L 39 - svar på MFU spm. 2 om ministeren overvejer at ændre den foreslåede § 22 i lovforslaget eller mener ministeren, at en postkvittering er fyldestgørende dokumentation, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spm. 2.DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L39/spm/2/svar/1090429/1302292.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
forbrugeraftaler (L 39), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 6. november 2013.
Morten Bødskov
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 20. november 2013
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Christina Hjeresen
Sagsnr.: 2013-0037-0054
Dok.: 960831
Retsudvalget 2013-14
L 39 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)
fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til at ændre
den foreslåede § 22 i lov om forbrugeraftaler (L39) vedrørende
den erhvervsdrivendes forpligtelser i tilfælde af udøvelse af
fortrydelsesretten, for at sikre ordentlig dokumentation eller
mener ministeren, at en postkvittering er fyldestgørende do-
kumentation?”
Svar:
1. Den erhvervsdrivende har pligt til at refundere det af forbrugeren betalte
beløb, hvilket fremover skal ske uden unødig forsinkelse efter modtagelse
af meddelelse om, at forbrugeren vil udnytte sin fortrydelsesret. Kravet
herom følger af direktivets artikel 13, som foreslås gennemført med lov-
forslagets § 22.
Det følger af direktivets artikel 13, stk. 3, der foreslås gennemført i lov-
forslagets § 22, stk. 4, at den erhvervsdrivende kan tilbageholde det af for-
brugeren betalte beløb, indtil varen er modtaget retur, eller indtil forbruge-
ren har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket
tidspunkt der er tidligst. Da direktivet som udgangspunkt er et totalharmo-
niseringsdirektiv, jf. direktivets artikel 4, kan medlemsstaterne ikke på-
lægge parterne andre forpligtelser end dem, der fremgår af direktivet, bort-
set fra i en række nærmere angivne tilfælde, der er specificeret i direktivet.
Ændringer i lovforslagets § 22, stk. 4, vil således efter Justitsministeriets
opfattelse ikke være i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.
2. Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.10.3.1.3 vil
fastlæggelsen af, hvad der udgør dokumentation for, at varen er returneret,
imidlertid bero på en konkret vurdering. Det kan derfor ikke generelt anta-
ges, at en postkvittering altid vil være fyldestgørende dokumentation. Som
videre anført i bemærkningerne vil en postkvittering efter omstændighe-
derne antages at kunne tjene som bevis for, at der er sket afsendelse.
Da den erhvervsdrivende har ret til at tilbageholde beløbet, indtil forbruge-
ren har forelagt fyldestgørende dokumentation for tilbagesendelse af va-
ren, vil det under alle omstændigheder være i forbrugerens interesse at be-
nytte den forsendelsesform, der giver den bedst mulige dokumentation,
f.eks. anbefalet post, ”track-and-trace” eller lignende. Kommissionen har i
forbindelse med besvarelsen af en række spørgsmål fra medlemsstaterne
vedrørende implementeringen af direktivet tilkendegivet samme holdning.
3
Det bemærkes, at det i første omgang vil være den erhvervsdrivende, der
skal vurdere, om der er fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at va-
ren er sendt retur. Såfremt den erhvervsdrivende ikke finder, at forbruge-
ren har fremlagt fyldestgørende dokumentation, kan den erhvervsdrivende
tilbageholde det af forbrugeren betalte beløb, indtil selve varen er modta-
get retur. Den erhvervsdrivende vil dog i denne situation kunne blive mødt
med eventuelle krav fra forbrugeren, f.eks. om forrentning af det skyldige
beløb, hvis det viser sig, at tilbageholdelsen af beløbet har været uberetti-
get.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 22.
3. Det bemærkes i øvrigt, at forbrugeren ved udnyttelse af fortrydelsesret-
ten bærer risikoen for varens beskadigelse eller hændelige undergang, ind-
til varen er kommet retur til den erhvervsdrivende. Det vil også af denne
grund være i forbrugerens interesse at benytte en dokumenterbar forsen-
delsesform ved tilbagesendelse af varen.
Reguleringen af risikoens overgang foreslås gennemført med en ændring
af købelovens § 73. Der henvises nærmere herom til pkt. 3.4.3.2 i de al-
mindelige bemærkninger til det samtidige fremsatte forslag til lov om æn-
dring af købeloven og forskellige andre love (L 40).