016/399 og direktiv
2008/115/EF.
2. Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser overholder
holdmedlemmerne EU-retten og folkeretten samt de grundlæggende rettigheder og
værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.
3. Holdmedlemmerne kan kun udføre opgaver og udøve beføjelser i henhold til
instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller
personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, fra
værtsmedlemsstaten, jf. dog artikel 94, stk. 1, for så vidt angår agenturets
vedtægtsomfattede personale. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige
holdmedlemmerne til at handle på sine vegne.
4. De holdmedlemmer, der indsættes fra agenturets vedtægtsomfattede operationelle
personale, eller som indsættes, efter at medlemsstaterne har udstationeret dem i
agenturet i længere tid, bærer om nødvendigt uniformen for den europæiske grænse-
og kystvagts stående korps under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres
beføjelser. De holdmedlemmer, der er udsendt kortvarigt fra medlemsstaterne, bærer
i givet fald deres egen uniform, mens de udfører deres opgaver og udøver deres
beføjelser.
Alle holdmedlemmer bærer endvidere synlig personlig identifikation og et blåt
armbind med Unionens og agenturets insignier på deres uniform, som viser, at de
deltager i en fælles operation, indsættelse af migrationsstyringsstøttehold, et
pilotprojekt, en hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en
tilbagesendelsesindsats. Med henblik på identifikation over for værtsmedlemsstatens
nationale myndigheder medbringer holdmedlemmerne til enhver tid et
akkrediteringsdokument, som de fremviser på anmodning.
DA 110 DA
Udformningen af og specifikationerne for uniformerne i den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps fastlægges ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af
Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 117, stk. 3.
5. Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser kan
holdmedlemmerne bære tjenestevåben, ammunition og udstyr.
For personale, der er udstationeret i agenturet, hvad enten det er i kort eller lang tid,
er anvendelse af tjenestevåben, ammunition og udstyr underlagt oprindelseslandets
nationale lovgivning.
Agenturets vedtægtsomfattede personales bæring og anvendelse af tjenestevåben,
ammunition og udstyr er underlagt de rammer og detaljerede regler, der er fastsat i
bilag V.
Værtsmedlemsstaten kan imidlertid forbyde dem at bære bestemte former for
tjenestevåben, ammunition og udstyr, forudsat at der i værtsmedlemsstatens nationale
lovgivning gælder samme forbud for dens egne grænsevagter eller personale, der er
involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver. Inden indsættelsen af
holdmedlemmerne meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke former for
tjenestevåben, ammunition og udstyr der er tilladt, og hvilke betingelser der gælder
for deres anvendelse. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for
medlemsstaterne.
6. Holdmedlemmerne har tilladelse til at anvende magt, herunder tjenestevåben,
ammunition og udstyr, under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres
beføjelser med oprindelsesmedlemsstatens og værtsmedlemsstatens samtykke eller
for agenturets personale med agenturets samtykke under tilstedeværelse af
grænsevagter fra værtsmedlemsstaten og i overensstemmelse med
værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. Værtsmedlemsstaten kan med
oprindelsesmedlemsstatens eller agenturets samtykke give holdmedlemmerne
tilladelse til at anvende magt i fravær af værtsmedlemsstatens grænsevagter.
7. Tjenestevåben, ammunition og udstyr kan anvendes i lovligt nødværge og til lovligt
forsvar af holdmedlemmerne eller af andre personer i overensstemmelse med
værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.
8. Med henblik på denne forordning giver værtsmedlemsstaten holdmedlemmerne
tilladelse til at foretage søgninger i europæiske databaser, der er nødvendige for at
opfylde de operationelle mål, der er fastlagt i den operationelle plan om ind- og
udrejsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse. Værtsmedlemsstaten kan
endvidere give dem tilladelse til at foretage søgninger i sine nationale databaser, hvis
det er nødvendigt af samme årsager. Medlemsstaterne sikrer, at der gives adgang til
databaserne på effektiv og virkningsfuld vis. Holdmedlemmerne må kun søge i de
data, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver og udøve deres
beføjelser. Inden indsættelsen af holdmedlemmerne meddeler værtsmedlemsstaten
agenturet, hvilke nationale og europæiske databaser der kan foretages søgninger i.
Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for de medlemsstater, der deltager i
indsættelsen.
Søgningen skal ske i overensstemmelse med EU-rettens regler om databeskyttelse og
værtsmedlemsstatens nationale lovgivning om databeskyttelse.
DA 111 DA
9. Afgørelser om nægtelse af indrejse efter artikel 14 i forordning (EU) 2016/399 må
kun træffes af værtsmedlemsstatens grænsevagter eller af holdmedlemmerne, såfremt
værtsmedlemsstaten har givet dem tilladelse til at handle på dens vegne.
Artikel 84
Akkrediteringsdokument
1. Agenturet udsteder i samarbejde med værtsmedlemsstaten et dokument på
værtsmedlemsstatens officielle sprog og et andet af EU-institutionernes officielle
sprog til holdmedlemmerne med henblik på at identificere dem og som bevis for
indehaverens ret til at udføre opgaver og udøve beføjelser som omhandlet i artikel
83. Dokumentet skal indeholde følgende oplysninger om hvert holdmedlem:
(uuuuu) navn og nationalitet
(vvvvv) rang eller stilling
(wwwww) et nyere digitaliseret foto
(xxxxx) de opgaver, medlemmet har tilladelse til at udføre under indsættelsen.
2. Dokumentet afleveres til agenturet ved afslutningen af en fælles operation,
indsættelse af migrationsstyringsstøttehold, et pilotprojekt, en hurtig grænseindsats,
en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats.
Artikel 85
Civilretligt ansvar
1. Når holdmedlemmerne udfører opgaver i en værtsmedlemsstat, er denne medlemsstat
ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i
overensstemmelse med dens nationale lovgivning, jf. dog artikel 94.
2. Hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan
værtsmedlemsstaten henvende sig til oprindelsesmedlemsstaten for at få de beløb,
den har udbetalt til skadelidte eller disses retssuccessorer, godtgjort af
værtsmedlemsstaten. Hvis skaden på samme måde er forvoldt af agenturets personale
ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten henvende sig til
agenturet for at få de beløb, den har udbetalt til skadelidte eller disses
retssuccessorer, godtgjort af agenturet.
3. Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand frafalder hver
medlemsstat alle sine krav mod værtsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat for
skade, den har lidt, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.
4. Tvister mellem medlemsstaterne om anvendelsen af nærværende artikels stk. 2 og 3,
som ikke kan løses ved forhandlinger mellem dem, indbringes af dem for Den
Europæiske Unions Domstol, jf. artikel 273 i TEUF.
5. Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand afholder agenturet
udgifter i forbindelse med skader på agenturets udstyr under indsættelsen, undtagen i
tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.
DA 112 DA
Artikel 86
Strafferetligt ansvar
Under en fælles operation, et pilotprojekt, indsættelsen af migrationsstyringsstøttehold, en
hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats sidestilles
holdmedlemmerne med embedsmænd fra værtsmedlemsstaten for så vidt angår eventuelle
strafbare handlinger, der begås mod eller af dem, jf. dog artikel 94.
AFDELING 2
AGENTURETS BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
Artikel 87
Almindelige regler for agenturets behandling af personoplysninger
1. I forbindelse med behandling af personoplysninger anvender agenturet [forordning
(EF) nr. 45/2001].
2. Bestyrelsen træffer de nødvendige administrative foranstaltninger med henblik på
agenturets anvendelse af [forordning (EF) nr. 45/2001], herunder bestemmelser
vedrørende den databeskyttelsesansvarlige for agenturet.
3. Agenturet kan videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til
en international organisation i overensstemmelse med bestemmelserne i [forordning
(EF) nr. 45/2001], i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig af hensyn til
udførelsen af agenturets opgaver på området tilbagesendelse. Hvis en medlemsstat i
forbindelse med tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer ikke videregiver
personoplysninger om personer i udsendelsesposition til transportøren, kan agenturet
også videregive disse oplysninger på samme betingelser. I henhold til [artikel 25, stk.
1, litra c)] i [forordning (EF) nr. 45/2001] finder [artikel 19] ikke anvendelse på
behandling af oplysninger med henblik på agenturets tilbagesendelse, så længe
tredjelandsstatsborgeren ikke er sendt tilbage. Agenturet kan fastsætte interne regler
om begrænsning af anvendelsen af rettighederne i henhold til [artikel 17 og 18] i
[forordning (EF) nr. 45/2011] fra sag til sag, så længe udøvelsen af sådanne
rettigheder risikerer at bringe tilbagesendelsesproceduren i fare.
Artikel 88
Formål med behandling af personoplysninger
1. Agenturet må udelukkende behandle personoplysninger til følgende formål:
(yyyyy) udførelse af dets opgaver med at tilrettelægge og koordinere fælles
operationer, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser og inden for rammerne af
migrationsstyringsstøttehold, jf. ......
(zzzzz) udførelse af dets opgaver med at støtte medlemsstater og tredjelande
forud for tilbagesendelser og i forbindelse med tilbagesendelser, at forvalte
tilbagesendelsessystemer samt at koordinere eller tilrettelægge
tilbagesendelsesoperationer og yde teknisk og operationel bistand til
medlemsstater og tredjelande, jf. artikel 49
DA 113 DA
(æææææ) fremme af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, EASO,
Europol eller Eurojust, jf. artikel 89
(øøøøø) agenturets risikoanalyse, jf. artikel 30
(ååååå) identifikation og lokalisering af fartøjer inden for rammerne af Eurosur,
jf. artikel 90
(aaaaaa) administrative opgaver.
2. En medlemsstat eller et andet EU-agentur, der giver personoplysninger til agenturet,
bestemmer til hvilke af de i stk. 1 nævnte formål oplysningerne skal behandles.
Agenturet må kun behandle sådanne personoplysninger til andre af de i stk. 1 nævnte
formål, såfremt den part, der har givet de pågældende oplysninger, har givet
tilladelse hertil.
3. Medlemsstaterne og andre EU-agenturer kan ved videregivelsen af
personoplysninger anføre, om adgangen til oplysningerne eller brugen af dem
generelt eller konkret skal begrænses, herunder med hensyn til videregivelse,
sletning eller tilintetgørelse af dem. Hvis behovet for sådanne begrænsninger opstår
efter videregivelsen af personoplysninger, informerer de agenturet herom. Agenturet
overholder disse begrænsninger.
Artikel 89
Behandling af personoplysninger, som indsamles under fælles operationer, pilotprojekter
og hurtige grænseindsatser samt af migrationsstyringsstøttehold
1. Agenturets behandler kun følgende kategorier af personoplysninger, som indsamles
og videregives til det af medlemsstater, af agenturets eget personale eller af EASO,
Europol eller Eurojust i forbindelse med fælles operationer, pilotprojekter og hurtige
grænseindsatser, og af migrationsstyringsstøttehold:
(bbbbbb) personoplysninger vedrørende personer, om hvem de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne og EASO, Europol eller Eurojust har rimelig
grund til at antage, at de har været indblandet i grænseoverskridende
kriminalitet såsom smugling af migranter, menneskehandel eller terrorisme
(cccccc) personoplysninger vedrørende personer, som uden tilladelse passerer de
ydre grænser, og hvis personlysninger indsamles af agenturets hold, herunder
inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold
(dddddd) nummerpladenumre, køretøjsidentifikationsnumre, telefonnumre eller
skibsidentifikationsnumre, som er knyttet til de personer, der er omhandlet i
litra a) og b), og som er nødvendige for at undersøge og analyse de ruter og
metoder, der anvendes i forbindelse med ulovlig indvandring og
grænseoverskridende kriminalitet.
2. Agenturet må behandle de personoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i følgende
tilfælde:
(eeeeee) hvis udvekslingen af oplysninger med EASO, Europol eller Eurojust er
nødvendig for anvendelsen af oplysningerne i overensstemmelse med disses
respektive mandater og i henhold til artikel 69
DA 114 DA
(ffffff) hvis videregivelsen til de relevante medlemsstaters myndigheder, som
er ansvarlige for grænseforvaltning, migration, asyl eller tilbagesendelse, er
nødvendig for, at de kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med EU-
retten og national lovgivning
(gggggg) hvis videregivelsen til myndighederne i de relevante medlemsstater, de
tredjelande, hvortil tilbagesendelsen sker, eller internationale organisationer er
nødvendig med henblik på identifikation af tredjelandsstatsborgere og
erhvervelse af rejsedokumenter og for at muliggøre eller støtte tilbagesendelse
(hhhhhh) hvis det er nødvendigt med henblik på udarbejdelsen af risikoanalyser
(iiiiii) i særlige tilfælde, hvor agenturet bliver opmærksomt på, at personoplysninger,
der behandles i forbindelse med udførelsen af dets opgaver, er strengt
nødvendige for de retshåndhævende myndigheder med henblik på at
forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge grov kriminalitet
3. Personoplysningerne skal slettes, så snart de er blevet videresendt til EASO, Europol
eller Eurojust eller til medlemsstaternes kompetente myndigheder eller er blevet
anvendt til udarbejdelse af risikoanalyser. Oplysningerne må under ingen
omstændigheder lagres længere end 90 dage efter datoen for indsamlingen af
oplysningerne. Oplysningerne skal anonymiseres i resultaterne af risikoanalyserne.
Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse på oplysninger, der behandles
med henblik på at udføre tilbagesendelsesrelaterede opgaver.
Artikel 90
Behandling af personoplysninger inden for rammerne af Eurosur
1. Anvendes det nationale situationsbillede til behandling af personoplysninger,
behandles disse oplysninger i henhold til de relevante bestemmelser om
databeskyttelse i EU-retten eller national lovgivning. Hver medlemsstat udpeger den
myndighed, der skal betragtes som registeransvarlig i henhold til artikel 4, stk. 7, i
forordning (EU) 2016/679, og som har det centrale ansvar for den pågældende
medlemsstats behandling af oplysninger. Hver medlemsstat giver Kommissionen
meddelelse om denne myndighed.
2. Identifikationsnumre for skibe og luftfartøjer er de eneste personoplysninger, der kan
behandles i det europæiske situationsbillede og specifikke situationsbilleder.
3. Al udveksling af personoplysninger med tredjelande inden for rammerne af Eurosur
skal være strengt begrænset til, hvad der er absolut nødvendigt med henblik på denne
forordning. Den skal finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679
og de relevante nationale bestemmelser om databeskyttelse.
4. Al udveksling af oplysninger i henhold til artikel 73, stk. 2, artikel 74, stk. 3, og
artikel 75, stk. 3, som giver et tredjeland oplysninger, der kan anvendes til at
identificere personer eller grupper af personer, hvis anmodning om adgang til
international beskyttelse er ved at blive behandlet, eller som er i alvorlig fare for at
blive udsat for tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling eller afstraffelse
eller alle andre krænkelser af de grundlæggende rettigheder, er forbudt.
DA 115 DA
5. Videregivelse eller anden meddelelse af oplysninger, der er udvekslet i henhold til
artikel 73, stk. 2, artikel 74, stk. 3, og artikel 75, stk. 3, til andre tredjelande eller til
tredjeparter, er forbudt.
Artikel 91
Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og følsomme
ikkeklassificerede oplysninger
1. Agenturet vedtager sine egne sikkerhedsregler på grundlag af de principper og regler,
der er fastsat i Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-
klassificerede oplysninger (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede oplysninger,
herunder bl.a. bestemmelserne om udveksling med tredjelande, behandling og
lagring af sådanne oplysninger som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU,
Euratom) 2015/443 og (EU, Euratom) 2015/444. Alle administrative ordninger om
udveksling af klassificerede oplysninger med de relevante myndigheder i et
tredjeland eller, i mangel af en sådan ordning, enhver ekstraordinær ad hoc-
videregivelse af EUCI til disse myndigheder skal forhåndsgodkendes af
Kommissionen.
2. Sikkerhedsreglerne vedtages af bestyrelsen, efter at Kommissionen har godkendt
dem.
3. Klassificering udelukker ikke, at informationerne stilles til rådighed for Europa-
Parlamentet. Videregivelse og behandling af oplysninger og dokumenter, der
fremsendes til Europa-Parlamentet i henhold til denne forordning, skal godkendes af
Kommissionen.
AFDELING 3
DEN GENERELLE RAMME OG STRUKTUR FOR AGENTURET
Artikel 92
Retlig status og sæde
1. Agenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.
2. Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som
vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed
erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.
3. Agenturet er uafhængigt i gennemførelsen af sit tekniske og operationelle mandat.
4. Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.
5. Agenturet har hjemsted i Warszawa, Polen.
Artikel 93
Hjemstedsaftale
1. De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til agenturet i den
medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, og de faciliteter, som den pågældende
medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte
medlemsstat for den administrerende direktør, de viceadministrerende direktører,
medlemmerne af bestyrelsen, agenturets personale og deres familiemedlemmer,
DA 116 DA
fastlægges i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den medlemsstat, hvor agenturet
har sit hjemsted.
2. Hjemstedsaftalen skal indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den.
3. Den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, sikrer de bedst mulige vilkår for,
at agenturet kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på
flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.
Artikel 94
Personale
1. Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("vedtægten") og
ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte ("ansættelsesvilkårene"), som er
fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/6844
, og de regler, som
EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af nævnte vedtægt og
ansættelsesvilkårene, gælder for agenturets vedtægtsomfattede personale.
2. Tjenestestedet skal i princippet være fastsat til den medlemsstat, hvor agenturets
hjemsted er beliggende.
3. Ansatte, der er omfattet af ansættelsesvilkårene, skal i princippet i første omgang
ansættes i en fastsat periode på fem år. Deres kontrakter kan i princippet kun
forlænges én gang for en fastsat periode på højst fem år. Enhver yderligere
forlængelse skal være på ubestemt tid.
4. Bestyrelsen kan indrømme agenturets vedtægtsomfattede personale en månedlig
lønudligning. Lønudligningen skal beregnes som en procentdel af vederlaget til hver
berørt ansat. Denne procentdel må ikke overstige forskellen mellem 100 % og den
justeringskoefficient, som gælder på tjenestestedet, og skal regelmæssigt tages op til
fornyet overvejelse. Inden tildelingen af denne ydelse skal der tages behørigt hensyn
til den samlede løn, som de enkelte medlemmer af personalet oppebærer, herunder
godtgørelse af tjenesterejseudgifter.
Bestyrelsen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke med
Kommissionens forudgående godkendelse. Senest i 2024 reviderer bestyrelsen disse
regler med Kommissionens forudgående godkendelse.
5. Med henblik på gennemførelsen af artikel 32, artikel 45 og artikel 53, stk. 2, kan kun
en ansat i agenturet, der er omfattet af vedtægten eller afsnit II i ansættelsesvilkårene,
udpeges som koordinator eller forbindelsesofficer. Med henblik på gennemførelsen
af artikel 56, kan kun en ansat i agenturet, der er omfattet af vedtægten eller
ansættelsesvilkårene, indsættes som holdmedlem.
6. Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen gennemførelsesbestemmelserne
til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i henhold til vedtægtens artikel 110,
stk. 2.
7. Efter Kommissionens forudgående godkendelse vedtager bestyrelsen de
bestemmelser vedrørende medlemsstaternes operationelle personale, der skal
udstationeres i agenturet, jf. artikel 57, og ajourfører dem efter behov. I disse
bestemmelser tages der hensyn til, at det operationelle personale er udstationeret med
44
EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.
1023/2013 af 22. oktober 2013 (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15).
DA 117 DA
henblik på at blive indsat som holdmedlemmer og har de opgaver og beføjelser, der
er omhandlet i artikel 83. De skal indeholde bestemmelser om betingelserne for
indsættelse. Bestyrelsen sigter i givet fald mod at sikre sammenhæng med reglerne
for godtgørelse af det vedtægtsomfattede personales udgifter til tjenesterejser.
Artikel 95
Privilegier og immuniteter
Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for
agenturet og dets personale.
Artikel 96
Ansvar
1. Agenturets ansvar i kontraktforhold reguleres af den lovgivning, der finder
anvendelse på den pågældende kontrakt.
2. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til
en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.
3. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold erstatter agenturet i
overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for
medlemsstaternes retssystemer, skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets
personale under udførelsen af deres opgaver.
4. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i
stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.
5. Agenturets ansattes personlige ansvar over for agenturet er reguleret af de
bestemmelser i vedtægten og ansættelsesvilkårene, der gælder for dem.
Artikel 97
Agenturets administrative og ledelsesmæssige struktur
Agenturets administrative og ledelsesmæssige struktur omfatter:
(jjjjjj)en bestyrelse
(kkkkkk) en administrerende direktør
(llllll)viceadministrerende direktører
(mmmmmm)et rådgivende forum
(nnnnnn) en ansvarlig for grundlæggende rettigheder.
Artikel 98
Bestyrelsens opgaver
1. Bestyrelsen er ansvarlig for at træffe strategiske afgørelser vedrørende agenturet i
overensstemmelse med denne forordning.
2. Bestyrelsen:
DA 118 DA
(oooooo) udnævner den administrerende direktør på forslag af Kommissionen, jf.
artikel 105
(pppppp) udnævner de viceadministrerende direktører på forslag af
Kommissionen, jf. artikel 105
(qqqqqq) vedtager en afgørelse om oprettelse af et lokalkontor eller om
forlængelse af det tidsrum, hvori et sådant består, jf. artikel 60, stk. 6
(rrrrrr) vedtager afgørelser om sårbarhedsvurderingen, jf. artikel 33, stk. 1 og
9, idet afgørelser om foranstaltninger, der træffes efter artikel 33, stk. 9,
vedtages med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer
(ssssss) vedtager afgørelser om lister over obligatoriske oplysninger og data,
som de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og
tilbagesendelse skal udveksle med agenturet, således at agenturet kan udføre
sine opgaver
(tttttt)vedtager afgørelser om udarbejdelse af en fælles integreret risikoanalysemodel,
jf. artikel 30, stk. 1
(uuuuuu) vedtager afgørelser om karakteren af og vilkårene for indsættelsen af
forbindelsesofficerer i medlemsstaterne, jf. artikel 32, stk. 2
(vvvvvv) vedtager en teknisk og operationel strategi for europæisk integreret
grænseforvaltning, jf. artikel 8, stk. 5
(wwwwww) vedtager en afgørelse om profilerne for og antallet af operationelle
medarbejdere til grænseforvaltning og migrationsstyring inden for den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps, jf. artikel 55, stk. 4
(xxxxxx) vedtager en årsberetning om agenturets virksomhed i det foregående år
og sender den senest den 1. juli til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen
og Revisionsretten
(yyyyyy) vedtager hvert år inden den 30. november, under hensyntagen til
Kommissionens udtalelse, med et flertal på to tredjedele af de
stemmeberettigede medlemmer et samlet programmeringsdokument, der blandt
andet indeholder agenturets flerårige programmering og dets arbejdsprogram
for det følgende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen
(zzzzzz) opstiller procedurer for den administrerende direktørs
beslutningstagning vedrørende agenturets tekniske og operationelle opgaver
(ææææææ) vedtager med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede
medlemmer agenturets årsbudget og udfører andre opgaver i relation til
agenturets budget i henhold til dette kapitels afdeling 5
(øøøøøø) udøver disciplinærmyndighed over den administrerende direktør og
over de viceadministrerende direktører i samråd med den administrerende
direktør
DA 119 DA
(åååååå) fastsætter selv sin forretningsorden
(aaaaaaa) fastlægger agenturets organisationsplan og vedtager agenturets
personalepolitik
(bbbbbbb) vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold
til risikoen for svig, under hensyntagen til en cost-benefit-analyse af de
foranstaltninger, der skal gennemføres
(ccccccc) vedtager interne regler for forebyggelse og håndtering af
interessekonflikter i forhold til bestyrelsesmedlemmerne
(ddddddd) udøver over for agenturets personale de beføjelser, som vedtægten
tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene tillægger den
myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter
("beføjelserne som ansættelsesmyndighed"), jf. stk. 8
(eeeeeee) vedtager gennemførelsesbestemmelserne til vedtægten og
ansættelsesvilkårene, jf. vedtægtens artikel 110, stk. 2
(fffffff) sikrer passende opfølgning af resultater og henstillinger fra interne eller
eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af
OLAF
(ggggggg) vedtager og ajourfører regelmæssigt de kommunikations- og
formidlingsplaner, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, andet afsnit
(hhhhhhh) udnævner en regnskabsfører, som er fuldstændig uafhængig i udøvelsen
af sit hverv, og som vedtægten og ansættelsesvilkårene finder anvendelse på
(iiiiiii) træffer afgørelse om en fælles metodologi for sårbarhedsvurderingen,
herunder de objektive kriterier, ud fra hvilke agenturet skal foretage
sårbarhedsvurderingen, hyppigheden af sådanne vurderinger og om hvordan på
hinanden følgende sårbarhedsvurderinger skal foretages
(jjjjjjj) træffer afgørelse om udvidet vurdering og overvågning af en
medlemsstat, jf. artikel 33, stk. 2
(kkkkkkk) udpeger den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, jf. artikel 107,
stk. 1
(lllllll) godkender samarbejdsordningerne med tredjelande
(mmmmmmm) vedtager efter Kommissionens forudgående godkendelse
agenturets sikkerhedsregler for beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger og
følsomme ikkeklassificerede oplysninger som omhandlet i artikel 91
(nnnnnnn) udpeger en sikkerhedsofficer, som er omfattet af vedtægten og
ansættelsesvilkårene, og som er ansvarlig for sikkerheden internt i agenturet,
herunder beskyttelsen følsomme og klassificerede oplysninger.
Den i litra j) omhandlede årsberetning om agenturets virksomhed skal offentliggøres.
DA 120 DA
3. Forslag til bestyrelsens afgørelser, jf. stk. 2, om specifikke aktiviteter, som agenturet
skal gennemføre ved eller i umiddelbar nærhed af en bestemt medlemsstats ydre
grænser, vedtages kun, hvis også det bestyrelsesmedlem, der repræsenterer denne
medlemsstat, stemmer for vedtagelsen.
4. Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør om alle spørgsmål, der
vedrører udviklingen af den operationelle forvaltning af de ydre grænser og
tilbagesendelser, herunder aktiviteter vedrørende forskning.
5. Bestyrelsen træffer afgørelse om en eventuel anmodning fra Irland og/eller Det
Forenede Kongerige om deltagelse i specifikke aktiviteter.
Bestyrelsen træffer afgørelse fra sag til sag med absolut flertal blandt sine
stemmeberettigede medlemmer. Når bestyrelsen træffer afgørelse, skal den overveje,
om Irlands og/eller Det Forenede Kongeriges deltagelse vil bidrage til
gennemførelsen af den pågældende aktivitet. I afgørelsen redegøres der for Irlands
og/eller Det Forenede Kongeriges finansielle bidrag til den aktivitet, for hvilken der
er anmodet om deltagelse.
6. Bestyrelsen fremsender hvert år alle relevante oplysninger om resultatet af de
evalueringsprocedurer, som agenturet har gennemført, til Europa-Parlamentet og
Rådet ("budgetmyndigheden").
7. Bestyrelsen kan nedsætte et mindre forretningsudvalg bestående af op til fire
repræsentanter for bestyrelsen, herunder bestyrelsesformanden, og en repræsentant
for Kommissionen, som skal bistå bestyrelsen og den administrerende direktør med
udarbejdelsen af afgørelser, programmer og aktiviteter, som skal vedtages af
bestyrelsen, og til at træffe visse foreløbige hastende afgørelser på bestyrelsens
vegne, hvis det er nødvendigt. Forretningsudvalget træffer ikke afgørelser, der skal
vedtages med enten to tredjedeles eller tre fjerdedeles flertal i bestyrelsen.
Bestyrelsen kan uddelegere visse klart definerede opgaver til forretningsudvalget,
navnlig hvis dette forbedrer agenturets effektivitet. Den kan ikke uddelegere opgaver
til forretningsudvalget vedrørende afgørelser, der skal træffes med to tredjedeles eller
tre fjerdedeles flertal i bestyrelsen.
8. I henhold til artikel 110 i vedtægten vedtager bestyrelsen på grundlag af artikel 2,
stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene en afgørelse, der delegerer de
relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed til den administrerende direktør og
opstiller betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den
administrerende direktør skal bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.
Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt
suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den
administrerende direktør, og de beføjelser, denne har videredelegeret. I så fald kan
den selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat
end den administrerende direktør.
Artikel 99
Bestyrelsens sammensætning
1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for
Kommissionen, som alle er stemmeberettigede, jf. dog stk. 3. Hver medlemsstat
udpeger med henblik herpå et medlem af bestyrelsen samt en suppleant, som
DA 121 DA
repræsenterer medlemmet i vedkommendes fravær. Kommissionen udnævner to
medlemmer og deres suppleanter. Mandatperioden er fire år. Mandatperioden kan
forlænges.
2. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på grundlag af relevant erfaring på højt niveau og
ekspertise inden for operationelt samarbejde om grænseforvaltning og
tilbagesendelse og af deres relevante ledelsesmæssige, administrative og
budgetmæssige færdigheder. Medlemsstaterne og Kommissionen tilstræber at opnå
en ligelig kønsmæssig repræsentation i bestyrelsen.
3. De lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne, deltager i agenturet. De har hver en repræsentant og en suppleant i
bestyrelsen. De ordninger, der udvikles i henhold til de relevante bestemmelser i
deres associeringsaftaler, og som præciserer arten og omfanget af og fastsætter
detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder
bestemmelser om finansielle bidrag og personale, finder anvendelse.
Artikel 100
Flerårig programmering og årlige arbejdsprogrammer
1. Bestyrelsen vedtager senest den 30. november hvert år et programmeringsdokument,
som blandt andet indeholder agenturets flerårige programmering og årlige
programmering for det følgende år på grundlag af et udkast fra den administrerende
direktør, som er godkendt af bestyrelsen Det endelige programmeringsdokument for
så vidt angår den flerårige programmering vedtages, efter at Kommissionen har
afgivet en positiv udtalelse herom efter høring af Europa-Parlamentet. Hvis agenturet
beslutter ikke at tage hensyn til elementer i Kommissionens udtalelse, skal det give
en grundig begrundelse. Bestyrelsen sender dokumentet til Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen.
2. Det i stk. 1 omhandlede dokument bliver endeligt, når det almindelige budget er
endeligt vedtaget. Om nødvendigt justeres det i overensstemmelse hermed.
3. Den flerårige programmering skal fastlægge den overordnede strategiske
programmering på mellemlang og lang sigt, herunder målene, de forventede
resultater, resultatindikatorerne og ressourceplanlægningen, herunder det flerårige
budget, personalet og udviklingen af agenturets egen kapacitet. I den flerårige
programmering skal de strategiske indsatsområder fastlægges, og der skal redegøres
for, hvordan målene nås. Den skal indeholde en strategi for forbindelser med
tredjelande og internationale organisationer og for de tiltag, der er knyttet til denne
strategi.
4. Den flerårige programmering skal gennemføres ved hjælp af årlige
arbejdsprogrammer og skal om fornødent ajourføres i lyset af resultatet af en
evaluering, der gennemføres i medfør af artikel 116. Konklusionerne af
evalueringerne skal også om fornødent afspejles i det årlige arbejdsprogram for det
følgende år.
5. Det årlige arbejdsprogram skal indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, der skal
finansieres, herunder detaljerede mål og forventede resultater, blandt andet
resultatindikatorer. Det skal også i overensstemmelse med principperne om
aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning indeholde oplysninger om, hvilke
finansielle ressourcer og personaleressourcer der skal afsættes til hver aktivitet. Det
DA 122 DA
årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med den flerårige
programmering. Det skal klart angives, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret
eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår.
6. Det årlige arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med Unionens
lovgivningsprogram inden for de områder, der er relevante for forvaltning af de ydre
grænser og tilbagesendelse.
7. Hvis agenturet efter vedtagelsen af et årligt arbejdsprogram pålægges en ny opgave,
ændrer bestyrelsen det årlige arbejdsprogram.
8. Enhver væsentlig ændring af det årlige arbejdsprogram, især ændringer, der skyldes
en omfordeling af budgetmidlerne på over 2 % af årsbudgettet, vedtages efter samme
procedure som den, der gjaldt for vedtagelsen af det oprindelige årlige
arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige
ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.
Artikel 101
Bestyrelsens formandskab
1. Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en
næstformand. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af
de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer. Næstformanden afløser uden videre
formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.
2. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres respektive
medlemskab af bestyrelsen ophører. Med forbehold af denne bestemmelse er
formandens og næstformandens mandatperiode fire år. Disse mandatperioder kan
forlænges én gang.
Artikel 102
Bestyrelsens sammensætning
1. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.
2. Den administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.
3. Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes desuden
på initiativ af bestyrelsesformanden eller på anmodning af Kommissionen eller af
mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan om nødvendigt
afholde fælles møder med bestyrelsen for Den Europæiske Unions Asylagentur og
Europol.
4. Irland inviteres til at deltage i bestyrelsens møder.
5. Det Forenede Kongerige vil blive indbudt til at deltage i de bestyrelsesmøder, der
finder sted, inden Det Forenede Kongerige trækker sig ud af Unionen.
6. Repræsentanter for Den Europæiske Unions Asylagentur og Europol opfordres til at
deltage i bestyrelsens møder. Bestyrelsen kan også indbyde en repræsentant for
relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.
7. Bestyrelsen kan i overensstemmelse med sin forretningsorden indbyde enhver anden,
hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære dens møder som observatør.
8. Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser
bistås af rådgivere eller eksperter.
DA 123 DA
9. Bestyrelsens sekretariatsfunktion varetages af agenturet.
Artikel 103
Afstemning
1. Bestyrelsen træffer afgørelse med absolut flertal blandt sine stemmeberettigede
medlemmer, jf. dog artikel 55, stk. 4, artikel 98, stk. 2, nr. 3), 9) og 13), artikel 100,
stk. 1, og artikel 105, stk. 2 og 4.
2. Hvert medlem har én stemme. Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten
stemmeret. Den administrerende direktør deltager ikke i afstemningerne.
3. I forretningsordenen fastlægges de nærmere afstemningsregler. Disse regler skal
omfatte betingelserne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt
alle krav vedrørende beslutningsdygtighed.
4. Repræsentanter for de lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og
udviklingen af Schengenreglerne, har begrænset stemmeret svarende til deres
respektive ordninger. Med henblik på at gøre det muligt for de associerede lande at
udøve deres stemmeret skal agenturet præcist angive de punkter i dagsordenen, hvor
der er indrømmet begrænset stemmeret.
Artikel 104
Den administrerende direktørs opgaver og beføjelser
1. Agenturet ledes af den administrerende direktør, som udfører sit hverv i fuldkommen
uafhængighed. Med forbehold af EU-institutionernes og bestyrelsens respektive
beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner
fra nogen regering eller noget andet organ.
2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan opfordre den administrerende direktør til at
aflægge rapport om udførelsen af dennes opgaver. Dette omfatter rapportering om
gennemførelsen og overvågningen af strategien for grundlæggende rettigheder,
årsberetningen om agenturets virksomhed for det foregående år, arbejdsprogrammet
for det følgende år og agenturets flerårige programmering eller andre emner
vedrørende agenturets aktiviteter. Den administrerende direktør afgiver endvidere
efter anmodning en erklæring over for Europa-Parlamentet og aflægger regelmæssigt
rapport til det.
3. Den administrerende direktør er ansvarlig for forberedelsen og gennemførelsen af de
strategiske afgørelser, der træffes af bestyrelsen, og for at træffe afgørelser om
agenturets operationelle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning. Den
administrerende direktør har følgende opgaver og beføjelser:
(ooooooo) at foreslå, forberede og gennemføre strategiske afgørelser, programmer
og aktiviteter vedtaget af bestyrelsen inden for de grænser, der er fastsat i
denne forordning, dens gennemførelsesbestemmelser og gældende ret
(ppppppp) at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af
interne administrative instrukser og offentliggørelse af bekendtgørelser, for at
sikre, at agenturets daglige administration og virksomhed er i
overensstemmelse med denne forordning
DA 124 DA
(qqqqqqq) hvert år at udarbejde udkastet til det samlede programmeringsdokument
og forelægge det for bestyrelsen til godkendelse, inden det sendes til
institutionerne senest den 31. januar
(rrrrrrr) hvert år at udarbejde årsberetningen om agenturets virksomhed og
forelægge den for bestyrelsen
(sssssss) at udarbejde et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter
som en del af det samlede programmeringsdokument i henhold til artikel 111
og at gennemføre budgettet i henhold til artikel 112
(ttttttt) at delegere sine beføjelser til andre medlemmer af agenturets personale
efter nærmere regler, som vedtages efter proceduren i artikel 98, stk. 2, nr. 15)
(uuuuuuu) at vedtage en henstilling om foranstaltninger, jf. artikel 33, stk. 9,
herunder at foreslå medlemsstaterne at iværksætte og gennemføre fælles
operationer, hurtige grænseindsatser eller andre tiltag, jf. artikel 37, stk. 2
(vvvvvvv) at evaluere, godkende og koordinere forslag fra medlemsstater til fælles
operationer eller hurtige grænseindsatser, jf. artikel 38, stk. 3
(wwwwwww) at evaluere, godkende og koordinere anmodninger fra
medlemsstater om fælles tilbagesendelsesoperationer og
tilbagesendelsesindsatser, jf. artikel 51 og 54
(xxxxxxx) at sikre gennemførelsen af de operationelle planer, der er omhandlet i
artikel 39 og 43 og artikel 54, stk. 4
(yyyyyyy) at vurdere en anmodning fra en medlemsstat om bistand fra
migrationsstyringsstøttehold og dens behovsvurdering i samarbejde med de
relevante EU-agenturer, jf. artikel 41, stk. 3
(zzzzzzz) at sikre gennemførelsen af den kommissionsafgørelse, der er omhandlet
i artikel 43, stk. 1
(æææææææ)at trække finansieringen af aktiviteter tilbage, jf. artikel 47
(øøøøøøø) at evaluere resultaterne af aktiviteterne, jf. artikel 48
(ååååååå) at fastsætte den laveste mængde teknisk udstyr, der kræves for at
dække agenturets behov, navnlig for så vidt angår gennemførelse af fælles
operationer, indsættelser af migrationsstyringsstøttehold, hurtige
grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, jf.
artikel 64, stk. 5
(aaaaaaaa) at foreslå, at der oprettes et lokalkontor, eller at det tidsrum, hvori et
sådant består, forlænges jf. artikel 60, stk. 6
(bbbbbbbb) at udnævne medlemmerne af tilsynsrådet, jf. artikel 60, stk. 4
(cccccccc) at udarbejde en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i
interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt undersøgelser fra
DA 125 DA
OLAF og at aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og
regelmæssigt til bestyrelsen
(dddddddd) at beskytte Unionens finansielle interesser ved hjælp af foranstaltninger
til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter gennem
effektiv kontrol, og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem
inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og efter omstændighederne gennem
administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt
forhold til formålet hermed og har afskrækkende virkning
(eeeeeeee) at udarbejde agenturets strategi for bekæmpelse af svig og forelægge
den for bestyrelsen til godkendelse.
4. Den administrerende direktør står til ansvar for sin virksomhed over for bestyrelsen.
5. Den administrerende direktør er agenturets retlige repræsentant.
Artikel 105
Udnævnelse af den administrerende direktør og de viceadministrerende direktører
1. Kommissionen foreslår mindst tre kandidater til stillingen som administrerende
direktør og til hver af stillingerne som viceadministrerende direktør på grundlag af en
liste efter offentliggørelse af stillingen i Den Europæiske Unions Tidende og, alt efter
hvad der er relevant, i pressen og på websteder.
2. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af sine
kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder på
højt niveau, herunder relevant erfaring på højt niveau inden for forvaltning af de ydre
grænser og tilbagesendelse, på forslag fra Kommissionen, jf. stk. 1. Før udnævnelsen
opfordres de kandidater, Kommissionen har foreslået, til at afgive erklæring i det
eller de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra
udvalgsmedlemmerne.
Efter afgivelsen af en sådan erklæring vedtager Europa-Parlamentet en udtalelse,
hvori det redegør for sine synspunkter, og det kan pege på en foretrukken kandidat.
Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør under hensyntagen til disse
synspunkter. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine
stemmeberettigede medlemmer.
Hvis bestyrelsen beslutter at udnævne en anden kandidat end den, som Europa-
Parlamentet pegede på som sin foretrukne kandidat, skal bestyrelsen skriftligt
underrette Europa-Parlamentet og Rådet om, på hvilken måde der blev taget hensyn
til Europa-Parlamentets holdning.
Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør efter forslag
fra Kommissionen.
3. Den administrerende direktør bistås af tre viceadministrerende direktører. Hver af
disse viceadministrerende direktører bør tildeles et særligt ansvarsområde. I tilfælde
af den administrerende direktørs forfald træder en af de viceadministrerende
direktører i vedkommendes sted.
4. De viceadministrerende direktører udnævnes efter høring af den administrerende
direktør af bestyrelsen på grundlag af fortjeneste og passende administrative og
DA 126 DA
ledelsesmæssige færdigheder, herunder relevant erhvervserfaring inden for
forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse, efter forslag fra Kommissionen, jf.
stk. 1. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine
stemmeberettigede medlemmer.
Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige de viceadministrerende direktører efter
proceduren i første afsnit.
5. Den administrerende direktørs embedsperiode er fem år. Ved udgangen af perioden
foretager Kommissionen en vurdering, hvori der indgår en evaluering af den
administrerende direktørs resultater og agenturets fremtidige opgaver og
udfordringer.
6. Bestyrelsen kan forlænge den administrerende direktørs embedsperiode én gang på
forslag af Kommissionen, der tager udgangspunkt i den evaluering, der er omhandlet
i stk. 5, med en ny periode på højst fem år.
7. De viceadministrerende direktørers embedsperiode er fem år. Den kan af bestyrelsen
forlænges én gang for en ny periode på højst fem år.
8. Den administrerende direktør og de viceadministrerende direktører ansættes som
midlertidigt ansatte i agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene
for de øvrige ansatte.
Artikel 106
Rådgivende forum
1. Agenturet opretter et rådgivende forum, der skal bistå den administrerende direktør
og bestyrelsen med uafhængig rådgivning i spørgsmål vedrørende de grundlæggende
rettigheder.
2. Agenturet opfordrer EASO, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder, De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge og andre
relevante organisationer til at deltage i det rådgivende forum. På forslag af den
administrerende direktør træffer bestyrelsen afgørelse om det rådgivende forums
sammensætning og de nærmere vilkår for videregivelse af oplysninger til det. Det
rådgivende forum fastlægger efter at have hørt bestyrelsen og den administrative
direktør sine arbejdsmetoder og fastsætter sit arbejdsprogram.
3. Det rådgivende forum høres om videreudviklingen og gennemførelsen af strategien
for grundlæggende rettigheder, om oprettelsen af en klageordning, om
adfærdskodekserne og om de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer.
4. Det rådgivende forum udarbejder en årsrapport om sine aktiviteter. Rapporten skal
offentliggøres.
5. Uden at det berører opgaverne for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, har
det rådgivende forum effektiv adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de
grundlæggende rettigheder, herunder gennem kontrolbesøg i forbindelse med fælles
operationer eller hurtige grænseindsatser efter aftale med værtsmedlemsstaten og
hotspotområder eller kontrollerede centre, tilbagesendelsesoperationer og
tilbagesendelsesindsatser.
DA 127 DA
Artikel 107
Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder
1. Bestyrelsen udpeger en ansvarlig for grundlæggende rettigheder. Den pågældende
har til opgave at bidrage til agenturets strategi for grundlæggende rettigheder samt at
overvåge dets overholdelse af og at fremme dets respekt for de grundlæggende
rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal have de nødvendige
kvalifikationer og den nødvendige erfaring inden for grundlæggende rettigheder.
2. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er uafhængig ved udøvelsen af sine
opgaver. Den pågældende rapporterer direkte til bestyrelsen og samarbejder med det
rådgivende forum. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder aflægger således
regelmæssigt rapport og bidrager dermed til mekanismen for overvågning af de
grundlæggende rettigheder.
3. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal høres om de operationelle planer,
der udarbejdes i henhold til artikel 39, artikel 43, artikel 54, stk. 4, og artikel 75, stk.
3. Den pågældende skal have adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de
grundlæggende rettigheder i alle agenturets aktiviteter.
Artikel 108
Klageordning
1. Agenturet træffer i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder de
nødvendige foranstaltninger til oprettelse af en klageordning i overensstemmelse
med denne artikel med henblik på at overvåge og sikre overholdelsen af de
grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter.
2. Enhver person, som er direkte berørt af tiltag, der gennemføres af personale, som
deltager i en fælles operation, et pilotprojekt, en hurtig grænseindsats, indsættelsen af
et migrationsstyringsstøttehold, en tilbagesendelsesoperation eller en
tilbagesendelsesindsats, og som mener, at vedkommendes grundlæggende rettigheder
er blevet overtrådt på grund af sådanne tiltag, eller enhver part, der repræsenterer en
sådan person, kan indgive skriftlig klage til agenturet.
3. Kun begrundede klager, der vedrører konkrete overtrædelser af de grundlæggende
rettigheder, kan behandles.
4. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er ansvarlig for behandlingen af de
klager, agenturet modtager, i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Med
henblik herpå kontrollerer den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, hvorvidt en
klage kan behandles, registrerer sådanne klager, sender alle registrerede klager til den
administrerende direktør, sender klager vedrørende holdmedlemmer til
oprindelsesmedlemsstaten, underretter den relevante myndighed eller det relevante
organ for grundlæggende rettigheder i en medlemsstat og registrerer og sikrer
agenturets eller medlemsstatens opfølgning på klagerne.
5. I overensstemmelse med retten til god forvaltning skal klageren, såfremt klagen kan
behandles, underrettes om, at klagen er blevet registreret, at en vurdering af klagen er
påbegyndt, og at der kan forventes et svar, så snart det foreligger. Hvis en klage
sendes til nationale myndigheder eller organer, skal klageren oplyses om, hvordan
disse kan kontaktes. Hvis en klage ikke kan behandles, skal klageren underrettes om
grundene hertil og, om muligt, informeres om andre klagemuligheder.
Enhver afgørelse skal være skriftlig og begrundet.
DA 128 DA
6. Hvis der registreres en klage, der vedrører en af agenturets ansatte, sørger den
administrerende direktør for passende opfølgning af klagen i samråd med den
ansvarlige for grundlæggende rettigheder, herunder om nødvendigt med disciplinære
foranstaltninger. Den administrerende direktør aflægger inden for en nærmere fastsat
tidsfrist rapport til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder om resultatet af
klagebehandlingen og om agenturets opfølgning på klagen, herunder om nødvendigt
med disciplinære foranstaltninger.
Hvis en klage vedrører databeskyttelsesspørgsmål, inddrager den administrerende
direktør den databeskyttelsesansvarlige for agenturet. Den ansvarlige for
grundlæggende rettigheder og den databeskyttelsesansvarlige udfærdiger et skriftligt
aftalememorandum, der fastsætter deres opgavefordeling og samarbejde med hensyn
til indkomne klager.
7. Hvis der registreres en klage, der vedrører et holdmedlem fra en værtsmedlemsstat
eller et holdmedlem fra andre deltagende medlemsstater, herunder et udstationeret
holdmedlem eller en udstationeret national ekspert, sørger oprindelsesmedlemsstaten
for passende opfølgning på klagen, herunder om nødvendigt med disciplinære
foranstaltninger eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med national ret.
Den relevante medlemsstat aflægger rapport til den ansvarlige for grundlæggende
rettigheder om resultatet af klagebehandlingen og om opfølgningen af den inden for
en nærmere fastsat frist og om nødvendigt med regelmæssige intervaller herefter.
Agenturet følger op på sagen, hvis det ikke har modtaget en rapport fra den relevante
medlemsstat.
8. Hvis det konstateres, at et holdmedlem har overtrådt de grundlæggende rettigheder
eller sine forpligtelser vedrørende international beskyttelse, kan agenturet anmode
medlemsstaten om straks at fjerne det pågældende medlem fra de aktiviteter, der
gennemføres af agenturet eller den europæiske grænse- og kystvagts stående korps.
9. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder aflægger rapport til den
administrerende direktør og bestyrelsen om resultatet af agenturets og
medlemsstatens klagebehandling og om agenturets og medlemsstatens opfølgning på
den. Agenturet medtager oplysninger om klageordningen i sin årsberetning.
10. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udarbejder i henhold til
bestemmelserne i stk. 1-9 og efter høring af det rådgivende forum en
standardklageformular, hvori der anmodes om detaljerede og specifikke oplysninger
om den påståede overtrædelse af de grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for
grundlæggende rettigheder udarbejder om fornødent desuden andre nærmere regler.
Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder forelægger formularen og sådanne
nærmere regler for den administrerende direktør og bestyrelsen.
Agenturet sikrer, at oplysninger om muligheden og proceduren for klageindgivelse er
let tilgængelige, herunder for sårbare personer. Standardklageformularen skal gøres
tilgængelig på agenturets websted og i papirudgave i forbindelse med alle agenturets
aktiviteter på sprog, som tredjelandsstatsborgere forstår eller med rimelighed kan
forventes at forstå. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behandler også de
klager, der ikke er indgivet ved brug af standardklageformularen.
11. Alle personoplysninger i klager skal håndteres og behandles af agenturet, herunder
den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med [forordning
(EF) nr. 45/2001] og af medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU)
2016/679 og direktiv (EU) 2016/680.
DA 129 DA
Når en klager indgiver en klage, anses klageren for at give sit samtykke til, at
agenturet og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behandler vedkommendes
personoplysninger, jf. artikel 5, litra d), i [forordning (EF) nr. 45/2001].
For at beskytte klagernes interesser skal klager behandles i fortrolighed af den
ansvarlige for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med national ret og
EU-retten, medmindre klageren udtrykkeligt giver afkald på retten til fortrolighed.
Hvis klageren giver afkald på retten til fortrolighed, skal den pågældende anses for at
have givet sit samtykke til, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder eller
agenturet om fornødent oplyser de kompetente myndigheder eller organer om
vedkommendes identitet i relation til det, der klages over.
Artikel 109
Sprogordning
1. Bestemmelserne i forordning nr. 145
finder anvendelse på agenturet.
2. Med forbehold af afgørelser, der træffes efter artikel 342 i TEUF, skal årsberetningen
om agenturets virksomhed og arbejdsprogrammet, jf. artikel 98, stk. 2, nr. 10) og 11),
udarbejdes på alle Unionens officielle sprog.
3. Oversættelser, der er nødvendige for agenturets virksomhed, foretages af
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.
Artikel 110
Åbenhed og kommunikation
1. Agenturet er omfattet af forordning (EF) nr. 1049/2001 ved behandling af
ansøgninger om aktindsigt i dets dokumenter.
2. Agenturet kommunikerer på eget initiativ i sager, der falder inden for dets
ansvarsområde. Agenturet offentliggør relevante oplysninger, herunder
årsberetningen om agenturets virksomhed, jf. artikel 98, stk. 2, nr. 10), og sørger
navnlig med forbehold af artikel 91 for, at offentligheden og alle interesserede parter
hurtigt får objektive, detaljerede, pålidelige og letforståelige oplysninger om dets
arbejde. Agenturet gør dette uden at afsløre operationelle oplysninger, som, hvis de
blev offentliggjort, ville kunne skade indfrielsen af operationens mål.
3. Bestyrelsen træffer praktiske foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 og 2.
4. Enhver fysisk eller juridisk person har ret til at henvende sig skriftligt til agenturet på
et af Unionens officielle sprog. Den pågældende har ret til at modtage et svar på
samme sprog.
5. De afgørelser, som agenturet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001,
kan påklages til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringes for Den Europæiske
Unions Domstol efter bestemmelserne i henholdsvis artikel 228 og 263 i TEUF.
45
Forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske
Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).
DA 130 DA
AFDELING 5
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 111
Budget
1. Med forbehold af andre former for indtægter udgøres agenturets indtægter af:
(ffffffff) et tilskud fra Unionen, der opføres på Den Europæiske Unions
almindelige budget (sektionen vedrørende Kommissionen)
(gggggggg) et bidrag fra de lande, der deltager som associerede lande i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne som fastsat i
de respektive ordninger, hvori deres finansielle bidrag angives
(hhhhhhhh) EU-finansiering i form af delegationsaftaler eller ad hoc-tilskud i
henhold til agenturets finansielle bestemmelser, jf. artikel 115, og til
bestemmelserne i de relevante instrumenter til gennemførelse af Unionens
politik
(iiiiiiii) gebyrer for ydede tjenester
(jjjjjjjj) eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne.
2. Agenturets udgifter omfatter udgifter til dets administration, infrastruktur, drift og
personale.
3. Den administrerende direktør udarbejder et udkast til overslag over agenturets
indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder en stillingsfortegnelse,
og sender det til bestyrelsen.
4. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter.
5. Bestyrelsen vedtager på grundlag af den administrerende direktørs udkast til overslag
et foreløbigt udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende
regnskabsår, herunder den foreløbige stillingsfortegnelse. Bestyrelsen fremsender
dette til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar hvert år
som en del af med udkastet til det samlede programmeringsdokument.
6. Bestyrelsen fremsender senest den 31. marts hvert år det endelige udkast til overslag
over agenturets indtægter og udgifter, herunder udkastet til stillingsfortegnelse,
ledsaget af det foreløbige arbejdsprogram, til Kommissionen.
7. Kommissionen fremsender overslaget til budgetmyndigheden sammen med forslaget
til Den Europæiske Unions almindelige budget.
8. På grundlag af overslaget opstiller Kommissionen i forslaget til Den Europæiske
Unions almindelige budget de overslag, som den finder nødvendige for
stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal finansieres over det almindelige budget,
som forelægges budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i TEUF.
9. Budgetmyndigheden godkender bevillingen af bidraget til agenturet.
10. Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.
DA 131 DA
11. Bestyrelsen godkender agenturets budget. Det bliver endeligt, når Den Europæiske
Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Det justeres i givet fald i
overensstemmelse hermed.
12. Enhver ændring af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, foretages efter samme
procedure.
13. I forbindelse med ethvert byggeprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige
konsekvenser for agenturets budget, finder bestemmelserne i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 1271/201346
anvendelse.
14. For at finansiere indsættelsen af hurtige grænseindsatser og tilbagesendelsesindsatser
vedtager bestyrelsen et budget for agenturet, som skal indeholde en finansiel
operationel reserve på mindst 2 % af bevillingen til de fælles operationer ved den
ydre grænse og de operationelle aktiviteter på området tilbagesendelse. Efter hver
måneds udløb kan den administrerende direktør beslutte at omfordele et beløb
svarende til en tolvtedel af agenturets bevillinger til andre af agenturets operationelle
aktiviteter. I så fald underretter den administrerende direktør bestyrelsen.
15. Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan
fordeles på flere år i årlige trancher.
Artikel 112
Gennemførelse af og kontrol med budgettet
1. Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.
2. Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts i et regnskabsår (n + 1) det
foreløbige årsregnskab for regnskabssår (n) til Kommissionens regnskabsfører og
Revisionsretten. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige
årsregnskaber for institutionerne og de decentrale organer, jf. artikel 147 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/201247
.
3. Agenturet sender en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske
forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten senest den 31.
marts i år n + 1.
4. Kommissionens regnskabsfører sender agenturets foreløbige årsregnskab for år n
konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31.
marts i år n + 1.
5. Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige
årsregnskab for år n opstiller den administrerende direktør i medfør af artikel 148 i
forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 på eget ansvar agenturets endelige
årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på en udtalelse.
6. Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab for år n.
46
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om
rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).
47
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2008 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
DA 132 DA
7. Senest den 1. juli år n + 1 sender den administrerende direktør det endelige
årsregnskab sammen med bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Kommissionen og Revisionsretten.
8. Det endelige årsregnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende
senest den 15. november i år n + 1.
9. Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år n + 1
Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den pågældende sender ligeledes
dette svar til bestyrelsen.
10. Hvis Europa-Parlamentet anmoder derom, forelægger den administrerende direktør
det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende år
n kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 165, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr.
966/2012.
11. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler
Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n + 2 den administrerende direktør
decharge for gennemførelsen af budgettet for år n.
Artikel 113
Bekæmpelse af svig
1. Bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 finder ubegrænset
anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige
aktiviteter. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de
interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF), og vedtager straks de nødvendige bestemmelser, som skal finde
anvendelse på alle agenturets ansatte, ved anvendelse af den model, der findes i
bilaget til nævnte aftale.
2. Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at
kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har
modtaget EU-midler fra agenturet.
3. OLAF kan foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol på stedet og
inspektioner, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i
forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr.
2185/9648
, for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller andre
ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en
aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt, der finansieres
af agenturet.
4. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan i henhold til forordning (EU)
2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader
Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2017/1371.
5. Agenturets samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer,
kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde
bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at
48
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
DA 133 DA
foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres
respektive beføjelser, jf. dog stk. 1, 2, 3 og 4.
Artikel 114
Forebyggelse af interessekonflikter
Agenturet vedtager interne regler, der forpligter medlemmerne af dets organer og dets
personale til, så længe embedsperioden eller ansættelsesforholdet varer, at undgå situationer,
der vil kunne give anledning til en interessekonflikt, og til at indberette sådanne situationer.
Artikel 115
Finansielle bestemmelser
De finansielle bestemmelser for agenturet vedtages af bestyrelsen efter høring af
Kommissionen. De kan kun afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, hvis det
specifikt er nødvendigt af hensyn til agenturets drift, og Kommissionen på forhånd har givet
sit samtykke. Bestyrelsen vedtager inden for disse rammer specifikke finansielle
bestemmelser for agenturets aktiviteter på området samarbejde med tredjelande på
tilbagesendelsesområdet.
KAPITEL IV
Afsluttende bestemmelser
Artikel 116
Evaluering
1. Kommission foretager senest den [31. maj 2023] og derefter hvert fjerde år en
evaluering af denne forordning. Ved evalueringen vurderes navnlig følgende:
(kkkkkkkk) de resultater, agenturet har opnået under hensyntagen til dets mål,
mandat og opgaver,
(llllllll) indvirkningen, effektiviteten og virkningsfuldheden af agenturets
virksomhed og dets arbejdsmetoder set i lyset af dets mål, mandat og opgaver
(mmmmmmmm) gennemførelsen af det europæiske samarbejde om
kystvagtfunktioner
(nnnnnnnn) eventuelle behov for at ændre agenturets mandat
(oooooooo) de finansielle følger af en sådan ændring.
Evalueringen skal omfatte en særlig analyse af, hvordan chartret og anden relevant
EU-ret er blevet overholdt ved anvendelsen af denne forordning.
2. Kommissionen sender evalueringsrapporten og dens konklusioner til Europa-
Parlamentet, Rådet og bestyrelsen. Bestyrelsen kan fremsætte henstillinger til
Kommissionen vedrørende ændringer af denne forordning. Evalueringsrapporten og
konklusionerne om rapporten skal offentliggøres. Medlemsstaterne og agenturet
sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde denne
rapport.
DA 134 DA
3. Agenturet aflægger senest den 1. december 2021 og derefter hvert andet år rapport
til Europa-Parlamentet og Rådet om den måde, hvorpå Eurosur fungerer.
Medlemsstaterne sender agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde
den i stk. 2 omhandlede rapport.
4. Som led i den evaluering, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen en
samlet evaluering af Eurosur, som om nødvendigt ledsages af passende forslag til
forbedring af dets funktion.
Medlemsstaterne og agenturet sender Kommissionen de oplysninger, der er
nødvendige for at udarbejde den evaluering, der er omhandlet i stk. 3.
Artikel 117
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg ("udvalget vedrørende den europæiske grænse- og
kystvagt"). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
For så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 80, stk. 2, bistås
Kommissionen af "Artikel 6-Udvalget", der blev nedsat ved forordning (EF) nr.
1606/2002.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011
sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.
Artikel 118
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 4, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne forordnings
ikrafttræden].
3. Den i artikel 8, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen de eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
DA 135 DA
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet,
eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 119
Ophævelse
1. Forordning (EU) nr. 1052/2013 ophæves.
2. Forordning (EU) 2016/1624 ophæves med undtagelse af artikel 20, 30 og 31, som
ophæves med virkning fra den 1. januar 2020.
3. Fælles aktion 98/700/RIA ophæves med virkning fra datoen for den faktiske
gennemførelse af det i artikel 80 omhandlede system, som skal fastlægges i en
gennemførelsesretsakt, der vedtages efter procedurerne i artikel 117.
4. Henvisninger til de ophævede retsakter gælder som henvisninger til nærværende
forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i denne
forordnings bilag VI.
Artikel 120
Ikrafttrædelse og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
2. Artikel 12, stk. 4, artikel 71 og artikel 98, stk. 5, for så vidt de vedrører samarbejdet
med Det Forenede Kongerige, gælder indtil Det Forenede Kongeriges udtrædelse af
Unionen, eller forudsat at der er indgået en aftale mellem Unionen og Det Forenede
Kongerige på grundlag af artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, indtil
udløbet af den deri fastsatte overgangsperiode.
3. Som en undtagelse i løbet af 2019 skal de afgørelser, der er omhandlet i artikel 55,
stk. 4, og artikel 64, stk. 6, vedtages af bestyrelsen senest seks uger efter
forordningens ikrafttrædelse.
4. Som en undtagelse i løbet af 2019 skal de indstillinger, der er omhandlet i artikel 57,
stk. 4, og artikel 58, stk. 1, foretages af medlemsstaterne senest 12 uger efter
forordningens ikrafttrædelse.
5. Indsættelserne i henhold til artikel 55-58 skal finde sted fra 1. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
DA 136 DA
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 137 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til forordning om oprettelse af den europæiske grænse- og kystvagt og om
ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1624
Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Politikområde: Migration og indre anliggender
Aktivitet: Sikkerhed og sikring af friheder
Det nuværende udgiftsområde 3a, afsnit 18 – Indre anliggender
1.2. Forslagets/initiativets art
 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning49
X Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
X Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
49
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 138 DA
1.2.1.
1.3. Forslagets/initiativets begrundelse
1.3.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
På kort sigt forventes Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning at
fortsætte agenturets centrale aktiviteter vedrørende forvaltningen af de ydre grænser
og tilbagesendelser, herunder Eurosur, på samme måde som hidtil. Agenturets
budget, herunder både Unionens bidrag og bidragene fra de associerede
Schengenlande, med henblik på at videreføre alle aktiviteterne i henhold til
agenturets aktuelle mandat vil beløbe sig til 637,6 mio. EUR for 2019 og 2020 i den
nuværende flerårige finansielle ramme og ifølge Kommissionens forslag til 2,47 mia.
EUR i den næste flerårige finansielle ramme. Det samlede behov for finansielle
ressourcer og personale er i overensstemmelse med de finansieringsoversigter, som
ledsager Kommissionens forslag, som er fremsat i forbindelse med henholdsvis
forordningen om DEN EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGT, ETIAS-
forordningen og interoperabilitetsforordningen. Formålet med dette forslag er at
reformere den europæiske grænse- og kystvagt ved at oprette agenturets nye
kapacitet, navnlig ved at oprette den europæiske grænse- og kystvagts stående korps,
ved at agenturet erhverver sit eget udstyr og ved på passende vis at tage fat på andre
nye eller opgraderede opgaver. Til dette formål er der behov for at tilføje et beløb på
577,5 mio. EUR til det eksisterende EU-bidrag for 2019 og 2020 i den gældende
flerårige finansielle ramme, hvilket kan gøre det nødvendigt at benytte særlige
instrumenter. I perioden 2021-2027 vil der være behov for i alt 9,37 mia. EUR til at
dække agenturets nye og opgraderede opgaver og funktioner.
De samlede omkostninger ved det aktuelle og fremtidige mandat vil alt i alt beløbe
sig til 1,22 mia. EUR for perioden 2019-2020 og 11,27 mia. EUR for perioden 2021-
2027.
Forslagets hovedelementer kan sammenfattes som følger med hensyn til indhold og
tidsplan:
Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps med en operationel stab på
10 000 personer etableres:
• Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps' operationelle personale er
de grænsevagter, ledsagere ved tilbagesendelser, specialister i tilbagesendelse og
andet relevant personale, som er ansat af Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning, udstationeret til agenturet af medlemsstaterne, eller kortvarigt stillet
til rådighed af medlemsstaterne med henblik på at agere som medlemmer af
grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold eller indsatshold til brug ved
tilbagesendelser, og som har udøvende beføjelser.
DEN EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps vil bestå af tre
kategorier af operationelt personale til følgende omkostninger.
• Agenturets personale (kategori 1). Det vedtægtsomfattede personale vil spille
en væsentlig rolle i DEN EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående
korps. Agenturets operationelle personale i korpset forventes at vokse fra 750
medarbejdere i 2019 til 3 000 senest i 2025. Midlertidigt ansatte og kontraktansatte
vil blive repræsenteret med en andel på 50 % hver. De dertil svarende
personaleomkostninger blev beregnet på grundlag af standardenheder (dvs.
143 000,00 EUR pr. midlertidigt ansat pr. år og 74 000,00 EUR pr. kontraktansat pr.
DA 139 DA
år). For kategori 1 omfatter forslaget udgifter til indsættelse, der er beregnet ud fra
den antagelse, at alle medarbejdere i agenturets eget operationelle personale vil blive
udsendt til operationelle områder på næsten permanent basis. Beregningen af
omkostningerne til indsættelse baseres på en indbyrdes tilnærmelse af de dagssatser,
som agenturet pt. anvender (i gennemsnit 200 EUR pr. dag), dog nedsat med 40 % i
lyset af de pågældende udsendelsers langvarige karakter. Personale, der ansættes i
denne kategori, vil kunne fungere som medlemmer af de hold, som indsættes fra den
EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps til at udføre
grænsekontrol og tilbagesendelsesopgaver, herunder personale med udøvende
beføjelser. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for agenturets
operationelle personale, bør alt nyt personale gennemgå en omfattende indledende
uddannelse i grænsekontrol- eller tilbagesendelsesfunktioner af ca. 6 måneders
varighed, hvilket koster ca. 40 000 EUR pr. person. Derefter vil der hvert år blive
behov for specialiseret uddannelse eller genopfriskningskurser for agenturets
operationelle personale, hvilket koster ca. 10 000 EUR pr. person.
• Kategori 2 (operationelt personale, som medlemsstaterne udstationerer
langvarigt). Denne type operationelt personale forventes at vokse fra 1 500
medarbejdere i 2020 til 3 000 senest i 2025. Ifølge forslaget vil det udstationerede
personale blive permanent indsat i de forskellige operationelle områder. De vigtigste
omkostninger vil således være knyttet til indsættelsen. I lighed med kategori 1 blev
omkostningerne til indsættelse beregnet ud fra den antagelse, at alle medarbejdere vil
blive indsat i forbindelse med deres langvarige udstationeringer. Der anvendes
samme gennemsnitlige dagssats som for kategori 1 (dvs. 200 EUR pr. dag, dog
nedsat med 40 % i lyset af, at udstationeringerne er langvarige). Behovene for
uddannelse af operationelt, udstationeret personale vil blive dækket med en anslået
årlig omkostning på 5 000 EUR pr. medarbejder.
• Kategori 3 (operationelt personale, som medlemsstaterne indsætter kortvarigt).
Denne kategori af operationelt personale forventes gradvist at falde i antal inden for
DEN EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps fra 7 000
medarbejdere i 2020 til 4 000 i 2025. De vigtigste omkostninger i forbindelse med
denne del af DEN EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps er
knyttet til dets indsættelse. I lighed med kategori 1 og 2 blev omkostningerne til
indsættelse beregnet ud fra samme gennemsnitlige dagssats (dvs. 200 EUR pr. dag),
beregnet for 30 dage pr. måned med dækning op til en indsættelse på maksimalt 4
måneders varighed. I modsætning til kategori 1 og 2 nedsættes omkostningerne til
indsættelse imidlertid ikke med 40 % af dagssatsen, som det er tilfældet for
langvarige missioner.
• Desuden indeholder forslaget for kategori 2 og 3's vedkommende
bestemmelser om et system for finansiel støtte med sigte på at støtte og sikre den
langsigtede udvikling af medlemsstaternes menneskelige ressourcer, idet
medlemsstaterne gives mulighed for at ansætte og uddanne yderligere personale,
således at den nødvendige fleksibilitet tilvejebringes med henblik på at yde deres
obligatoriske bidrag til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings
stående korps, samtidig med at der opretholdes en tilstrækkelig national kapacitet.
Systemet er beregnet på grundlag af den årlige grundløn for en kontraktansat i
ansættelsesgruppe III, lønklasse 8, trin 1, hvortil der er anvendt en relevant
koefficient pr. medlemsstat ("grundbeløb"). For kategori 2 ganges 100 % af
"grundbeløbet" med det antal operationelle medarbejdere, som en medlemsstat
forventes at udstationere hvert år. For kategori 3 ganges 30 % af "grundbeløbet"
DA 140 DA
(svarende til den obligatoriske disponibilitet på 4 måneder) med det antal
operationelle medarbejdere, som en medlemsstat reelt indsatte det foregående år.
• Alt i alt vil oprettelsen og indsættelsen af DEN EUROPÆISKE GRÆNSE-
OG KYSTVAGTS stående korps i sin fulde kapacitet fra 2020 koste 5,83 mia. EUR.
Erhvervelse af agenturets eget udstyr
• For at afhjælpe de vedvarende mangler ved den frivillige sammenlægning af
teknisk udstyr fra medlemsstaterne bør agenturet navnlig med hensyn til store aktiver
råde over sit eget nødvendige udstyr, som kan indsættes i fælles operationer eller
hurtige grænseindsatser eller andre operationelle aktiviteter.
• Selv om agenturet har kunnet erhverve eller lease sit eget tekniske udstyr siden
2011, hæmmes denne mulighed betydeligt af manglen på de fornødne budgetmidler.
Med vedtagelsen af 2016-forordningen fik agenturet afsat et særligt budget på 40
mio. EUR til erhvervelse af småt og mellemstort udstyr, og agenturet har gjort
fremskridt med hensyn til at udnytte disse muligheder.
• Som en naturlig følge af denne udvikling og for at matche det
ambitionsniveau, der ligger til grund for oprettelsen af DEN EUROPÆISKE
GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps, er Kommissionen af den opfattelse, at
en betydelig budgetramme (2,2 mia. EUR) bør stilles til rådighed for agenturet i den
flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027, hvilket skal gøre det muligt for
agenturet at erhverve, vedligeholde og operere de nødvendige aktiver til brug i
luften, til søs og på jorden svarende til de operationelle behov.
• Selv om erhvervelsen af de nødvendige aktiver kan være en langvarig proces,
navnlig hvad angår store aktiver, bør agenturets eget udstyr i sidste ende blive
rygraden i de operationelle indsættelser, hvor der under ekstraordinære
omstændigheder kan indkaldes supplerende bidrag fra medlemsstaterne. Agenturets
udstyr bør i vid udstrækning betjenes af agenturets tekniske mandskab, der indgår i
DEN EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps. For at sikre, at
de foreslåede finansielle midler anvendes effektivt til agenturets eget udstyr, baseres
processen på en flerårig strategi, som bestyrelsen fastlægger så tidligt som muligt, og
som ledsages af en handlingsplan.
• Agenturets eget udstyr bør supplere en pulje af teknisk udstyr, som stilles til
rådighed af medlemsstaterne, især transportmidler og operationelt udstyr, som
medlemsstaterne har indkøbt i forbindelse med specifikke aktioner under Fonden for
Intern Sikkerhed.
Agenturets lokalkontorer
• Under hensyntagen til det udvidede mandat fra Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning, oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps og dets styrkede tilstedeværelse i marken ved Unionens ydre grænser
tillige med dets øgede engagement med hensyn til tilbagesendelser bør agenturet
kunne oprette lokalkontorer i nærheden af dets operationelle aktiviteter, så længe
disse aktiviteter varer, som skal fungere som forbindelsesled mellem agenturet og
værtsmedlemsstaten og varetage koordinerings-, logistik- og støttefunktioner samt
lette samarbejdet mellem agenturet og værtsmedlemsstaten.
• For at sætte agenturet i stand til at oprette lokalkontorer må det tilvejebringes
et yderligere budget. I øjeblikket forventes der en gradvis oprettelse af 5
lokalkontorer Det relevante budget, der er afsat inden for rammerne af den
DA 141 DA
nuværende FFR (2019-2020), er på 1,5 mio. EUR, mens der for den næste FFR
(2021-2027) er afsat 11,3 mio. EUR.
FADO
• Agenturet vil overtage og forvalte FADO-systemet. FADO-relaterede
omkostninger omfatter drifts- og personaleomkostninger, IT-systemer og software,
vedligeholdelse og sikkerhedsinfrastruktur. Omkostningerne i forbindelse med
migrationen og vedligeholdelsen af FADO vil beløbe sig til 1,5 mio. EUR i den
nuværende FFR (2019-2020) og 10,5 mio. EUR i den næste FFR (2021-2027).
Agenturets aktiviteter på tilbagesendelsesområdet
• Med forslaget tilsigtes det at underbygge agenturets støtte til medlemsstaterne
på tilbagesendelsesområdet og samarbejdet med tredjelande på dette område
betydeligt, herunder erhvervelse af rejsedokumenter.
• Der skal i den forbindelse tilføjes et beløb på 1,75 mia. EUR til agenturets
budget i den næste FFR (2021-2027) med ca. 250 mio. EUR om året for at lette
tilbagesendelsen af 50 000 personer i udsendelsesposition hvert år.
Udviklingen af Eurosur
• Overordnet set vil udviklingen af Eurosur belaste agenturets budget med i alt
20 mio. EUR i den nuværende FFR (2019-2020) og 140 mio. EUR i den næste FFR
(2021-2027) og yderligere 100 medarbejdere fra personaleressourcerne som
beskrevet i følgende afsnit.
• Med henblik på at forbedre systemets virkemåde anslås behovet for agenturets
vedkommende til yderligere 35 medarbejdere, primært bestående af IT-eksperter og
dataanalytikere.
• Udvidelsen af Eurosurs anvendelsesområde til at omfatte
grænseovergangssteder og overvågning af luftgrænserne, imødegåelse af sekundære
bevægelser, forbedring af udvekslingen af oplysninger med tredjelande og
forvaltning af integreret planlægning skaber skønsmæssigt et behov for yderligere 65
medarbejdere bestående af IT-eksperter, risikoanalytikere samt operatører og
planlæggere.
• Rumprogrammet Copernicus vil fortsat støtte indsættelsen af Eurosurs
fusionstjenester med jordobservationsprodukter og -tjenester, samtidig med at
forskningsrammeprogrammet fortsat vil støtte udviklingen af nye
informationstjenester og overvågningsteknologier.
• GD NEAR- og GD DEVCO-instrumenterne vil fortsat støtte udviklingen af
integreret grænseforvaltning, herunder nationale koordinationscentre i tredjelande.
• Ud over agenturets budget vil forslaget — med henblik på at støtte
gennemførelsen af Eurosurs udvikling på medlemsstaternes side — få følger for
anvendelsen af midler fra instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre
grænser og den fælles visumpolitik i 2020 (52,5 mio. EUR) og den fremtidige Fond
for Integreret Grænseforvaltning (647,5 mio. EUR) i perioden 2021-2027. De
relevante aktiviteter gennemføres ved hjælp af delt eller direkte forvaltning.
Menneskelige ressourcer
Med hensyn til menneskelige ressourcer forventes det, at agenturet når op på 1 000
medarbejdere senest i 2020. Med henblik på at oprette den europæiske grænse- og
DA 142 DA
kystvagts stående korps vil agenturet få tildelt yderligere stillinger; indledningsvis
750 stillinger i 2019 med sigte på at nå op på 3 000 stillinger i alt senest i 2025. De
yderligere stillinger vil blive fordelt ligeligt mellem midlertidigt ansatte og
kontraktansatte. De nye stillinger vil for en stor dels vedkommende blive anvendt til
at ansætte og træne operationelt personale i kategori 1 i den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps. Denne kategori omfatter dog også det personale, der er afsat
til at oprette og operere den centrale ETIAS-enhed.
Inden for ovennævnte 3 000 stillinger kunne agenturet desuden anvende op til 4 % af
det samlede stående korps til at ansætte personale til støtte for oprettelsen af den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps (ansættelse, daglig ledelse,
operationel planlægning osv.), personale til lokalkontorer, erhvervelse af agenturets
udstyr, andre nye opgaver i forbindelse med den europæiske grænse- og kystvagts
virkemåde, herunder Eurosur, det styrkede mandat for tilbagesendelser og
overtagelsen af FADO.
1.3.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side
Formålet med dette forslag er at sikre en europæisk integreret forvaltning af
Unionens ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sørge for et
højt sikkerhedsniveau internt i Unionen samtidig med, at den frie bevægelighed for
personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration
over én medlemsstats ydre grænser alle Schengenområdets øvrige medlemsstater.
Det er kun muligt at opretholde et område uden indre grænser, hvis de ydre grænser
beskyttes effektivt.
Da kontrollen med Unionens ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages
efter høje og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.
Formålet med forslaget er at imødegå de nye udfordringer og politiske realiteter, som
Unionen stilles over for, både hvad angår migrationsstyring og intern sikkerhed. Det
styrker den værktøjskasse med kapaciteter, der står til rådighed for den europæiske
grænse- og kystvagt, navnlig ved at oprette den europæiske grænse- og kystvagts
stående korps med et operationelt personale på 10 000 medarbejdere, som skal sikre
en helhedsorienteret håndtering af udfordringer i forbindelse med forvaltningen af
Unionens grænser og tilbagesendelse. Det sikrer, at medlemsstaterne fuldt ud og på
korrekt vis gennemfører reglerne om integreret grænseforvaltning efter en
sammenhængende flerårig strategisk politikcyklus, og at der træffes hensigtsmæssige
foranstaltninger for at forebygge krisesituationer og på et tidligt tidspunkt imødegå
disse effektivt ved de ydre grænser, hvis der opstår sådanne situationer, og det er
kun, hvis situationen bliver mere kritisk, at der træffes nødforanstaltninger på EU-
plan med henblik på direkte indgriben i marken.
Unionens grænseforvaltningsaktører har navnlig fuldt ud anerkendt Eurosurs EU-
merværdi. Det er ikke muligt at afskaffe Eurosurrammen, da de fleste medlemsstater
nu er afhængige af den med henblik på grænseovervågning.
Eurosurs fusionstjenester tilfører reel merværdi til slutbrugere, der medvirker i
grænseovervågningen. Intet nationalt grænsevagtkorps har på egen hånd råd til de
rumbaserede overvågningstjenester og andre langtrækkende platforme, der tilbydes
af Eurosurs fusionstjenester.
DA 143 DA
1.3.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Frontex-agenturet, som blev oprettet i 2004, blev operationelt i 2005. Kommissionen
vedtog den 13. februar 2008, således som den blev bedt om at gøre i
Haagprogrammet, en meddelelse om evalueringen og den fremtidige udbygning af
Frontex-agenturet (KOM(2008) 67 endelig).
Meddelelsen indeholdt henstillinger på kort og mellemlang sigt samt idéer til den
fremtidige udvikling af agenturet på længere sigt. På længere sigt blev Frontex'
afgørende rolle i udviklingen af Unionens system for integreret grænseforvaltning
understreget.
Afslutningsvis anbefalede Kommissionen en række forbedringer med hensyn til den
måde, hvorpå agenturet arbejder inden for sit mandat, og at mandatet på mellemlang
sigt bør revideres.
Ud over den nævnte rapport fra Kommissionen om evalueringen og den fremtidige
udbygning af Frontex-agenturet fandt der en uafhængig evaluering sted i 2008.
Denne evaluering, som bestyrelsen for Frontex har indgået aftale om som krævet i
henhold til artikel 33 i Frontex-forordningen, leverede yderligere synspunkter og
faktuelle elementer om agenturets arbejdsmetoder. Den indeholdt også en række
anbefalinger til bestyrelsen for Frontex. På denne baggrund blev agenturets mandat i
2011 ændret for at sætte agenturet i stand til at reagere på de nye udfordringer.
Til trods for de forbedringer, der blev indført ved ændringen i 2011 efter de klare
politiske retningslinjer, som Det Europæiske Råd fremlagde i løbet af 2015 om
Frontex-agenturets rolle med hensyn til at tackle det stigende migrationspres, og den
eksterne evaluering af Frontex-agenturet i 2014/2015, er en yderligere omlægning af
agenturets mandat nødvendig.
Migrationskrisen i 2015 og det hidtil usete antal irregulære migranter, der ankom til
Unionens område, gav anledning til mange udfordringer for Unionens og
medlemsstaternes migrationspolitik. Krisen viste, at Unionens rammer og
operationelle kapacitet ikke var blevet udformet med henblik på at modstå et sådant
massivt migrationspres. Det store migrationspres og de efterfølgende sekundære
bevægelser lagde også et pres på Schengenområdet og tvang adskillige
medlemsstater til at genindføre kontrol ved de indre grænser.
Kommissionen traf øjeblikkeligt foranstaltninger og fremsatte en bred vifte af
foranstaltninger både på kort sigt og på lang sigt, herunder forebygge yderligere tab
af migranters liv til søs, styrke Unionens ydre grænser, mindske incitamentet til
irregulær migration og styrke den fælles asylpolitik. Blandt andet blev et forslag om
en mærkbar styrkelse af mandatet for Unionens grænsebeskyttelsesagentur forelagt i
december 2015 og forhandlet på plads på rekordtid i løbet af 2016. Forordningen om
den europæiske grænse- og kystvagt trådte i kraft den 6. oktober 2016, og det nye
mandat, som indebar øget kapacitet og øgede ressourcer, er sidenhen blevet
gennemført hurtigt. Det er dog fortsat nødvendigt at forbedre vores rammer for
kontrol ved de ydre grænser, tilbagesendelser og asyl yderligere. I sine konklusioner
af 28. juni 2018 opfordrede Det Europæiske Råd til yderligere at styrke den
understøttende rolle, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
spiller, herunder samarbejdet med tredjelande, gennem øgede ressourcer og styrkede
beføjelser. Det centrale mål er udstyre agenturet med DEN EUROPÆISKE
GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps for at sikre en effektiv kontrol af
DA 144 DA
Unionens ydre grænser og optrappe den faktiske tilbagesendelse af irregulære
migranter betydeligt.
1.3.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Dette forslag er i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 28.
juni 2018 om yderligere at styrke den understøttende rolle, som Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning spiller, herunder i samarbejdet med
tredjelande, med øgede ressourcer og et udvidet mandat for at sikre en effektiv
kontrol af Unionens ydre grænser og optrappe den faktiske tilbagesendelse af
irregulære migranter betydeligt. Ligeledes i tråd med Det Europæiske Råds
konklusioner er forslaget i overensstemmelse med målsætningen om en intern
migrationspolitik, der bygger på en balance mellem solidaritet og ansvar: oprettelsen
af DEN EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps med
veldefinerede obligatoriske bidrag fra alle medlemsstater, hvormed det gøres muligt
for DET EUROPÆISKE AGENTUR FOR GRÆNSE- OG KYSTBEVOGTNING at
yde effektiv støtte til medlemsstater i frontlinjen, er et væsentligt aspekt af den
europæiske solidaritet.
Dette forslag bygger på den eksisterende grænseforvaltningspolitik og -
værktøjskasse, navnlig den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet ved
forordning (EU) 2016/1624. I løbet af de seneste to år er der gjort mærkbare
fremskridt med operationaliseringen af denne nye ramme, bl.a. ved at de første
cyklusser af sårbarhedsvurderinger er leveret, og at der er etableret udrykningsstyrker
med henblik på at reagere på nødsituationer. Gennem DEN EUROPÆISKE
GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps med et operationelt personale på
10 000 medarbejdere udvider dette forslag i betydelig grad agenturets og dermed
Unionens kapacitet til dels at kunne reagere effektivt på aktuelle eller fremtidige
trusler og udfordringer ved de ydre grænser, idet man proaktivt styrker, vurderer og
koordinerer medlemsstaternes aktioner ved de ydre grænser og i forhold til
tredjelande, dels at garantere en troværdig tilbagesendelsespolitik.
I evalueringsrapporten blev det konkluderet, at Eurosurrammen har opfyldt sine mål,
men at Eurosurs virkemåde kan forbedres ved at omlægge det fra et teknisk
informationssystem til en ramme for styring af informationsudveksling og
samarbejde, der omfatter grænsekontrol og muligvis også andre udvalgte
komponenter af europæisk integreret grænseforvaltning. Som det fremgår af vedlagte
rapport om evalueringen af Eurosur, fremmer Eurosur synergier og dermed kohærens
med andre politikker: det nationale koordinationscenter er et kontaktpunkt for
operationelt samarbejde med andre politiske aktører på områder såsom maritime
anliggender, sikkerhed og toldkontrol. Det er også et godt eksempel på civilt/militært
samarbejde, da flere nationale koordinationscentre også er værter for militære aktører
som f.eks. søværnet.
På EU-plan er Eurosurs fusionstjenester et værktøj, der kan anvendes til andre
kystvagtfunktioner som f.eks. fiskerikontrol. Der er også gensidige fordele for den
eksterne sikkerhed, da f.eks. Eurosurs informationsprodukter er blevet delt via
agenturet sammen med FSFP-operationen EUNAVFOR Med Sophia.
Eurosurs fusionstjenester er også et redskab til at operationalisere
forskningsprojekter og -programmer og er et konkret resultat af Unionens
rumprogram Copernicus.
DA 145 DA
Den foreslåede udvikling af Eurosur og udvidelsen af dets indsatsområde vil forbedre
den overordnede sammenhæng med integreret grænseforvaltning og føre til
samarbejde på andre områder, især med luftfartssektoren, men også inden for EU's
optræden udadtil.
Via integrationen af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) i den
europæiske grænse- og kystvagt fremmer forslaget derfor i kraft af konkrete og
bindende forpligtelser yderligere samarbejdsånden, informationsudvekslingen og
koordineringen af indsatsen mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning og tillige mellem de nationale myndigheder og EU-
agenturerne. Det bygger desuden videre på forordning (EU) nr. 656/2014 om regler
for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operationelle
samarbejde, der samordnes af Frontex.
I forslaget præciseres forbindelsen mellem sårbarhedsvurderinger, der udføres af
agenturet, og den Schengenevalueringsmekanisme, der blev indført ved forordning
(EU) nr. 1053/2013, med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem disse to
mekanismer, som er væsentlige for den europæiske kvalitetskontrol af
Schengenområdets virkemåde.
Forslaget bygger på og videreudvikler de eksisterende bestemmelser og samler dem i
en europæisk grænse- og kystvagt, hvorved der udvikles et integreret system for
forvaltningen af de ydre grænser på EU-plan, jf. artikel 77, stk. 2, litra d), i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Dette forslag er i overensstemmelse med den helhedsorienterede langsigtede politik
for bedre migrationsstyring, som Kommissionen har fastlagt i den europæiske
dagsorden for migration, og hvori Kommissionsformand Junckers politiske
retningslinjer omsættes til en række sammenhængende og gensidigt styrkende
initiativer baseret på fire søjler. Disse søjler består i at mindske incitamentet til
irregulær migration, sikre de ydre grænser og redde liv, føre en stærk asylpolitik og
fastlægge en ny politik for lovlig migration. Med dette forslag videreføres
gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration og nærmere bestemt med
hensyn til målsætningen om at sikre de ydre grænser, da den europæiske integrerede
grænseforvaltning varetages af den europæiske grænse- og kystvagt. Den udgør
desuden en opfølgning på Det Europæiske Råds anmodning om at styrke den
understøttende rolle, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
spiller, herunder i samarbejdet med tredjelande, med øgede ressourcer og et udvidet
mandat for at sikre en effektiv kontrol af Unionens ydre grænser og optrappe den
faktiske tilbagesendelse af irregulære migranter betydeligt.
Dette forslag er tæt knyttet til og supplerer andre EU-politikker:
• Det fælles europæiske asylsystem, med oprettelsen af
migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder og kontrollerede centre samt det
styrkede samarbejde med Den Europæiske Unions asylmyndighed
• Politikken for Unionens optræden udadtil, idet Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning letter og fremmer det operationelle samarbejde mellem
medlemsstaterne og tredjelande, og i relevante tilfælde støtter tredjelande med sin
udvidede kapacitet, herunder mulighederne for at indsætte DEN EUROPÆISKE
GRÆNSE- OG KYSTVAGTS stående korps i tredjelande, samt ved at styrke
samarbejdet med myndighederne i tredjelande om tilbagesendelse, bl.a. erhvervelse
af rejsedokumenter. De foreslåede forbedringer i forbindelse med
DA 146 DA
informationsudveksling og samarbejde med tredjelande vil yderligere forbedre
sammenhængen i Unionens optræden udadtil.
• Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, herunder via
Eurosur, går ind for et stærkt tværfagligt samarbejde med mange EU-agenturer inden
for andre politikområder som f.eks. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
(EMSA), EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) og EU-Satellitcentret, Europol eller
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer
inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA).
• Den europæiske grænse- og kystvagt vil, især via sine Eurosurkomponenter,
fortsat være en drivkraft for forskning og innovation både i medlemsstaterne og på
EU-niveau. De nye Eurosur-fusionstjenester er et redskab til at operationalisere
Unionens forskningsprojekter og er et konkret resultat af Unionens rumprogrammer
såsom Copernicus, men også Galileo og GOVSATCOM.
• Forslaget er i overensstemmelse med Kommissionens forslag (COM(2018)
303 final) om revision af forordningen om oprettelse af et europæisk netværk af
indvandringsforbindelsesofficerer (ILO). Formålet med revisionen af ILO-
forordningen er at forbedre koordineringen og optimere anvendelsen af
indvandringsforbindelsesofficerer, herunder de nye europæiske forbindelsesofficerer,
der er indsat i tredjelande, for at sætte dem i stand til at reagere mere effektivt på
Unionens prioriteter på migrationsområdet, herunder integreret grænseforvaltning.
Forslaget vil supplere denne tilgang ved at sikre passende forbindelser mellem
ILO'erne og de nationale koordinationscentre samt en bedre politisk koordinering af
den europæiske grænse- og kystvagts eksterne dimension gennem bi- og
multilaterale aftaler.
DA 147 DA
1.4. Varighed og finansielle virkninger
 Forslag/initiativ af begrænset varighed
–  Forslag/initiativ gældende fra […] til […]
–  Finansielle virkninger fra […] til […] for forpligtelsesbevillinger og fra […] til
[…] for betalingsbevillinger.
 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.5. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)50
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
50
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
DA 148 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Agenturet er underlagt løbende tilsyn og indberetningskrav. Agenturets bestyrelse
vedtager hvert år agenturets konsoliderede årsberetning for det foregående år og
sender den senest den 1. juli til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den
Europæiske Revisionsret. Rapporten offentliggøres. Hvert fjerde år foretager
Kommissionen i overensstemmelse med vurderingskriterierne i Kommissionens
retningslinjer en evaluering af navnlig virkningen, effektiviteten og
virkningsfuldheden af agenturets virksomhed og dets arbejdsmetoder set i lyset af
dets mål, mandat og opgaver. Evalueringen skal navnlig adressere det eventuelle
behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle følger af en sådan ændring.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Ved delt forvaltning gennemfører medlemsstaterne programmer, som bidrager til
Unionens politiske mål, og som er skræddersyede til den nationale kontekst. Delt
forvaltning sikrer, at der er finansiel støtte til rådighed i alle deltagende stater.
Derudover muliggør delt forvaltning forudsigelighed med hensyn til finansiering og
gør det muligt for medlemsstaterne, som bedst kender de udfordringer, de står over
for, at planlægge deres langsigtede midler i overensstemmelse hermed. Supplerende
støtte til specifikke foranstaltninger (som kræver en samarbejdsbaseret indsats fra
medlemsstaterne, eller hvis en ny situation i EU kræver, at der stilles supplerende
midler til rådighed for en eller flere medlemsstater) og til genbosættelse og
overførsel kan gennemføres ved delt forvaltning I tilfælde af en ny situation kan
fonden også yde krisebistand ved delt forvaltning ud over direkte og indirekte
forvaltning.
Ved direkte forvaltning støtter Kommissionen andre tiltag, der bidrager til Unionens
fælles politiske mål. Foranstaltningerne gør det muligt at yde skræddersyet støtte til
akutte og specifikke behov i medlemsstaterne ("krisebistand"), at yde støtte til
tværnationale net og aktiviteter, at afprøve innovative aktiviteter, der kan opskaleres
inden for rammerne af nationale programmer, og at medtage undersøgelser af
interesse for EU som helhed ("EU-foranstaltninger").
Ved indirekte forvaltning bevarer fonden muligheden for at uddelegere
gennemførelsesopgaver til bl.a. internationale organisationer og myndigheder på
området indre anliggender med henblik på særlige formål.
Betalingsordningerne i forbindelse med delt forvaltning er beskrevet i forslaget til
forordning om fælles bestemmelser, som indeholder bestemmelser om årlig
forfinansiering fulgt af højst fire mellemliggende betalinger pr. program og år baseret
på betalingsanmodninger indsendt af medlemsstaterne i løbet af regnskabsåret. Ifølge
forslaget til forordning om fælles bestemmelser modregnes forfinansieringen inden
for programmernes sidste regnskabsår. Kontrolstrategien vil være baseret på den nye
finansforordning og forordningen om fælles bestemmelser. Den nye finansforordning
og forslaget til forordning om fælles bestemmelser skal udvide anvendelsen af
forenklede former for tilskud som faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger.
Der indføres også nye betalingsformer baseret på de opnåede resultater i stedet for
DA 149 DA
omkostningerne. Støttemodtagerne vil kunne modtage et fastsat beløb, hvis de kan
dokumentere, at visse foranstaltninger såsom uddannelseskurser eller levering af
krisebistand er blevet gennemført. Dette forventes at forenkle kontrolbyrden for både
støttemodtageren og medlemsstaten (f.eks. kontrol af regninger og kvitteringer for
udgifter).
Med hensyn til delt forvaltning bygger forslaget til forordning om fælles
bestemmelser51
på den forvaltnings- og kontrolstrategi, der er indført for
programmeringsperioden 2014-2020, men der indføres nogle foranstaltninger, som
har til formål at forenkle gennemførelsen og mindske kontrolbyrden for både
støttemodtagere og medlemsstater.
Følgende er nyt: - fjernelse af udpegelsesproceduren (hvilket gør det muligt at
fremskynde gennemførelsen af programmerne) - forvaltningskontrollen
(administrativ og på stedet) skal foretages af forvaltningsmyndigheden på grundlag
af en risikoanalyse (sammenlignet med den 100 % administrative kontrol, der kræves
i programmeringsperioden 2014-2020). Under visse omstændigheder kan
forvaltningsmyndighederne desuden anvende forholdsmæssige kontrolordninger i
overensstemmelse med de nationale procedurer - betingelserne for at undgå mange
revisioner af den samme operation/udgift. Programmyndighederne vil forelægge
Kommissionen anmodninger om mellemliggende betalinger på grundlag af de
udgifter, der er afholdt af støttemodtagere. Forslaget til forordning om fælles
bestemmelser indeholder bestemmelser, som gør det muligt for
forvaltningsmyndighederne at foretage forvaltningskontrol på grundlag af en
risikoanalyse, og bestemmelser om særlig kontrol (f.eks. kontrol på stedet foretaget
af forvaltningsmyndigheden og revisioner af operationer og udgifter foretaget af
revisionsmyndigheden), efter at de dermed forbundne udgifter er blevet anmeldt til
Kommissionen i anmodningerne om mellemliggende betalinger. For at mindske
risikoen for at refundere ikkestøtteberettigede udgifter sættes der i forordningen om
fælles bestemmelser et loft over Kommissionens mellemliggende betalinger på 90 %,
da kun en del af den nationale kontrol er blevet gennemført på dette tidspunkt.
Kommissionen vil betale saldoen efter den årlige regnskabsafslutning ved
modtagelsen af sikkerhedspakken fra programmyndighederne. Uregelmæssigheder,
der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten efter fremsendelsen af den
årlige sikkerhedspakke, kan medføre en nettokorrektion.
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Et stort migrationspres på Unionens ydre grænser gør det påkrævet at oprette en
europæisk grænse- og kystvagt bestående af medlemsstaternes myndigheder og Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Det er også nødvendigt at
udvide de beføjelser, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har,
tillige med Eurosurs anvendelsesområde.
Det er nødvendigt at styrke agenturets personale og finansielle ressourcer for at
opfylde det udvidede mandat og de udvidede krav, der er fastsat i den foreslåede
forordning.
51
COM(2018) 375 final.
DA 150 DA
Agenturets regnskaber skal godkendes af Revisionsretten og er omfattet af
dechargeproceduren. Kommissionens interne revisionstjeneste vil i samarbejde med
agenturets interne revisor foretage revisioner.
De forvaltnings- og kontrolsystemer, der er etableret under de forskellige finansielle
programmer (f.eks. Fonden for Intern Sikkerhed), vil blive taget i anvendelse.
Delt forvaltning:
GD HOME har ikke oplevet større risici for fejl i forbindelse med dets
udgiftsprogrammer. Det bekræftes af, at Revisionsretten efter gentagne revisioner
ikke har fundet alvorlige fejl i årsrapporterne. Derudover har GD HOME allerede
revideret sit retsgrundlag (forordning (EU) 2015/378 og delegeret forordning (EU)
1042/2014) for yderligere at tilpasse sig kontrolrammen for de øvrige fonde under
forordningen om fælles bestemmelser og deres sikkerhedsmodel og for fortsat at
opretholde et lavt fejlniveau i sine udgiftsprogrammer. Disse tilpasningsbestræbelser
fortsætter med det nuværende forslag, hvor kontrolrammen er i overensstemmelse
med de andre generaldirektoraters forvaltningsfonde under delt forvaltning. Ved delt
forvaltning vedrører den generelle risiko i forbindelse med gennemførelsen af de
nuværende programmer medlemsstaternes underudnyttelse af fondene og mulige fejl
som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne.
Forordningen om fælles bestemmelser forenkler de lovgivningsmæssige rammer ved
at harmonisere reglerne og forvaltnings- og kontrolsystemerne på tværs af de
forskellige fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Det muliggør også krav om
risikodifferentieret kontrol (f.eks. risikobaseret forvaltningskontrol, mulighed for
forholdsmæssige kontrolordninger baseret på nationale procedurer, begrænsninger i
revisionsarbejdet med hensyn til timing og/eller specifikke aktiviteter).
Direkte/indirekte forvaltning: På grundlag af en nylig analyse af hovedårsagerne til
fejlene og de mest almindelige typer fejl, der opdages ved efterfølgende revisioner,
skyldes den manglende overholdelse af reglerne hovedsageligt dårlig finansiel
forvaltning af tilskuddene til støttemodtagerne, manglende eller utilstrækkelig
dokumentation, ukorrekte offentlige indkøb og omkostninger, der ikke var
budgetteret med. Risiciene kan derfor hovedsageligt tilbageføres til: - sikringen af
kvaliteten af de udvalgte projekter og deres efterfølgende tekniske gennemførelse,
uklar eller ufuldstændig vejledning til støttemodtagerne eller utilstrækkeligt tilsyn -
risikoen for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af de bevilgede midler i
forbindelse med såvel tilskud (det er en kompleks opgave at refundere de faktiske
støtteberettigede udgifter, når der er begrænsede muligheder for skrivebordskontrol
af de støtteberettigede udgifter) som udbud (undertiden giver det begrænsede antal
økonomiske operatører med den nødvendige ekspertise ikke tilstrækkelige
muligheder for at sammenligne pristilbud) - risiko vedrørende kapaciteten hos (især)
mindre organisationer til effektivt at kontrollere udgifterne samt sikre
gennemsigtigheden i forbindelse med de gennemførte foranstaltninger - risiko for at
skade Kommissionens omdømme, hvis der afsløres svig eller kriminel virksomhed -
der kan kun uddrages delvis forsikring fra tredjeparternes interne kontrolsystemer
som følge af det temmelig store antal heterogene kontrahenter og støttemodtagere,
der hver har deres eget kontrolsystem, som ofte er af begrænset omfang. De fleste af
disse risici forventes at blive reduceret takket være en bedre udformning af
indkaldelserne af forslag, vejledning til modtagerne, målrettede forslag og bedre
anvendelse af forenklede omkostningsordninger og gensidig tillid til revisioner og
vurderinger, som alt sammen er medtaget i den nye finansforordning. Revisionsretten
DA 151 DA
vurderede i 2016 GD HOME's systemer til direkte forvaltning (inkl. indkøb) og
konkluderede, at GD HOME gennemførte de relevante kontroller, der kræves i
henhold til finansforordningen, og at gennemgangen ikke afslørede væsentlige
svagheder. Det samme niveau for tilsyn og kontrol vil blive opretholdt fremover.
Direkte/indirekte forvaltning: På grundlag af en nylig analyse af hovedårsagerne til
fejlene og de mest almindelige typer fejl, der opdages ved efterfølgende revisioner,
skyldes den manglende overholdelse af reglerne hovedsageligt dårlig finansiel
forvaltning af tilskuddene til støttemodtagerne, manglende eller utilstrækkelig
dokumentation, ukorrekte offentlige indkøb og omkostninger, der ikke var
budgetteret med. Risiciene kan derfor hovedsageligt tilbageføres til: - sikringen af
kvaliteten af de udvalgte projekter og deres efterfølgende tekniske gennemførelse,
uklar eller ufuldstændig vejledning til støttemodtagerne eller utilstrækkeligt tilsyn -
risikoen for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af de bevilgede midler i
forbindelse med såvel tilskud (det er en kompleks opgave at refundere de faktiske
støtteberettigede udgifter, når der er begrænsede muligheder for skrivebordskontrol
af de støtteberettigede udgifter) som udbud (undertiden giver det begrænsede antal
økonomiske operatører med den nødvendige ekspertise ikke tilstrækkelige
muligheder for at sammenligne pristilbud) - risiko vedrørende kapaciteten hos (især)
mindre organisationer til effektivt at kontrollere udgifterne samt sikre
gennemsigtigheden i forbindelse med de gennemførte foranstaltninger - risiko for at
skade Kommissionens omdømme, hvis der afsløres svig eller kriminel virksomhed -
der kan kun uddrages delvis forsikring fra tredjeparternes interne kontrolsystemer
som følge af det temmelig store antal heterogene kontrahenter og støttemodtagere,
der hver har deres eget kontrolsystem, som ofte er af begrænset omfang. De fleste af
disse risici forventes at blive reduceret takket være en bedre udformning af
indkaldelserne af forslag, vejledning til modtagerne, målrettede forslag og bedre
anvendelse af forenklede omkostningsordninger og gensidig tillid til revisioner og
vurderinger, som alt sammen er medtaget i den nye finansforordning.
Kommissionen deltager i styringen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning ved at deltage i bestyrelsen. I 2017 reviderede Kommissionen efter
revisionen af GD HOME's organisationsplan sin beslutning vedrørende
Kommissionens repræsentanter i bestyrelserne og styrkede i de fleste tilfælde
repræsentationen ved at inddrage vicegeneraldirektørerne.
De operationelle enheder for særlige politikker er involveret i adskillige kontakter på
embedsmandsplan, koordineringsmøder, afgivelse af udtalelser om det årlige
arbejdsprogram, budgetforslag, personalepolitikken og overvågning af deres
gennemførelse. Kontakter på højere niveau, navnlig mellem generaldirektøren,
eksekutivdirektørerne og formændene for bestyrelserne, finder også sted hele året.
GD HOME følger budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning fra forberedelsen af budgetproceduren via gennemførelsen af det
årlige EU-bidrag, indtil regnskaberne og dechargeproceduren er forelagt. Det er
nødvendigt at overvåge budgetgennemførelsen, også for at øge
gennemførelsesgraden og i videst muligt omfang undgå, at betalingsbevillinger skal
returneres til agenturerne i årets sidste kvartal.
På grundlag af Den Interne Revisionstjenestes revision vedrørende "koordinering og
tilrettelæggelse af arbejdet med EU's decentrale agenturer og organer i GD HOME"
foreslog GD HOME en handlingsplan med henblik på at efterkomme
revisionsanbefalingerne, navnlig med hensyn til at øge bevidstheden hos ansatte, der
DA 152 DA
beskæftiger sig med agenturer i GD HOME, sikre tidligere inddragelse i
agenturernes programmeringsfase og styrkelse af overvågningen af agenturernes
resultater på grundlag af passende resultatindikatorer, fastlægge en kontrolstrategi og
styrke byggestenene i revisionserklæringen vedrørende betalinger til agenturer.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Delt forvaltning: Omkostningerne ved kontrollen forventes at blive de samme eller
eventuelt lavere for medlemsstaterne. For den nuværende programmeringsperiode
(2014-2020) skønnes medlemsstaternes samlede omkostninger pr. 2017 at udgøre ca.
5 % af de samlede betalinger, som medlemsstaternes har anmodet om i 2017. Denne
procentdel forventes at falde i takt med effektivitetsgevinsterne ved gennemførelsen
af programmerne og stige i forbindelse med betalingerne til medlemsstaterne. Med
indførelsen af en risikobaseret tilgang til forvaltning og kontrol i forordningen om
fælles bestemmelser kombineret med det øgede incitament til at vælge forenklede
omkostningsordninger forventes medlemsstaternes omkostninger til kontrol at falde
yderligere.
Direkte/indirekte forvaltning: Omkostningerne til kontrol beløber sig til ca. 2,5 % af
GD HOME's betalinger. Dette tal forventes at forblive stabilt eller falde lidt, hvis
anvendelsen af forenklede omkostningsordninger bliver mere udbredt i den næste
programmeringsperiode.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
For agenturet
Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget. Den pågældende
forelægger hvert år de detaljerede regnskaber over alle indtægter og udgifter i det
foregående regnskabsår for Kommissionen, bestyrelsen og Revisionsretten.
Derudover vil Kommissionens interne revisionstjeneste bistå agenturet med den
økonomiske forvaltning ved at overvåge risici og overholdelse af bestemmelserne og
ved at afgive en uafhængig udtalelse om forvaltningens og kontrolsystemernes
kvalitet og fremsætte anbefalinger til forbedring af transaktionernes virkningsfuldhed
og sikre, at agenturets midler anvendes rationelt.
Agenturet vedtager sin finansforordning i overensstemmelse med forordning (EU)
nr. 1271/2013 efter at have fået den godkendt af Kommissionen og Revisionsretten.
Agenturet opretter en intern revisionsordning svarende til den, Kommissionen har
indført i forbindelse med sin egen strukturomlægning.
Samarbejde med OLAF
Det personale, som er omfattet af Kommissionens personalevedtægt, samarbejder
med OLAF om at bekæmpe svig.
På Revisionsrettens vegne
Revisionsretten gennemgår regnskaberne i overensstemmelse med traktatens artikel
248 og offentliggør hvert år en rapport om agenturets virksomhed.
DA 153 DA
De forholdsregler mod svig, der er indført på nationalt og europæisk plan, finder fuld
anvendelse.
GD HOME's midler
Forebyggelse og opdagelse af svig er et af formålene med den interne kontrol som
fastsat i finansforordningen og udgør et vigtigt forvaltningsspørgsmål, som
Kommissionen skal tage op gennem hele udgiftscyklussen
Derudover tager GD HOME's strategi for bekæmpelse af svig sigte på at forebygge
og opdage svig og afhjælpe konsekvenserne heraf, bl.a. ved at sikre, at dens interne
kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med
Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), og at dens strategi for
styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko
for svig, og til passende modforanstaltninger.
Hvad angår delt forvaltning, skal medlemsstaterne sikre lovligheden og den formelle
rigtighed af udgifterne i de regnskaber, de forelægger Kommissionen. I den
forbindelse vil medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige skridt til at forebygge,
opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig. I den nuværende
programmeringscyklus (2014-2020) er medlemsstaterne forpligtet til at indføre
procedurer for at opdage uregelmæssigheder og bekæmpe svig samt rapportere til
Kommissionen om uregelmæssigheder, herunder mistanker om svig og konstateret
svig på områder under delt forvaltning. Foranstaltninger til bekæmpelse af svig vil
fortsat være et gennemgående princip og en forpligtelse for medlemsstaterne.
DA 154 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
 Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer 3 Udgiftsområde: "Sikkerhed og
unionsborgerskab"
OB/IOB
52
fra
EFTA-
lande53
fra
kandidat-
lande54
fra tredje-
lande
iht. finansforord-
ningens artikel 21,
stk. 2, litra b)
3
18.020101 Fonden for Intern
Sikkerhed – grænser og visa Opdelte NEJ NEJ JA NEJ
3
18.0203 Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning Opdelte NEJ NEJ JA NEJ
 Nye budgetposter, som der er søgt om.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
2021-2027
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer 4 Udgiftsområde: "Migration og
grænseforvaltning"
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra tredje-
lande
iht. finansforord-
ningens artikel 21,
stk. 2, litra b)
4
11.XXYY Instrumentet for
grænseforvaltning og visa (IGFV) Opdelte NEJ NEJ JA NEJ
4
11.XXYY Det Europæiske Agentur
for Grænse- og Kystbevogtning Opdelte NEJ NEJ JA NEJ
52
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
53
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
54
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 155 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
– FFR 2014-2020
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
3 "Sikkerhed og medborgerskab"
i mio. EUR (tre decimaler)
2019 202055
I ALT56
Aktionsbevillinger (FIS - Grænser)
Forpligtelser (1) 52,500 52,500
Betalinger (2) 52,500 52,500
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet57
(FIS -
Grænser)
Forpligtelser =
betalinger
(3)
-
Aktionsudgifter og driftsudgifter58
(Det
Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning)
Forpligtelser (1) 19,321 558,175 577,496
Betalinger (2) 19,321 558,175 577,496
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I ALT
Forpligtelser =1+3 19,321 610,675 629,996
Betalinger =2+3 19,321 610,675 629,996
55
For perioden 2019-2020 illustrerer finansieringsoversigten, hvilken virkning det nye mandat har, idet alt det, der er omfattet af det nuværende mandat, ikke er medtaget.
56
De 52 500 mio. EUR er omfattet af den nuværende FFR for år 2020 og skal ikke øges yderligere.
57
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
58
Når der er tale om agenturer forekommer det, selv om skabelonen vedrører operationelle bevillinger, mere hensigtsmæssigt samlet set at redegøre for virkningerne af de operationelle
aktiviteter ved at tage højde for både operationelle bevillinger (titel 3) og tilsvarende administrative bevillinger (titel 1 og 2)
DA 156 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme 2014-2020
5 "Administrationsudgifter"59
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2019
År
2020
I ALT
GD: HOME
 Menneskelige ressourcer 1,144 1,144 2,288
 Andre administrationsudgifter 0,080 0,080 0,160
I ALT GD FOR MIGRATION OG INDRE
ANLIGGENDER
Bevillinger
1,224 1,224 2,448
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
2014-2020
(Forpligtelser i
alt = betalinger
i alt)
1,224 1,224 2,448
2019 2020 I ALT
Bevillinger I ALT
på tværs af UDGIFTSOMRÅDER *
i den nuværende flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 20,545 611,899 632,444
Betalinger
20,545 611,899 632,444
* De 52 500 mio. EUR er omfattet af den nuværende FFR for år 2020.
59
Når der er tale om agenturer forekommer det, selv om skabelonen vedrører operationelle bevillinger, mere hensigtsmæssigt samlet set at redegøre for virkningerne af de operationelle
aktiviteter ved at tage højde for både operationelle bevillinger (titel 3) og tilsvarende administrative bevillinger (titel 1 og 2) Den omfatter kun EU-bidrag (94 %), mens der blev tage
højde for GD HOME's midler (100 %), således som de associerede Schengenlandes bidrag nedenfor viser.
DA 157 DA
– FFR 2021-2027
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme 2021-2027
4 Udgiftsområde: Migration og grænseforvaltning
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT60
Aktionsbevillinger (IGFV)
Forpligtelser (1) 70,000 80,000 90,000 100,000 101,000 102,000 104,500 647,500
Betalinger (2) 70,000 80,000 90,000 100,000 101,000 102,000 104,500 647,500
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet61
Forpligtelser =
betalinger
(3)
Aktionsudgifter og driftsudgifter (Det
Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning)
Forpligtelser (1) 1 188,512 1 347,769 1 546,437 1 649,203 1 799,857 1 851,374 1 886,999 11 270,151
Betalinger (2) 1 188,512 1 347,769 1 546,437 1 649,203 1 799,857 1 851,374 1 886,999 11 270,151
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser
=1+
3 1 258,512 1 427,769 1 636,437 1 749,203 1 900,857 1 953,374 1 991,499 11 917,651
Betalinger
=2+
3 1 258,512 1 427,769 1 636,437 1 749,203 1 900,857 1 953,374 1 991,499 11 917,651
60
De 647 500 mio. EUR er omfattet af den næste FFR for 2021-2027 og var planlagt under IGFV og var planlagt i henhold til forslaget om IGFV fra juni 2018.
61
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 158 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme 2021-2027
7 "Europæisk offentlig forvaltning"
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2021
År
2022
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
GD: HOME
 Menneskelige ressourcer 1,144 1,144 1,144 1,144 1,144 1,144 1,144 8,008
 Andre administrationsudgifter 0,080 0,080 0,080 0,080 0,080 0,080 0,080 0,560
I ALT GD FOR MIGRATION OG
INDRE ANLIGGENDER
Bevillinge
r 1,224 1,224 1,224 1,224 1,224 1,224 1,224 8,568
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme for
2021-2027
(Forpligtel
ser i alt =
betalinger
i alt)
1,224 1,224 1,224 1,224 1,224 1,224 1,224 8,568
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Bevillinger I ALT
på tværs af
UDGIFTSOMRÅDER
**
i den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027
Forpligtelser
1 259,736 1 428,993 1 637,661 1 750,427 1 902,081 1 954,598 1 992,723 11 926,219
Betalinger
1 259,736 1 428,993 1 637,661 1 750,427 1 902,081 1 954,598 1 992,723 11 926,219
** De 647 500 mio. EUR er omfattet af den næste FFR for 2021-2027 og var planlagt i henhold til forslaget om IGFV fra juni 2018.
DA 159 DA
3.2.2. Sammenfatning af den anslåede indvirkning på det samlede budget for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (herunder
bevillingerne til drift og administration og under hensyntagen til de associerede Schengenlandes bidrag).
i mio. EUR (tre decimaler)
DA 160 DA
DA 161 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for de menneskelige ressourcer i Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning
3.2.3.1. Resumé
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
Der er allerede taget højde for omkostninger til personale og samfinansiering i COM(2015) 671.
Antallet af ansatte bør være konstant fra år 2020, nemlig omkring 1000.
År
2019
År
2020
År
2021
År
2022
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
Midlertidigt
ansatte (AD) 242 275 275 275 275 275 275 275 275
Midlertidigt
ansatte (AST) 242 275 275 275 275 275 275 275 275
Kontraktansat
personale 202 230 230 235 250 234 230 230 230
Udstationerede
nationale
eksperter 194 220 220 220 220 220 220 220 220
I ALT
880 1 000 1 000 1 005 1 020 1 004 1 000 1 000 1 000
Udviklingen i det vedtægtsomfattede personale som en del af den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps/
Personalebehov (i årsværk):
År
2019
År
2020
År
2021
År
2022
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
Midlertidigt
ansatte (AD) 188 375 500 500 625 625 750 750 750
Midlertidigt
ansatte (AST) 187 375 500 500 625 625 750 750 750
Kontraktansat
personale 375 750 1 000 1 000 1 250 1 250 1 500 1 500 1 500
I ALT
750 1 500 2 000 2 000 2 500 2 500 3 000 3 000 3 000
Det planlagte ansættelsestidspunkt angives, beløbet tilpasses i overensstemmelse hermed
(hvis ansættelsen finder sted i juli, opføres kun 50 % af de gennemsnitlige udgifter), og der
redegøres nærmere herfor.
Nærmere oplysninger om personalebehov:
Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps vil bestå af tre kategorier af operationelt
personale:
Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps' operationelle personale er de
grænsevagter, ledsagere ved tilbagesendelser, specialister i tilbagesendelse og andet relevant
personale, som er ansat af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning,
DA 162 DA
udstationeret til agenturet af medlemsstaterne, eller kortvarigt stillet til rådighed af
medlemsstaterne med henblik på at agere som medlemmer af grænseforvaltningshold,
migrationsstyringsstøttehold eller indsatshold til brug ved tilbagesendelser, og som har
udøvende beføjelser, samt det personale, der er ansvarligt for den centrale ETIAS-enheds
funktion.
Personalet i kategori 1 vil være en ny type EU-personale i agenturet med udøvende beføjelser,
herunder anvendelse af magt, når det fungerer som holdmedlemmer, der indsættes fra den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps.
Under hensyntagen til den nødvendige støtte, der er behov for for at oprette den europæiske
grænse- og kystvagts stående korps ((ansættelse, daglig ledelse, operationel planlægning
osv.), koordineringsaktiviteter, personale til lokalkontorer, erhvervelse af agenturets udstyr,
andre nye opgaver i forbindelse med den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde,
herunder Eurosur, det styrkede mandat for tilbagesendelser og overtagelsen af FADO, kan det
forventes, at op til 4 % af det samlede antal medarbejdere i den europæiske grænse- og
kystvagts stående korps (4 % af 3 000) vil være ansat som "operationelt støttepersonale" i
agenturet.
Med hensyn til stillingstyper vil det vedtægtsomfattede personale bestå af 25 % AD'er, 25 %
AST'er og 50 % kontraktansatte. Denne opdeling viser den forventede fordeling af de
forskellige profiler, roller og funktioner i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps.
Der vil navnlig være behov for et betydeligt antal AD-medarbejdere med de nødvendige
færdigheder, den nødvendige viden og den faglige ekspertise i forbindelse med anvendelsen
af det nyeste udstyr til betjeningen af agenturets eget udstyr (dvs. skibsførere og officerer i
luftfartøjers og skibes tekniske mandskab). Det vil også være nødvendigt med et betydeligt
antal AD-medarbejdere for at sikre planlægningen og koordineringen af de øgede
operationelle aktiviteter, der udføres af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps i
forhold til agenturets nuværende engagement. En række AD-medarbejdere inden for det
vedtægtsomfattede personale vil også forestå ledelsesmæssige aktiviteter. Desuden bør
balancen mellem forskellige typer af medarbejdere tages i betragtning i lyset af den
teknologiske udvikling, idet række grundlæggende grænseforvaltningsopgaver vil blive
automatiseret, og systemets kompleksitet vil kræve et højere kvalifikationsniveau for det
personale, der skal betjene og vedligeholde det.
DA 163 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat
–  Forslaget medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført
herunder:
Overslag angives i årsværk
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
18 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
8 8 8 8 8 8 8 8 8
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
 Eksternt personale (i årsværk)62
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX 01 04 yy 63
- i hovedsædet
- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 8 8 8 8 8 8 8 8 8
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte 8 tjenestemænd skal udføre følgende opgaver:
1) repræsentere Kommissionen i agenturets bestyrelse,
2) udarbejde Kommissionens udtalelse om det årlige arbejdsprogram og føre tilsyn
med dets gennemførelse
3) føre tilsyn med udarbejdelsen af agenturets budget og med dets gennemførelse
4) bistå agenturet med at udvikle dets aktiviteter i overensstemmelse med EU's politik,
herunder ved at deltage i ekspertmøder.
Eksternt personale
62
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
63
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 164 DA
3.2.4. Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Regnskabsår 2019 2020 I ALT
Associerede
Schengenlande64
21,039 56,523 77,562
Samfinansierede
bevillinger I ALT 21,039 56,523 77,562
Regnskabsår 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Associerede
Schengenlande 75,862 86,028 98,709 105,268 114,884 118,173 120,447 719,371
Samfinansierede
bevillinger I ALT 75,862 86,028 98,709 105,268 114,884 118,173 120,447 719,371
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Forslagets/initiativets virkninger65
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel [...]
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
64
Bidraget fra associerede Schengenlande beregnes årligt af Frontex, under hensyntagen til størrelsen af
EU-bidraget og BNP i de pågældende lande. Det svarer til ca. 6 % af agenturets samlede budget.
Bidraget indløses af agenturet.
65
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.10.2018
COM(2018) 631 final/2
ANNEXES 1 to 6
CORRIGENDUM
This document replaces COM(2018)631 final of 12.9.2018.
Update of the cover page.
The text should read as follows:
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om den europæiske grænse- og kystvagt
og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1624
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0631
Offentligt
DA 1 DA
BILAG I
Sammensætning af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps opdelt på år og
kategori i henhold til artikel XX
Kategori
År
Kategori 1
Agenturets
personale
Kategori 2
Operationelt
personale, der er
udstationeret
langvarigt
Kategori 3
Operationelt
personale, der
er udsendt
kortvarigt
Den
europæiske
grænse- og
kystvagts
stående
korps i alt
2020 1 500 1 500 7 000 10 000
2021 2 000 2 000 6 000 10 000
2022 2 000 2 000 6 000 10 000
2023 2 500 2 500 5 000 10 000
2024 2 500 2 500 5 000 10 000
2025 3 000 3 000 4 000 10 000
2026 3 000 3 000 4 000 10 000
2027 3 000 3 000 4 000 10 000
DA 2 DA
BILAG II
Liste over opgaver, som skal udføres af agenturets vedtægtsomfattede personale som
holdmedlemmer, der indsættes fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps,
og hvortil der kræves udøvende beføjelser
1. kontrol af personers identitet og nationalitet, herunder konsultation af relevante EU-
databaser og nationale databaser
2. tilladelse til indrejse efter indrejsekontrol foretaget ved grænseovergangsstederne
(hvis indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksens artikel 6 er opfyldt)
3. nægtelse af indrejse ved indrejsekontrol foretaget ved grænseovergangssteder i
henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 14
4. stempling af rejsedokumenter i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 11
5. udstedelse af visum eller afslag på ansøgning om visum ved grænsen i henhold til
visumkodeksens artikel 35 og indlæsning af de relevante oplysninger i VIS
6. grænseovervågning, herunder patruljering mellem grænseovergangssteder for at
forhindre ulovlig grænsepassage, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og
træffe foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt,
herunder tilbageholdelse eller pågribelse
7. registrering af fingeraftryk af personer, der pågribes ved irregulær passage af en ydre
grænse, i Eurodac (kategori 2), i henhold til kapitel III i Eurodacforordningen
8. varetagelse af kontakten med tredjelande med henblik på at identificere og få
rejsedokumenter til tredjelandsstatsborgere, der skal sendes tilbage
9. ledsagelse af tredjelandsstatsborgere, der er genstand for tvangsmæssig
tilbagesendelse.
DA 3 DA
BILAG III
Tabel over medlemsstaternes årlige bidrag, der skal stilles til rådighed for den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps via langvarig udstationering af
operationelt personale, jf. artikel 57
Land / år 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Belgien 30 40 40 50 50 60 60 60
Bulgarien 40 53 53 67 67 80 80 80
Den Tjekkiske
Republik
20 27 27 33 33 40 40 40
Danmark 29 39 39 48 48 58 58 58
Tyskland 225 298 298 377 377 450 450 450
Estland 18 24 24 30 30 36 36 36
Grækenland 50 67 67 83 83 100 100 100
Spanien 111 148 148 185 185 222 222 222
Frankrig 170 225 225 285 285 340 340 340
Kroatien 65 87 87 108 108 130 130 130
Italien 125 167 167 208 208 250 250 250
Cypern 8 11 11 13 13 16 16 16
Letland 30 40 40 50 50 60 60 60
Litauen 39 52 52 65 65 78 78 78
Luxembourg 8 11 11 13 13 16 16 16
Ungarn 65 87 87 108 108 130 130 130
Malta 6 8 8 10 10 12 12 12
Nederlandene 50 67 67 83 83 100 100 100
Østrig 34 45 45 57 57 68 68 68
Polen 100 133 133 167 167 200 200 200
Portugal 47 63 63 78 78 94 94 94
Rumænien 75 100 100 125 125 150 150 150
Slovenien 35 47 47 58 58 70 70 70
Slovakiet 35 47 47 58 58 70 70 70
Finland 30 40 40 50 50 60 60 60
DA 4 DA
Land / år 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Sverige 17 23 23 28 28 34 34 34
[Schweiz] 16 21 21 27 27 32 32 32
[Island] 2 3 3 3 3 4 4 4
[Liechtenstein]* 0 0 0 0 0 0 0 0
[Norge] 20 27 27 33 33 40 40 40
I ALT 1 500 2 000 2 000 2 500 2 500 3 000 3 000 3 000
(*) Liechtenstein bidrager gennem forholdsmæssig finansiel støtte.
DA 5 DA
BILAG IV
Medlemsstaternes årlige bidrag til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
med henblik på kortvarig udsendelse af operationelt personale, jf. artikel 58
Land / år 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Belgien 140 120 120 100 100 80 80 80
Bulgarien 187 160 160 133 133 107 107 107
Den Tjekkiske
Republik
93 80 80 67 67 53 53 53
Danmark 135 116 116 97 97 77 77 77
Tyskland 1052 900 900 748 748 602 602 602
Estland 84 72 72 60 60 48 48 48
Grækenland 233 200 200 167 167 133 133 133
Spanien 518 444 444 370 370 296 296 296
Frankrig 795 680 680 565 565 455 455 455
Kroatien 303 260 260 217 217 173 173 173
Italien 583 500 500 417 417 333 333 333
Cypern 37 32 32 27 27 21 21 21
Letland 140 120 120 100 100 80 80 80
Litauen 182 156 156 130 130 104 104 104
Luxembourg 37 32 32 27 27 21 21 21
Ungarn 303 260 260 217 217 173 173 173
Malta 28 24 24 20 20 16 16 16
Nederlandene 233 200 200 167 167 133 133 133
Østrig 159 136 136 113 113 91 91 91
Polen 467 400 400 333 333 267 267 267
Portugal 219 188 188 157 157 125 125 125
Rumænien 350 300 300 250 250 200 200 200
Slovenien 163 140 140 117 117 93 93 93
Slovakiet 163 140 140 117 117 93 93 93
Finland 140 120 120 100 100 80 80 80
Sverige 79 68 68 57 57 45 45 45
[Schweiz] 75 64 64 53 53 43 43 43
[Island] 9 8 8 7 7 5 5 5
[Liechtenstein]* 0 0 0 0 0 0 0 0
[Norge] 93 80 80 67 67 53 53 53
I ALT 7 000 6 000 6 000 5 000 5 000 4 000 4 000 4 000
(*) Liechtenstein bidrager gennem forholdsmæssig finansiel støtte.
DA 6 DA
BILAG V
Regler for magtanvendelse, herunder levering af, uddannelse i, kontrol med og brug af
tjenestevåben og udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, som finder anvendelse på
agenturets vedtægtsomfattede personale, når det fungerer som holdmedlemmer under
indsættelse fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps
1. GENERELLE PRINCIPPER FOR ANVENDELSE AF MAGT OG VÅBEN
I denne forordning forstås ved "magtanvendelse", at agenturets vedtægtsomfattede personale
tager fysiske midler i brug til at udøve sine funktioner eller i nødværge, der omfatter brug af
hænder og krop, brug af alle instrumenter, våben eller udstyr og skydevåben.
Holdmedlemmer, der indsættes fra agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale, skal
ved anvendelsen af magt og våben overholde principperne om nødvendighed, proportionalitet
og forsigtighed ("kerneprincipperne") som anført nedenfor.
Nødvendighedsprincippet
Magtanvendelse, hvad enten det sker ved direkte fysisk kontakt eller ved brug af våben eller
udstyr, skal være undtagelsen og må kun finde sted, når det er strengt nødvendigt for at sikre
varetagelsen af agenturets opgaver eller i nødværge. Magt må kun anvendes som en sidste
udvej, når der er gjort enhver rimelig indsats for at løse en situation ved hjælp af
ikkevoldelige midler, herunder ved hjælp af overtalelse, forhandling eller mægling.
Anvendelsen af magt eller tvangsindgreb må aldrig være vilkårlig eller af chikanøs karakter.
Proportionalitetsprincippet
Når en lovlig anvendelse af magt eller skydevåben ikke kan undgås, agerer agenturets
vedtægtsomfattede personale i et rimeligt forhold til den strafbare handlings grovhed og det
legitime mål, der skal nås. I forbindelse med operationelle aktiviteter bør
proportionalitetsprincippet styre såvel magtanvendelsens art (f.eks. behovet for brug af våben)
som omfang. Agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale må ikke anvende mere
magt end det absolut nødvendige for at opfylde det legitime retshåndhævelsesmål. Anvendes
et skydevåben, skal det vedtægtsomfattede operationelle personale sikre, at denne anvendelse
medfører mindst mulig personskade og minimerer person- og tingsskade i videst muligt
omfang. I henhold til princippet skal agenturet stille udstyr og selvforsvarsvåben til rådighed
for det vedtægtsomfattede personale, for så vidt det er nødvendigt for at sikre, at magt kan
anvendes på et rimeligt niveau.
Pligten til at iagttage forsigtighedsprincippet
Når agenturets vedtægtsomfattede personale udfører operationelle aktiviteter, skal de fuldt ud
respektere og sigte mod at bevare menneskeliv. I forbindelse med operationer træffes alle
nødvendige foranstaltninger, som kan minimere risikoen for person- og tingsskade. Denne
forpligtelse omfatter en generel pligt for agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale
til at give klare advarsler om, at det har til hensigt at anvende magt, medmindre en sådan
advarsel gør, at holdmedlemmerne uberettiget udsættes for en risiko, eller den skaber risiko
for død eller alvorlig tilskadekomst for andre, eller den vil være klart uegnet eller ineffektiv
under de særlige omstændigheder.
DA 7 DA
2. PRAKTISKE REGLER FOR ANVENDELSE AF MAGT, VÅBEN, AMMUNITION OG UDSTYR
Generelle praktiske regler for anvendelse af magt, våben og andet udstyr
I henhold til artikel 83, stk. 3, udøver agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale
sin udøvende magt, herunder magtanvendelse, under værtsmedlemsstatens ledelse og kontrol
og må udelukkende anvende magt, herunder våben, ammunition og udstyr, efter at
værtslandets kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil og under tilstedeværelse af
værtsmedlemsstatens grænsevagter. Værtslandets kompetente myndigheder kan dog med
agenturets samtykke tillade, at sidstnævntes vedtægtsomfattede operationelle personale
anvender magt, selv om værtsmedlemsstatens embedsmænd ikke er til stede.
Agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale skal i forbindelse med deres
anvendelse af magt og våben:
a) overholde agenturets adfærdskodeks
b) overholde de grundlæggende rettigheder som garanteret i henhold til folkeretten og
EU-retten, herunder navnlig Unionens charter om grundlæggende rettigheder, den
europæiske menneskerettighedskonvention, FN's grundprincipper om
retshåndhævelsespersonales brug af tvang og skydevåben (1990) og FN's
adfærdskodeks for retshåndhævelsespersonale (1979)
c) overholde de centrale principper, der er omhandlet i del I.
Specifikke praktiske regler for de mest almindeligt anvendte magtinstrumenter i
retshåndhævelsesøjemed (dele af det personlige udstyr, der tilhører agenturets
vedtægtsomfattede operationelle personale)
I overensstemmelse med de centrale principper er magtanvendelse kun tilladt i det omfang,
det er nødvendigt for at opnå det umiddelbare formål med retshåndhævelse, og først efter at:
- mulighederne for at løse en potentielt voldelig konfrontation ved hjælp af overtalelse,
forhandling og mægling er udtømt og slået fejl
- der er givet en advarsel om den påtænkte magtanvendelse.
I tilfælde, hvor det er nødvendigt at optrappe indsatsniveauet (f.eks. ved at tage skydevåben
eller en anden form for våben i brug), bør der også gives en klar advarsel om en sådan
optrapning, medmindre en sådan advarsel gør, at holdmedlemmerne uberettiget udsættes for
en risiko, eller den skaber risiko for død eller alvorlig tilskadekomst for andre, eller den vil
være klart uegnet eller ineffektiv under de særlige omstændigheder.
Skydevåben
Agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale må ikke anvende skydevåben mod
personer, medmindre der er tale om følgende omstændigheder, og kun når mindre ekstreme
midler er utilstrækkelige til at nå de nødvendige mål:
– agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale må kun anvende skydevåben
som en sidste udvej i yderste nødstilfælde, især hvis der er risiko for, at andre
tilstedeværende kan bringes i fare
– for at forsvare sig selv eller andre mod en overhængende trussel om død eller
alvorlig tilskadekomst
– for at forebygge en overhængende trussel om død eller alvorlig tilskadekomst
– for at afværge et egentligt angreb eller forebygge et nært forestående farligt angreb
på væsentlige institutioner, tjenester eller faciliteter.
DA 8 DA
Agenturets operationelle personale skal give en klar advarsel om, at det har til hensigt at
anvende skydevåben, inden det tager sådanne våben i brug. Advarsler kan afgives mundtligt
eller ved hjælp af varselsskud.
Våben, der ikke er bestemt til at dræbe
Stave
Godkendte stave må anvendes som primær forsvarskilde eller som våben, hvis det er relevant,
i tråd med de centrale principper i følgende tilfælde:
– når en lavere grad af magtanvendelse anses for at være klart uegnet til formålet
– for at afværge et egentligt eller nært forestående angreb på ejendom
Agenturets operationelle personale skal give en klar advarsel om, at det har til hensigt at
anvende stave, inden det tager stave i brug. Når det udsendte operationelle personale benytter
stave, skal det altid tilsigte at minimere risikoen for tilskadekomst og undgå kontakt med
hovedet.
Tåregaslignende stoffer (f.eks. peberspray)
Godkendte tåregaslignende stoffer må anvendes som forsvarskilde eller som våben, hvis det
er relevant, i tråd med de centrale principper i følgende tilfælde:
– når en lavere grad af magtanvendelse anses for at være klart uegnet til formålet
– for at afværge et egentligt eller nært forestående angreb.
Andet udstyr
Håndjern
– Må kun lægges på personer, der anses for at udgøre en fare for sig selv eller andre,
således at deres frihedsberøvelse eller transport foregår på sikker vis, og af hensyn til
sikkerheden for agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale og andre
holdmedlemmer.
3. KONTROLMEKANISME
Agenturet yder følgende beskyttelse i forbindelse med anvendelsen af magt, våben,
ammunition og udstyr og gør status over denne i sin årsberetning.
Uddannelse
Den uddannelse, der gives i henhold til artikel 62, stk. 2, skal omfatte de teoretiske og
praktiske aspekter vedrørende forebyggelse af magtanvendelse og magtanvendelse. Den
teoretiske uddannelse skal omfatte psykologisk uddannelse (herunder uddannelse i
udholdenhed og arbejde i pressede situationer) samt teknikker til at forebygge
magtanvendelse, såsom forhandling og mægling. Den teoretiske uddannelse efterfølges af en
obligatorisk og tilstrækkelig teoretisk og praktisk uddannelse i anvendelsen af magt, våben,
ammunition og udstyr. Den praktiske uddannelse med henblik på at sikre en fælles praktisk
forståelse og tilgang skal afsluttes med en simulering, som er relevant for de aktiviteter, der
skal udføres under indsættelsen.
Brug af narkotika, lægemidler og indtagelse af alkohol
Agenturets vedtægtsmæssige operationelle personale må ikke indtage alkohol, hverken når de
er i tjeneste, eller i et rimeligt tidsrum inden tjenesten påbegyndes.
DA 9 DA
De må ikke være i besiddelse af eller bruge narkotika eller lægemidler, medmindre disse er
lægeordinerede til medicinske formål. Personale, der har brug for lægemidler til medicinske
formål, skal straks oplyse sin overordnede om et sådant behov. Deltagelse i operationelle
aktiviteter kan tages op til fornyet overvejelse, idet der tages hensyn til de potentielle
virkninger og bivirkninger, der er forbundet med indtagelsen af stoffet.
Agenturet opretter en kontrolordning, der skal sikre, at dets vedtægtsomfattede operationelle
personale udfører dets opgaver upåvirket af brug af narkotika, lægemidler eller alkohol.
Denne ordning skal være baseret på regelmæssig medicinsk undersøgelse af personalet
vedrørende et muligt forbrug af narkotika, lægemidler eller alkohol. Positive resultater, der er
konstateret ved disse undersøgelser, rapporteres straks til agenturets administrerende direktør.
Rapportering
Alle hændelser, der indebærer magtanvendelse, rapporteres øjeblikkeligt ad kommandovejen
til den koordineringsstruktur, der er relevant for hver operation, og til agenturets ansvarlige
for grundlæggende rettigheder og dets administrerende direktør. Rapporten skal indeholde
fyldestgørende oplysninger om, under hvilke omstændigheder et sådant forbrug fandt sted.
Samarbejds- og oplysningspligt
Agenturets vedtægtsmæssige operationelle personale og alle øvrige deltagere i aktiviteterne
skal samarbejde om at indsamle fakta om enhver hændelse, der blev rapporteret i forbindelse
med en operationel aktivitet.
Klagemekanisme
Enhver person kan rapportere mistanke om, at agenturets vedtægtsomfattede operationelle
personale har overtrådt de regler for magtanvendelse, der gælder i henhold til dette bilag, ved
hjælp af den klagemekanisme, der er omhandlet i artikel 107.
Sanktioner
Hvis agenturet fastslår, at en medarbejder i dets vedtægtsomfattede operationelle personale
har udøvet aktiviteter i strid med de regler, der gælder i henhold til denne forordning,
herunder de grundlæggende rettigheder, som beskyttes i medfør af chartret, den europæiske
menneskerettighedskonvention og i henhold til folkeretten, træffer den administrerende
direktør passende foranstaltninger, der kan omfatte øjeblikkelig tilbagekaldelse af den
pågældende medarbejder fra den operationelle aktivitet og eventuelle disciplinære
foranstaltninger efter personalevedtægten, herunder fjernelse af medarbejderen fra agenturet,
jf. dog artikel 86.
Rollen for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder
Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder verificerer og giver feedback om indholdet af
indledende uddannelse og genopfriskningskurser med særligt henblik på aspekter af de
grundlæggende rettigheder og situationer, hvor magtanvendelse er nødvendig, og sørger for,
at de relevante forebyggende teknikker tages op under uddannelsen.
Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder aflægger rapport om overholdelsen af de
grundlæggende rettigheder i forbindelse med retshåndhævelsen i værtsmedlemsstaten. Denne
rapport forelægges den administrerende direktør og skal tages i betragtning ved udformningen
af den operationelle plan.
Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder sikrer, at hændelser vedrørende
magtanvendelse, brug af våben, ammunition og udstyr straks rapporteres til den
administrerende direktør.
DA 10 DA
Alle aktiviteter vedrørende brug af magt, våben, ammunition og udstyr skal overvåges
regelmæssigt af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, og alle hændelser skal
rapporteres i rapporter fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og i agenturets
årsberetning.
4. LEVERING AF TJENESTEVÅBEN
Våbentilladelse
Med henblik på nærmere at fastlægge, hvilke tjenestevåben, hvilken ammunition og hvilket
andet udstyr agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale skal anvende, opstiller
agenturet en udtømmende liste over genstande, der skal indgå i det personlige udstyr.
Det personlige udstyr skal anvendes af agenturets samlede vedtægtsomfattede operationelle
personale, der indsættes som holdmedlemmer på de tre typer hold, der indsættes fra den
europæiske grænse- og kystvagts stående korps. Agenturet kan også supplere det personlige
udstyr med yderligere våben, ammunition eller andet specifikt udstyr med henblik på at
udføre specifikke opgaver inden for en eller to typer hold.
Agenturet sikrer for sit vedtægtsomfattede operationelle personales vedkommende, at alt
leveret udstyr, herunder skydevåben, opfylder de nødvendige tekniske standarder.
Våben, ammunition og udstyr, der er godkendt til anvendelse, skal opføres i den operationelle
plan i overensstemmelse med kravene til tilladte henholdsvis forbudte våben i
værtsmedlemsstaten.
Forbudte våben
Værtsmedlemsstaten kan forbyde personalet at bære visse typer af tjenestevåben, ammunition
og udstyr i henhold til artikel 83, stk. 2, andet led.
Instrukser med henblik på tjenesteperioden
Våben, ammunition og udstyr må bæres og bruges i forbindelse med operationer. Det er ikke
tilladt at bære eller bruge våben, ammunition og udstyr i tjenestefrie perioder. Agenturet
fastlægger særlige regler og foranstaltninger med henblik på at lette opbevaring i sikrede
faciliteter af agenturets vedtægtsomfattede operationelle personales våben, ammunition og
andet udstyr i tjenestefrie perioder.
DA 11 DA
BILAG VI
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EU)
2016/1624
Forordning (EU)
nr. 1052/2013
Fælles aktion
98/700/RIA
Nærværende
forordning
Artikel 1, første
punktum
-- -- Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, andet
punktum
-- -- Artikel 1, stk. 2
Artikel 2,
indledende tekst
Artikel 3,
indledende tekst
-- Artikel 2, indledende
tekst
Artikel 2, nr. 1) -- -- Artikel 2, nr. 1)
-- -- -- Artikel 2, nr. 2)
Artikel 2, nr. 2) -- -- Artikel 2, nr. 3)
-- -- -- Artikel 2, nr. 4)
-- -- -- Artikel 2, nr. 5)
-- Artikel 3, litra a) -- --
Artikel 2, nr. 3) -- -- Artikel 2, nr. 6)
-- Artikel 3, litra b) -- Artikel 2, nr. 7)
-- Artikel 3, litra c) -- Artikel 2, nr. 8)
-- -- -- Artikel 2, nr. 9)
-- Artikel 3, litra d) -- Artikel 2, nr. 10)
-- Artikel 3, litra f) -- Artikel 2, nr. 11)
Artikel 2, nr. 16) Artikel 3, litra e) -- Artikel 2, nr. 12)
-- Artikel 3, litra g) -- Artikel 2, nr. 13)
-- Artikel 3, litra i) -- Artikel 2, nr. 14)
-- Artikel 3, litra h) -- --
-- -- -- Artikel 2, nr. 15)
Artikel 2, nr. 4) -- -- Artikel 2, nr. 16)
Artikel 2, nr. 8) -- -- Artikel 2, nr. 18)
Artikel 2, nr. 9) -- -- Artikel 2, nr. 19)
Artikel 2, nr. 5) -- -- Artikel 2, nr. 20)
Artikel 2, nr. 6) -- -- Artikel 2, nr. 21)
Artikel 2, nr. 7) -- -- Artikel 2, nr. 22)
Artikel 2, nr. 10) -- -- Artikel 2, nr. 23)
-- -- -- Artikel 2, nr. 24)
Artikel 2, nr. 11) -- -- Artikel 2, nr. 25)
Artikel 2, nr. 12) -- -- Artikel 2, nr. 26)
DA 12 DA
Artikel 2, nr. 13) -- -- Artikel 2, nr. 27)
Artikel 2, nr. 14) -- -- Artikel 2, nr. 28)
Artikel 2, nr. 15) -- -- Artikel 2, nr. 29)
-- -- -- Artikel 2, nr. 30)
-- -- -- Artikel 2, nr. 31)
Artikel 4, litra a)-
d)
-- -- Artikel 3, litra a)-d)
Artikel 4, litra e) -- -- Artikel 3, litra e) og f)
Artikel 4, litra f)-
k)
-- -- Artikel 3, litra g)-h)
Artikel 3, stk. 1 -- -- Artikel 4
Artikel 6 -- -- Artikel 5
Artikel 7 -- -- Artikel 6
Artikel 5, stk. 1 -- -- Artikel 7, stk. 1
-- -- -- Artikel 7, stk. 2
Artikel 5, stk. 2
og 3
-- -- Artikel 7, stk. 3 og 4
-- -- -- Artikel 8, stk. 1-4
Artikel 3, stk. 2 -- -- Artikel 8, stk. 5
Artikel 3, stk. 3 -- -- Artikel 8, stk. 6
-- -- -- Artikel 8, stk. 7 og 8
-- -- -- Artikel 9
Artikel 8, stk. 1,
litra a)
-- -- Artikel 10, stk. 1, nr. 1)
-- -- -- Artikel 10, stk. 1, nr. 2)
Artikel 8, stk. 1,
litra b)-h)
-- -- Artikel 10, stk. 1, nr. 3)-
10)
-- Artikel 6 -- Artikel 10, stk. 1, nr. 5)
-- -- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
11)
Artikel 8, stk. 1,
nr. i)
-- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
12), i) og ii)
Artikel 8, stk. 1,
litra j)-k)
-- -- --
-- -- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
12) iii)
-- Artikel 6, stk. 1,
litra b), c) og d)
-- --
DA 13 DA
Artikel 8, stk. 1,
nr. 1)
-- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
13)
-- Artikel 6, stk. 2 -- --
Artikel 8, stk. 1,
litra n) og o)
-- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
14) og 15)
Artikel 8, stk. 1,
litra m)
-- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
16)
-- -- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
17)-21)
Artikel 8, stk. 1,
litra p) og q)
-- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
22) og 23)
-- Artikel 6, stk. 1,
litra a)
-- Artikel 10, stk. 1, nr.
25)
Artikel 8, stk. 1,
litra r) og s)
-- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
26) og 27)
Artikel 8, stk. 1,
litra t) og u)
-- -- --
-- -- -- Artikel 10, stk. 1, nr.
28) og 29)
Artikel 8, stk. 2 -- -- Artikel 7, stk. 5
-- Artikel 11 -- Punkter, der er omfattet
af artikel 10
Artikel 9 -- -- Artikel 11
Artikel 10, stk.
3, 2. og 4.
punktum
-- -- Artikel 12, stk. 3
Artikel 10, stk.
3, 1. og 3.
punktum
-- -- --
-- -- -- Artikel 12, stk. 4
Artikel 10, stk. 1
og 2
-- -- Artikel 12, stk. 1 og 2
Artikel 23 -- -- Artikel 13, første
halvdel
-- -- -- Artikel 13, anden
halvdel
-- Artikel 7, stk. 1
og 2
-- Artikel 14
-- Artikel 7, stk. 3, 4
og 5
-- --
DA 14 DA
Artikel 44, stk. 1 -- -- Artikel 15, stk. 1
Artikel 44, stk. 2 -- -- Artikel 15, stk. 4
-- -- -- Artikel 15, stk. 2 og 3
-- Artikel 1 -- Artikel 18
-- Artikel 2, stk. 1 -- Artikel 19, stk. 1
-- Artikel 2, stk. 2 -- --
-- Artikel 2, stk. 3 -- Artikel 19, stk. 2
-- Artikel 2, stk. 4 -- --
-- Artikel 4, stk. 1,
litra a) og b)
-- Artikel 20, stk. 1, litra a)
og b)
-- Artikel 4, stk. 1,
litra d)
-- Artikel 20, stk. 1, litra c)
-- Artikel 4, stk. 1,
litra c), e) og f)
-- --
-- -- -- Artikel 20, stk. 1, litra
d), e) og f)
-- Artikel 4, stk. 4 -- --
-- Artikel 4, stk. 2
og 3
-- Artikel 20, stk. 2 og 3
-- -- -- Artikel 21, stk. 3, nr. i)
-- Artikel 5 -- Artikel 21 (bortset fra
stk. 3, litra i))
-- Artikel 17 -- Artikel 22
-- Artikel 21, stk. 1
og 2
-- Artikel 23
-- Artikel 21, stk. 3 -- Artikel 24, stk. 1
-- Artikel 22, stk. 1 -- --
-- -- -- Artikel 24, stk. 2 og 3
-- Artikel 10, stk. 5 -- Artikel 25, stk. 2, nr.
(omfattet af den
generelle definition af
lagene)
-- Artikel 8 -- Artikel 25, stk. 1 og 2
DA 15 DA
-- -- -- Artikel 25, stk. 3-5
-- Artikel 9, stk. 1 -- Artikel 26, stk. 1
-- Artikel 9, stk. 2,
litra a)-e)
-- Artikel 26, stk. 2, litra
a)-e)
-- -- -- Artikel 26, stk. 2, litra f)
-- Artikel 9, stk. 2,
litra f)-k)
-- Artikel 26, stk. 2, litra
g)-h)
-- Artikel 9, stk. 3 -- Artikel 25, stk. 5,
punkterne i
gennemførelsesretsakten
-- Artikel 9, stk. 4 -- Artikel 26, stk. 3, første
halvdel
-- Artikel 9, stk. 5,
litra a), første
halvdel
-- Artikel 25, stk. 5,
punkterne i
gennemførelsesretsakten
-- -- -- Artikel 26, stk. 3, anden
halvdel
-- Artikel 9, stk. 5,
litra a), anden
halvdel
-- Artikel 26, stk. 4
-- Artikel 9, stk. 5,
litra b
-- Artikel 25, stk. 5,
punkterne i
gennemførelsesretsakten
-- Artikel 9, stk. 6,
7, 8 og 10
-- Artikel 25, stk. 5,
punkterne i
gennemførelsesretsakten
-- Artikel 9, stk. 9,
litra a) og b)
-- Artikel 25, stk. 5,
punkterne i
gennemførelsesretsakten
-- Artikel 9, stk. 9,
indledende tekst
-- Artikel 26, stk. 5
-- Artikel 10, stk. 2,
litra a), b) og f)
-- Artikel 27, stk. 2, litra
a), b) og f)
-- Artikel 10, stk. 2,
litra c)
-- Artikel 25, stk. 5,
punkterne i
gennemførelsesretsakten
-- Artikel 10, stk. 2,
litra d) og e)
-- Artikel 27, stk. 2, litra c)
-- -- -- Artikel 27, stk. 2, litra e)
-- Artikel 10, stk. 3 -- Artikel 27, stk. 3
DA 16 DA
-- Artikel 10, stk. 4 -- Artikel 27, stk. 6
-- Artikel 10, stk. 1
og 3
-- Artikel 27, stk. 1 og 3
-- Artikel 10, stk. 5 -- Artikel 27, stk. 4 og 5
-- -- -- Artikel 28
-- Artikel 12, stk. 1 -- Artikel 29, stk. 1
-- Artikel 12, stk. 2 -- Artikel 29, stk. 2, litra
a)-e)
-- Artikel 12, stk. 3 -- --
-- -- -- Artikel 29, stk. 2, litra
f)-h)
-- Artikel 12, stk. 4
og 5
-- Artikel 29, stk. 3 og 4
Artikel 11 -- -- Artikel 30
-- Artikel 14 -- Artikel 31, første del
-- Artikel 14 -- Artikel 31, nr. .., første
punktum
-- -- -- Artikel 31, andet
punktum
-- -- -- Artikel 31, anden del
-- -- -- Artikel 32, stk. 2, litra j)
Artikel 12 -- -- Artikel 32 (bortset fra
stk. 2, litra j))
Artikel 13 -- -- Artikel 33, alle stykker
bortset fra stk. 9
Artikel 33, stk. 9
-- -- -- Artikel 34
-- -- -- Artikel 35, stk. 1, litra
d)
-- Artikel 15 -- Artikel 35, (bortset fra
stk. 1, litra d))
-- -- -- Artikel 36, stk. 3, litra
d)
-- Artikel 16, stk. 5 -- Artikel 36, stk. 4
-- Artikel 16, stk. 1,
2 og 3
-- Artikel 36, stk. 1, 2 og 3
DA 17 DA
Artikel 14, stk. 2,
litra a)-e)
Artikel 16, stk. 4,
litra b)-d)
-- Artikel 37, stk. 2, litra
a)-e)
-- Artikel 16, stk. 4,
litra a)
-- Artikel 37, stk. 2, litra f)
-- Artikel 16, stk. 4 -- --
Artikel 14, stk. 1,
3 og 4
-- -- Artikel 37, stk. 1, 3 og 4
Artikel 15, stk. 5 -- -- Artikel 38, stk. 4
Artikel 15, stk. 1,
2 og 3
-- -- Artikel 38, stk. 1, 2 og 3
Artikel 16 -- -- Artikel 39
Artikel 17 -- -- Artikel 40
Artikel 18, stk. 3 -- -- Artikel 41, stk. 4
-- -- -- Artikel 41, stk. 5, litra
d)
Artikel 18, stk. 4 -- -- Artikel 41, stk. 5
-- -- -- Artikel 41, stk. 6
Artikel 18, stk. 5 -- -- Artikel 41, stk. 7
Artikel 18, stk. 1
og 2
-- -- Artikel 41, stk. 1, 2 og 3
Artikel 15, stk. 4 -- -- Artikel 42, stk. 1
Artikel 15, stk. 4 -- -- --
-- -- -- Artikel 42, stk. 2
Artikel 19 -- -- Artikel 43
Artikel 21 -- -- Artikel 44
Artikel 22 -- -- Artikel 45
Artikel 24 -- -- Artikel 46
Artikel 25 -- -- Artikel 47
Artikel 26 -- -- Artikel 48
-- -- -- Artikel 49, stk. 1, litra c)
Artikel 27, stk. 1,
litra c)
-- -- --
DA 18 DA
Artikel 27, stk. 1,
bortset fra litra c)
-- -- Artikel 49, stk. 1,
bortset fra litra c)
Artikel 27, stk. 2 -- -- Artikel 49, stk. 2, litra
a)-d)
-- -- -- Artikel 49, stk. 2, litra e)
Artikel 27, stk. 3
og 4
-- -- Artikel 49, stk. 3 og 4
-- -- -- Artikel 50
Artikel 28 -- -- Artikel 51
Artikel 29 -- -- Artikel 52
Artikel 30 -- -- --
Artikel 31 -- -- --
Artikel 32 -- -- Artikel 53
Artikel 33, stk. 1 -- -- Artikel 54, stk. 1
-- -- -- Artikel 54, stk. 2
Artikel 33, stk. 2-
5
-- -- Artikel 54, stk. 3-6
Artikel 20, 30, 31 -- -- Artikel 55-58
-- -- -- Artikel 59
-- -- -- Artikel 60
-- -- -- Artikel 61
Artikel 36, stk. 1 -- -- Artikel 62, stk. 1
-- -- -- Artikel 62, stk. 2
Artikel 36, stk. 2 -- -- Artikel 62, stk. 3
Artikel 36, stk. 3 -- -- --
Artikel 36, stk. 4-
8
-- -- Artikel 62, stk. 4-8
Artikel 38 -- -- Artikel 63, stk. 1 og 3-6
-- -- -- Artikel 63, stk. 2
Artikel 39, alle
stykker bortset fra
stk. 13
-- -- Artikel 64
Artikel 20, stk. 12
Artikel 39, stk. 13
-- -- Artikel 65
Artikel 37 -- -- Artikel 66
DA 19 DA
-- -- -- Artikel 67
-- -- -- Artikel 68
Artikel 52, stk. 1 Artikel 18, stk. 1,
første del
-- Artikel 69, stk. 1
-- Artikel 18, stk. 2
og 3
-- Artikel 69, stk. 2
Artikel 52, stk. 2 Artikel 18, stk. 5 -- Artikel 69, stk. 3
Artikel 52, stk. 3 -- -- Artikel 69, stk. 5
-- Artikel 18, stk. 6 -- Artikel 69, stk. 6
-- Artikel 18, stk. 4 -- Artikel 69, stk. 7
Artikel 53 -- -- Artikel 70
-- Artikel 19 -- Artikel 71, stk. 2-6
Artikel 51 -- -- Artikel 71
Artikel 54, stk. 1 -- -- Artikel 72, stk. 3
Artikel 54, stk. 1 -- -- --
Artikel 54, stk. 2,
sidste punktum
-- -- Artikel 72, stk. 4
Artikel 54 -- -- Artikel 72, stk. 1, 2 og 5
-- Artikel 20, stk. 1 -- Artikel 73, stk. 1
-- -- -- Artikel 73, stk. 2
-- Artikel 20, stk. 3 -- Artikel 73, stk. 3
Artikel 54, stk. 2 -- -- Artikel 74, stk. 1-3
Artikel 54, stk. 8
og 9
-- -- Artikel 74, stk. 3 og 4
Artikel 54, stk. 11 -- -- Artikel 74, stk. 5 og 6
Artikel 54, stk. 3 -- -- Artikel 75, stk. 1-3
Artikel 54, stk. 4 -- -- Artikel 75, stk. 4
DA 20 DA
-- -- -- Artikel 75, stk. 5
-- Artikel 18, stk. 1,
sidste punktum
-- Artikel 76, stk. 1
-- Artikel 20, stk. 2 -- Artikel 76, stk. 1
-- Artikel 20, stk. 5 -- --
-- Artikel 20, stk. 6 -- --
-- -- -- Artikel 76, stk. 2
-- Artikel 20, stk. 7 -- Artikel 76, stk. 3
-- -- -- Artikel 77, stk. 3-6
Artikel 55, stk. 1-
3
-- -- Artikel 77
Artikel 52, stk. 5 -- -- Artikel 78, stk. 1
Artikel 54, stk. 7 -- -- Artikel 78, stk. 2
-- -- -- Artikel 79, stk. 1 og 3-6
Artikel 54, stk. 5 -- -- Artikel 79, stk. 2
Artikel 55, stk. 4 -- -- Artikel 79, stk. 7
-- -- Artikel 1, stk. 1 Artikel 80, stk. 1 og 2
-- -- Artikel 1, stk. 2 --
-- -- Artikel 2, 3 og 4 --
Artikel 34 -- -- Artikel 81
Artikel 35 -- -- Artikel 82
Artikel 40 -- -- Artikel 83
Artikel 41 -- -- Artikel 84
Artikel 42 -- -- Artikel 85
Artikel 43 -- -- Artikel 86
Artikel 45 -- -- Artikel 87
Artikel 46 -- -- Artikel 88
Artikel 47, stk. 2,
litra a) og b)
-- -- Artikel 89, stk. 2, litra a)
og b)
DA 21 DA
-- -- -- Artikel 89, stk. 2, litra c)
Artikel 48 -- -- Artikel 89, stk. 2, litra c)
Artikel 47, stk. 2,
litra c)
-- -- Artikel 89, stk. 2, litra
d)
Artikel 47, stk. 1
og 3
-- -- Artikel 89, alle stykker
bortset fra stk. 2, litra c)
-- Artikel 20, stk. 8 -- Artikel 90, stk. 5
-- Artikel 20, stk. 9 -- --
-- Artikel 13 -- Artikel 90, stk. 1 og 2
-- Artikel 20, stk. 4
og 5
-- Artikel 90, stk. 3 og 4
Artikel 49 -- -- Artikel 90
Artikel 50, stk. 1
og 2
-- -- Artikel 91, stk. 1 og 2
-- -- -- Artikel 91, stk. 3
Artikel 50, stk. 3 -- -- Artikel 91, stk. 4
Artikel 56 -- -- Artikel 92
Artikel 57 -- -- Artikel 93
Artikel 58, stk. 1 -- -- Artikel 94, stk. 1
-- -- -- Artikel 94, stk. 2-4
Artikel 58, stk. 2-
4
-- -- Artikel 94, stk. 5-7
Artikel 59 -- -- Artikel 95
Artikel 60 -- -- Artikel 96
Artikel 61, litra a)
og b)
-- -- Artikel 97, litra a) og b)
-- -- -- Artikel 97, litra c) og f)
Artikel 61, litra c)
og d)
-- -- Artikel 97, litra d) og e)
Artikel 62, stk. 2,
litra a)-z)
-- -- Artikel 98, stk. 2, nr. 1,
2), 4) og 6)-27)
DA 22 DA
-- -- -- Artikel 98, stk. 2, nr. 3)
og 5)
Artikel 62, stk. 2 -- -- Artikel 98, stk. 2, alle
numre bortset fra nr. 3)
og 5)
Artikel 62, stk. 1
og 3-8
-- -- Artikel 98, stk. 1 og 3-8
Artikel 63 -- -- Artikel 99
Artikel 64 -- -- Artikel 100
Artikel 65 -- -- Artikel 101
Artikel 66 -- -- Artikel 102
Artikel 67 -- -- Artikel 103
-- -- -- Artikel 104, stk. 2, litra
p) og q)
Artikel 68 -- -- Artikel 104, hele stk. 2,
bortset fra litra p) og q)
Artikel 69 -- -- Artikel 105
Artikel 70 -- -- Artikel 106
Artikel 71 -- -- Artikel 107
Artikel 72 -- -- Artikel 108
Artikel 73 -- -- Artikel 109
Artikel 74 -- -- Artikel 110
Artikel 75 -- -- Artikel 111
Artikel 76 -- -- Artikel 112
Artikel 77 -- -- Artikel 113
Artikel 78 -- -- Artikel 114
Artikel 79 -- -- Artikel 115
-- Artikel 22, stk. 2
og 4
-- Artikel 116, stk. 3
-- Artikel 22, stk. 3
og 4
-- Artikel 116, stk. 4
-- Artikel 23 -- --
Artikel 80 -- -- --
Artikel 81 -- -- Artikel 116, stk. 1 og 2
-- -- -- Artikel 117
-- -- --
Artikel 118
DA 23 DA
Artikel 82 -- -- Artikel 119
Artikel 83 Artikel 24 -- Artikel 120