Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 18. september 2018

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-29 EKN 6. september 2018
SAMLENOTAT
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. september 2018
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. september
2018 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.
september 2018 – vedlægges Udenrigsministeriets og Finansministeriets
samlenotat vedrørende de punkter, der ventes optaget på dagsordenen.
Anders Samuelsen
Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 351
Offentligt


1
UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: 2018-3683
Center for Europa og Nordamerika Den 4. september 2018
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. september 2018
SAMLENOTAT
1. Præsentation af det østrigske formandskabs prioriteter...............................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 18. oktober 2018.........................................................4
3. Kommissionens arbejdsprogram..................................................................................................6
4. Retsstatsprincipper i Polen...........................................................................................................8
5. EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF)................................................................. 11
Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 351
Offentligt
2
1. Præsentation af det østrigske formandskabs prioriteter
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Østrig overtog den 1. juli 2018 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på Rådsmødet (almindelige
anliggender) en præsentation af formandskabets prioriteter. Formandskabet arbejder ud fra ét overordnet motto –
”Et Europa, der beskytter” samt tre lovgivningsmæssige pejlemærker: 1) Sikkerhed og kampen mod illegal
indvandring, 2) Velstand og konkurrenceevne gennem digitalisering og 3) Stabilitet i nabolandene.
2. Baggrund
Østrig overtog EU-formandskabet den 1. juli 2018. Det østrigske formandskab ventes på
rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere sine prioriteter for arbejdet i Rådet under det
østrigske formandskab. Programmet for trio-formandskabet Estland-Bulgarien-Østrig (juli 2017
– december 2018) blev præsenteret på Rådet (almindelige anliggender) den 20. juni 2017. I
fastsættelsen af de overordnede prioriteter i formandskabsprogrammet har Østrig støttet sig til
Det Europæiske Råds strategiske dagsorden fra juni 2014 samt Kommissionens arbejdsprogram
for 2018.
3. Formål og indhold
Det østrigske formandskab arbejder ud fra ét overordnet motto – ”Et Europa, der beskytter” –
samt tre lovgivningsmæssige pejlemærker:
1. Sikkerhed og kampen mod illegal indvandring: Formandskabet betoner vigtigheden af en
reform af EU’s fælles asylsystem samt styrkelsen af Den europæiske grænse – og kystvagt
FRONTEX. Dertil er målet at opbygge et tættere samarbejde med tredjelande for at sikre en
mere effektiv tilbagesendelsesproces og en bedre nærområdeindsats.
2. Velstand og konkurrenceevne gennem digitalisering: Det østrigske formandskab vil fokusere
på at færdiggøre det digitale indre marked, modernisere den offentlige administration og at forny
europæisk industripolitik for på den måde at forbedre rammevilkårene for digitale
forretningsmodeller - og services. Formandskabet har desuden til hensigt at fortsætte EU’s
arbejde med beskatning af den digitale økonomi.
3. Stabilitet i nabolandene: Formandskabet vil arbejde for at opbygge og udvikle stærke relationer
til EU’s nabolande, herunder særligt landene på Vestbalkan. Det østrigske formandskab vil
arbejde hen imod et konkret EU-perspektiv for alle lande på Vestbalkan. Dette perspektiv skal
være baseret på klare kriterier, der gør landenes fremskridt målbare. Arbejdet sker i forlængelse af
det forudgående bulgarske formandskabs arbejde på området samt Kommissionens
udvidelsesstrategi af den 6. februar 2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
3
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til evt. konsekvenser i forbindelse
med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ikke relevant.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage punktet til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 18. oktober 2018
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. september 2018 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for
mødet i Det Europæiske Råd den 18. oktober 2018 at blive præsenteret. Udkastet foreligger endnu ikke. Der
forventes på nuværende tidspunkt drøftelser af intern sikkerhed og migration, herunder opfølgningen på
konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 28. juni 2018. Af Ledernes Dagsorden fremgår det
desuden, at stats- og regeringscheferne også forventes at drøfte den fremtidige handelspolitik og EU’s rolle i det
multilaterale handelssystem.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 18. oktober 2018. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. september 2018 forventes udkastet til
kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 18. oktober 2018 i Bruxelles at
blive præsenteret. Udkastet foreligger endnu ikke. På nuværende tidspunkt forventes der
drøftelser af intern sikkerhed og migration. Af Ledernes Dagsorden fremgår det desuden, at
stats- og regeringscheferne også forventes at drøfte den fremtidige handelspolitik og EU’s rolle i
det multilaterale handelssystem. Det kan ikke udelukkes, at der frem mod Det Europæiske Råd
kan komme yderligere emner på dagsordenen, herunder eksterne emner.
Fsva. intern sikkerhed forventes Det Europæiske Råd at drøfte eksterne grænser,
informationsudveksling, operationelt samarbejde, sikkerhed i cyberspace, og forebyggelse af
radikalisering.
Fsva. migration blev emnet i regi af Det Europæiske Råd senest drøftet på mødet i juni 2018,
hvor fokus var på både de eksterne og interne aspekter af migration, herunder reform af det
fælles europæiske asylsystem. Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at Det Europæiske
Råd den 18. oktober 2018 vil drøfte opfølgningen på konklusionerne fra mødet i juni.
Det Europæiske Råd kan under behandlingen af de enkelte punkter ligeledes ventes at følge op
på drøftelser ifm. det uformelle topmøde blandt EU’s stats- og regeringschefer den 19.-20.
september 2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 18. oktober 2018 ventes
ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes
holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
3. Kommissionens arbejdsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) ventes Kommissionen at præsentere sine prioriteter for det kommende år.
Idet den nuværende Kommissions mandat udløber i 2019, forventes ikke et egentligt arbejdsprogram. Fokus
ventes i stedet at være på færdigforhandling af allerede fremsatte lovgivningsmæssige forslag samt på opfølgning på
arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende proportionalitet og subsidiaritet og REFIT-dagsordenen.
2. Baggrund
Kommissionen ventes at præsentere sine prioriteter for det kommende år på baggrund af dens
hensigtserklæring, der forventes udsendt den 12. september 2018.
3. Formål og indhold
Den nuværende Kommissions mandat udløber i 2019. Kommissionen ventes derfor ikke at
præsentere et egentligt arbejdsprogram, idet et sådant allerede er præsenteret for 2018. Fokus
forventes i stedet at være på færdigforhandling og levering på udestående sager samt på
kommunikation.
Kommissionen har for nuværende ca. 280 forslag, som afventer behandling. Kommissionen
forventes herudover at prioritere gennemførslen af det indre marked samt handelsaftaler med
tredjelande. REFIT-dagsordenen forventes videreført, ligesom der lægges op til, at arbejdet i
arbejdsgruppen vedrørende subsidiaritet og proportionalitet prioriteres.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens prioriteter ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for
EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Arbejdsprogrammet for 2018 er præsenteret, og der bliver taget konkret stilling til evt.
konsekvenser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ikke relevant.
7
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om Kommissionens fokus på at implementere de forslag, der aktuelt er på
bordet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
8
4. Retsstatsprincipper i Polen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. september 2018 er retsstatssituationen og spørgsmålet om
uafhængige domstole i Polen endnu engang på dagsordenen.
Kommissionen har siden januar 2016 haft dialog med Polen under retsstatsmekanismen, da den polske regering
ifølge Kommissionen har gennemført tiltag, som udgør systemiske trusler mod grundlæggende retsstatsprincipper. I
december 2017 aktiverede Kommissionen for første gang artikel 7-proceduren imod et medlemsland.
Polen har foretaget mindre tilpasninger af den omtvistede lovgivning, men Kommissionen har ikke fundet
udbedringerne tilstrækkelige. Kommissionen anmodede derfor den 7. juni 2018 om, at Rådet gik videre med næste
skridt efter art. 7, stk. 1, hvilket indebærer en høring af Polen. Første del af høringen blev gennemført på
rådsmødet for almindelige anliggender den 26. juni 2018 og forventes fortsat på rådsmødet den 18. september
2018.
2. Baggrund
Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte
retsstatsmekanisme. Dette skyldes, at den polske regering har gennemført tiltag, som ifølge
Kommissionen udgør en systemisk trussel mod grundlæggende retsstatsprincipper.
Kommissionen har gennemgået alle faser i retsstatsmekanismen og sendt den polske regering i
alt fire sæt anbefalinger.
Kritikken skyldes en række retsreformer i Polen. Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen,
som deles af et bredt flertal af medlemslandene, er dels risiko for øget politisk indflydelse på de
polske domstole, herunder bl.a. udskiftning af nuværende højesteretsdommere gennem
fremskyndet pensionering, dels risiko for øget politisk indflydelse på fremtidige udnævnelser af
dommere i Polen.
Kommissionen drøftede den 20. december 2017 den seneste udvikling af retsstatssituationen i
Polen. På den baggrund besluttede Kommissionen at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU). Det er første gang, at artikel 7-proceduren aktiveres imod et
medlemsland. I samme ombæring sendte Kommissionen det fjerde sæt anbefalinger til den
polske regering. Kommissionen modtog svar fra Polen den 20. marts 2018, men indholdet heri
er ikke kendt. Den polske regering har ligeledes udarbejdet en såkaldt hvidbog om
retsreformerne.
Rådet (almindelige anliggender) er seks gange blevet orienteret af Kommissionen om status på
dialogen med Polen (16. maj 2017, 25. september 2017, 27. februar 2018, 20. marts 2018, 17.
april 2018 og 14. maj 2018). Et stort flertal af medlemslande har bakket op om Kommissionen
og tilkendegivet deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.
Den 7. juni d.å. oplyste Kommissionen, at man ikke fandt, at der var sket fremskridt, som
håndterede de systemiske trusler. Man fandt derfor, at det var tid til at tage næste skridt i
9
proceduren, dvs. en høring af Polen i Rådet. Første del af denne høring fandt sted på rådsmødet
(almindelige anliggender) den 26. juni 2018.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren er, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer
(minus det pågældende land, dvs. 22 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-
Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de værdier,
der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter samme
fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Efterfølgende kan Det Europæiske Råd ved enstemmighed på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet – og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger - fastslå, at et medlemsland
groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og vedvarende
overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal
beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. september 2018 er retsstatssituationen i Polen på
dagsordenen. Det forventes, at punktet vil være anden del af høringen af Polen i Rådet. Det
vides endnu ikke, om der kan forventes yderligere af rådsmødepunktet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
Det er forventningen, at et flertal af medlemslandene vil ønske at fortsætte dialogen med Polen
samt udtrykke bekymring over retsstatssituationen i Polen. Enkelte lande forventes at være mere
tilbageholdende eller – for ganske fås vedkommende - at støtte Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er bekymret over retsstatssituationen i Polen og er enig i Kommissionens
kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen bakker derfor aktivt op om Kommissionens
dialog med Polen. Regeringen bakker ligeledes op om, at man gennemfører høringen i Rådet
efter artikel 7, stk. 1-proceduren, samt retter eventulle henstillinger til Polen.
10
Fra dansk side er det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder ift. retsstatsprincipper og demokrati. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for
legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder eksempelvis også
troværdigheden ift. beslutninger om det indre marked samt den europæiske arrestordre. Dertil
kommer, at danske virksomheder og borgere har konkret interesse i et velfungerende og
uafhængigt retsvæsen i Polen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. juni 2018 til orientering.
11
5. EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 26. juni 2018. Opdateringer i
forhold til samlenotat af 13. juni 2018 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 18. september 2018 forventes en umiddelbar drøftelse på baggrund af
en endnu ikke udsendt fremskridtsrapport for MFF-forhandlingerne.
Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser, svarende
til 1,14 pct. af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder blandt andet en udfasning af
rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk sprogversion
foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, SWD
(2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s
budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan
indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår
endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
Det bemærkes, at der pågår løbende dialog ned Kommissionen vedrørende de nærmere
beregnings- og forvaltningsmæssige forudsætninger i forslaget.
12
3. Formål og indhold
3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,
fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september
2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
 Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske
investeringer).
 Et mere strømlignet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer
i færre programmer).
 Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
 Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og
en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).
 Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål).
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og
retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau
på 1.160 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede
forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som
budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til
0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.
euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige
finansielle ramme som Kommissionen foreslår at være udover betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres
under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i
indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
Samlede forpligtigelser 160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033 1.160.606
Andel af EU’s BNI 1,14% 1,15% 1,16% 1,14% 1,13% 1,14% 1,11% 1,14%
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden
for og uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0322
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme
svarer til en realvækst på godt 2½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,
der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande, jf. tabel 2.
13
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser) 2014-2020 2021-2027 Ændring
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme 1.106.773 1.134.583 27.810
Andel af EU’s BNI 1,02 pct. 1,11 pct. 0,09 pct.pt.
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme 1.044.801 1.104.805 60.004
Andel af EU’s BNI 0,96 pct. 1,08 pct. 0,12 pct.pt.
Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020 baseret på BNI
for EU28 og for 2021-2027 baseret på BNI for EU27.
Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
23.955 23.918 24.203 23.624 23.505 23.644 23.454 166.303
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
51.444
45.597
54.171
46.091
56.062
46.650
56.600
47.212
57.148
47.776
59.200
48.348
57.349
48.968
391.974
330.642
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
50.323
37.976
49.580
37.441
48.886
36.946
48.097
36.346
47.326
35.756
46.575
35.176
45.836
34.606
336.623
254.247
4. Migration og grænseforvaltning 3.076 4.219 4.414 4.647 4.719 4.846 4.908 30.829
5. Sikkerhed og forsvar 3.154 3.229 3.183 3.281 3.517 3.743 4.216 24.323
6. Naboområder og verden 14.765 14.831 15.002 15.290 15.711 16.298 17.032 108.929
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til
institutioner
10.388
8.128
10.518
8.201
10.705
8.330
10.864
8.432
10.910
8.412
11.052
8.493
11.165
8.551
75.602
58.547
Samlede forpligtigelser 157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
Andel af EU’s BNI 1,12% 1,13% 1,13% 1,12% 1,11% 1,11% 1,09% 1,11%
Samlede betalinger 150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
Andel af EU’s BNI 1,07% 1,07% 1,12% 1,10% 1,09% 1,08% 1,07% 1,08%
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende
budgetkategorier under den indeværende finansielle ramme, idet
underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2018) 0322
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve 600 600 600 600 600 600 600 4.200
14
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
200 200 200 200 200 200 200 1.400
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
600 600 600 600 600 600 600 4.200
heraf Fleksibilitetsinstrument 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 7.000
Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion1
Den Europæiske Fredsfacilitet 753 970 1.177 1.376 1.567 1.707 1.673 9.223
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
3.153 3.370 3.577 3.776 3.967 4.107 4.073 26.023
Anm.: 1
Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger
for så vidt angår Den Europæiske Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår
derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau uden for den
flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1. Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Samhørighed og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store
hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle
ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3
vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og
grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af
budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende
kategorier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.
Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro, jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
1. Forskning og innovation 13.103 12.935 13.226 13.004 12.885 13.026 12.849 91.028
2. Europæiske strategiske
investeringer
6.431 6.566 6.561 6.205 6.206 6.204 6.201 44.375
3. Det indre marked 818 815 812 809 807 806 804 5.672
4. Rummet 2.054 2.054 2.056 2.059 2.059 2.060 2.061 14.404
Margen 1.548 1.548 1.547 1.547 1.548 1.547 1.539 10.824
I alt 23.955 23.918 24.203 23.624 23.505 23.644 23.454 166.303
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
15
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,
Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon
Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i
transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det
europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori
1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt
5½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram
foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13
mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og
offentlige investeringer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro, jf.
tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
5. Regional udvikling og samhørighed 33.392 33.756 34.169 34.583 35.000 35.421 35.887 242.209
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
1.272 3.375 4.489 4.137 3.623 4.409 977 22.281
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
16.205 16.466 16.831 17.305 17.951 18.795 19.913 123.466
Margen 574 574 574 574 575 575 572 4.018
I alt 51.444 54.171 56.062 56.600 57.148 59.200 57.349 391.974
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og
godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til
Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt
efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier
som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget
national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af
samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en
velfungerende ØMU. For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et
støtteprogram for strukturreformer, hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og
finansiel assistance til gennemførelsen af nationale reformer. Programmet bygger videre på EU’s
eksisterende støtteprogram for strukturreformer. For det andet foreslås en europæisk
stabiliseringsfunktion som skal bruges til at understøtte investeringer og modgå konjunkturstød.
Efterlevelse af de fælles økonomiske regler vil være en betingelse for at få adgang til
stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-budgettet kan stille
lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og at dette suppleres med gavebistand, der
skal dække renteudgifter og finansieres af en andel af eurolandenes monetære indkomst
16
(seignorage) uden for den flerårige finansielle ramme. Stabiliseringsfunktionen vil være målrettet
eurolandene, men ikke-eurolande vil have mulighed for at deltage, hvis de også bidrager til
finansiering af gavebistandsdelen.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden
og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien, jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
8. Landbrugs- og havpolitik 49.506 48.763 48.064 47.264 46.478 45.706 44.943 330.724
9. Miljø- og klimaindsats 701 701 706 716 731 752 777 5.085
Margen 116 116 116 117 117 116 116 814
I alt 50.323 49.580 48.886 48.097 47.326 46.575 45.836 336.623
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5
mia. euro til miljø og klima.
Kommissionens meddelelse indeholder et forslag om et endnu ikke nærmere konkretiseret loft
(”capping”) over den direkte støtte til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal
ifølge forslaget anvendes nationalt til små og mellemstore bedrifter eller landdistriktsudvikling.
Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre midler i et ikke nærmere specificeret omfang fra
direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over
perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),
der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil
skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte
(”greening”) erstattes med en ikke nærmere angivet fleksibel og ambitiøs tilgang til miljø og klima
i landbrugspolitikken. Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-
budgettet skal bidrage til at nå klimamæssige målsætninger.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med
et samlet budget på 31 mia. euro, jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
10. Migration 980 1.444 1.435 1.546 1.535 1.524 1.509 9.972
11. Grænseforvaltning 1.806 2.484 2.689 2.811 2.893 3.032 3.110 18.824
17
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Margen 290 291 290 291 291 290 290 2.033
I alt 3.076 4.219 4.414 4.647 4.719 4.846 4.908 30.829
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe
medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal
bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Frontex foreslås styrket,
således at der rådes over en stående styrke på 10.000 grænsevagter.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og
forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro, jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
12. Sikkerhed 511 613 593 629 631 633 643 4.255
13. Forsvar 2.236 2.209 2.183 2.245 2.478 2.702 3.167 17.220
14. Kriserespons 177 178 178 178 178 178 178 1.242
Margen 230 229 229 229 229 230 228 1.606
I alt 3.154 3.229 3.183 3.281 3.517 3.743 4.216 24.323
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på
cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme
den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,
samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
15. Foranstaltninger udadtil 12.512 12.577 12.747 13.035 13.457 14.043 14.778 93.150
16. Førtiltrædelsesbistand 1.837 1.838 1.838 1.838 1.838 1.838 1.839 12.865
Margen 416 416 417 417 417 416 414 2.913
I alt 14.765 14.831 15.002 15.290 15.711 16.298 17.032 108.929
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter
sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med
18
79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af
Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s oversøiske lande og
territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er
øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af,
at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet udover de
øremærkede midler.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over
perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative
udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne, jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I alt
2021-27
Europaskoler og pensioner 2.260 2.317 2.375 2.432 2.498 2.559 2.614 17.055
Institutionernes
administrationsudgifter
8.128 8.201 8.330 8.432 8.412 8.493 8.551 58.547
I alt 10.388 10.518 10.705 10.864 10.910 11.052 11.165 75.602
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk
Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne
formålsbestemte indtægter, der står i forhold til de monetære indtægter, der genereres årligt inden
for rammerne af Eurosystemet.
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.
Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.
euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb
under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i den gældende forordning.
19
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen
for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås den globale margin (”EU-
reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under loftet for forpligtelser i
det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette
(n-2).
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027 indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
 En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
 En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
 Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,
og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.
 En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,
tilgår EU-budgettet.
 En udfasning af korrektioner (rabatter).
 En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes
med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag
harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og
beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det
højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de
momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver
medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og
Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters
afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme
år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres
herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for
moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede
grundlag.
20
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den
Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter
og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de
henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som
offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et
fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt
plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er
knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den
cirkulære økonomi og det indre marked. Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i
gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet
lige reducere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens
forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud
på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på
selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre
markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne
indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af
visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-
budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.
Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i
størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's
emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte
medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i
hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til
Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær
økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved
at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i
miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres
som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,
automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse
om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel
indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne
indtægter.
21
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter udover de
bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af
loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.
Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,
føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
 En tidsubegrænset rabat til Storbritannien
 Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
 Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
 Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den
indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter
til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.
Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod
2025, jf. tabel 1.
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-budgettet med
indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter alt i alt vil være til gavn for
alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks
korrektionsordning. For at undgå en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de
medlemsstater, der har været tildelt korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres
BNI-baserede bidrag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at
udgangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er
indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 1.
Tabel 1
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2021-2027
Danmark 118 94 71 47 24 - - 354
Nederlandene 1.259 1.007 755 503 252 - - 3.776
Sverige 578 462 347 231 116 - - 1.734
Tyskland 2.799 2.280 1.679 1.119 560 - - 8.437
Østrig 110 88 66 44 22 - - 330
Kilde: KOM(2018) 0325
22
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Udover
betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at
dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret
under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,29 pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,23 pct. af EU’s BNI i
betalinger. Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter,
Storbritanniens udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-
budgettet, at loftet for egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29 pct. til
betalinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 30. maj 2018 en resolution vedrørende den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 og EU’s egne indtægter (2018/2714(RSP)). Heri udtrykkes der bl.a. skuffelse
over, at lofterne i den flerårige finansielle ramme alene udgør 1,1 billioner euro, svarende til 1,08 pct.
af EU27’s BNI når der korrigeres for Den Europæiske Udviklingsfond, samt at udgiftsniveauet
herved er lavere i reale priser end den nuværende MFF som igen er lavere end den forrige MFF for
perioden 2007-2013. I stedet fastholdes Europa-Parlamentets hidtidige position om et samlet
udgiftsniveau på 1,3 pct. af EU’s BNI.
Europa-Parlamentet udtrykker overordnet tilfredshed med retningen i forslaget til nye egne
indtægter.
I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige forslag samt at
alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive
genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder. Da der endnu udestår en længere
proces med Kommissionen om en nærmere afklaring af forslagets indhold, kan konsekvenserne
for det danske bruttobidrag endnu ikke fastslås.
23
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj sit forslag til
den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Præsentationen fulgtes ikke af egentlige drøftelser.
Mange medlemslande erklærede sig dog, i varierende omfang, åbne over for et større EU-budget
målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være
nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI
vil også indebære større nationale bidrag. Blandt de nettobetalende lande lagde en gruppe af
budgetrestriktive lande stor vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27
medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten til EU’s landbrugs- og
strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen
består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande.
De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet
skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-
budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters
positioner imidlertid ikke entydigt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består
traditionelt af central- og nordeuropæiske lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
For så vidt angår indtægtssiden positionerede medlemsstaterne sig overordnet med
udgangspunkt velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.
De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for
Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at
udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder. Omvendt forventes
en række ikke-rabatmodtagerlande at være imod en fortsættelse af rabatter, særligt med
henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af
EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes
tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen
af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer
ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande
har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt
varierende grad af støtte til de enkelte forslag. Skillelinjen mellem modstandere og fortalere for
de enkelte indtægtskilder må ventes at blive klarere i takt med, at konsekvenserne for de enkelte
landes EU-bidrag kan opgøres.
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det
ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede
form.
24
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skalhåndteres.
EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande.
Regeringen mener derfor, at det samlede udgiftsniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU27’s
BNI og at alle EU-budgettets udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, er det
regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-
budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag. EU's budget skal i højere grad
anvendes til håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærområder, vækst- og
konkurrenceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning og tværnationale
infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Dermed kan EU-budgettet i højere grad
fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfordringer, hvor der bibringes synergier og
hvor EU-budgettet leverer værdi, som ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet
spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.
Det er regeringens holdning, at EU’s indtægtssystem skal være efficient, transparent og frem for
alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret ved, at medlemsstaternes finansieringsbyrde er
proportional og passende. Regeringen vil ikke kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning
i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.
Regeringen finder det endvidere afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til
skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat.
Fra dansk side vil man under disse forudsætninger gerne drøfte reformer af indtægtssystemet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. juni 2018.