Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 314 om, hvorledes miljøaspektet kan anvendes ift. en eventuel dansk afvisning af den alternative linjeføring for Nord Stream 2, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
EFK alm. del - svar på spm. 314.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/kommissionsforslag/KOM(2017)0320/bilag/12/1935333.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 4. september 2018 J nr. 2015-3797 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi- Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 14. august stillet mig følgende spørgsmål 314 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 314 Vil ministeren redegøre for, hvorledes miljøaspektet kan anvendes i forhold til en eventuel dansk afvisning af den alternative linjeføring for Nord Stream 2, herunder om der er forskel på miljøargumentet i forhold til Nord Stream 1, forstået således, at der med Nord Stream 2 ikke er en behovssituation, der kan begrunde en miljøpå- virkning? Hvilke EU-regler er der for at anvende miljøargumenter til at afvise et projekt set i forhold til projektets behovsbegrundelse? Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Lovgivningen ifm. tilladelse til transitrørledninger Der skal i forhold til de lovgivningsmæssige rammer for anlæg af transitrørledninger skelnes mellem kontinentalsokkelområdet og søterritoriet, der er det ydre territorial- farvand, som ligger fra 0-12 sømil fra kysten. Danmark er i medfør af FN’s Havrets- konvention forpligtet til, med respekt for ressourcer og miljø, at tillade anlæg af transitrørledninger på dansk kontinentalsokkelområde, idet man dog bl.a. kan anvi- se, hvor på kontinentalsoklen sådanne skal føres igennem. Forpligtelsen er ikke udstrakt til søterritoriet. Danmark er således ikke internationalt forpligtet til at tillade anlæg af transitrørledninger på søterritoriet, men kan give tilladelse hertil. Ifølge lovgivningen om miljøvurderinger og kontinentalsoklen foretages der ikke en behovsvurdering i forhold til et konkret transitrørledningsprojekt, men kun en vurde- ring af de miljø- og sikkerhedsmæssige aspekter. For så vidt angår de miljømæssige aspekter er de indeholdt i miljøvurderings- reglerne og gælder f.eks. hensynet til miljøet, herunder maritim trafik, fiskerihen- syn, menneskers liv og sundhed, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker. Det gælder også interesser i forhold til f.eks. kulturarv, kommerciel ud- nyttelse af maritime områder og visse militære hensyn, f.eks. hensynet til sikkerhe- den i forhold til militære anlæg, øvelsesterræner, depoter mv. Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0320 Bilag 12 Offentligt Side 2/2 I forhold til både de miljø- og sikkerhedsmæssige aspekter er regelgrundlaget, hvorefter Nord Stream 1 og Nord Stream 2 behandles, det samme. De to projekters påvirkning af miljøet kan dog være forskellig, da det afhænger af den konkrete rute- føring, hvilke miljøaspekter der kan være en påvirkning på, og hvilke afværgeforan- staltninger der evt. skal til for at nedbringe påvirkningen. Relevante EU-regler De danske miljøregler implementerer bl.a. EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttel- sesdirektiv. Det gælder således for projekter som transitrørledninger, at hvis et projekt må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesom- råder inden for eller uden for dansk område væsentligt, så kan en tilladelse kun meddeles, hvis projektet ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde. Det følger endvidere af Habitatdirektivet, at der for arter, som er nævnt på bilag IV, litra a, ex. havpattedyret marsvin, gælder, at en tilladelse efter § 4 i kontinentalsok- kelloven og § 2 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrin- ter på søterritoriet og på kontinentalsoklen ikke kan meddeles, hvis det ansøgte projekt forsætligt vil forstyrre de dyrearter i deres naturlige udbredelsesområde eller vil beskadige eller ødelægge deres yngle- eller rasteområder i det naturlige udbre- delsesområde. Ovenstående kan kun fraviges, hvis der ikke findes anden brugbar løsning, og fra- vigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan blandt andet kun ske af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art.” I tillæg til Energistyrelsens oplysninger kan jeg oplyse, at der endnu ikke er truffet afgørelse, herunder ift. de miljø- og sikkerhedsmæssige forhold, over de to ansøg- ninger fra Nord Stream 2 AG, som er indgivet til danske myndigheder. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt