IFU alm. del - svar på spm. 64 om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag, Sundhedsstyrelsens udtalelse af 22. maj 2015.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/IFU/spm/64/svar/1507321/1931970.pdf

Dato 22-05-2015 bem@sst.dk
Sagsnr. 1-1011-27/1 7222 7815
Udtalelse vedrørende diagnosticering af analfabetisme
Justitsministeriet har i brev af 13. april 2015 anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til
brug for Indfødsretsudvalgets behandling af sager vedrørende ansøgere, der efter det oplyste er
analfabeter.
Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om særligt at forholde sig til følgende:
A. Kan en læge diagnosticere analfabetisme, og hvilke(n) diagnosekode(r) er i bekræftende
fald relevante?
B. Kan analfabetisme udgøre en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funk-
tionsnedsættelse?
C. Kan man lægefagligt sondre mellem sygdomsrelateret analfabetisme, eksempelvis på
grund af mental retardering, og analfabetisme grundet manglende skolegang?
D. Kan der anføres noget generelt om sammenhængen mellem analfabetisme og en persons
indlæringsevne?
Nedenfor følger Sundhedsstyrelsens udtalelse.
Begrebsafklaring og definitioner
Om analfabetisme:
En analfabet er jf. Nudansk ordbog ’en person, der ikke kan læse og skrive’.
Begrebet giver ikke en forklaring på årsagen til, at personen ikke kan læse og skrive. Der kan så-
ledes som udgangspunkt være både helbredsmæssige og ikke helbredsmæssige årsager til, at en
person ikke kan læse og skrive. Det kan fx dreje sig om:
 At personen ikke har haft adgang til relevant undervisningstilbud.
 At personen på grund af mental retardering eller en psykisk udviklingsforstyrrelse ikke
er i stand til at indlære i tilstrækkeligt omfang trods tilstrækkeligt undervisningstilbud.
 At personen har en medfødt eller erhvervet hjerneskade, som påvirker evnen til at kun-
ne indlære læse- og skrivefærdigheder. Hvis hjerneskaden er medfødt eller erhverves
som barn, kan den betyde, at personen aldrig kan lære at læse og skrive. Hvis hjerneska-
den erhverves som voksen, kan den betyde, at tidligere færdigheder i forhold til at læse
Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
2
og skrive mistes. I nogle tilfælde kan færdighederne generhverves i et rehabiliteringsfor-
løb.
 At personen har funktionsnedsættelser, der kræver særlig støtte eller hjælpemidler ved
undervisning, for at personen kan lære at læse og skrive - selvom personen intellektuelt
vil være i stand til det. Hvis personen ikke får denne støtte og/eller hjælpemidler, så vil
vedkommende ikke lære at læse og skrive.
 At personen har/har haft en alvorlig og langvarig sygdom, hvor sygdommen og/eller
behandlingen betyder, at personen ikke kan/har kunnet følge normal skolegang. Det
kan dreje sig om både somatiske og psykiske lidelser.
Som udgangspunkt kan analfabetisme altså skyldes forskellige forhold, men det er Sundhedssty-
relsens vurdering, at begrebet sædvanligvis anvendes om voksne, som ikke har haft adgang til
relevant undervisningstilbud i løbet af opvæksten, og som derfor ikke har lært at læse og skrive.
Om diagnoser og diagnosticering:
Diagnose betyder jf. Nudansk Ordbog ’bestemmelse af en sygdoms art’
Diagnosticering betyder jf. Nudansk Ordbog ’at stille en diagnose’
Diagnoser er lægefaglige arbejdsredskaber, der anvendes til beskrivelse af sygdomsbilleder, og
som afgrænser sygdomme og tilstande i forhold til hinanden. En diagnose er således en beskri-
velse og ikke en forklaring af en årsagssammenhæng. Diagnosen er primært et redskab til læge-
faglig kommunikation og dokumentation.
Om anvendelse af klassifikationssystemer og diagnosekoder
I sundhedsvæsenet anvendes forskellige klassifikationssystemer, som alle er godkendt af WHO:
Sygdomsklassifikationen (ICD-10) anvendes bl.a. af læger på sygehus og i speciallægepraksis.
Klassifikationen indeholder en række diagnosekoder for sygdomme opdelt i afsnit efter de for-
skellige organsystemer.
Derudover indeholder sygdomsklassifikationen et Z-afsnit med koder for ”Faktorer af betydning
for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen”. Koder i Z-afsnittet beskriver således
ikke sygdomme.
International Classification of Primary Care (ICPC-2) anvendes af praktiserende læger og er en
afledt klassifikation af ICD-10. Grundlaget for forståelsen af sygdomme er således den samme. I
ICPC-2 registreres kontaktårsager ved den enkelte konsultation.
Koder i ICPC-2 opdeles i grupper efter forskellige organsystemer. Inden for de enkelte grupper
er der forskellige typer af koder: Procesdiagnoser, symptomdiagnoser, infektionssygdomme,
neoplasmer, skader, medfødte misdannelser og specifikke sygdomme.
Derudover indeholder ICPC-2 en Z-gruppe med koder for sociale problemer, hvilket ikke sjæl-
dent giver anledning til kontakt til almen praksis fx i forbindelse med det sociallægelige samar-
bejde med kommunen.
3
Funktionsevneklassifikationen (ICF) anvendes til at beskrive personers funktionsevne. Sammen
med sygdomsklassifikationen udgør den en samlet operationalisering af helbredsrelateret funk-
tionsevne. I Danmark anvendes ICF’s begrebsmodel til forståelsen af formål og fokus for rehabi-
litering. De specifikke koder for funktionsevnen anvendes dog kun i begrænset omfang i sund-
hedsvæsenet.
Funktionsevne i ICF klassifikationen og dennes begrebsmodel udgøres af tre komponenter:
1) Kroppens funktioner og anatomi1,2, 2) Aktivitet3 og 3) Deltagelse4. Komponenterne påvirker
hinanden gensidigt, ligesom den samlede funktionsevne determineres af omgivelsesfaktorer,
personlige faktorer og helbredsmæssige forhold. Determinanterne kan være enten positive eller
negative.
Nedsat funktionsevne (handicap) kan således beskrives ud fra de funktionsnedsættelser5, aktivi-
tetsbegrænsninger6 og deltagelsesbegrænsninger7, som en person har.
Funktionsevnenedsættelser kan være forbigående, længerevarende eller permanent og kan væ-
re medfødt eller erhvervet.
FN’s handicapkonvention og begrebet ’Fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funkti-
onsnedsættelse’
FN’s handicapkonvention fastlægger, at ’personer med handicap’ omfatter personer, der har en
langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med
forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med
andre.
En forudsætning for definition af målgruppen er anerkendelse af punkt e i konventionens præ-
ambel, hvoraf det fremgår, at ”at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et re-
sultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgi-
velsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige
fod med andre.”
Handicapkonvention er i den engelske version baseret på ICF’s begrebsmodel og terminologi.
Den danske oversættelse af konventionen er imidlertid ikke fuldt overensstemmende med ter-
minologien i ICF.
Termen ’Disability’ er således i den danske udgave af konventionen oversat til ’handicap’, mens
den i den danske udgave af ICF er oversat til ’funktionsevnenedsættelse’. På dansk anvendes
termen ’handicap’ i mange sammenhænge, men i relation til ligestilling anses termen for at være
1
Kroppens funktioner er fysiologiske funktioner i kroppens systemer inkl. psykologiske funktioner.
2
Kroppens anatomi er kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkeltdele af disse
3
Aktivitet er en persons udførelse af en opgave eller en handling
4
Deltagelse er involvering i dagliglivet
5
Funktionsnedsættelser er problemer i kroppens funktioner eller kroppens anatomi
6
Aktivitetsbegrænsninger er vanskeligheder, som en person kan have ved udførelse af aktiviteter
7
Deltagelsesbegrænsninger er vanskeligheder, som en person kan opleve ved involvering i dagliglivet
4
stigmatiserende. Sundhedsstyrelsen anvender derfor i høj grad termen ’funktionsevnenedsæt-
telse’ eller ’nedsat funktionsevne’ i stedet for ’handicap’.
Termen ’Impairments’ er i den danske udgave af konventionen oversat til ’funktionsnedsættel-
se’. Dette forstår vi som funktionsnedsættelser af en eller flere kropsfunktioner svarende til
komponenten i ICF om ’Kroppens funktioner og anatomi’.
Begrebet ’fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse’ anvendes ikke direk-
te i ICF klassifikationen. Det er imidlertid tydeligt, at begrebet omfatter funktionsnedsættelser af
alle kropsfunktioner, dvs. både bevægelsesmæssige, mentale, sansemæssige og andre krops-
funktioner. Begrebet omfatter således også relevante kategorier som fx sprogfunktioner.
Begrebet anvendes på denne måde i dette notat.
Besvarelse af de specifikke spørgsmål:
Ad A: Kan en læge diagnosticere analfabetisme, og hvilke(n) diagnosekode(r) er i bekræf-
tende fald relevante?
Analfabetisme er ikke en sygdom i sig selv og læger kan således ikke diagnosticere analfabetis-
me jf. betydningerne ovenfor.
Der findes imidlertid koder i både sygdomsklassifikationen, i ICPC-2 samt i ICF, som relaterer sig
til analfabetisme. Læger kan anvende disse koder til at beskrive tilstanden.
Analfabetisme og ringe læseevne (Z55.0) er en Z-kode i sygdomsklassifikationen. Den er inde-
holdt i afsnittet om ’Personer med potentiel helbredsrisiko i forbindelse med socioøkonomiske
og psykosociale forhold’. Det fremgår af vejledningen til sygdomsklassifikationen, at koden
Z55.0 ikke kan anvendes ved forstyrrelser i psykologisk udvikling, hvor der skal anvendes andre
koder.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at læger primært anvender denne kode hos voksne med
anden baggrund end dansk, hvor lægen ikke har kendskab til sygdomme eller udviklingsforstyr-
relser, som kan forklare den manglende evne til at læse og skrive.
Problemer med uddannelse (Z07) er en Z-kode i ICPC-2. Da ICPC-2 registrerer kontaktårsager,
så kan koden bl.a. anvendes, hvis henvendelsesårsagen er, at patienten skal have en lægeattest
til skole eller uddannelsessted i forbindelse med sygdom.
Sprogforståelse - specifikke mentale funktioner vedrørende genkendelse og anvendelse af tegn,
symboler og andre sproglige komponenter (b167) samt aktiviteterne Læse (d166) og Skrive
(d170) er koder i ICF, som er relevante ift. at beskrive funktionsevnen i forhold til at læse og
skrive.
Ad B: Kan analfabetisme udgøre en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel
funktionsnedsættelse?
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at analfabetisme udgør en intellektuel funktionsnedsæt-
telse uanset årsagen til funktionsnedsættelsen. De funktioner, der gør, at en person kan læse og
skrive, er således ikke udviklet.
5
Det vurderes samtidig, at det at være analfabet i Danmark udgør et handicap (funktionsevne-
nedsættelse), da det hindrer personen i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod
med andre.
Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, om den manglende evne til at læse og skrive er
permanent/langvarig, eller om personen med et relevant undervisningstilbud kan lære at læse
og skrive.
Ad C: Kan man lægefagligt sondre mellem sygdomsrelateret analfabetisme, eksempelvis
på grund af mental retardering, og analfabetisme grundet manglende skolegang?
Læger er vant til at udrede og behandle sygdomme og skader. De vil derfor også kunne diagno-
sticere sygdomme, som kan medføre, at en person ikke kan lære at læse og skrive. Læger har
imidlertid behov for at samarbejde med andre faggrupper med henblik på udredning af den
samlede funktionsevne, herunder indlæringsevnen.
Udredning af indlæringsevnen, herunder evnen til at lære at læse og skrive, foretages af lærere
og psykologer. I nogle tilfælde foregår denne udredning i et tværfagligt samarbejde inden for
sundhedsvæsenet, men oftest foregår den i skoleregi. For børn og unge i Danmark vil dette være
en opgave for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunerne.
Læger vil normalt ikke være involveret i udredningen af personer, som alene har indlæringsvan-
skeligheder som fx ordblindhed.
En del af de personer, som er opvokset i andre lande, og som er analfabeter ved ankomsten til
Danmark, har formentlig indlæringsvanskeligheder som årsag til analfabetismen. For en del af
disse vil gælde, at de ikke har haft adgang til udredning og/eller et relevant skoletilbud i hjem-
landet. Læger vil ikke kunne vurdere, om den manglende evne til at læse og skrive skyldes gene-
relle indlæringsvanskeligheder eller sociale forhold.
Ad D: Kan der anføres noget generelt om sammenhængen mellem analfabetisme og en
persons indlæringsevne?
Sundhedsstyrelsen forstår dette spørgsmål således, om en person, som ikke har lært at læse og
skrive som barn, men i øvrigt har de intellektuelle forudsætninger til dette, kan opnå disse fær-
digheder med relevant og særligt tilrettelagt undervisningstilbud til voksne. I den forbindelse
også, om personer, der ikke kan læse og skrive på deres modersmål, vil kunne indlære et andet
sprog. Sundhedsstyrelsen kan ikke besvare dette spørgsmål, men anbefaler, at spørgsmålet be-
svares af sagkyndige inden for det pædagogiske område.
Sundhedsstyrelsen kan dog bidrage med, at hvis de manglende færdigheder er relateret til syg-
domme, skader eller udviklingsforstyrrelser, så må det formodes, at personen også generelt har
en påvirket indlæringsevne, og derfor også på et senere tidspunkt vil have vanskeligheder i for-
hold til at lære at læse og skrive på lige fod med andre, både på sit modersmål og på andre sprog.


Bilag, SIRIs udtalelse af 20. januar 2016.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/IFU/spm/64/svar/1507321/1931971.pdf

Side 1/3
20. januar 2016
Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration
Integration og Medborgerskab
Philip de Langes Palæ
Strandgade 25 C
1401 København K
www.uibm.dk
Sagsbehandler
Gitte Østergaard Nielsen
Tel. 7214 2838.
Om analfabetisme
Indledning
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har anmodet Styrelsen for Internati-
onal Rekruttering og Integration om at levere en udtalelse om sammenhængen mel-
lem analfabetisme og indlæringsevne til brug for sagsbehandling i Folketingets Ind-
fødsretsudvalg, idet et stigende antal ansøgere oplyser udvalget, at de er analfabeter
og derfor søger udvalget om dispensation fra betingelserne om dokumentation for
danskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve eller statsborgerskabsprøve.
Styrelsen har til orientering modtaget Sundhedsstyrelsens notat ’Udtalelse vedrø-
rende diagnosticering af analfabetisme’.
Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Styrelsen har kendskab til området analfabetisme fra danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Danskuddannelse er inddelt i tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskud-
dannelse 2 og Danskuddannelse 3.
Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund,
som ikke har lært at læse og skrive deres modersmål samt for kursister, som ikke har
lære at læse og skrive på det latinske alfabet.
Der er med andre ord tale om analfabeter og personer, som betragtes som analfabe-
ter i Danmark, fordi de ikke læser tekst udformet på det latinske alfabet.
Danskuddannelse 2 er for kortuddannede kursister, der er i stand til at benytte sig af
latinsk tekst, og Danskuddannelse 3 er for kursister, der normalt har en gymnasial
baggrund fra hjemlandet.
Danskuddannelse 1 kan afsluttes med Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 med Prø-
ve i Dansk 2 og Danskuddannelse 3 med Prøve i Dansk 3 (eller Studieprøven). Der er
et forholdsvis stort niveaumæssigt spring mellem de krav, der stilles til læse- og skri-
vefærdigheder ved henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Det er et særdeles
stort niveaumæssigt spring mellem både skriftlige og mundtlige færdigheder, når
Prøve i Dansk 1 sammenlignes med Prøve i Dansk 3. En kursist afslutter kun den
danskuddannelse, hvor vedkommende er indplaceret ud fra forudsætninger.
Danskuddannelsessystemet er således bygget op for at tilgodese, at de udlændinge,
der kommer hertil, har vidt forskellig skole- og uddannelsesmæssig baggrund fra
hjemlandet og derfor også vidt forskelligt indlæringspotentiale. Dette er altafgørende
for undervisningen og for indlæringen: Jo bedre skole-og uddannelsesmæssige for-
Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
Side 2/3
udsætninger, man har, desto lettere har man ved at lære dansk og bestå danskprøve
på et højere niveau. Jo tættere et sprogligt slægtsskab, der er mellem modersmålet og
dansk, desto lettere vil det være at lære dansk.
Indplacering på Danskuddannelse 1
En udlænding indplaceres på danskuddannelse efter en indledende samtale og
sproglig vurdering på et sprogcenter (udbyder af danskuddannelse). Hvis en udlæn-
ding ikke læser og skriver det latinske alfabet eller ikke mestrer det i tilstrækkelig
grad, indplaceres vedkommende således på Danskuddannelse 1.
Gruppen på Danskuddannelse 1 er særdeles heterogen - der kan være mange årsager
til, at man ikke læser og skriver (tiltrækkeligt). Der kan være tale om fx:
 analfabeter, som aldrig har modtaget grundskoleundervisning i hjemlandet.
 kortuddannede thailændere, der læser og skriver thai, eller syriske flygtnin-
ge, der kun har gået få år i skole, og derfor læser og skriver arabisk, måske
mangelfuldt
 personer med op til fx 6-8 års skolegang, fx kinesere, der kun læser tekster
med kinesiske skrifttegn.
Man skelner undertiden mellem analfabeter og såkaldte funktionelle analfabeter.
Funktionelle analfabeter ’kan noget’, men læser og skriver ikke i tilstrækkelig grad til,
at færdighederne kan bruges og slår til i hverdagen.
Hvis en udlænding har gået en del år i skole i hjemlandet, er der en chance for, at
vedkommende på et tidspunkt læser og skriver dansk så godt, at der kan finde over-
flytning til Danskuddannelse 2 sted, og som derfor kan afslutte forløbet med Prøve i
Dansk 2. Det gælder formodentlig omkring ca. 10 % af kursisterne på Danskuddan-
nelse 1.
Hvis det på forhånd er oplyst sprogcenteret, at en ikke uddannet udlænding lider af
et handicap, eksempelvis traumatisering, søger udbyder at tilrettelægge en undervis-
ning, der kan tage højde herfor, eventuelt ved at tilbyde eneundervisning eller un-
dervisning i en mindre gruppe. Undertiden lykkes en sådan undervisning - andre
gange er handicappet af en art, så undervisningen må opgives.
Analfabetisme betragtes ikke som en intellektuel funktionsnedsættelse
Udgangspunktet for indplacering på Danskuddannelse 1 og for undervisningen på
Danskuddannelse 1 er, at analfabetisme ikke er et handicap.
Analfabeter er raske og normalt tænkende individer, som blot aldrig har haft mulig-
hed for at lære at læse og skrive i barndommen og tilegne sig de øvrige basale kompe-
tencer, som skolegang medfører.
Hovedparten af de udlændinge, der indplaceres på Danskuddannelse 1, vil derfor
også have mulighed for at kunne lære dansk og afslutte Danskuddannelse 1 med
Prøve i Dansk 1.
Analfabetisme betragtes derfor ikke fra en sprogpædagogisk synsvinkel som ’en in-
tellektuel funktionsnedsættelse’, jf. udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen. Oftest er der
Side 3/3
tale om særdeles velfungerende personer: Mange har eller har haft arbejde, er gode
forældre for deres børn og har som andre meninger om det, der sker i og uden for
hjemmet, på arbejdspladsen og i verden. Viden er ikke opnået via egen læsning, men
via ’livets skole’ i hverdagen, i familien, i arbejdslivet, via kommunikation med andre
og via de informationsmængder af forskellig art, som medierne i dag ikke mindst
formidler i billede og mundtligt sprog.
Men der er selvsagt tale om, at social status følger med manglende skolegang og ud-
dannelse, og beskæftigelse vil derfor også være at finde inden for det ufaglærte om-
råde. Mange Danskuddannelse 1-kursister er opmærksomme herpå, og det er ikke
usædvanligt, at forældre i sådanne familier motiverer deres børn til at tage uddan-
nelse.
Opmærksomhed i undervisningen
Det er dansklærerenes fornemste opgave at sikre, at der sker en progression i under-
visningen. Hvis progressionen er særdeles langsom eller helt udebliver, kan der være
tale om, at en udlænding lider af et handicap, som endnu ikke er oplyst eller diagno-
sticeret.
I dag bliver en del udlændinge henvist til diagnosticering i ordblinderegi, når en læ-
se-/skriveprogression udebliver. Diagnosticerede ordblinde fritages ikke for at gå til
prøve, men kan, når en gyldig udtalelse fra sagkyndig foreligger, efter ansøgning
gives tilladelse til at benytte redskaber fra den såkaldte it-rygsæk i undervisningen og
ved en afsluttende danskprøve.
Der kan være andre tilfælde, hvor et handicap først opdages og efterfølgende diagno-
sticeres i løbet af undervisningsforløbet. Nogle handicap kan der kompenseres for i
undervisningen og ved prøverne, andre ikke, jf. Sundhedsstyrelsens kortlægning af
analfabetisme som resultat af et handicap.
En lille gruppe, der ikke kan lære at læse og skrive
Danskuddannelse 1 (og de øvrige to danskuddannelser) består af i alt seks moduler,
og der skal bestås en række modultest undervejs. I denne forbindelse vil det blive
klart, hvis en person ikke har den forventede progression i tilegnelsen af skrift-
sprogsfærdighederne.
I ’Vejledning om modultestning’, oktober 2014, fremgår det af afsnittet ’Særligt svage
indlærere’, at der vil være en ganske lille gruppe personer, for hvem tilegnelse af
læse-skrivefærdigheder i dansk næppe vil være realistisk. Alle kan lære noget, men
de opstillede mål for moduler og afsluttende prøve kan tilsyneladende ikke nås. Der
henvises til ’Vejledning om visitation til danskuddannelse’, november 2003, hvor der
står (side 15):
’Der kan på Danskuddannelse 1 være en mindre gruppe af analfabeter, for hvem ind-
læring af læsning og skrivning på dansk ikke vil være realistisk eller relevant. (..) Der
vil oftest være tale om personer, som ikke har beskæftigelse som integrationsmål.
Det kan dreje sig om fx ældre kursister, som på bedste vis klarer sig i hverdagen uden
disse færdigheder ved familie og venners hjælp’.


IFU alm. del - endeligt svar på spm. 64.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/IFU/spm/64/svar/1507321/1931972.pdf

Ministeren
Side 1/3
30. august 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 11520
Akt-id 465019
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 64 (Alm.
del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 64:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123
(fortroligt).
Svar:
1. FN’s ko ve tio af . de e er 6 o rettigheder for personer med handi-
cap (handicapkonventionen) forpligter medlemsstaterne til at sikre, at personer
med handicap kan nyde rettigheder på lige fod med andre, uanset at de pågæl-
dende har en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsned-
sættelse, som hindrer de pågældende i at opfylde en eller flere betingelser for
erhvervelse af dansk indfødsret.
I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendelsesområ-
de, og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation –
sammenholdt med handicappet – udgør en barriere for, at den pågældende kan
opnå statsborgerskab, skal der efter handicapkonventionen være mulighed for at
dispensere fra disse betingelser.
Om Danmarks forpligtelser på indfødsretsområdet i henhold til handicapkonven-
tionen henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat herom,
der blev sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg den 24. februar 2017 (Indføds-
retsudvalget 2016-17, IFU Alm. del, bilag 63).
2. Efter § 24, stk. 4, i cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om naturalisation
forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra
kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af
2015, hvor ganske særlige forhold taler herfor. Den grundlæggende betingelse er i
den forbindelse, at ansøgeren er lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk,
psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke
er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om dokumen-
Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
Side 2/3
tation for bestået Prøve i Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved
prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om analfabetisme henvise til Sund-
hedsstyrelsens vedlagte udtalelse herom af 22. maj 2015, som første gang blev
oversendt til Folketingets Indfødsretsudvalg den 20. august 2015. Det fremgår
heraf bl.a., at analfabetisme efter Sundhedsstyrelsens vurdering udgør en intellek-
tuel funktionsnedsættelse uanset årsagen til funktionsnedsættelsen, men at det
altid vil bero på en konkret vurdering, om den manglende evne til at læse og skri-
ve er permanent/langvarig, eller om personen med et relevant undervisningstil-
bud kan lære at læse og skrive.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere henvise til Styrelsen For
International Rekruttering og Integrations (SIRI) vedlagte udtalelse af 20. januar
2016, der første gang blev oversendt til Folketingets Indfødsretsudvalg den 21.
januar 2016. Det fremgår heraf bl.a., at analfabeter er raske og normalt tænkende
individer, som blot aldrig har haft mulighed for at lære at læse og skrive i barn-
dommen og tilegne sig de øvrige basale kompetencer, som skolegang medfører.
Det er således SIRI’s vurderi g, at a alfa etis e ikke ud fra e sprogpædagogisk
synsvinkel betragtes som en intellektuel funktionsnedsættelse.
3. Hvis en ansøger er lægeligt diagnosticeret med analfabetisme, og det i øvrigt
fremgår af lægeerklæringen, at analfabetismen udgør en langvarig funktionsned-
sættelse, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg, forudsat at de
øvrige forelæggelsesbetingelser er opfyldt. Sådanne sager vil blive forelagt på de
almindelige sygdomslister, og analfabetismen vil fremgå som en lægeligt diagno-
sticeret lidelse under det korte resumé af sagen.
Det forekommer, at der for Indfødsretsudvalget forelægges sager, hvor ansøgeren
er lægeligt diagnosticeret med andre lidelser end analfabetisme, men hvor den
lægelige dokumentation i sagen indeholder bemærkninger om, at analfabetisme i
øvrigt kan være (medvirkende) årsag til ansøgerens manglende udsigt til at kunne
tilegne sig dansk svarende til niveauet ved danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3
eller i øvrigt spiller en rolle i forhold til sprogindlæringsevnen. I disse tilfælde vil
analfabetismen ikke fremgå som en lægeligt diagnosticeret lidelse i den oversend-
te liste, men det vil fremgå af resuméet, at der forekommer bemærkninger om
analfabetisme andetsteds i den lægelige dokumentation end under afsnittet om
aktuelle diagnoser.
Desuden forekommer det, at der for Indfødsretsudvalget forelægges sager, hvor
ansøgeren alene er lægeligt diagnosticeret med analfabetisme, eller hvor den
diagnosticerede analfabetisme af ministeriet vurderes at være den bærende lidel-
se i forhold til ansøgerens funktionsnedsættelse. I så fald forelægges sagen på en
særlig ”a alfa et-liste”, og ovennævnte udtalelser fra Sundhedsstyrelsen og SIRI
vedlægges som bilag til udvalget.
Side 3/3
Inger Støjberg
/
Morten Duus