GRU alm. del - svar på spm. 85 om om regeringen har til hensigt at arbejde for, at Færøerne opnår medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité og i så fald hvorvidt Grønland ligeledes tages i betragtning, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 85)
Aktører:
Svar til GRU alm. del.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/GRU/spm/85/svar/1509328/1936348.pdf
Dok. nr. 18/02952-3 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K 10. september 2018 Folketingets Grønlandsudvalg har den 14. august 2018, efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 85 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: I juli 2018 meddelte statsministeren, at han støtter Færøernes ønske om at få selvstændigt medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité. Ministeren bedes svare på, om regeringen har til hensigt at arbejde for, at Færøerne opnår medlemskabet og i så fald hvorvidt Grønland ligeledes tages i betragtning. Svar: IOC’s reglement, hvoraf det fremgår, at IOC kun optager territorier, der er anerkendt af det internationale samfund som selvstændige stater, blokerer aktuelt for Færøernes optagelse og dermed også for Grønlands optagelse. Så vidt jeg er orienteret, har IOC ikke planer om at revidere reglementet. Regeringen tilkendegiver dog fortsat sin klare støtte til de bestræbelser, som fra færøsk side gøres for, at Færøernes Idrætsforbund opnår optagelse i IOC, og statsministeren har så sent som d. 10. juli 2018 afgivet en skriftlig erklæring på vegne af regeringen, hvori der bakkes fuldt op omkring Færøernes ønske om optagelse i IOC. Det samme ville gælde et ønske fra Grønland. I sidste ende er det op til IOC selv at beslutte, hvem der kan optages. Mette Bock Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt