Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 5. september 2018
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af forbud mod brug af neonikotinoider. ()
Aktører:
AX21844
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B134/20171_B134_beretning.pdf
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 5. september 2018 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af forbud mod brug af neonikotinoider [af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. marts 2018 og var til 1. behandling den 22. maj 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 11 spørgsmål til miljø- og fødevare- ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Politiske bemærkninger Et mindretal i udvalget (S) glæder sig over, at der i 2018 på EU-plan er gennemført et forbud mod brug af neonikoti- noider udendørs. Partiet finder, at der i lyset af EFSA’s om- fattende rapport om neonikotinoiders alvorlige fare for bier i udgangspunktet bør gælde samme forbud i Danmark. I til- læg hertil ønsker Socialdemokratiet, at den hidtidige dispen- sationspraksis, hvor der er givet rutinemæssige godkendel- ser, strammes. Socialdemokratiet mener, at det er muligt at stramme dispensationspraksis på en måde, der både giver mulighed for at beskytte afgrøder mod insektangreb og samtidig sikrer en bedre beskyttelse af bier i Danmark. En- delig noterer Socialdemokratiet sig med tilfredshed, at der 2018 ikke er givet dispensation til bejdsning med neonikoti- noider. Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) me- ner, at miljø- og fødevareministeren bør foranstalte, at der indføres et totalforbud mod brug af neonikotinoider ved dyrkning af alle afgrøder og uden mulighed for dispensation senest fra og med udgangen af juli 2018. Mindretallet finder det stærkt bekymrende, at neonikotinoider benyttes på en stor del af det danske landbrugsareal, samtidig med at der er dokumentation for, at stofferne har skadelig indvirkning på bier, som er i markant tilbagegang i Europa. Mindretallet finder det positivt, at miljø- og fødevareministeren har med- delt, at der i 2018 ikke vil blive givet dispensation til brug af neonikotinoider ved dyrkning af vinterraps, men finder det utilstrækkeligt, at det henstår i det uvisse, om ministerens udmelding er udtryk for et generelt skift i den praksis, som man hidtil har udøvet, hvor man trods et EU-forbud allige- vel har valgt at give dispensation i stor udstrækning, eller om det blot er udtryk for en ændring i praksis for 2018. Mindretallet efterlyser klarhed på området og finder det af- gørende, at der for vinterraps og for andre afgrøder, hvor neonikotinoider også bruges i stort omfang (bl.a. kartofler og roer), indføres et totalforbud uden mulighed for dispensa- tion senest inden udgangen af juli 2018. Mindretallet finder, at et totalforbud mod neonikotinoider uden mulighed for dispensation er et vigtigt skridt, der kan bidrage til at for- hindre et katastrofalt kollaps af vores populationer af vilde bier og honningbier. P.u.v. Pia Adelsteen formand Til beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2017-18 AX021844 Bilag 1 Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 134 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvad en evt. ny dispensationspraksis vedrørende brug af neonikotinoider ved dyrkning af raps indebærer m.m., til miljø- og fø- devareministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om bekræftelse af, at der ikke er givet dispensationer til brug af neonikotinoider ved dyrkning af vinterraps i 2018, til miljø- og føde- vareministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvilken betydning det vil have for såning af vinterraps i 2018, at EU-forbuddet mod brug af visse neonikotinoider vil være gældende, 6 måneder efter at EU-reglerne træder i kraft, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorvidt forbud mod anvendelse af visse neonikotinoider i EU vil få indflydelse på Danmarks dispensationspraksis vedrørende brugen af neonikotinoider ved dyrkning uden for drivhuse, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvorvidt der vil blive givet dispensationer til brug af neoni- kotinoider ved dyrkning af kartofler, vårraps og andre afgrøder uden for drivhuse i 2019, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om Miljøstyrelsens seneste indstilling til ministeren vedrørende dispensationer til brug af neonikotinoider, til miljø- og fødevaremini- steren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvorvidt man ophæver godkendelse til brug af imidacloprid i plænebehandlingsmidler, til miljø- og fødevareministeren, og mini- sterens svar herpå 8 Spm. om, hvorledes praksis for dispensationer til brug af neonikoti- noider vil være fremadrettet, til miljø- og fødevareministeren, og mi- nisterens svar herpå 9 Spm. om, hvornår der er tale om en nødsituation til at give dispensa- tion til brug af neonikotinoider m.m., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvorvidt man forud for dispensationer har dokumenteret, at der er tale om særlige forhold, som nødvendiggør brugen af neonikoti- noider m.m., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar her- på 11 Spm. om beregning af produktionstab, hvis man ikke bruger neoniko- tinoider m.m., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 2