GRU alm. del - svar på spm. 87 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 21. august om overgangen fra det grønlandske til det danske uddannelsessystem, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 87)
Aktører:
Tale- samrådsspørgsmål D-E GRU.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/GRU/spm/87/svar/1507337/1932010.pdf
1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning UFM-M og UVM-M er kaldt i samråd om overgange til det danske uddannelsessy- stem for grønlændere samt bekæmpelse af fordomme og bedre forståelse for det grønlandske samfund blandt danske unge. Titel Svar på samrådsspørgsmål D og E Målgruppe Grønlandsudvalget Arrangør Grønlandsudvalget Taletid 4 minutter Tid og sted Tirsdag den 21. august 2018 kl. 14:00- 15:00 i Folketinget lokale 1-133 Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt 2 Disposition 1. Indledning 2. Svar på spørgsmål D og E 1. Indledning Jeg vil også gerne takke for indkaldelsen til samrådet. Jeg er glad for, at vi får lejlighed til at diskutere så vigti- ge emner som rigsfællesskabet og Grønland. Jeg vil besvare spørgsmålene samlet, og så kan vi tage en debat efterfølgende. 2. Svar på samrådsspørgsmål D og E Vi indgår fra dansk side gerne i dialog med det grøn- landske selvstyre om grønlandske unges udfordringer med flytning og uddannelsesstart i Danmark. Det er regeringens politik, at der er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem den danske regering og det grøn- landske selvstyre. Jeg lægger stor vægt på, at danske børn og unge har vi- den om forholdene i Grønland og på Færøerne. Det er med til at holde rigsfællesskabet levende. Også for de 3 yngre generationer. Og det er en del af fortællingen om, hvem vi er. I forhold til hvordan vi bekæmper fordomme, så er den bedste metode viden og indsigt. Det er derfor glædeligt, at der med finansloven for 2018 er afsat 500.000 kr. til en undersøgelse, der skal afdæk- ke, hvad unge i Danmark ved om Grønland. Undersøgelsen vil blive gennemført i løbet af efteråret 2018, og jeg ser frem til resultatet. Herefter må vi se på, om der er behov for yderligere initiativer. Der findes dog allerede gode muligheder for at inddrage Grønland i undervisningen både i grundskolen og i ung- domsuddannelserne. Og ministeriet gør meget for at fremme, at Grønland indgår som en del af undervisningen. På undervisningsportalen EMU.dk er der blandt andet ideer til undervisningsforløb og anden inspiration til un- dervisningen om rigsfællesskabet, Færøerne og Grøn- land. I årene 2014-2016 har Grønland og Færøerne været tema i forbindelse med Undervisningsministeriets udlod- ningsmidler på både folkeskoleområdet og det gymnasi- ale område. Jeg ved, at der findes flere eksempler på, at der i klasse- lokalerne gøres meget for at øge vidensniveauet om 4 Grønland. Og der er gode muligheder for at inddrage Grønland i undervisningen fra grundskoleniveau til ung- domsuddannelsesniveau. Før sommerferien blev rækken af undervisningsmateria- ler i forhold til Grønland udvidet, idet Undervisningsmi- nisteriet lancerede 12 små videoer, også kaldet DIGI- talks. De er nu tilgængelige på EMU.dk. Én af disse DIGItalks er netop om rigsfællesskabet og Grønland. Formålet er at præsentere grønlandske værdi- er inden for rigsfællesskabet med fokus på fælles værdi- er, samhørighed og historie. En anden vej til at styrke vidensniveauet blandt danske lærere og elever er udveksling. På grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet ville det glæde mig, hvis flere benyttede sig af muligheden for udveksling, gerne gennem udvekslingsprogrammet Nordplus. Her kan man søge støtte til udveksling af både lærere og elever, og man kan etablere netværk og pro- jekter. Det kan også være via venskabsklasser eller lignende, hvor man for eksempel kan have kontakt via Skype. I det hele taget giver de teknologiske muligheder en masse muligheder til alle dem, der ikke er ligeså heldige som uddannelsesministeren og kunne tage til Grønland her i sommer. 5 Eksempelvis drøftede vi på årets Sorø-møde en forsker- dating-app med inspiration fra Israel, hvor man meget lettere tilgængeligt kan hente en forsker ind i klasseloka- let og hurtigt finde en forsker, som gerne vil være med til at afsætte lidt tid til at forklare noget særligt om et emne. Og på den måde kan man måske få en forsker i indlands- isen ind i sit klasselokale, bare et kvarter til at stå og for- tælle et eller andet og på den måde bringe viden ind og være nærværende uanset om det er gymnasiet, erhvervs- uddannelse eller folkeskolen. Den idé er blevet grebet af Uddannelsesdanmark og skulle gerne blive til virke- lighed. Det, vi også gerne vil i Undervisningsministeriet, er selvfølgelig at være med til at binde tingene sammen, sådan at man er bekendt med nogle af de gode initiati- ver, der er, både i Grønland og i den danske uddannel- sesarena. Afslutningsvis vil jeg nævne, at årets Operation Dags- værksdag netop handler om unge i Grønland. Så arbejdet med at give danske unge mere viden om Grønland er allerede i fuld gang. For kun ved hjælp af viden og oplysning kan vi bekæmpe myter og fordom- me. Tak for ordet.
GRU alm del - svar på spm 87.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/GRU/spm/87/svar/1507337/1932009.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 30. august 2018 Sagsnr.:18/10670 Grønlandsudvalget Christiansborg Svar på spørgsmål 87 (Alm. del): I brev af 21. august 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 87: ”Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 21. au- gust 2018 om at gøre overgangen fra det grønlandske til det danske ud- dannelsessystem nemmere for de grønlandske studerende, jf. GRU alm. del - samrådsspm. D og E.” Svar: Jeg vedlægger talepapir fra samrådet den 21. august 2018. Med venlig hilsen Merete Riisager Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt