Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: riomgr@gl.stm.dk
www.rigsombudsmanden.gl
Politik og økonomi
Forslag til finanslov
Naalakkersuisut præsenterede ultimo august forslag til finanslov for 2019. I forslaget er der
et overskud i 2019 på drift og anlæg på 19,6 millioner kroner, og forslaget udviser et
overskud samlet over fire år på 17,7 millioner kroner.
Kilde: Naalakkersuisut
RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND
Dato: 1. september 2018
Samtlige ministerier mv.
Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del Bilag 47
Offentligt
2
Naalakkersuisoq for finanser Pele Broberg oplyste under præsentationen, at de
overordnende mål for Naalakkersuisuts økonomiske politik er en selvbærende økonomi og
uafhængighed af bloktilskuddet. På kort sigt betyder dette, at finansloven skal være i
balance eller udvise overskud over en fireårig periode.
Der er i forslaget lagt op til en opbremsning af udgifter til offentlig administration, idet der
ikke er indlagt pristalsregulering for 2019. Dette giver en solidarisk besparelse på 69 mio.
kr.
Pele Broberg påpegede vigtigheden af, at der var likviditet til at imødegå dårligere tider
med eventuelt faldende indtægter fra fiskeriet, som på få år er gået fra at bidrage med nul
kroner til at bidrage med knap 400 millioner kroner årligt til landskassen i fiskeriafgifter.
Han understregede endvidere behovet for, at der udvikles en flerstrenget økonomi med
henblik på at sikre vækst og beskæftigelse.
Kilde: Naalakkersuisut
3
Det overordnede mål om gradvis uafhængighed af bloktilskuddet skal udmøntes i, at
provenu fra løn- og pristalsreguleringen af bloktilskuddet fra 2020 ikke skal indgå i driften,
men skal skabe råderum til iværksættelse af vækstfremmende initiativer.
De selvstyreejede virksomheder forventes at tilføre landskassen 253 mio. kr. i 2019,
hvilket er 73 mio. kr. mere end i 2018. Afkastet fra de selvstyreejede virksomheder er for
den største dels vedkommende øremærket til finansiering af nye lufthavne under
forudsætning af, at lufthavnsplanen bliver vedtaget.
Naalakkersuisut har i forslaget afsat 5,7 mio. kr. i 2019 og 2020 til fortsættelse og
forlængelse af forfatningskommissionens arbejde. Der er afsat midler til et nyt havgående
undersøgelsesskib til et samlet beløb af 200 mio. kr. til Grønlands Naturinstitut. Der
foreslås afsat 48 mio. kr. til olieefterforskning ved Diskobugten. Blandt øvrige prioriterede
tiltag er indførelse af ensprissystem for el og vand i lufthavsbygderne Kangerlussuaq og
Narsarsuaq.
Det fremgår af koalitionsaftalen, at det var Naalakkersuisuts agt at indføre et
beskæftigelsesfradrag i 2019 (se herom i indberetning for juni 2018). Pele Broberg oplyste
under præsentationen, at beskæftigelsesfradraget af it-tekniske grunde først vil kunne
indføres i 2020.
Landskassens regnskab viser overskud
Landskassens regnskab for 2017 blev præsenteret i juli. Resultatet blev et overskud på
204 mio.kr. mod et budgetteret underskud på 99 mio. kr.
Resultatet skyldes merindtægt fra selskabsskatter og udbytte fra de selvstyreejede selskaber
og lavere udgifter end forventet til alders- og førtidspension og andre offentlige ydelser.
Landskassens regnskab skal godkendes af Inatsisartut under efterårssamlingen, som
indledes ultimo september.
4
Ultimative krav truer koalitionen
Kvoterne for de vigtigste fangstdyr i Ittoqqortoormiit-området, herunder særligt narhval, er
opbrugt for i år, og flere fangere har derfor intet indtægtsgrundlag for resten af året.
Tilsvarende forhold gør sig gældende i Qaanaaq, og i forvaltningsområdet Upernavik
kæmper fiskerne med manglende landingsmuligheder. Medlem af Inatsisartut for
koalitionspartiet Partii Naleraq, Jens Napaattooq, som også er formand for Inatsisartuts
fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalg, har på denne baggrund fremsat krav om, at
Naalakkersuisut omgående ophæver kvoterestriktioner på fangstdyr i Ittoqqortoormiit og
Qaanaaq og løser indhandlingsproblemerne i Upernavikområdet. Sker dette ikke, vil han
ifølge avisen Sermitsiaq trække sin støtte til koalitionen, der råder over 16 af Inatsisartuts
31 mandater: ”Hvis vores krav ikke bliver imødekommet og Naalakkersuisut ønsker at føre
et diktatorisk styre, så må formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, finde en anden
samarbejdspartner i Naalakkersuisut”.
Formanden for Partii Naleraq, formand for Inatsisartut Hans Enoksen, har udtalt støtte til
sin partifælle, idet han dog til Sermitsiaq har udtalt: ”Vi siger ikke, at vi vil træde ud af
Naalakkersuisut-koalitionen. Vi vil ikke fremkomme med trusler, men kræve, at vores krav
bliver realiseret snarest muligt”.
Formanden for Naalakkersuisut har til de grønlandske aviser udtalt, at han ikke finder det
troværdigt eller hensigtsmæssigt at føre drøftelser om samarbejdet i koalitionen gennem
medierne, men har i øvrigt ikke ønsket at kommentere Napaattooqs ultimatum.
Forfatningskommission
Arbejdet i forfatningskommissionen, der blev nedsat efter en Inatsisartut-beslutning i
efteråret 2016, har stået stille siden valget i foråret. Kommissionen har aktuelt ingen
formand, efter at Vivian Motzfeldt udnævntes til medlem af Naalakkersuisut, og der er
ikke klarhed over, hvem kommissionens medlemmer er eller bør være, idet kommissoriet
ikke indeholder anvisninger på, hvorledes man skal forholde sig efter et valg.
På denne baggrund har naalakkersuisoq for indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
indledt et arbejde for fornyelse af processen. Qujaukitsoq har til KNR udtalt, at han vil
5
sikre, at arbejdet i den ny kommission ikke fortsætter ad samme spor som i den tidligere,
idet dette ikke har givet mange resultater. Han agter derfor at udarbejde et nyt grundlag for
kommissionens arbejde og vil foreslå, at sammensætningen revurderes, således at ikke-
folkevalgte også kan få sæde i eller tilforordnes kommissionen.
Det oprindelige kommissorium lagde op til, at der skulle udarbejdes forslag til forfatning i
to tempi med gyldighed henholdsvis inden for rammerne af rigsfællesskabet og efter
eventuel selvstændighed. Det fremgår imidlertid af koalitionsaftalen for det siddende
Naalakkersuisut, at forfatningsarbejdet bør munde ud i, at det fastslås ”at det er
Naalakkersuisut selv, der har ansvaret for vort lands udenrigs- og sikkerhedspolitiske
ledelse”. I en pressemeddelelse om overvejelserne udtalte Qujaukitsoq følgende:
”Forfatningskommissionen blev nedsat med det formål, at man ønsker, at borgerne i
Grønland kan blive herre i eget hus, og dette er ikke muligt inden for de rammer som
grundloven giver. Dette betyder, at medmindre Grundloven ændres, vil vi aldrig opnå fuld
selvbestemmelse. En løsrivelse og/eller samarbejde med Danmark vil give os retten til at
bestemme selv. Men det er jo alt sammen noget som kommissionen skal arbejde med og
komme med sine anbefalinger om.”
Forslag til nyordning af forfatningskommissionens arbejde ventes forelagt på Inatsisartuts
efterårssamling.
Lufthavnspakken
Sommerperioden er i Grønland traditionelt præget af ro og få politiske udmeldinger. Denne
sommer har der dog været nogen debat om elementer af lufthavnspakken og den fremtidige
infrastruktur, efter at Inatsisartut førstebehandlede Naalakkersuisuts forslag til
rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af lufthavne i Nuuk, Ilulissat og
Qaqortoq under den ekstraordinære samling ultimo maj i år (se herom i indberetning for
juni 2018.)
Forslaget blev efter førstebehandlingen sendt til videre behandling i Inatsisartuts finans- og
skatteudvalg, som fortsat arbejder med sagen. Det er derfor fortrinsvis lokalpolitikere og
erhvervsdrivende, herunder især turismeaktører, der har ytret sig om sagen sommeren over.
6
Særligt spørgsmålet om Kangerlussuaqs fremtidige status har bragt borgmester og
erhvervsliv i Qeqqata Kommunea på banen med en række stærkt pessimistiske vurderinger
af de infrastrukturelle og økonomiske perspektiver, hvis Kangerlussuaq nedgraderes.
Tilsvarende har der været lokalpolitisk motiverede udmeldinger for bevarelse af
Narsarsuaq som atlantlufthavn på tværs af partilinjerne.
I en kronik 14. august om finansiering af bl.a. lufthavnspakken – kronikken bragtes i
Politiken under titlen ” Drop dog hykleriet og lad kineserne komme til fadet i Grønland.
Danmark er jo for småt” og i Sermitsiaq under titlen ”Grønland er ikke det Sydkinesiske
Hav” – beskriver tidl. viceformand Jens B. Frederiksen og Ulrik Tarp Jensen dansk
modvilje mod kinesisk involvering i Grønland som hykleri, der udspringer af et ønske om
at fastholde Grønland i et afhængighedsforhold i rigsfællesskabet. Kinesisk involvering
fremstilles som målrettet og afgrænset, mens mulige danske investeringer i grønlandske
lufthavne vil have en langtrækkende, negativ effekt: ”Hvis man laver en hurtig analyse, vil
det vise sig, at dansk investeringskapital har den samme ubehagelige effekt på grønlandsk
selvstyre, som det påstås fra dansk side, at kinesisk kapital har. Dansk kapital vil
sandsynligvis være forbundet med betingelser, da det er inden for fællesskabet. For hvem
sætter betingelserne? Grønland kan ikke med dansk kapital søge støtte i København eller
hos andre, hvos man skulle blive presset eller truet med ”administration” eller lignende.
Allerede på idéstadiet er en dansk-grønlandsk investeringsfond fyldt med potentielle
betingelser. En grønlandsk tøven med at gå ind i den slags kan sagtens forklares med, at
det er en enorm bagdør til, fra dansk side, at udvande og decimere grønlandsk
selvbestemmelse. Også selv om intentionen på papiret er en anden”.
Lufthavnspakken anden- og tredjebehandles under Inatsisartuts efterårssamling, der
indledes 28. september.
Erhverv
Uenighed om hellefiskebestand
Grønlands Naturinstitut har anbefalet, at kvoterne for hellefisk i Diskobugten, Uummannaq
og Upernavik sænkes. Den biologiske rådgivning baserer sig på Naturinstituttets
7
undersøgelser, som viser, at fiskene bliver mindre, og at bestanden er presset. Såvel
koalitionspartiernes som oppositionens medlemmer af Inatsisartuts fiskeriudvalg er dog
skeptiske overfor denne vurdering, idet de mener, at det er indhandlingsstederne, der
skaber begrænsninger for fiskeriet i Nordgrønland og ikke en faldende bestand af hellefisk.
Medlem af Inatsisartut Steen Lynge (D) har til KNR udtalt: ”Spørger man
hverdagsbrugerne, fiskerne og indhandlingsstederne, så er fiskeriet blevet bedre sidestillet
med de sidste år”. På dette grundlag opfordrer han til, at Naalakkersuisut tilfører
Naturinstituttet flere midler, så der kan foretages ”troværdige undersøgelser”, der
inddrager befolkningens viden.
Naalakkersuisoq for fiskeri Erik Jensen har til KNR udtalt, at Naalakkersuisut vil tage
Naturinstituttets rådgivning i betragtning ved kvotefastsættelsen, men at der formentlig vil
blive fastsat en højere kvote. Naalakkersuisut agter ikke at øge bevillingen til
Naturinstituttet.
MSC-mærkning forlænget til 2023
Rejefiskeriet ved Vestgrønland opnåede i 2013 MSC-certifikat som bæredygtigt fiskeri.
Marine Stewardship Councils certifikat har en gyldighedsperiode på 5 år, og der er derfor i
denne sommer gennemført en evaluering og vurdering af fiskeriet. Processen har ført til, at
der er opnået nyt certifikat frem til 2023.
Det vestgrønlandske fiskeri efter stenbider samt det vestgrønlandske fiskeri til havs efter
hellefisk er ligeledes MSC-certificeret.
Halibut Greenland med underskud i 2017
Selskabet Halibut Greenland fik et underskud på 15 mio. kr. i 2017 mod et overskud på
otte mio.kr. i 2016.
Det fremgår af selskabets årsrapport, at begrundelsen for nedgangen er en væsentligt lavere
fangst og indhandling af hellefisk i Diskoområdet i 2017. Fiskeriet efter hellefisk i
8
Diskobugten faldt med knap 40 procent. Dette har reduceret selskabets aktivitetsniveau og
indtjening.
Halibut Greenland igangsatte byggeri af et produktionsanlæg i Uummannaqområdet i
2016, men byggeriet blev indstillet efter naturkatastrofen i området. Selskabet har derfor
nedskrevet værdien af byggeriet, og det påvirker resultatet negativt med 6,9 mio. kr.
Godt resultat for Visit Greenland
På sin generalforsamling i juni måned kunne det selvstyreejede Visit Greenland, der har til
opgave at markedsføre Grønland som turismedestination, glæde sig over et højt
aktivitetsniveau og et godt økonomisk resultat i 2017.
Ca. 85.000 turister besøgte Grønland i 2017. Heraf var de 27.425 krydstogtturister, men
der er samtidig sket en stigning på godt 10 procent i antallet af hotelovernatninger.
På generalforsamlingen blev kommerciel direktør i AirGreenland Maliina Abelsen udpeget
som ny bestyrelsesformand.
Naturkatastrofen ved Uummannaq
På årsdagen for naturkatastrofen ved Uummannaq 17. juni 2017 fremlagde formand for
Naalakkersuisut Kim Kielsen en opdateret vurdering af risikoen for ny fjeldskred i
Karratfjorden for de evakuerede borgere fra Nuugaatsiaq og Illorsuit. Risikoen vurderes
fortsat som meget høj, selv om det ikke er muligt at forudsige, hvornår de næste større
fjeldskred vil forekomme. Det vurderes endvidere, at næste større skred vil medføre høj
risiko for efterfølgende nye fjeldskred. På denne baggrund anbefales det, at borgerne ikke
vender tilbage til de forladte bygder eller færdes i fareområderne.
Ifølge en opgørelse fra Selvstyrets finansdepartement er der indtil videre anvendt ca. 22,6
mio. kr. kroner på genhusning af de evakuerede, til indkøb af joller, fangstredskaber og
møbler og på psykologhjælp til de ramte. Grønlands Selvstyre modtog efter katastrofen
34,5 mio. kr. i donationer og har afsat 70 mio. kr. til boliger og erhvervshjælp. Hertil
9
kommer midler indsamlet og anvendt af private og humanitære organisationer, som er
blevet forvaltet af Grønlands Røde Kors KRK.
I august gennemførte Selvstyrets departement for boliger og infrastruktur fordeling af
permanente boliger til de evakuerede. Naalakkersuisoq Simon Simonsen lagde i en
pressemeddelelse vægt på, at der ikke var tale om en forsikringsmæssig erstatning, men om
en humanitær indsats, og at dette har været styrende for Naalakkersuisuts principper for
tildelingen. Personer, der før katastrofen boede til leje, får tildelt en lejebolig, mens
familier, der ejede et hus i en af de to bygder, får tildelt et hus. Familier, som da
katastrofen skete tillige ejede en bolig uden for bygderne, får tilbudt en erstatning på
50.000 kr.
Indtil videre har 33 skrevet under på tilbuddet, 3 har afslået og 18 mangler fortsat at
komme til samtale med departementet.
Uddannelse og forskning
Fornyet interesse for læreruddannelsen
Læreruddannelsen ved Grønlands seminarium, Ilinniarfissuaq, fik ved en evaluering,
udført i 2016 af Danmarks Evalueringsinstitut EVA, særdeles kraftig kritik på stort set alle
parametre. Den negative opmærksomhed medførte et skarpt fald i antallet af ansøgere til
uddannelsen. Uddannelsen er et institut under Grønlands universitet Ilisimatusarfik, som
fra 2016 har arbejdet målrettet på under ny ledelse at rette op på det faglige og
pædagogiske niveau. Man har endvidere indledt et samarbejde med gymnasierne om
opkvalificering af ansøgere til uddannelsen.
Der er i år optaget 57 studerende på uddannelsen, hvilket er en lille fordobling i forhold til
tidligere år. Optaget er herved tilbage på niveauet før 2016.
10
Stor søgning til ny jurauddannelse
Grønlands universitet Ilisimatusarfik tilbyder fra efterårssemesteret en bacheloruddannelse
i jura med særligt fokus på offentlig ret og forvaltning. Der er store forventninger til
uddannelsen, som ventes at kunne medvirke til et generelt kvalitetsløft for de
sagsbehandlere i selvstyret og kommunerne, ligesom det er forventningen, at det vil
medføre et mindre behov for tilkaldt arbejdskraft.
Der har været stor interesse for uddannelsen, som har fået 70 ansøgninger til de 20
studiepladser.
Grønlands universitet har i alt optaget 205 ny studerende ved studiestart 2018.
Greenland Perspectives Survey
Et forskningssamarbejde mellem Ilisimatusarfik og Københavns Universitet under titlen
Greenland Perspective er i færd med at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt
1400 borgere i Grønland. Undersøgelsen har til formål at kortlægge den grønlandske
befolknings syn på fremtiden og forandringer i relation til klima, politik og økonomi.
Indsamlingen af data finder sted frem til midten af september, hvorefter de foreløbige
resultater vil blive præsenteret for offentligheden. Det er tanken, at de indsamlede data skal
kunne anvendes til at understøtte debatter, forskning og beslutninger inden for
undersøgelsens fokusområde.
Social og Sundhed
Ny strategi mod seksuelle overgreb
Naalakkersuisoq for sociale anliggender Anthon Frederiksen præsenterede 20. august en
ny, landsdækkende strategi 2018-2022 mod seksuelle overgreb. Strategien hedder Killiliisa
– Lad os sætte grænser – og sigter på dels at nedbringe antallet af seksuelle overgreb, dels
at yde bedre støtte og behandling til borgere, der er berørt. Det er målet, at der om fem år
11
ikke skal forekomme seksuelle overgreb blandt 15-29-årige, og at årgang 2022 skal være
helt fri for overgreb.
Killiliisa præsenteres som en helhedsorienteret og langsigtet strategi, til forskel fra tidligere
indsatser, der ofte har taget udgangspunkt i konkrete situationer.
Strategien er bygget op om seks forskellige temaer, herunder forebyggelse og tværfagligt
samarbejde. Blandt indsatserne er forpligtende samarbejdsaftaler mellem myndighederne,
styrket samarbejde mellem sundhedsområdet og politiet ved undersøgelser,
offerrådgivning, bedre opsporing af børn, der er udsat for overgreb og behandlingstilbud til
personer med seksuelt krænkende adfærd.
Personalemangel i sundhedsvæsenet
Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital har måttet lukke en række sengepladser i
sommerperioden på grund af personalemangel. Der mangler grønlandsk
sundhedspersonale, og det har denne sommer vist sig umuligt at rekruttere et tilstrækkeligt
antal læger og sygeplejersker udefra. Formanden for Sundhedskartellet i Grønland peger på
et utilfredsstillende samarbejde med Selvstyret og angiver uklarhed om løn- og
ansættelsesforhold som primær årsag til rekrutteringsvanskelighederne.
Den pressede personalesituation har medført en stigning i antallet af overførsel til Danmark
og Island af akutte patienter og længere ventelister.
Tuberkulose i Sydgrønland
Der er fortsat tuberkulose i Grønland, og sundhedsvæsenet har derfor fokus på opsporing
og forebyggelse. Sygdommen forekommer hyppigst i Sydgrønland, hvor man i 2017
konstaterede 19 af 60 tilfælde.
12
Kultur
Nyt UNESCO-område
På det årlige møde i UNESCOs verdensarvskomité besluttedes det at optage området
Aasivissuit – Nipisat mellem Sisimiut og Kangerlussuaq på UNESCOs verdensarvsliste.
Området mellem Kangerlussuaq og Sisimiut rummer spor efter en 4500 år lange tradition
hos flere kulturer med bevægelse mellem hav og indland på jagt efter fødedyrene.
Optagelsen er sket efter flere års arbejde med dokumentation og kortlægning af områdets
betydning.
Borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, har udtrykt stor glæde over
optagelsen: ” Her mellem Davisstrædet og indlandsisen på den grønlandske vestkyst har vi
i årtusinder benyttet qajaq, hundeslæder og boet i telte for at overleve i Arktis. At denne
kultur med dens usædvanligt velbevarede bopladser, teltringe, grave, varder, depoter og
stier nu har fået det fornemmeste af alle kulturstempler, nemlig UNESCO-verdensarv, er
vigtig for vores egen selvforståelse og for omverdenen at forstå”.
Aasivissuit-Nipisat er det 3. område i Grønland, som er optaget på verdensarvslisten, idet
kulturlandskabet Kujataa i Sydgrønland og Ilulissat Isfjord også er UNESCO verdensarv.
13
Bygning af isfjordscenter forsinket
Der har igennem nogle år været planer om opførelse af et oplevelsescenter ved UNESCO-
området i Ilulissat. Ilulissat Isfjordscenter skal opføres af Realdania i partnerskab med
Grønlands Selvstyre og Avannaata Kommunia, med støtte fra Nordea-fonden til
bygningens udstilling og formidling. Realdanias datterselskab Realdania By & Byg er
bygherre på Isfjordscentret.
Der er tale om et komplekst projekt, og en række uforudsete forhindringer af
bygningsteknisk karakter har gjort det nødvendigt at udskyde byggestart til 2019. Det
forudses, at isfjordscenteret kan indvies i 2021.
Borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jeremiassen og naalakkersuisoq for erhverv og
energi Aqqalu Jerimiassen har begge udtalt store forventninger til de positive effekter,
centeret vil have for turismen i området.
Navne
Dødsfald
Tidl. MF Hans-Pavia Rosing afgik 9. juli ved døden i en alder af 70 år. Hans-Pavia
Rosing var den første formand for den
cirkumpolare inuitorganisation ICC fra
dannelsen i 1980 og til 1986. Fra 1987 -2001 var
han medlem af Folketinget for Siumut, hvor han
blandt andet var formand for Udvalget
vedrørende Grønlandslove.
Han var medlem af Grønlands landsting 1983-84 og landsstyremedlem for økonomi 1986-
87.
14
Tidl. landstingsmedlem Uusaqqak Qujaukitsoq afgik 2. august ved døden efter kort tids
sygdom. Uusaqqak Qujaukitsoq blev 70
år.
Den tidligere landstingspolitiker var en
markant forkæmper for Thulebeboernes
interesser og rettigheder efter flytningen
fra Thule til Qaanaaq.
Uusaqqak Qujaukitsoq fik i 2016 tildelt Inatsisartuts fortjentsmedalje Nersornaat i sølv for
sin mangeårige indsats for samfundet.
Uusaqqak Qujaukitsoq var et kendt ansigt i det politiske liv og var aktiv i såvel kommunal-
som landspolitik. Han valgtes første gang til kommunalbestyrelsen i 1971 og til
Landstinget i 1984.
Uusaqqak Qujaukitsoq var far til naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq.
Hæder
Kunstneren Aka Høegh er tildelt Jakob Lettersteds nordiske fortjenstmedalje for 2018.
Hun er den 38. modtager af fortjenstmedaljen, der gives til personer, der har gjort en særlig
indsats for at fremme samarbejdet mellem de nordiske lande.
Den letterstedska förening begrunder i en pressemeddelelse hæderen således: Aka Hegh
har gjort en lång karriär som bildkonstnär i Grönland och Danmark. Hon har även ställt
ut sin arktiska konst i Finland, Island, Norge och Sverige. Hon betraktas som sin
generations ledande grönländska konstnär”. Fortjenstmedaljen vil blive overrakt i
efteråret.
Afsked med ICC
Under inuitorganisationen ICCs 13. generalforsamling, der denne sommer fandt sted i
Utqiagvik i Alaska, trak Aqqaluk Lynge sig tilbage fra organisationen. Aqqaluk Lynge
15
har uafbrudt siden etableringen i 1980 været medlem af ledelsen, herunder som præsident
1995-2002. Aqqaluk Lynge har været medlem af FNs Permanent Forum on Indigenous
Issues, og var medstifter af partiet Inuit Ataqatigiit, som han har repræsenteret såvel i
Landsting som i landsstyre.
På ICCs generalforsamling valgtes i øvrigt professor Dalee Sambo Doruogh fra Alaska
som præsident for organisationen i de kommende år.
Royalt besøg
HKH Prinsesse Benedikte besøgte 26. juni – 1. juli Tasiilaq sammen med Gentofte
Kommunes Grønlandskomité, som Prinsessen er protektor for. Gentofte og Tasiilaq er
venskabsbyer, og i besøget deltog også borgmester Hans Toft.
Under det fire dage lange besøg besøgte HKH Prinsesse Benedikte bl.a. sygehuset,
Grønlands mest moderne daginstitution Pingajeqqad, Prinsesse Margrethes Børnehjem og
alderdomshjemmet. I forbindelse med besøget blev der afholdt kaffemik for hele byen.
Mikaela Engell