Danmarks prioriteter ved FN's 73. Generalforsamling

FN’s 73. Generalforsamling
Danmarks prioriteter
Udenrigsministeriet
August 2018
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2017-18
(Omtryk - 06-09-2018 - Ændret fil) UPN Alm.del Bilag 346, URU Alm.del Bilag 260
Offentligt
2
1. INDLEDNING: Behov for styrket multilateralisme og Danmarks engagement
i FN’s 73. Generalforsamling
Globale udfordringer som klimaforandringer, irregulære migrationsstrømme og vedvarende
konflikter medfører et tungt forventningspres på FN, der både som aktør og primær
multilateral arena skal kunne levere svar og løsninger. Samtidig bliver verden mere og mere
multipolær i takt med, at de globale magtbalancer rykker sig fra vest mod øst. Det medfører
ændringer i selve dynamikkerne i det multilaterale samarbejde, hvor der også i stigende grad
sættes spørgsmålstegn ved nogle af de grundlæggende værdier og principper, som FN bygger
på, herunder det internationale regelbaserede samarbejde. Men hvis vi skal kunne gøre os håb
om at løse globale og grænseoverskridende udfordringer, så skal vi gøre det i fællesskab.
Danmark ønsker derfor et stærkt og handlekraftigt FN, hvor verdenssamfundet finder
multilaterale løsninger på globale problemstillinger. Og her illustrerer globale aftaler som FN’s
2030-dagsorden og Paris-klimaaftalen, at potentialet i det multilaterale samarbejde udvider sig –
også i forhold til at inddrage nye aktører som f.eks. privatsektoren og civilsamfundet.
Nærværende prioritetspapir angiver hovedlinjerne for de problemstillinger, som Danmark
særligt vil fokusere på under FN’s 73. Generalforsamling, der løber fra september 2018 til
september 2019. Danmark vil bl.a. fortsætte den aktive danske opbakning til generalsekretær
Guterres’ reformdagsorden for et mere handlekraftigt FN, hvor Danmark allerede har haft en
central rolle inden for reform af FN’s udviklingssystem under den 72. Generalforsamling.
Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd og det forventede medlemskab af Rådet
fra januar 2019 vil blive en vigtig platform for dansk engagement i det multilaterale samarbejde
og arbejdet for at holde menneskerettigheder helt centralt på FN’s dagsorden. Også i lyset af en
kommende dansk kampagne til FN’s Sikkerhedsråd i perioden 2025-2026 vil Danmark
fortsætte sit engagement inden for FN’s freds- og sikkerhedspolitiske sølje og fortsætte sin
store støtte til FN’s indsats i løsningen af konflikter og humanitære kriser. Det er endvidere i
løbet af den 73. Generalforsamling, at de to globale FN ’compacts’ vedr. hhv. migranter og
flygtninge forventes endeligt vedtaget. Derudover vil det danske værtsskab for P4G-topmødet
(’Partnering for Green Growth and the Global Goals’) i København i oktober 2018 sætte ekstra fokus
på Danmarks førerposition i brugen af partnerskaber til at realisere Verdensmålene.
FN’s 73. Generalforsamling åbnes officielt i FN-hovedkvarteret i New York den 18. september
2018, hvor dagsordenen for den 73. forsamling vedtages. Generaldebatten (ministerugen) åbnes
den 25. september 2018 og bliver i år uden tematiske topmøder. Et gennemgående tema for
ministerugen forventes at være behovet for styrket multilateralisme, herunder reformer af FN.
Prioritetspapiret sætter fokus på danske prioriteter for den 73. Generalforsamling inden for: 1)
reform af FN, 2) kvinders og pigers rettigheder, 3) freds- og sikkerhedspolitik, 4) fremme af Verdensmålene, 5)
migration, flygtninge og humanitære indsatser og 6) menneskerettigheder og ligestilling. Papiret er ikke
udtømmende i forhold til Danmarks samlede FN-engagement eller de problemstillinger, som
Danmark kan forventes at forholde sig til i løbet af forsamlingen.
3
2. DANMARKS PRIORITETER FOR FN’S 73. GENERALFORSAMLING
2.1 Et styrket, moderne og leveringsdygtigt FN-system: Dansk støtte til reform af FN
Danmark vil fortsætte sin støtte til generalsekretær Guterres’ initiativ til at reformere FN, der
skal gøre FN bedre i stand til at håndtere de aktuelle og kommende globale udfordringer og
bidrage aktivt til at realisere 2030-dagsordenen. Reformdagsordenen forventes at forblive et
gennemgående tema under den 73. Generalforsamling, hvor det bliver afgørende for Guterres
at fastholde momentum og sikre fortsat fremdrift i de tre reformspor: 1) udvikling, 2) fred og
sikkerhed, 3) management. På nogle reformspørgsmål er FN’s medlemslande delte, og Danmark vil
fortsat søge at indgå som konstruktiv brobygger mellem medlemslande og som allieret for
generalsekretæren og vicegeneralsekretæren.
Danmark har tre tematiske hovedprioriteter til reform: 1) Sammenhængen mellem FN’s
udviklingsmæssige og humanitære indsatser; 2) Partnerskaber med fokus på inddragelse af den private sektor
og 3) Konfliktforebyggelse, stabilitet og støtte til fred. Derudover indgår fremme af kvinders og pigers
rettigheder, ikke mindst SRSR, som en gennemgående dansk prioritet. Selvom
menneskerettigheder er en af FN’s tre søjler, behandles det ikke som et selvstændigt
reformspor i generalsekretærens initiativer. Til trods herfor, vil Danmark fortsat arbejde for, at
indsatsen for at fremme international retsorden og menneskerettigheder forbliver et helt
afgørende element i FN’s arbejde.
Danmark vil fortsat have fokus på reformen af FN’s udviklingssystem, som skal skabe et
system, der er bedre indrettet til støtte landene i at indfri Verdensmålene. Det er også her, hvor
Danmark qua sin stærke udviklingsprofil og rolle som mangeårig donor, har stærke
forudsætninger for at gøre en forskel. Samtidig er nye danske initiativer som f.eks. P4G med til
at understrege, hvordan Danmark er med til at tænke i nye og innovative baner og
partnerskaber ift. en realisering af Verdensmålene. Danmark har således allerede spillet en helt
central rolle efter at Danmark - sammen med Algeriet - ledte forhandlingerne om den vedtagne
Generalforsamlingsresolution under den 72. Generalforsamling, der udstikker linjerne for
reformen af FN’s udviklingssystem. Resolutionen er et afgørende skridt i processen for at gøre
udviklingssystemet mere resultatorienteret og effektivt, og dens implementering vil blive et
meget centralt tema under den 73. Generalforsamling. Danmark vil fortsætte dialogen med
andre FN-medlemslande, FN’s organisationer og eksterne partnere for at sikre
implementeringen af resolutionen og så vidt muligt modvirke, at den hårfine balance mellem
forskellige interesser i forhold til FN’s udviklingssystem ikke bevæger sig i en - for Danmark -
uønsket retning. Danmark vil endvidere bidrage med finansiel støtte til reformprocessen, bl.a.
gennem et forventet bidrag til den fond, der skal bidrage til at kickstarte et nyt og forbedret
Resident Coordinator-system, som et afgørende element i at styrke FN’s rolle på landeniveau
(med forbehold for parlamentarisk opbakning).
Danmarks støtte til de to øvrige reformspor, hhv. FN’s freds- & sikkerhedssøjle og
management, vil fortrinsvis ske via engagementet i EU-samarbejdet. Inden for fred- og
sikkerhedssporet har Danmark særligt fokus på menneskerettigheder og FN’s
konfliktforebyggende arbejde, hvilket også forventes at blive centrale prioriteter i forbindelse
med Danmarks kommende kampagne for en plads i Sikkerhedsrådet i 2025-26. Norge
4
kandiderer for en plads i Sikkerhedsrådet i 2021-22, og den danske kampagne vil først officielt
skydes i gang efter Norge har været på valg i 2020.
2.2 En lige verden: Danmarks prioriteter inden for kvinder og pigers rettigheder
Hvis vi skal realisere FN’s 17 Verdensmål og opnå en mere fredelig og sikker verden, hvor alle
mennesker kan se fremtidsmuligheder i deres hjemlande, så er det afgørende, at hele
befolkningen – ikke kun halvdelen – kan bidrage til bæredygtig udvikling på både lokalt,
nationalt og internationalt plan. Ligestilling og kvinders rettigheder, herunder retten til at
bestemme over egen krop, er derfor en tværgående prioritet for Danmarks samlede engagement
i FN.
Danmark vil blandt andet arbejde for, at der under den 73. Generalforsamling sættes ekstra
fokus fra FN’s side på børneægteskaber og vold mod kvinder samt kvinders adgang til
arbejdsmarked, beslutningsprocesser, uddannelse og sundhedsydelser. Derudover har Danmark
et helt særligt fokus på sikring af piger og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og
rettigheder (SRSR) og på samspillet mellem ligestilling bredt og SRSR. Danmark vil fortsat søge
at fremme disse prioriteter i FN’s Kvindekommission (CSW) og FN’s Befolkningskommission
(CPD) og i arbejdet i Generalforsamlingens tredje udvalg. Derudover er prioriteterne blandt
hjørnestenene i Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd.
I løbet af den 73. Generalforsamling vil Danmark ligeledes fortsætte samarbejdet via strategiske
partnerskaber med bl.a. UNWOMEN, UNFPA, UNICEF og UNDP samt igennem FN’s
Særlige Udsendinge på relevante temaer for derigennem også at understøtte FN’s både
normative og programmatiske indsatser for kvinder og piger. Det gælder også på landeniveau,
hvor Danmark vil fortsætte sin støtte til FN’s indsatser i udvalgte danske prioritetslande som
f.eks. Etiopien og Uganda. Danmark er desuden meget engageret i andre fora og initiativer,
som understøtter og komplementerer FN’s vigtige rolle inden for kvinders og pigers
rettigheder. Det gælder f.eks. SheDecides, hvor Danmark har en frontrolle, og via det danske
engagement i Verdensbanken og støtte til civilsamfundsorganisationer.
2.3 En fredelig og stabil verden: Danmarks prioriteter på det freds- og
sikkerhedspolitiske område
FN’s 73. Generalforsamling finder sted på et bagtæppe af et komplekst internationalt
sikkerhedspolitisk landskab, som har vidtrækkende konsekvenser for global og regional
stabilitet, voldelig ekstremisme samt flygtninge- og migrationsstrømme. Udfordringerne øger
presset på det multilaterale samarbejde, dets universelle værdisæt og løsningsmekanismer.
Blokeringerne i Sikkerhedsrådet er et tydeligt eksempel på, at FN’s handlekraft i forhold til at
sætte effektivt ind over for voldelige konflikter er svækket. Danmark bakker op om reform af
Sikkerhedsrådet, så det bl.a. bedre afspejler verden i dag, men i lyset af den fastlåste proces vil
Danmarks tilgang primært være at vurdere potentialet for et fornyet momentum i de
mellemstatslige forhandlinger.
Gennem den bredere reform af FN’s freds- og sikkerhedssøjle ønsker Guterres at forbedre
FN’s evne til at levere på sit kernemandat, dvs. redde kommende generationer fra krig, via en
præventiv tilgang med konfliktforebyggelse og forebyggende diplomati i centrum. Han har bl.a.
5
sat fokus på en bedre samtænkning af FN’s indsatser inden for stabilisering, fredsopbygning og
konfliktforebyggelse. Danmark bakker fuldt op om dette, bl.a. via fokus på koblingen af
humanitær nødhjælp, udvikling og fredsopbygning - det såkaldte ’humanitarian-development-peace
(HDP) nexus’. Her spiller Danmarks indsats gennem FN en central rolle.
Guterres ønsker ligeledes at modernisere de fredsbevarende operationer, som i mange tilfælde
ikke er godt nok udrustet eller trænet til at skabe varig fred. Guterres har bl.a. igangsat initiativet
”Action for Peacekeeping”, og temaet forventes at være i fokus i løbet af den 73.
Generalforsamling. Danmark vil fortsat bakke op om dette arbejde via støtte til træning,
uddannelse, udrustning og logistik samt opbakning til Guterres’ forsøg på at styrke rollen for
regionale aktørers rolle i dette arbejde – f.eks. AU og via G5 Sahel-styrken.
FN spiller en modererende rolle i fredsindsatsen i verserende krige og konflikter, der udgør
danske prioriteter, og som forventes fortsat at være på FN’s dagsorden under den 73.
Generalforsamling. Danmark vil fortsat arbejde for et effektivt FN-engagement i Afghanistan,
der skal bidrage til at skabe lokal og regional stabilitet, forebygge international terrorisme og
modvirke irregulær migration. Danmark bakker op om Afghanistans præsident Ghanis udspil til
fredsforhandlinger med Taliban og vil desuden arbejde for, at FN bidrager til de internationale
bestræbelser på at engagere landene i regionen i at opnå fred og udvikling i Afghanistan.
Sammen med Holland og de øvrige nordiske lande arbejder Danmark derfor på, at FN’s
Afghanistan-ministerkonference i Genève i november 2018 vil blive afholdt under temaet
’Preparing for Peace’.
I Irak spiller FN en central rolle på stabiliseringsområdet, hvor Danmark vil fortsætte sin støtte
til FN’s indsatser inden for stabilisering og minerydning. Parlamentsvalget i maj 2018 er et
positivt signal om, at irakerne fortsat prioriterer demokratiet. Fra dansk side understreges
behovet for, at en ny irakisk regering hurtigst muligt arbejder videre med de store udfordringer i
landet, herunder sikringen af stabilitet, inklusiv regeringsførelse og genopbygning.
FN vil fortsat spille en central rolle i at fremme en politisk løsning på Syrien-konflikten.
Danmark forventer i den forbindelse at fortsætte sin støtte til generalsekretærens særlige
udsending for Syrien, der faciliterer de FN-ledede fredsforhandlinger, som er forankret i
Genève. Når der sker tilstrækkelig fremskridt i de forhandlinger, står Danmark sammen med
EU klar til at bidrage til genopbygningen af landet.
ISIL udgør fortsat en alvorlig trussel mod befolkningerne i Mellemøsten og Nordafrika samt
mod international – og dansk – sikkerhed, og både ISIL og andre terrorgrupper misbruger
internettet til at fremavle radikalisering og voldelig ekstremisme. Udover at Danmark er et
aktivt medlem af den globale amerikanskledede koalition mod ISIL, støtter Danmark derfor
også FN’s ’Globale Strategi mod Terrorisme’ og lægger herunder bl.a. stor vægt på forebyggelse,
menneskerettigheder og samtænkning af civile og militære indsatser.
FN spiller en central rolle i Mali. Implementeringen af fredsaftalen fra 2015 skrider fortsat kun
langsomt frem, og ustabiliteten i det nordlige Mali har spredt sig til de centrale regioner og det
nordlige Burkina Faso. Danmark støtter FN’s indsats i Sahel-regionen via et bredt og samtænkt
6
engagement gennem bl.a. omfattende udviklingsarbejde, humanitær bistand, regionale
stabiliseringsindsatser samt finansiel og militær støtte til FN’s fredsbevarende mission i Mali
(MINUSMA). Derudover støtter Danmark den regionale G5-fællesstyrke, der har til formål at
bekæmpe organiseret kriminalitet, terrorisme og menneskesmugling og ventes desuden at
genudsende et transportfly til MINUSMA fra november 2019, med forbehold for
parlamentarisk opbakning.
Afrikas Horn og den bredere Rødehavsregion har de seneste år været karakteriseret ved
stigende ekstern interesse på det politiske, sikkerhedsmæssige og religiøse område. Danmark vil
fortsat arbejde for et fredeligt og stabilt Afrikas Horn med fokus på bl.a. at forebygge
flygtninge- og irregulære migrationsstrømme, bekæmpe voldelig ekstremisme og skabe maritim
sikkerhed. Danmark støtter bl.a. FN’s indsats ift. grænseoverskridende kriminelle aktiviteter
som f.eks. menneskesmugling og smugling af våben, illegale varer og narkotika.
Fordrivelsen af mere end 700.000 muslimske rohingyaer fra Myanmars Rakhine-stat siden
august 2017 har resulteret i en omfattende humanitær krise med potentiel destabiliserende
effekt i regionen. Danmark støtter op om mandaterne for henholdsvis FN’s Fact Finding
Mission og FN’s Special Rapporteur for Myanmar til at undersøge brud på
menneskerettighederne i Myanmar. Derudover vil Danmark fortsat støtte, at relevante FN-
organisationer inddrages i arbejdet for at tilvejebringe grundlaget for en frivillig, sikker og
værdig tilbagetagelse af rohingya-flygtningene.
Håndteringen af konflikten mellem Rusland og Ukraine forventes at forblive et centralt
spørgsmål på FN’s dagsorden. Danmark vil fortsat arbejde for at sikre en principfast tilgang,
som både fastholder presset på Rusland for at bidrage til en politisk løsning i Ukraine-
konflikten og holder døren åben for kritisk dialog og engagement. FN bør fortsætte sit
engagement med at forbedre den humanitære og menneskeretslige situation i Ukraine, herunder
på Krim.
Et fokus på kvinder og unge er en gennemgående prioritet i den danske indsats for en fredelig
og stabil verden. Det gælder både deres sårbarhed i konflikter, herunder risiko for vold og
overgreb, og behovet for at fremme deres aktive deltagelse i forhandlinger om konfliktløsning
og fredsaftaler. Danmark bakker op om Sikkerhedsrådsresolution 1325 (kvinder, fred og
sikkerhed) og Sikkerhedsrådsresolution 2250 (unge, fred og sikkerhed), og deltager bl.a. i
gruppen ’Champions of Youth on the Security Council Resolution 2250’ sammen med flere andre lande.
Begge temaer står ligeledes højt på generalsekretær Guterres’ dagsorden, og især kvinder
forventes at få større og større momentum i FN-regi i løbet af den 73. Generalforsamling.
2.4 En bæredygtig verden anno 2030: Danmarks prioriteter i fremme af Verdensmålene
FN’s 17 Verdensmål, Paris-klimaaftalen og aftalen om udviklingsfinansiering fra Addis Ababa
udstikker en fælles global vision med fokus på en bæredygtig udvikling, både økonomisk, socialt
og miljømæssigt. ’Verden 2030’-strategien og regeringens handlingsplan for FN’s Verdensmål
fastlægger grundlaget for Danmarks nationale og internationale opfølgning på Verdensmålene,
som finansministeren fremlagde en foreløbig status på under FN’s Politiske Højniveauforum
(HLPF) i 2017.
7
På det internationale plan er Danmark særligt aktiv på Verdensmål 5 (ligestilling), Verdensmål 7
(bæredygtig energi), Verdensmål 13 (klima), Verdensmål 16 (fred, retfærdighed og stærke
institutioner) og Verdensmål 17 (partnerskaber), hvor Danmark betragter Verdensmål 16 og
Verdensmål 17 som fundament for fremskridt på de øvrige mål. Derudover er Danmark aktiv
på en række andre Verdensmål, f.eks. Verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og
Verdensmål 4 (kvalitetsuddannelse).
Med blot 12 år tilbage inden 2030 arbejder Danmark for at fastholde et højt ambitionsniveau,
hvor FN er en afgørende spiller. Danmark vil bl.a. fortsætte sin støtte via FN’s fonde og
programmer. Danmark vil fortsat aktivt medvirke i internationale initiativer, der kan bidrage til
at realisere Addis Ababa-aftalen og 2030-dagsordenens målsætninger om udviklingsfinansiering.
For at det kan lykkes, er der bl.a. behov for massive investeringer, som skal mobiliseres fra både
udviklingsbistand, udviklingslandenes egne ressourcer og ikke mindst private investeringskilder.
Brugen af partnerskaber er helt afgørende for at realisere Verdensmålene. Og her har Danmark
en international førerposition, bl.a. med nye initiativer som f.eks. Verdensmålsfonden, hvor der
allerede er mobiliseret lidt over 4 mia. kr., og P4G, som Danmark har lanceret sammen med en
række lande og internationale organisationer. Formålet med P4G er at samle grønne frontløbere
fra den offentlige og private sektor i partnerskaber, som udvikler skalérbare, bæredygtige
løsninger på nogle af verdens største udfordringer. Danmark er vært for det første P4G-
topmøde i oktober 2018, der vil sætte fokus på konkrete eksempler på sådanne partnerskaber.
Det er ligeledes afgørende, at FN selv bliver bedre til at indgå partnerskaber på tværs af bl.a.
privatsektor, civilsamfund og investeringsfonde. I løbet af den 73. Generalforsamling vil
Danmark således fortsætte indsatsen for at bidrage til en styrkelse af FN’s partnerskabstilgang,
bl.a. ved at bidrage med gode eksempler og erfaringer.
Danmark bakker fortsat fuldt op om Paris-klimaaftalen med FN som afgørende spiller i den
globale grønne omstilling. Danmark vil i den forbindelse antage en førende rolle i
forberedelserne af generalsekretærens klimatopmøde, der afholdes i forbindelse med åbningen
af FN’s 74. Generalforsamling i september 2019, blandt andet igennem statsministerens
lederskab af en Investeringskoalition for Ren Energi. Derudover vil Danmark fortsætte sit
arbejde via bl.a. UNFCCC, FN’s Politiske Højniveauforum (HLPF) og Generalforsamlingens
andet udvalg for at sikre de rette rammer for realiseringen af Paris-klimaaftalen samt støtte til
udviklings- og mellemindkomstlandenes implementering af bæredygtige energi- og
klimaløsninger med fokus på Verdensmål 7 (bæredygtig energi). En styrkelse af
modstandsdygtigheden hos befolkningerne i de lande, der er mest udsatte over for
klimaforandringerne, er også en dansk prioritet.
Generalsekretær Guterres har meldt ud, at han vil løfte teknologi højere op på FN’s dagsorden
som en del af indsatsen for at finde nye løsningsmodeller på globale udfordringer. I løbet af
den 73. Generalforsamling vil Danmark bakke op om denne ambition, hvor der med afsæt i
både ”TechPlomacy”-platformen og ”TechVelopment”-arbejdssporet er gode muligheder for
at sætte en offensiv dagsorden, der bringer FN-systemet, statslige aktører, tech-sektoren og
civilsamfundet tættere sammen til støtte for 2030-dagsordenen. Inden for ”TechVelopment”
arbejder Danmark særligt for at mindske de ”digitale skel” mellem grupper og sikre, at kvinder
8
og mænd har lige mulighed for at drage nytte af digitaliseringen, og at den teknologiske
udvikling skaber en bedre fremtid for verdens unge.
I arbejdet for en bæredygtig, inklusiv vækst lægges der fra dansk side særlig vægt på inddragelse
af kvinder og unge. Intet samfund kan opnå bæredygtig udvikling, hvis halvdelen af
befolkningen ikke får mulighed for at bidrage. Samtidig er verdens ungegeneration større end
nogensinde før, og mere end tre ud af fire unge lever i udviklingslandene. Blandt andet via FN
vil Danmark fortsat kæmpe for, at kvinder og unge får mulighed for at få indflydelse på
samfundet som involverede, engagerede og ligeværdige aktører med evne og mulighed for at
tage udviklingen i egen hånd. Samtidig vil Danmark fortsat arbejde for at fremme unges
inddragelse i FN – både gennem det danske ungdomsdelegatprogram og gennem fortsættelse af
samarbejdet med FN’s Særlige Udsending for Unge, som bør have en central plads i forhold til
at fremme ungedagsordenen på tværs af FN.
2.5 En sikker og tryg tilværelse for alle: Danmarks prioriteter inden for migration,
flygtninge og humanitære indsatser
Danmark har været aktivt engageret i forhandlingerne i FN-regi om de globale aftaler om
migration og flygtninge, hhv. ”The Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration” (GCM)
og ”The Global Compact on Refugees” (GCR), som blev afsluttet i juli 2018. GCM forventes
vedtaget i Marokko i december 2018, mens GCR forventes vedtaget af FN’s Generalforsamling
i efteråret 2018.
Med GCM lægges grunden til nyt internationalt fælles fodslag om centrale principper for en
langsigtet håndtering af migration på globalt plan. Aftalen lægger op til øget internationalt
samarbejde, hvor IOM får en koordinerende rolle. Under den 73. Generalforsamling vil
Danmark aktivt bakke op om oprettelsen af et FN-baseret migrationsnetværk, som vil blive
koordineret af IOM og være et første vigtigt skridt i implementeringen af GCM. Netværket
forventes at blive etableret på en FN-konference i Genève i oktober 2018. Danmark vil
endvidere bidrage til, at samarbejdet løftes med tilstrækkelig prioritet og med fokus på danske
mærkesager. Målet er at få den globale irregulære migration under kontrol, og dermed også
imødegå et forventeligt stigende pres på Europas grænser. Danmark vil fastholde, at stater
suverænt selv bestemmer, hvem der får afgang til deres territorium og på hvilke vilkår, samt at
stater har en forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere. Herudover skal der lægges ekstra
kræfter i sikringen af respekt for menneskerettighederne i migrationshåndteringen i en række
transit- og oprindelseslande samt sættes ind med langsigtede udviklingsindsatser, der adresserer
de grundlæggende årsager til den irregulære migration. Danmarks politik på migrationsområdet
føres i overensstemmelse med princippet om ”noget for noget”.
Danmark er blandt verdens største humanitære donorer ift. indbyggertal, og er samtidig helt i
front internationalt i arbejdet for at sikre sammenhæng mellem humanitære indsatser og
udviklingspolitiske tiltag. Det skaber mulighed for, at flygtninge og internt fordrevne kan leve et
værdigt og sikkert liv i deres værtssamfund og baner samtidig vejen for, at de vil kunne bidrage
til genopbygning af deres land, når de kan vende hjem igen. Sikring af pigers og kvinders
rettigheder, SRSR og styrkelse af adgangen til uddannelse mv. i flygtningesituationer er vigtige
danske prioriteter. I løbet af den 73. Generalforsamling vil Danmark fortsætte opbakningen til
generalsekretærens ambitioner om at styrke samtænkningen af FN’s indsatser som en del af
9
reformdagsordenen. I den forbindelse bakker Danmark bl.a. op om ”New Way of Working”
(NWOW), hvor Guterres har igangsat pilotprojekter for mere sammenhængende kriserespons i
Sahel-regionen, Lake Chad-regionen, Afrikas Horn, DRC og Afghanistan. Derudover bakker
Danmark bl.a. op om FN’s og Verdensbankens samarbejde om forebyggelse af naturkatastrofer
og konflikter, som blev lanceret med den banebrydende rapport ”Pathway to Peace” i 2017.
En række langstrakte humanitære kriser kræver fortsat verdens opmærksomhed og prioriteres
højt fra dansk side, hvor en væsentlig andel af den danske humanitære støtte går via FN. Det
gælder bl.a. konflikterne i Syrien, Sydsudan, Myanmar, Afghanistan og Yemen. Derudover
prioriterer Danmark humanitære indsatser i Irak, Palæstina, Somalia, den Centralafrikanske
Republik, Sudan og Mali – samt de nabolande, som er berørt af flygtningekriser.
2.6 En retfærdig verden: Danmarks prioriteter på menneskerettighedsområdet
Presset på menneskerettighederne stiger, og i takt at verden bliver mere multipolær, sættes der i
multilaterale fora voksende spørgsmålstegn ved netop menneskerettighedernes universalitet. I
løbet af den 73. Generalforsamling vil Danmark fortsætte sin store indsats i at sikre respekt for
det enkelte menneskes retfærdighed og frihed, hvor Generalforsamlingens 3. udvalg og FN’s
Menneskerettighedsråd er helt centrale platforme.
For Danmarks vedkommende vil FN’s 73. Generalforsamling være særligt præget af den
forventede danske plads i Menneskerettighedsrådet fra 1. januar 2019 og frem til 2021. Valget
afholdes i oktober 2018 og under sloganet ”Dignity, Dialogue and Development” vil Danmark sætte
fokus på fem danske menneskerettighedsprioriteter: 1) kvinder og ligestilling, 2) Rule of Law, 3)
religions- og trosfrihed, 4) tortur og 5) oprindelige folks rettigheder. Danmark ærgrer sig over, at USA
valgte at trække sig som medlem af Rådet i foråret 2018. USA har været en vigtig partner, og
der er mere end nogensinde brug for en stærk vestlig alliance i FN, der kan stå vagt om
menneskerettighederne. Danmark er enige i mange af de amerikanske kritikpunkter og ønsker
også reformer af Rådet – men det opnås bedst ved at kæmpe for egne holdninger indefra. Med
USA ude af Rådet er det så meget desto vigtigere, at lande som Danmark går ind og tager
ansvar. Samtidig skal Danmark i regi af EU fortsat søge at engagere USA i
menneskerettighedsdagsordenen.
Som medlem af Rådet og i andre relevante fora vil Danmark fortsætte indsatsen inden for
ligestilling mellem kønnene, bl.a. inden for kvinders og pigers lige rettigheder, lige adgang til
både ressourcer, finansielle institutioner, uddannelse og arbejdsmarked samt lige muligheder for
at have økonomisk, politisk og social indflydelse. Derudover fortsætter den danske indsats for
bekæmpelse af diskrimination på grund af personers seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Bl.a. i lyset af #MeToo og omfattende anklager mod FN-soldater og nødhjælpsarbejdere for at
udnytte ofre for konflikter og katastrofer, er der i FN-systemet ekstra fokus på forebyggelsen af
’Sexual Exploitation and Abuse’ (SEA) og ’Sexual Harassment and Abuse’ (SHA). Danmark bakker
op om generalsekretærens fokus på området og har bl.a. underskrevet den frivillige compact
”Voluntary Compact on Preventing and Addressing Sexual Exploitation and Abuse”, som Guterres
lancerede i forbindelse med åbningen af FN’s 72. Generalforsamling. Danmark har en
nultolerancepolitik og vil bl.a. fortsat gøre det klart over for FN-samarbejdspartnere, at de skal
have de nødvendige politikker, systemer og opfølgningsmekanismer på plads.
10
Også i tråd med Verdensmål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) vil Danmark arbejde
for at bekæmpe straffrihed for grove krænkelser af menneskerettighederne. Retsforfølgelse er et
centralt element for at undgå gentagelser og tilbagefald til konflikt. Regeringen har endvidere
opprioriteret indsatsen for religions- og trosfrihed og religiøse minoriteter, herunder kristne.
Fokus er særligt på konkrete forbedringer på landeniveau, via især en mobilisering af det
internationale samfund. Hele MENA-området har bevågenhed med særligt dansk fokus på
Libanon, Indonesien, Iran og Egypten.
Danmark har en ledende rolle i kampen mod tortur, bl.a. som følge af det mangeårige
engagement i at skabe global konsensus om det universelle torturforbud. Danmark deltager
bl.a. aktivt i fremlæggelsen af tilbagevendende torturresolutioner i Generalforsamlingen og
Menneskerettighedsrådet. Gennem det innovative, tværregionale, danskinitierede ’Convention
against Torture Initiative’ bidrager Danmark til at fremme opbakningen og implementeringen af
FN’s Torturkonvention gennem dialog mellem stater.
Sammen med Grønland arbejder Danmark aktivt for at sikre respekt for oprindelige folks
rettigheder. Det danske engagement har fokus på bl.a. beskyttelse af oprindelige folks kollektive
rettigheder og anerkendelse af retten til selvbestemmelse, deltagelse og inddragelse.
Internationalt betragtes selvstyreordningen for Grønland som et forbillede for
selvstændiggørelse.