Svar på spm. nr. S 959: Hvad er ministerens holdning til, at benzinselskaber kan efterlade tomme grunde med en ukendt grad af forurening, når de nedlægger tankstationer, og mener ministeren, at de pågældende virksomheder bør pålægges at rydde op?

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 3. september 2018
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 959 stillet den 24. august af Christian
Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. S 959
”Hvad er ministerens holdning til, at benzinselskaber kan efterlade tomme grunde med en ukendt
grad af forurening, når de nedlægger tankstationer, og mener ministeren, at de pågældende
virksomheder bør pålægges at rydde op?”
Begrundelse
Der henvises til følgende: https://amtsavisen.dk/randers/Byraadspolitiker-om-forladte-
benzintank-grunde-Simpelthen-uansvarligt/artikel/397090 og
https://amtsavisen.dk/randers/Haab-for-loesning-i-Drastrup-Politiker-og-benzinselskab-
snakker-sammen/artikel/397290.
Svar
Ved jordforurening gælder som udgangspunkt princippet at ’forureneren betaler’. Det betyder, at
den ansvarlige for en forurening skal rydde op. Det synes jeg, er et godt og fornuftigt princip.
Jeg har i den forbindelse tillid til, at de kommunale miljømyndigheder påbyder en ansvarlig
forurener at rydde op, såfremt det er muligt. Jordforureningsloven har klare regler for, hvornår
der kan gives påbud. For de arealer, hvor der ikke er en forurener til at betale, sker der en
kortlægning, og håndtering af forureningen er derefter en del af den offentlige indsats.
Herudover gælder for ’tomme grunde’ naturligvis den private ejendomsret, og at det som
udgangspunkt skal være muligt for en grundejer at disponere over sin ejendom. Det inkluderer
også muligheden for at afhænde den på markedsvilkår til andre formål, også når dette nogle
gange tager længere tid.
Jakob Ellemann-Jensen / Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2017-18
S 959 endeligt svar
Offentligt