Udenrigsnote: Kort uddrag af Danmarks prioriteter ved FN's 73. generalforsamling

1/4
TIL ORIENTERING AF
DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN
UDENRIGSUDVALGET
FN’s 73. generalforsamling – et kort udsnit af Danmarks prioriteter
Sammenfatning
Denne note er et kort uddrag af Danmarks centrale prioriteter ved FN’s 73.
generalforsamling, som fremkommer i regeringens prioritetspapir oversendt
til Det Udenrigspolitiske Nævn forud for nævnsmødet den 24. august 2018.
Prioritetspapiret sætter fokus på danske prioriteter inden for
1) Reform af FN, 2) Kvinders og pigers rettigheder, 3) Freds- og sikkerheds-
politik, 4) Fremme af Verdensmålene, 5) Migration, flygtninge og humani-
tære indsatser, 6) Menneskerettigheder og ligestilling.
Papiret er ikke udtømmende for Danmarks samlede FN-engagement.
Åbningen af FN’s 73. generalforsamling
Danmarks prioritetspapir for FN’s 73. generalforsamling, som officielt åbnes
den 18. september 2018, er på dagsordenen for nævnsmødet den 24. august
2018. Denne note indeholder et kort udsnit af de danske prioriteter, og er såle-
des ikke nogen udtømmende gengivelse af det 10 sider lange prioritetspapir.
Der er brug for et stærkt FN
Prioritetspapiret tager udgangspunkt i, at Danmark ønsker et stærkt og hand-
lekraftigt FN. Globale udfordringer som klimaforandringer, irregulære migrati-
onsstrømme og vedvarende konflikter medfører et tungt forventningspres på
FN, der skal kunne levere svar og løsninger.
FN’s 2030-dagsorden og Paris-klimaaftalen viser potentialet i det multilaterale
samarbejde, hvor nye aktører fra privatsektoren og civilsamfundet inddrages.
Prioritetspapiret sætter fokus på danske prioriteter for den 73. generalforsam-
ling inden for nedenstående områder, idet det bemærkes, at papiret ikke er
udtømmende i forhold til Danmarks samlede FN-engagement.
1) Reform af FN
23. august 2018
Kontaktperson
Peter Riis
Det Internationale Sekretariat
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2017-18
UPN Alm.del Bilag 347, URU Alm.del Bilag 261
Offentligt
2/4
2) Kvinders og pigers rettigheder
3) Freds- og sikkerhedspolitik
4) Fremme af Verdensmålene
5) Migration, flygtninge og humanitære indsatser
6) Menneskerettigheder og ligestilling
Ad 1) Et styrket, moderne FN-system: Dansk støtte til reform af FN
Danmark vil fortsætte sin støtte til generalsekretær Guterres’ initiativ til at refor-
mere FN til bedre at kunne håndtere aktuelle og kommende globale udfordrin-
ger og bidrage aktivt til at realisere 2030-dagsordenen. Det bliver afgørende at
sikre fortsat fremdrift i følgende tre reformspor: 1) udvikling, 2) fred og sikker-
hed, 3) management. På reformspørgsmål, hvor FN’s medlemslande er delte,
vil Danmark søge at indgå som konstruktiv brobygger.
Danmark vil fortsat have fokus på reform af FN’s udviklingssystem, som skal
skabe et system, der er bedre indrettet til at støtte landene i at indfri Verdens-
målene. Nye danske initiativer som Partnering for Green Growth and the Global
Goals 2030 (P4G) er med til at understrege, hvordan Danmark er med til at
tænke i nye og innovative baner og partnerskaber ift. en realisering af Verdens-
målene.
Inden for freds- og sikkerhedssporet har Danmark særlig fokus på menneske-
rettigheder og FN’s konfliktforebyggende arbejde, hvilket også forventes at
blive centrale prioriteter i forbindelse med Danmarks kommende kampagne for
en plads i Sikkerhedsrådet 2025-26.
Ad 2) Kvinders og pigers rettigheder
Ligestilling og kvinders rettigheder, herunder retten til at bestemme over egen
krop, er en tværgående prioritet for Danmarks samlede engagement i FN. Dan-
mark vil bl.a. arbejde for, at der sættes ekstra fokus på børneægteskaber og
vold mod kvinder samt kvinders adgang til arbejdsmarkedet, beslutningspro-
cesser, uddannelse og sundhedsydelser. Derudover har Danmark et helt sær-
ligt fokus på sikring af piger og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og
rettigheder (SRSR).
Ad 3) Det freds- og sikkerhedspolitiske område
Det fastslås i prioritetspapiret, at FN’s 73. generalforsamling finder sted med et
komplekst internationalt sikkerhedspolitisk landskab som bagtæppe. Det har
vidtrækkende konsekvenser for global og regional stabilitet, voldelig ekstre-
misme samt flygtninge- og migrationsstrømme. Udfordringerne øger presset på
det multilaterale samarbejde, dets universelle værdisæt og løsningsmekanis-
mer. Blokeringerne i Sikkerhedsrådet er et tydeligt eksempel på, at FN’s hand-
lekraft er svækket. Danmark bakker op om reform af Sikkerhedsrådet, så det
3/4
bl.a. bedre afspejler verden i dag, men i lyset af den fastlåste proces vil Dan-
marks tilgang primært være at vurdere potentialet for et fornyet momentum i de
mellemstatslige forhandlinger.
Prioritetspapiret fremhæver Danmarks tilgang til en række verserende konflik-
ter. Det fremgår bl.a., at Danmark fortsat vil arbejde for et effektivt FN-engage-
ment i Afghanistan. Der udtrykkes forventning om fortsat støtte til generalse-
kretærens særlige udsending for Syrien, som faciliterer de FN-ledede fredsfor-
handlinger. Håndteringen af konflikten mellem Rusland og Ukraine ventes at
forblive et centralt emne på FN’s dagsorden. Danmark vil fortsat arbejde for at
sikre en principfast tilgang, som både fastholder presset på Rusland for at bi-
drage til en politisk løsning i Ukrainekonflikten og holder døren åben for kritisk
dialog og engagement. FN bør fortsætte sit engagement med at forbedre den
humanitære og menneskeretlige situation i Ukraine, herunder på Krim.
Ad 4) En bæredygtig verden: Prioriteter ift. Verdensmålene
’Verden 2030’-strategien og regeringens handlingsplan for FN’s 17 Verdensmål
er grundlaget for Danmarks nationale og internationale opfølgning på Verdens-
målene. På det internationale plan er Danmark særlig aktiv på Verdensmål 5
(ligestilling), Verdensmål 7 (bæredygtig energi), Verdensmål 13 (klima), Ver-
densmål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og Verdensmål 17 (part-
nerskaber). De to sidstnævnte Verdensmål, betragtes af Danmark som funda-
ment for fremskridt på de øvrige mål. Derudover er Danmark aktiv på en række
andre Verdensmål, f.eks. Verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og
Verdensmål 4 (kvalitetsuddannelse).
Danmark vil bakke op om FN’s generalsekretær Guterres’ ambition om at løfte
teknologi højere op på FN’s dagsorden som en del af indsatsen for at finde nye
løsningsmodeller på globale udfordringer.
Ad 5) Prioriteter inden for migration, flygtninge og humanitære indsatser
Danmark vil bakke op om oprettelsen af et FN-baseret migrationsnetværk, som
vil blive koordineret af IOM (International Organization for Migration) og være
et første vigtigt skridt i implementeringen af den nye globale aftale om migra-
tion, GCM (The Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration). Må-
let er at få den globale irregulære migration under kontrol.
Danmark vil fastholde, at stater suverænt selv bestemmer, hvem der får ad-
gang til deres territorium og på hvilke vilkår, samt at stater har en forpligtelse til
at tilbagetage egne statsborgere. Herudover skal der lægges ekstra kræfter i
sikringen af respekt for menneskerettighederne i migrationshåndteringen i en
række transit- og oprindelseslande samt sættes ind med langsigtede udvik-
4/4
lingsindsatser, der adresserer de grundlæggende årsager til den irregulære mi-
gration. Det bemærkes i prioritetspapiret, at Danmarks politik på migrationsom-
rådet føres i overensstemmelse med princippet om ”noget for noget”.
En række humanitære kriser kræver fortsat verdens opmærksomhed og priori-
teres højt fra dansk side, hvor en væsentlig andel af den danske humanitære
støtte går via FN. Det gælder bl.a. konflikterne i Syrien, Sydsudan, Myanmar,
Afghanistan og Yemen. Derudover prioriterer Danmark humanitære indsatser i
Irak, Palæstina, Somalia, den Centralafrikanske Republik, Sudan og Mali –
samt nabolande, som er berørt af flygtningekriser.
Ad 6) En retfærdig verden: Prioriteter på menneskerettighedsområdet
Presset på menneskerettighederne stiger, og i takt med at verden bliver mere
multipolær, sættes der i multilaterale fora voksende spørgsmålstegn ved netop
menneskerettighedernes universalitet. Danmark vil fortsætte indsatsen ift. at
sikre respekt for det enkelte menneskes retfærdighed og frihed.
For Danmarks vedkommende vil FN’s 73. generalforsamling være særlig præ-
get af den forventede danske plads i Menneskerettighedsrådet fra den 1. januar
2019 frem til 2021. Valget afholdes i oktober 2018. Under sloganet ”Dignity,
Dialogue and Development” vil Danmark sætte fokus på fem danske menne-
skerettighedsprioriteter: 1) kvinder og ligestilling, 2) Rule of Law, 3) religions-
og trosfrihed, 4) tortur, 5) oprindelige folks rettigheder.
I papiret udtrykkes ærgrelse over, at USA valgte at trække sig fra Menneske-
rettighedsrådet i foråret 2018. Danmark vil i regi af EU fortsat søge at engagere
USA i menneskerettighedsdagsordenen.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-
ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-
gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.