Svar på spørgsmål vedr. oversendelse af talepapir fra samrådet den 27. august 2018 om situationen i Yemen

TALEPUNKT til udenrigsministeren til brug for samråd den 27. august 2018 vedr. situ-
ationen i Yemen
Samrådsspørgsmål Z stillet af Christian Juhl: Puk Damsgaard gav søndag aften den 10. juni 2018
i P1-nyhederne endnu en gribende beretning fra den brutale konflikt i Yemen. I over tre år har
der været krig i Yemen mellem houthi-oprørerne og den internationalt anerkendte regering ledet
af præsident Hadi. Mindst 10.000 menes at være dræbt i krigen. Mange flere er sårede, syge eller
underernærede. Et meget stort antal børn rammes særlig hårdt af konflikten. Yemen har samtidig
længe været centrum for terrorgrupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat.
På den baggrund bedes ministeren redegøre for,
1. hvad ministeren mener om situationen?
2. hvorfor Danmark og det øvrige samfund ikke reagerer på løsning af konflikten?
3. hvilke initiativer EU har taget?
4. hvordan krigshandlingerne kan stoppes?
5. hvilken rolle FN kan spille?
Jeg er glad for at få en mulighed for at give en status for konflikten i Ye-
men. Det er mere end to år siden, Yemen sidst blev drøftet på et samråd, og
krigen er eskaleret siden da, uden at det har været muligt at få parterne til at
indgå en fredsløsning, og med vidtrækkende konsekvenser for den civile
befolkning. Udviklingen i landet er dybt bekymrende, og FN betegner kri-
sen som den værste humanitære krise i verden. Der spørges til hvilken rolle
det internationale samfund kan spille for at stoppe krigshandlingerne og nå
frem til en løsning på konflikten, herunder hvilke initiativer EU og FN har
taget for at afhjælpe situationen. Jeg vil indlede med en status, hvor jeg kort
Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 355
Offentligt
2
vil beskrive den militære situation, den humanitære krise og status for for-
handlingerne. Herudover vil jeg beskrive regeringens, EU's og FN’s til-
gang. I forhold til danske humanitære initiativer har udviklingsministeren
allerede redegjort herfor med svar på URU spørgsmål 227 stillet af Chri-
stian Juhl.
***
Militært udvikler konflikten sig desværre fortsat, og ingen af parterne synes
at udvise kompromisvilje. Den saudisk-ledede koalition bomber næsten
dagligt mål i den houthi-kontrollerede del af Yemen. Den 9. august blev en
skolebus ramt ved et marked i Sa’dah, hvor mindst 51 civile, heraf 40 børn
blev dræbt ifølge Røde Kors. Og i torsdags blev endnu 22 børn og 4 kvin-
der dræbt, da en bus blev ramt syd for havnebyen Hodeida. På landjorden
angreb koalitionen i juni Hodeida, som er knudepunkt for nødhjælp og im-
port af fødevarer, og derfor livsvigtig for den yemenitiske befolkning.
Kamphandlingerne i selve Hodeida by er aftaget siden slutningen af juli,
formentlig på grund af internationalt pres og risikoen for meget store huma-
nitære konsekvenser. Det kan heller ikke udelukkes, at der har været en vis
villighed til at give plads til FN’s bestræbelser for at finde en løsning for
3
Hodeida. Der er imidlertid fortsat kampe syd for byen, ligesom der har væ-
ret enkelte luftangreb.
Samtidig fortsætter Houthierne på deres side med missilangreb ind over den
saudiske grænse. Den 25. juli blev også saudiske tankskibe beskudt under
gennemsejlingen af Bab el-Mandeb strædet ved Rødehavet.
Selvom der fortsat er uklarheder om ansvaret for angrebet på et af Hodeidas
fiskemarkeder den 2. august, formodes Houthierne ligeledes at stå bag det
mortér lignende angreb, hvor mindst 30 civile blev meldt dræbt.
Det er en meget kompliceret konflikt med mange involverede. Lad mig
prøve at tegne et billede af konfliktens parter. Overordnet set er der to ho-
vedparter i konflikten. På den ene side er den internationalt anerkendte re-
gering under præsident Hadi. Regeringen modtager militær og politisk op-
bakning fra en række grupper fra det sydlige Yemen samt af en saudiara-
bisk-ledet koalition bestående af primært arabiske lande, herunder de For-
enede Arabiske Emirater (FAE), med støtte fra USA og UK. Hadi-regerin-
gen kontrollerer det meste af det sydlige Yemen og har midlertidigt hoved-
sæde i havnebyen Aden. På den anden side står houthi-militsen, som støttes
4
af Iran. Houthierne kontrollerer det nordlige Yemen inklusiv hovedstaden
Sana’a.
Konflikten er således en brik i det regionale magtspil mellem Saudi-Ara-
bien og Iran, men den er imidlertid ikke kun en stedfortræderkrig mellem
Saudi-Arabien og Iran. Den er i høj grad også et internt opgør mellem
gamle magtpolitiske eliter og tilhørende væbnede grupper.
Den saudisk-ledede koalition har en betydelig militær tilstedeværelse i Ye-
men. Iran er ikke direkte til stede i landet, men en FN-rapport har fastslået,
at Houthierne anvender iransk producerede missiler og droner.
Vi har desværre også set, at terrororganisationer som Al Qaeda og ISIL har
kunnet udnytte den kaotiske situation til at vinde yderligere fodfæste i den
sydøstlige del af Yemen. Det er meget bekymrende og en alvorlig hindring
for fred i Yemen.
***
Hvis vi ser på den humanitære situation har konflikten haft dybt alvorlige
konsekvenser for den civile befolkning. FN betegner krisen i Yemen som
den største humanitære krise i verden. Tre års væbnet konflikt har øget be-
folkningens fattigdom og sårbarhed markant. Mere end 22 millioner men-
nesker – 75 procent af befolkningen - har brug for nødhjælp. Ifølge FN er 8
5
millioner mennesker tæt på hungersnød, og 7 millioner mennesker er un-
derernærede. Yderligere 10 millioner mennesker vil komme tæt på hungers-
nød, hvis krigen ikke stopper. 60% af Yemens befolkning har ikke adgang
til sundhedsfaciliteter eller til rent drikkevand.
Civilbefolkningen mangler beskyttelse. Folk dræbes og lemlæstes på grund
af kamphandlinger og vilkårlige angreb i tæt befolkede områder, samt bom-
bardementer af civil infrastruktur såsom markeder, skoler og hospitaler.
Konfliktens parter har mange gange brudt den humanitære folkeret og be-
grænset adgangen for humanitære organisationer.
Det er fortsat vanskeligt at få nødhjælp ind i landet, og transport af nød-
hjælpen ud i landet er vanskelig p.g.a. kamphandlinger, militært kontrolle-
rede check-points på landevejene og civil infrastruktur, der er ødelagt
mange steder p.g.a. bombardementer. Godt 2 millioner mennesker er drevet
på flugt internt i Yemen. Skaderne på hospitaler, sundhedsklinikker, vand-
forsyning og sanitære anlæg har desuden øget risikoen for spredning af ko-
lera markant.
Efter starten af de militære angreb på Hodeida har FN’s Humanitære koor-
dinator i Yemen Lise Grande advaret om, at hundredetusinder af civile i
6
Hodeida er i fare. Siden den 1. juni er mere end 340.000 personer tvunget
fra deres hjem i Hodeida-området.
FN’s humanitære responsplan for Yemen på knap 3 mia. USD er finansieret
med 64%. Danmark har i 2017 ydet 219 millioner kroner til humanitære
indsatser i Yemen gennem FN og danske nødhjælpsorganisationer. I 2018
har Danmark til dato ydet 90 millioner kroner i humanitære bidrag, og der
forventes en større dansk humanitær bevilling i andet halvår af 2018. Der-
med ligger Danmark på niveau med de lande, som vi normalt sammenligner
os med.
***
FN har siden 2015 forsøgt at nå frem til en politisk løsning på konflikten.
FN udnævnte i februar briten Martin Griffiths som ny særlig udsending for
Yemen. Griffiths har siden sin udnævnelse rejst ihærdigt mellem de for-
skellige parter i konflikten for at skabe enighed om en ramme for genopta-
gelse af forhandlingerne. Den 25. juni deltog jeg i en frokostdrøftelse for
EU’s udenrigsministre, hvor Griffiths fremlagde sin plan. Det er mit klare
indtryk, at Griffiths fortsat er fortrøstningsfuld i forhold til at nå frem til en
fredelig løsning, men forhåbningerne om fred risikerer at blive ødelagt af
7
de eskalerede militære konfrontationer, særligt omkring Hodeida og
Sa’dah. Meget tyder desværre på, at krigens parter fortsat ikke tror på, at
den FN-ledede fredsproces kan skaffe dem et acceptabelt udfald, og at de-
res position er stærkere ved forhandlingsbordet, hvis de står stærkt militært.
Griffiths har i begyndelsen af august inviteret konfliktens parter til en første
runde af konsultationer i Geneve den 6. september. Formålet med konsulta-
tionerne vil være at give parterne mulighed for at diskutere rammen for de
videre forhandlinger og opbygge den nødvendige tillid. Griffiths har de se-
neste uger arbejdet intenst for at finde en løsning på konflikten om
Hodeida, men har måttet konkludere, at situationen i Hodeida formentlig
kun kan løses som led i en overordnet politisk aftale. Griffiths har i den for-
bindelse understreget, at selvom det humanitære arbejde i Yemen er livs-
vigtigt, er det også afgørende at få en politisk fredsløsning på plads, så kri-
gen kan bringes til ophør.
***
Regeringens tilgang til Yemen har ikke ændret sig siden konfliktens start.
Danmark følger situationen via vores ambassade i Riyadh og gennem EU.
8
Samtidig er multilaterale fora - EU og FN - helt centrale i vores tilgang til
Yemen, fordi det er herigennem, vi opnår de bedst mulige resultater. I EU
drøftes situationen løbende. I de seneste rådskonklusioner fra juni 2018 har
vi udtrykt stærk bekymring over den fortsatte forværring af en allerede ka-
tastrofal humanitær situation, og endnu engang opfordret alle konfliktens
parter til at indstille kampene og sikre humanitær adgang til alle dele af Ye-
men. Herudover har vi sammen med vores EU-partnere tilskyndet til, at ci-
vile beskyttes, at krigens love overholdes, og at de humanitære principper
respekteres. Vi er ligeledes sammen med vores EU-partnere med til at
sikre, at FN’s inspektionsmekanisme (UNVIM) fortsat kan finansieres, så-
ledes at skibe der lægger til i Yemens havne kontrolleres for våbensmug-
ling af FN-inspektører.
Regeringen støtter sammen med vores EU-partnere op om FN’s bestræbel-
ser på at opnå en politisk løsning på konflikten. Vi støtter, at det internatio-
nale samfund sender et klart signal om, at konflikten ikke kan løses mili-
tært. Og at det er helt centralt, at parterne engagerer sig konstruktivt i den
FN-ledede forhandlingsproces.
9
Der er tale om en meget kompliceret konflikt, hvor begge sider begår over-
greb, og hvor de krigsførende parter alle har andel i, at landet er så tæt på
afgrunden, som tilfældet er. Vi vælger ikke side, men det betyder ikke, at vi
er tavse, når den humanitære folkeret eller menneskerettigheder krænkes.
Vi støtter både i FN- og EU-regi, at der sendes klare signaler til begge si-
der. Sikkerhedsrådet vedtog den 15. marts 2018 en formandserklæring,
hvori Rådet udtrykte dyb bekymring over den fortsat forværrede humani-
tære situation og opfordrede alle medlemsstater til at overholde våbenem-
bargoen og sikre uhindret humanitær adgang. Sikkerhedsrådet understre-
gede, at alle havne i Yemen, herunder havnen i Hodeida, skal holdes åbne
for humanitær og kommerciel import af fødevarer, brændsel og medicin.
Nødhjælp alene kan ikke dække befolkningens fødevarebehov. Kommerciel
import af fødevarer og medicin er derfor afgørende vigtig, ligesom import
af olie, der holder hospitaler og drikkevandsanlæg kørende. Her spiller hav-
nen i Hodeida en stor rolle, da 70% af den kommercielle fødevareimport
kommer gennem havnene i Hodeida og Saleef. Ud over at være den vigtig-
ste havn, er Hodeida også et af Yemens tættest befolkede områder. EU’s
Høje Repræsentant Mogherini og EU’s humanitære kommissær Stylianides
10
har i en fælles udtalelse af 13. juni opfordret alle konfliktens parter til at re-
spektere den humanitære folkeret og prioritere beskyttelse af civile.
Regeringens sympati ligger først og fremmest hos den yemenitiske befolk-
ning, som i den grad lider under konflikten: børn sulter, kun få går i skole,
mange har mistet deres hjem, seksuel vold mod kvinder og piger er udbredt,
og man er begyndt at rekruttere børnesoldater.
***
På trods af krisens humanitære omfang er der fortsat forsvindende lille me-
dieopmærksomhed omkring den. Medierne skriver kun om konflikten, når
der kan vises billeder fra et større angreb på civile, som f.eks. det forfærde-
lige angreb på skolebussen. Yemen er desværre blevet overskygget af andre
konflikter i området. Vi skal sammen med vores EU-partnere bidrage til, at
Yemen holdes på dagsordenen.
Vi udtrykker vores bekymring over den humanitære krise i alle de fora,
hvor det giver mening. Jeg tog eksempelvis spørgsmålet om Yemen op med
den emiratiske udenrigsminister, da han besøgte København sidste år, og
understregede vigtigheden af at overholde international humanitær lov.
11
Der bør lægges maksimalt pres på konfliktens parter i forhold til at beskytte
den civile befolkning og sikre uhindret humanitær adgang til alle dele af
Yemen. Derfor er det vigtigt, at Danmark og det internationale samfund
støtter op om Griffiths bestræbelser på at finde en politisk løsning på kon-
flikten. Der findes ikke en militær løsning på konflikten.


Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2018-24895 MENA 29. august, 2018
URU alm. del - svar på spørgsmål 280 stillet den 27. august 2018
til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 27. august 2018
om situationen i Yemen, jfr. URU alm. del. - samrådsspørgsmål Z?
Svar
I tillæg til min mundtlige besvarelse på samrådet oversendes vedlagt de
talepunkter, som lå til grund for besvarelsen. For god ordens skyld gøres
opmærksom på, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 355
Offentligt