Svar på spm. nr. S 956: Mener ministeren, at det er et problem, at Nordfyns Kommune tilsyneladende ikke indberetter brug af magtanvendelse korrekt, og vil ministeren skride til handling over for kommunen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Minister: børne- og socialministeren
- Til: Mai Mercado
- Spørger: Pernille Bendixen
Svar på S 956 .docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S956/svar/1507860/1933442.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 31. august 2018 Sagsnr.: 18/10837 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Pernille Bendixen (DF) har den 24. august 2018 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 956, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 956: ”Mener ministeren, at det er et problem, at Nordfyns Kommune tilsyne- ladende ikke indberetter brug af magtanvendelse korrekt, og vil ministe- ren skride til handling over for kommunen? ” Svar: Folkeskolen skal tilbyde alle børn og unge den nødvendige støtte for at kunne trives, udvikles og lære, herunder et trygt undervisningsmiljø med klare rammer og tydelighed, så magtanvendelse så vidt muligt kan be- grænses. I de tilfælde, hvor magtanvendelse desværre ikke kan undgås, er det vig- tigt at der er helt klare rammer herfor. Reglerne for magtanvendelse i folkeskolen, og herunder specialskoler, fremgår af bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen. Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 3, 3. pkt. at for at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang. Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at hvis der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle vanskeligheder, skal skolens leder inddrage pædagogisk psykologisk råd- givning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller inddragelse af de sociale myndig- heder. 2017-18 S 956 endeligt svar Offentligt 2 Henvendelse til de sociale myndigheder om forhold som nævnt ovenfor, og som ligger uden for reglerne om underretningspligt i henhold til lov om social service, må normalt ikke ske, før skolens leder forgæves har opfordret forældrene til selv at rette henvendelse til de sociale myndig- heder. Forældrene skal i alle tilfælde underrettes om en sådan henvendel- se til de sociale myndigheder. Der er således ikke en generel indberetningspligt fra en folkeskole til kommunen i forhold til magtanvendelse over for elever i folkeskolen. Med venlig hilsen Merete Riisager