Skriftlig fremsættelse (30. august 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2575

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l243/20171_l243_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (30. august 2018)
    Finansministeren (Kristian Jensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af
    udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret
    2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner
    og regioner for finansåret 2019, lov om fastsættelse af
    udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret
    2020 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
    kommuner og regioner for finansåret 2021 (Konsekvenser af
    aftale om lavere skat på arbejdsindkomst m.v.)
    (Lovforslag nr. L 243)
    Det lovforslag, der hermed fremsættes for Folketinget,
    har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter
    for stat, kommuner og regioner for finansårene 2018, 2019,
    2020 og 2021.
    Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i
    særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring
    af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for
    stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en
    samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under
    ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige ud-
    gifter.
    Forslaget følger af, at regeringen i 2018 har indgået en
    række større politiske aftaler om økonomiske reformer, her-
    under Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større
    fradrag for pensionsindbetaling af februar 2018, Medieaftale
    for 2019-2023 af juni 2018 og Energiaftale af juni 2018. De
    foreslåede udgiftslofter afspejler desuden konsekvenserne af
    Aftale på Forsvarsområdet for 2018-2023 af januar 2018,
    delaftaler om opgøret med parallelsamfund af maj 2018 og
    Aftale om ny ferielov m.v.
    Finansministeren har endvidere i henhold til budgetlo-
    vens § 8 foretaget en række administrative korrektioner af
    de gældende lofter som følge af blandt andet pris- og lønop-
    regning og omprioritering mellem stat, kommuner og regio-
    ner.
    Med lovforslaget foreslås de tre separate udgiftslofter for
    henholdsvis stat, kommuner og regioner ændret. Det statsli-
    ge udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis drifts-
    udgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft
    er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til
    service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter
    for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-
    lingsopgaver.
    Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder
    kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af
    stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-
    des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af
    udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
    Forslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen
    med høringsfrist den 28. september 2018. Høringssvarene
    foreligger således ikke endnu, men vil blive fremsendt forud
    for 1. behandlingen af forslaget efter genfremsættelsen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 243 Folketinget 2017-18
    AE002575