Svar på spørgsmål vedr. Folkerepublikken Kinas oprustning – udgifter til materiel som personel – i samtlige værn

1/9
22. august 2018
Dokumentnr.: 102613
Udviklingen i forsvarsbudget og væbnede styrker i Kina og Rusland mellem 2000
og 2017
De russiske forsvarsudgifter er generelt steget over de seneste 18 år
De officielle russiske forsvarsudgifter er fra 2006 til 2017 steget med ca. 60 %, mens forsvarsudgif-
terne som procent af BNP steg fra ca. 2,5 % til over 3 % (jf. figur 1). Det russiske finansministerium
oplyser ikke forsvarsudgifternes størrelse før 2006. Årsagen er sandsynligvis, at tallene ikke er di-
rekte sammenlignelige, da Rusland i 2005 ændrede sin metode til at opgøre det føderale budget.
Estimater af forsvarsbudgettet fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) for den
fulde periode fremgår i figur 3.
Figur 1. Ruslands forsvarsudgifter 2006-2017 (Ruslands finansministerium)
0,00%
0,50%
1,00%
1,50%
2,00%
2,50%
3,00%
3,50%
4,00%
4,50%
5,00%
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
4500
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Pct.
af
BNP
Mia.
RUB
Afbetaling af lån
Afholdte forsvarsudgifter i faste RUB 2017-priser (mia. RUB)
Forsvarsudgifter som pct. af BNP
Forsvarsudgifter som pct. af BNP uden afbetaling af lån
Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 350
Offentligt
2/9
Kilde: Rosstat for BNP og det russiske finansministerium for forsvarsudgifter (Budgetposten ”Nationalt forsvar”). Udgif-
terne i 2016 var særligt høje på grund af afbetaling af lån i forsvarsindustrien for ca. 800 mia. RUB.
Uanset kilden til informationer om budgettet er der dog tale om en klar stigning i de russiske mili-
tære udgifter i perioden trods finanskrisen i 2008-2009 og olieprisens fald i 2014-2017. Udgifter til
forsvaret er i perioden blevet opprioriteret i forhold til andre udgifter i det føderale budget (jf.
figur 2). Den opadgående tendens i forsvarsudgifterne blev afbrudt i 2017, hvis de officielle tal
sammenlignes, eller allerede i 2016 hvis afbetalingen på lån i forsvarsindustrien trækkes fra. I beg-
ge år var forsvaret dog en af de få sektorer, der blev tilgodeset med ekstra bevillinger, selvom ud-
giftsniveauet i forvejen var højere end i årene før 2015. Siden da er de budgetterede forsvarsudgif-
ter stagneret i perioden 2017-2019.
Figur 2. Ruslands forsvarsudgifters andel af de samlede føderale udgifter
Kilde: SIPRI
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
3/9
Figur 3. Ruslands forsvarsudgifter 2000-2017 (SIPRI)
Kilde: Rosstat for BNP og SIPRI for forsvarsudgifter. SIPRI har data, der strækker sig tilbage til år 2000. SIPRI oplyser
ikke, hvorfra deres BNP-mål stammer, hvorfor Rosstats BNP-mål er benyttet i denne graf. SIPRI's angivelse af forsvars-
udgifterne som pct. af BNP adskiller sig derfor fra de ovenfor angivne, da SIPRI's BNP-mål ikke stemmer overens med
Rosstats BNP-mål.
Stor usikkerhed om størrelsen på russiske forsvarsudgifter
Det russiske fi a s i isteriu opgør forsvarsudgifter e u der budgetposte ”Natio alt forsvar”.
Disse tal danner grundlag for graferne ovenfor. Det er imidlertid meget sandsynligt, at andre bud-
getposter so f.eks. ”Natio al sikkerhed og retshå dhævelse”, "National økonomi" og "Sundhed"
også dækker udgifter, som i NATO-regi opgøres som forsvarsudgifter, og at de reelle forsvarsudgif-
ter i Rusland dermed er større, e d budgetposte ”Natio alt forsvar” giver i dtryk af. Stockholm
International Peace Research Institute (SIPRI) medregner i deres estimater af budgettet bl.a. dele
af udgifterne under budgetposten ”Natio al sikkerhed og retshå dhævelse”. Derfor er de russiske
forsvarsudgifter ifølge SIPRI større, end det russiske finansministerium oplyser (jf. figur 3).
Det er ikke muligt ud fra det russiske finansministeriums egne tal at opgøre, hvor store udgifterne
er til de tre værn, ligesom det heller ikke er muligt at opgøre, hvor stor en andel af budgettet der
går til henholdsvis aflønning af personel og materielindkøb samt vedligehold. Årsagen er, at ca. 66
0,00%
1,00%
2,00%
3,00%
4,00%
5,00%
6,00%
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
4500
5000
5500
Pct.
af
BNP
Mia.
RUB
Afbetaling af lån
Afholdte forsvarsudgifter i faste RUB 2017-priser (mia. RUB)
Forsvarsudgifter som pct. af BNP
Forsvarsudgifter som pct. af BNP uden afbetaling af lån
4/9
% af forsvarsudgifterne er hemmelige. Det fremgår derfor ikke af underkategorierne i budgettet,
hvor store beløb der er afsat til eksempelvis indkøb af nyt materiel eller til hvert af de tre værn.
Udviklingen i Ruslands væbnede styrker
Eftersom Rusland ikke offentliggør tal for fordelingen af udgifter på henholdsvis materiel og per-
sonel eller på de forskellige værn, er fordelingen af personel på ansættelsestyper og værn i 2017
beskrevet nedenfor. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at budgettet er fordelt derefter,
da oplysninger om lønninger ikke er offentligt tilgængelige.
Ruslands væbnede styrker bestod i 2017 samlet af ca. 884.000 soldater, hvoraf omtrent 250.000 er
værnepligtige, ca. 384,000 er kontraktansatte soldater, 220.000 officerer og befalingsmænd samt
ca. 30.000 kadetter på Ruslands forskellige militære skoler og akademier. Rusland indkalder vær-
nepligtige to gange om året. I foråret 2017 indkaldte Rusland ca. 147.000, og dette tal faldt allere-
de i efteråret 2017, hvor der blev indkaldt ca. 134.000 værnepligtige. Med et faldende antal vær-
nepligtige og et stagnerende antal af kontraktsoldater ser det ud til, at det samlede antal soldater
er stagnerende og muligvis faldende.
Figur 4. Antallet af kontraktansatte soldater i de russiske væbnede styrker 2013-2018
Kilde: The Jamestown Foundation
De russiske væbnede styrker er sammensat af en række forskellige værn, tjenestegrene og en-
hedstyper. De seneste militære reformer har både ændret værnenes sammensætning og benæv-
elser. Det sa lede styrketal for de la d ilitære e heder esti erer USA’s ilitære efterret i gs-
tjeneste til ca. 350.000 soldater. Heri er ikke medregnet det russiske modstykke til Hjemmevær-
net, Nationalgarden. De russiske specialstyrker er en selvstændig kapacitet under forskellige mili-
tære og ikke-militære institutioner. Den største enhed på ca. 10.000 mand er forankret under den
russiske militære efterretningstjeneste (GRU). Det samlede antal specialstyrker er estimeret til ca.
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
2013 2014 2015 2016 2017 2018
5/9
20.000 mand. De strategiske raketstyrker er estimeret til ca. 60.000 soldater og styrketallet for
flådestyrkerne er estimeret til ca. 130.000 soldater. De russiske luftstyrker er estimeret til ca.
148.000 soldater.
Figur 5. Russiske soldater fordelt på værn i 2017
Kilde: Defence Intelligence Agency
Moderniseringen af Ruslands væbnede styrkers materiel
Moderniseringen af Ruslands væbnede styrker følger den langsigtede Materielinvesteringsplan
(SAP), som strækker sig over en 10-årig periode. Den seneste SAP blev ifølge åbne kilder godkendt
af præsident Putin i begyndelsen af 2018 og strækker sig fra 2018 til 2027. Planen er hemmelig,
men medlemmer af Ruslands ledelse giver ofte offentligheden kendskab til enkelte detaljer i pla-
nen. SAP'en for 2018-2027 indebærer ifølge åbne kilder investeringer i materiel for ca. 19.000 mia.
RUB. Da inflationen har været betydelig siden 2011, er der derfor tale om et mindre ambitiøst
program for de næste 10 år sammenlignet med SAP 2011-2020, der var på ca. 20.000 mia. RUB i
2011-priser. FE har ikke oplysninger om, hvorledes den økonomiske ramme i SAP 2018-2027 er
fordelt.
Rusland er godt på vej til at gennemføre materiel modernisering
Selv om moderniseringen af Ruslands væbnede styrker ikke har været helt så omfattende som den
russiske ledelse havde håbet, har der stadig været tale om en omfattende modernisering og ud-
skiftning af russisk materiel over de seneste 10 år.
Ved udgangen af 2017 oplyste det russiske forsvarsministerium, at den russiske modernisering har
opnået ca. 59 % af de opstillede mål for moderniseringen af de væbnede styrkers materielbehold-
ninger (jf. figur 6). De russiske luftstyrker har moderniseret omkring 73 % af deres materielbehold-
ning, mens de strategiske rakettropper vurderes at have moderniseret ca. 79 %. For landstyrker-
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
De strategiske
raketstyrker
De russiske
landstyrker
De russiske
luftstyrker
De russiske
flådestyrker
De russiske
specialstyrker
6/9
nes vedkommende er tallet ca. 45 %, mens flådestyrkernes er ca. 53 %. Tallene udviser både de
russiske prioriteringer men identificerer samtidig problemområder, som eksempelvis Ruslands
militære industris manglende evne til at udvikle, producere og finde erstatninger på sanktionsbe-
lagt materiel og komponenter.
Figur 6. Moderniseringsgraden af de russiske værns materiel 2017
Kilde: Defence Intelligence Agency
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
De strategiske
rakettropper
De russiske
luftstyrker
De russiske
landstyrker
De russiske
flådestyrker
7/9
Kinas forsvarsudgifter er steget markant siden år 2000
Det kinesiske forsvarsbudget er fra år 2000 til 2017 øget fra 129,75 mia. renminbi til 1044 mia.
renminbi (jf. figur 7). Det kinesiske forsvarsbudget indeholder ikke oplysninger om fordelingen på
løn, drift og materiel eller fordelingen på værn. Trods væksten i Kinas forsvarsbudget er udgifter til
forsvaret som andel af Kinas samlede statsbudget imidlertid faldet mellem 2000 og 2017 (jf. figur
9).
Figur 7. Kinas forsvarsbudget og andelen af BNP fra 2000 til 2017 (Kina)
Kilder: Statslige kinesiske medier for forsvarsbudgettet og IMF for BNP.
De kinesiske forsvarsudgifter er større end forsvarsbudgettet
Der er ikke i åbne kilder oplysninger om, hvorvidt Folkets Befrielseshær køber våben, andet mate-
riel og forbrugsvarer, f.eks. brændstof, hos de statsejede leverandører til markedspriser. Samtidig
indgår en del udgifter til forskning, udvikling og udenlandske våbenanskaffelser ikke i budgettet.
Udgifter til pensioner og Folkets Væbnede Politi, der er en paramilitær styrke underlagt Folkets
Befrielseshær, medregnes heller ikke. SIPRI vurderer derfor, at de kinesiske forsvarsudgifter er ca.
halvanden gang større end det officielle budget (jf. figur 8).
0,00%
0,20%
0,40%
0,60%
0,80%
1,00%
1,20%
1,40%
1,60%
0
200
400
600
800
1000
1200
Pct.
af
BNP
Mia.
Renminbi
Forsvarsbudget i faste 2017-priser Forsvarsbudget som % af BNP
8/9
Figur 8. Kinas forsvarsbudget og andelen af BNP fra 2000 til 2017 (SIPRI)
Figur 9. Kinesiske forsvarsudgifters andel af de statslige udgifter
Kilde: Kinas Nationale Statistikbureau for statslige udgifter 2014-2016, IMF for statslige udgifter 2000-2014 og officiel-
le kinesiske medier for forsvarsudgifter.
Folkets Befrielseshær har gennemgået en omfattende modernisering
Den reelle vækst i forsvarsudgifter har samtidig med personelreduktioner på omtrent 20 % til godt
2 mio. mand fra 2002 til 2017 betydet, at Folkets Befrielseshær har gennemført en omfattende
modernisering og en vis forøgelse af kapaciteter. Særligt er antallet af ballistiske missiler i raket-
styrkerne vokset.
0,0%
0,5%
1,0%
1,5%
2,0%
2,5%
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
Pct.
af
BNP
Mia.
Renminbi
Forsvarsudgifter i faste 2017-priser Forsvarsudgifter som % af BNP
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
7%
8%
9%
9/9
Personellet i Folkets Befrielses hær er fordelt med omtrent 1,3 mio. mand i hæren, ca. 400.00 i
luftvåbnet, ca. 250.000 i flåden og ca. 100.000 i Raketstyrkerne. De ovenfor nævnte personelre-
duktioner er stort set foregået i hæren.
Den omfattende modernisering betyder, at omtrent 55 % af hærens større materielgenstande som
kampvogne, infanterikampkøretøjer, pansrede mandskabsvogne, artilleripjecer og helikoptere er
tilført efter 2000. Omtrent 60 % af luftvåbnets kampfly og luftforsvarsmissiler er tilført efter 2000.
Omtrent 70 % af flådens skibe, ubåde, fly og helikoptere er tilført siden 2000. Omtrent 90 % af
Raketstyrkernes missiler er tilgået efter 2000.
Den lave moderniseringsgrad i hæren dækker over, at en stor del af den kinesiske hær tidligere var
motoriseret infanteri og ikke havde pansrede mandskabsvogne eller infanterikampkøretøjer. Der-
for er det meste af det gamle materiel fortsat i anvendelse. Sammen med en omstrukturering af
hærens organisation er den kinesiske hær blevet mere mobil og deployerbar både indenfor og
ude for Ki as græ ser, so f.eks. ed bataljo ska pgrupper i FN’s fredsbevare de operatio er.
I flåden har nyt materiel heller ikke kun erstattet gammelt. Med moderne sensor- og våbensyste-
mer har enhederne fået en betragteligt større slagkraft. Primært har moderniseringen og udbyg-
ningen af flåden været rettet mod at kunne etablere lokalt søherredømme i Det Østkinesiske Hav
og Det Sydkinesiske Hav. Det har også dannet grundlag for, at Kina har opnået en evne til at de-
ployere flådestyrker globalt, som det bl.a. ses med tilstedeværelsen ved Afrikas Horn, som Kinas
flåde har opretholdt siden 2009. Med de nuværende byggeprogrammer er det sandsynligt, at Kina
på mellemlangt sigt vil kunne udsende større flådestyrker med hangarskibe og amfibieskibe glo-
balt i op til et halvt år ad gangen.
Det kinesiske luftvåben var før moderniseringsprocessen allerede stort og havde forældet materi-
el. Det kinesiske luftvåben har med moderniseringen fået øget sine kapaciteter betragteligt. I for-
hold til moderniseringen og forøgelsen af Folkets Befrielseshærs samlede globale deployerbarhed
er der dog mangel på strategiske lufttransportfly, lufttankningsfly og luftvarslingsfly (Airborne Ear-
ly Warning).
Moderniseringen af Raketstyrkerne omfatter en meget massiv udbygning af især kortrækkende
ballistiske missiler, men også antallet af mellemdistancemissiler og interkontinentale missiler er
blevet forøget de seneste år.
Samlet set har moderniseringen flyttet Folkets Befrielseshær fra at kunne forsvare Kina til på mel-
lemlangt sigt at kunne agere mere globalt.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Forsvarsudvalget
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
30. august 2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 3. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 103 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Espersen
(DF).
Spørgsmål nr. 103:
”Ministeren bedes opgøre Folkerepublikken Kinas oprustning – udgifter til materiel som perso-
nel – i samtlige værn, år for år fra og med 2000 til og med 2017. Ministeren bedes yderligere
oplyse, hvorvidt denne kommunistiske oprustning bør give anledning til uro og bekymring for
NATO, for frie asiatiske lande samt for Australien og New Zealand.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Forsvarsministeriet indhentet oplysninger fra Forsvarets Efterret-
ningstjeneste vedrørende Kinas og Ruslands forsvar. Oplysningerne vedlægges besvarelsen.
I forhold til udviklingen i forsvarsbudgetter og væbnede styrker for Kina i perioden 2000 til og
med 2017 peger Forsvarets Efterretningstjeneste på, at forsvarsudgifterne for Kina er ”steget
markant” i den pågældende periode.
Andre lande må af gode grunde svare for sig selv for så vidt angår deres syn på udviklingen.
De generelle danske relationer til Kina finder overordnet sted inden for rammerne af EU-
samarbejdet. Bilateralt samarbejder Danmark og Kina blandt andet inden for rammen af det
omfattende strategiske partnerskab, som Danmark indgik med Kina i 2008. Politisk dialog er
en af hovedprioriteterne i begge sammenhænge og omfatter også udveksling af synspunkter
om generelle globale sikkerhedspolitiske emner.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 350
Offentligt
På det forsvars- og sikkerhedspolitiske område følger vi linjen i NATO, hvor dialog og regel-
mæssige møder med Kina er omdrejningspunktet. Senest afholdtes i juni 2018 militære stabs-
drøftelser mellem NATO og Kina i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen