Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2013-14
L 60 Bilag 1
Offentligt


1 / 20
TilFolketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne hørings-
svar vedrørende forslag tilLov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragslo-
ven(Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning
for ikke-fradragsberettigede pensionsindbetalinger og tilbagebetaling m.v. af
ikke-fradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v.).
Holger K. Nielsen
/
Søren Schou
J.nr. 13-0199841
Den 6. november 2013
Skatteudvalget 2013-14
L 60 Bilag 1
Offentligt
2 / 20
Høringsskema
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet hilser det velkomment, at der ved
forslaget tages skridt til at sikre pensionsopsparer-
nes retsstilling i forhold til behovet for en senere
bevisførelse vedrørende opsparingsordningens
skatteretlige kvalifikation, og dette uanset om
indbetalingerne til ordningen sker i et dansk eller
udenlandsk pensionsselskab.
Endvidere hilser Advokatrådet det velkomment, at
det ved forslaget tydeliggøres, at tjenestemands-
pension ikke skal opfylde kravet om lige store
løbende ydelser, jf. pensionsbeskatningsloven.
Advokatrådet har herudover ingen bemærkninger
til det foreliggende forslag.
Akademikerne I lovudkastet lægges der kun op til, at der vil blive
taget højde for omlægninger fra gennemsnitsren-
teprodukter til markedsrenteprodukter. I nogle af
AC pensionskasserne – og en række andre pensi-
onskasser så vidt vides – er der i de senere år sket
omlægninger fra gennemsnitrenteprodukter til
nye gennemsnitsrenteprodukter. Akademikerne vil
derfor foreslå, at også denne type omlægninger
omfattes af loven.
Derudover omfatter forslaget i § 1, stk.7, alene
omtegningsbonus, der er tilskrevet de pensionsbe-
rettigedes depoter. Akademikerne foreslår dæk-
ningen udvidet således, at også midler givet som
individuelle særlige bonushensættelser omfattes.
Forslaget er ændret, så det også omfatter omtegning til ugaran-
terede gennemsnitsrenteprodukter, gennemsnitsrenteproduk-
ter med 0 pct.s ydelsesgaranti og gennemsnitsrenteprodukter
med betingede garantier uden en tilknyttet ubetinget garanti
over 0 pct. Der henvises i øvrigt til kommentaren til F&P.
Forslaget er ændret, så størrelsen af den del af indkomstårets
negative skat, der kan forrentes, ikke længere afhænger af
opsparernes skat af den omtegningsbonus, der er tilskrevet
opsparernes konto, men i stedet af skatteværdien af den om-
tegningsbonus, pensionsinstituttet har udloddet i indkomståret.
Herved tages der også hensyn til den del af omtegningsbonus-
sen, der tilskrives individuelle særlige bonushensættelser.
Dansk Aktionærforening Foreningen har ingen bemærkninger.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv har ingen bemærkninger.
Danske Advokater Danske Advokater hilser det velkomment, at
regeringen med det påtænkte lovforslag ønsker at
tilvejebringe større sikkerhed for de skattepligtige
borgere, således at det bliver muligt at få en
afgørelse, der definitivt fastslår, at borgeren ikke
havde adgang til at kunne fradrage pensionsindbe-
talinger, således at borgeren på tidspunktet for
udbetalingen af pensionen ikke bliver mødt med
yderligere krav om dokumentation for skattefrihe-
den.
Forslaget om, at kravet om lige store, årlige pensi-
onsindbetalinger ikke skal gælde tjenestemands-
pensioner, har Danske Advokater ikke bemærknin-
ger til.
Danske Advokater hilser det endvidere velkom-
ment, at der nu bliver udtrykkelig hjemmel til at
tilbagebetale ikke-fradragsberettigede indbetalin-
ger eller overføre disse til en anden pensionsord-
ning i indbetalingsåret. Danske Advokater finder,
at det er et rigtigt princip at gøre op med en for
stor indbetaling så hurtigt som muligt, således at
den tilbageføres med virkning for samme ind-
komstår eller overføres til en anden pensionsord-
ning med virkning for samme indkomstår. Danske
Advokater kan tilslutte sig, at tilbagebetaling i
indbetalingsåret fra en arbejdsgiveradministreret
ratepensionsordning kun kan finde sted til den
pågældende arbejdsgiver, der har foretaget indbe-
talingen på ordningen.
3 / 20
Forslaget indeholder endvidere forslag om, at
nogle nærmere angivne institutter, som er skatte-
pligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan
overføre negativ skat til en særlig konto for nega-
tiv skat, der forrentes indtil det tidspunkt, hvor
den negative skat er udlignet eller kommer til
udbetaling. Den negative skat er opstået som følge
af omtegning af ordninger med ret til rentebonus
til ordninger uden ret til rentebonus (markedsren-
teordninger). Den negative skat kan højst udgøre
et beløb svarende til indkomstårets positive betal-
te skat af den omtegningsbonus, som forsikrings-
selskabet har tilskrevet de pensionsberettigedes
depoter.
Forslaget er begrundet med, at det skal gøre det
nemmere for selskaberne at tilbyde de pensions-
berettigede at gå fra ordninger med lovet tilskriv-
ning af rente til ordninger alene med tilskrivning af
markedsrente.
Allerede i dag udgør omtegninger af pensionsord-
ninger til markedsrente en lettelse for institutter-
ne, ikke mindst i forhold til egenkapitalkravene til
institutterne.
Umiddelbart kan det forekomme som en overflø-
dig begunstigelse at skulle lette adgangen til
omtegning yderligere ved også at yde en rente-
mæssig kompensation til institutterne af den
negative fremførselsberettigede skat, som opstår
som følge af institutternes allerede eksisterende
interesse i kundernes omtegning. Den negative
skat svarer til et fremførbart underskud, men det
er vist ikke tidligere set, at fremførselsberettigede
underskud forrentes eller opskrives som følge af
manglende mulighed for at udnytte underskudde-
ne med det samme.
Formålet med forslaget er at fremme omtegning til markedsren-
teprodukter mv.Som Danske Advokater rigtigt påpeger, indebæ-
rer sådanne omtegninger allerede i sig selv en fordel for institut-
tet – og også for kunderne– da institutterne får en solvenslem-
pelse og får mulighed for at føre en bedre investeringsstrategi.
På trods af denne indbyggede fordel, er der imidlertid stadig
pensionsinstitutter, der ikke har tilbudt deres kunder at omteg-
ne til markedsrenteprodukter mv.Forslaget skal således ses som
et yderligere incitament for institutterne til at tilbyde sådanne
omtegninger til deres kunder.
Danske Regioner Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Datatilsynet Tilsynet forudsætter, at enhver behandling af
personoplysninger i forbindelse med de i lovfors-
laget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig
iagttagelse af persondataloven og bekendtgørelser
udstedt i medfør heraf.
Tilsynet bemærker for en god ordens skyld, at det
følger af persondatalovens § 57, at der ved udar-
bejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller
lignende generelle retsforskrifter, der har betyd-
ning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger, skal indhentes
en udtalelse fra Datatilsynet.
Tilsynet et forudsætter, at tilsynet bliver hørt over
de bekendtgørelser, der skal udstedes i medfør af
loven, i det omfang disse har betydning for beskyt-
telse af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Persondatalovens bestemmelser vurderes ikke at være proble-
matiske i forhold til lovforslaget.
Skatteministeriet har noteret sig, at Datatilsynet skal høres, i det
omfang bekendtgørelser m.m. har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
DI DI har ingen umiddelbare bemærkninger.
Finansrådet Finansrådet hilser generelt enhver lempelse og
forenkling på pensionsbeskatningsområdet vel-
kommen. Udkastet til lovforlag rummer flere gode
tiltag, der vil være til fordel for pensionskunder,
pensionsselskaber og SKAT.
Finansrådet kan klart se det formålstjenelige i, at
der hurtigst muligt skabes klarhed over, hvor stor
en del af en pension, der kan udbetales skattefrit.
Finansrådet vil gerne påpege, at bankerne har et
problem med udbetaling fra ordninger, hvor en del
skal udbetales skattefri, mens resten er skatteplig-
tig. Denne problemstilling ser Finansrådet gerne
afklaret i forbindelse med dette lovforslag.
Ved påbegyndelsen af udbetalingen af en rateopsparing opgør
SKAT det skattefrie beløb af udbetalingen og meddeler banken
beløbet til brug for skatteindeholdelsen.Det opgjorte skattefrie
beløb anvendes som grundlag for skatteindeholdelsen under
rateopsparingens udbetalingsforløb og fordeles over udbeta-
lingsforløbet som et årligt fast beløb eller som en årlig fast andel
af udbetalingen, idet LIFO-princippet ikke finder anvendelse for
ratevise udbetalinger af ratepensioner.
4 / 20
Problemet er følgende: En skattefri del kan ikke
udskilles på en separat konto, fordi afkastet heraf
skal beskattes (PAL/indkomstbeskatning). Banker-
ne kan heller ikke håndtere en løbende udbetaling
med både skattefrie og skattepligtige beløb (pga.
krone-for krone-princippet/LIFO). Dette vil kræve
bekostelige ændringer i omfattende it-systemer.
Sammenholdt med at det er en forholdsvis lille
gruppe kunder, der er omfattet, er det derfor
Finansrådets opfattelse, at enten må SKAT selv
styre beskatningen af udbetalinger fra omfattede
ordninger via kundernes årsopgørelse, eller også
må SKAT fravige LIFO-princippet i denne situation.
Finansrådet kan pege på en løsning, hvor der for
ratepensioner gives samme mulighed for udbeta-
ling som gælder for kapitalpensioner efter § 21A,
stk. 1.
For Finansrådet er bestemmelserne i udkastets §
2, nr. 6 om ændring af PBL § 21A, hvorefter tilba-
gebetaling eller overførsel kan ske i samme ind-
komstår som indbetalingen, administrativ og
hæftelsesmæssigt problematisk. Det er Finansrå-
dets opfattelse, at bankerne formentlig kun vil
medvirke til denne mulighed, i det omfang at en
tilbagebetaling alene er baseret på indbetalinger
til ordninger i banken/koncernen.
I de 2 eksempler beskrevet i udkastets bemærk-
ninger til de enkelte bestemmelser, hvor der enten
- er indbetalt kr. 60.000 til en rateopsparing i en
bank, eller
er indbetalt kr. 30.000 til en privat rateopspa-
ring i en bank og kr. 30.000 til en privat rate-
forsikring i et med banken koncernforbunden
livsforsikringsselskab
vil det således være oplagt, at der kan tilbagebeta-
les kr. 10.000 til kunden, da der utvivlsomt er
indbetalt for meget, og de fornødne oplysninger
herom findes internt i banken/koncernen.
Hvis kunden derimod eksempelvis har indbetalt kr.
20.000 til en privat rateopsparing i banken, men
oplyser at der er indbetalt kr. 40.000 til en ar-
bejdsgiveradministreret ordning i andet pensions-
institut (hvor der i indbetalingsåret typisk ikke
foreligger en opgørelse, men kun lønsedler) vil en
tilbagebetaling kræve udveksling af oplysninger
mellem banken og det andet pensionsinstitut (der
kan eventuelt være flere end 2 institutter involve-
ret). Dette vil typisk være en manuel og dermed
ressourcetung proces. Der vil skulle sikres fornø-
den dokumentation for de forskellige ordninger,
og det skal mellem de forskellige pensionsinstitut-
ter aftales, hvem der tilbagebetaler/overfører
ikke-fradragsberettigede beløb. Hvis noget går galt
i dette forløb, vil en bank kunne komme til at
hæfte for afgiften efter PBL § 29.
Ingen bank vil ønske at skulle gennem en sådan
administrativ proces og tilmed påtage sig en
hæftelsesrisiko. Det er derfor Finansrådets opfat-
telse, at bankerne vil begrænse deres medvirken
til de tilfælde, hvor en tilbagebetaling/overførsel
alene er grundet i indbetaling til ordninger i den
pågældende bank/koncern.
Særligt for selvstændige erhvervsdrivende omfat-
tet af PBL § 18, stk. 5 (30 pct.s-ordningen) er det
svært at se, hvordan bankerne på nogen måde skal
kunne sikre sig den fornødne dokumentation.
Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1193 af 13. december
2012 om godkendelse af udenlandske pensionsordninger og
pensionsinstitutter og regler om den skattefrie del af udbetalin-
ger. Reglen sikrer dels en relativt simpel og forudsigelig metode
for udbetalingen af rateopsparingen, dels at skattefrie, hen-
holdsvis skattepligtige udbetalinger ikke kan placeres vilkårligt
med henblik på skatteoptimering.
Finansrådets forslag er derfor ikke imødekommet.
Overførslen eller tilbagebetalingen allerede i det indkomstår,
hvori indbetalingen er sket, sker på pensionsinstituttets og
pensionsopsparerens eget ansvar.Ønsker det enkelte institut
eller pensionsopspareren ikke at anvende denne mulighed, vil
det fortsat være muligt at vente til det følgende indkomstår.
Da årets resultat ikke er endeligt kendt i indbetalingsåret, vil det
være hensigtsmæssigt at vente til det følgende indkomstår med
at foretage tilbagebetaling eller overførsel. I øvrigt bemærkes,
at 30 pct.s-reglen for så vidt angår ratepensioner kun gælder til
5 / 20
Årets resultat vil ikke være (endeligt) kendt i
indbetalingsåret. Finansrådet skal derfor anmode
om, at Skatteministeriet i lovforslaget tager stilling
til, hvordan bankerne kan sikre den fornøden
dokumentation. Allerede i dag oplever bankerne i
januar og februar en del henvendelser om tilbage-
betaling af indbetalinger vedrørende det forudgå-
ende år. I disse tilfælde er bankerne meget tilba-
geholdne med at tilbagebetale, hvilket kan give
diskussioner med kunderne (og deres revisorer).
Uanset lovforslaget er der således i dag et behov
for at afklaret dokumentationskravet. Nogle
erhvervsdrivende indbetaler løbende gennem året
for ikke at risikere at stå uden penge til pensions-
indbetaling ved årets udgang. Disse vil efter lov-
forslaget kunne anmode om tilbagebetaling i f.eks.
december måned. Lovforslaget vil således, hvis det
vedtages, yderligere øge behovet for afklaringen af
fornøden dokumentation.
For så vidt angår indberetning anføres det i udka-
stet, at der skal ske indberetning af såvel den
oprindelige indbetaling og overførslen. At håndte-
re dette i indbetalingsåret vil kræve ændringer i
bankernes it-systemer. Finansrådet foreslår derfor,
at dette ændres til, at der alene skal indberettes
nettoindbetalingen til ratepensionen. Finansrådet
er opmærksom på, at SKAT kan have et ønske om
at kontrollere, at der ikke sker tilbagebetaling
udover ikke-fradragsberettigede beløb, og/eller at
der først tilbagebetales/overføres fra private
ordninger, men dette hensyn må kunne varetages
ved SKATs kontrolbesøg hos bankerne.
og med 2014, hvorfor den beskrevne udfordring under alle
omstændigheder ophører i 2014/15.
Der henvises til kommentaren til F&P.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærkninger.
Forsikring & Pension
(F&P)
Vedrørendepensionsafkastbeskatningsloven
F&P’s bemærkninger kommer primært ind på
følgende:
• at forslaget, formentlig utilsigtet, ikke omfat-
ter omdannelse fra gennemsnitsrentepro-
dukter med højt garantiindhold til gennem-
snitsrenteprodukter med lavere garantiind-
hold.
• at reguleringen af den renteberettigede
negative skat ved hjælp af et loft baseret på
skyggeberegninger af individuel PAL er kom-
pliceret og administrativt tung langt ud over,
hvad formålet (at beregne et korrekt rente-
beløb) kan bære. Her vil en mere enkel me-
tode være at foretrække, også selv om den
er mindre præcis.
• at den valgte rente til brug for rentekompen-
sationen er i den absolut lave ende – muligvis
som følge af at der – fejlagtigt – fokuseres på
en 5-års horisont som basis.
Dertil kommer bemærkninger af mere teknisk
karakter.
Dette skal dog ikke overskygge, at F&P er meget
tilfredse med, at regeringen med forslaget har vist
forståelse for problemet og vilje til at løse det.
Forslagets rækkevidde - omdannelsessituationer
Lovforslaget, jf. forslagets § 1, nr. 7, omfatter kun
”omtegningsbonus, som forsikringsselskabet m.v.
har tilskrevet de pensionsberettigedes depoter
som følge af omtegning af ordninger med ret til
rentebonus til ordninger uden ret til rentebonus”
af forslaget.
Forslaget bør imidlertid også omfatte omdannelse
af produkter med højt garantiindhold (typisk
gennemsnitsrenteprodukter) til produkter med et
lavere garantiindhold, hvor der i den forbindelse
Hensigten med forslaget er, som det fremgår af bemærkninger-
ne, at fremme omtegning til markedsrenteprodukter. Forslaget
er nu ændret, så det, ud over omtegning til markedsrentepro-
dukter, også omfatteromtegning til ugaranterede gennemsnits-
renteprodukter, gennemsnitsrenteprodukter med 0 pct.s ydel-
sesgaranti og gennemsnitsrenteprodukter med betingede
garantier uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. Om-
tegning til disse typer gennemsnitsrenteprodukter svarer stort
set til en omtegning til markedsrenteprodukter. Det samme er
ikke tilfældet for f.eks. omtegning af et gennemsnitsrentepro-
dukt med 5 pct. garanti til et gennemsnitsrenteprodukt med 4
6 / 20
frigøres et beløb fra de kollektive kundemidler,
som tilskrives kunderne individuelt.
Omdannelse til et egentligt markedsrenteprodukt
helt uden garantier udgør yderpunktet i denne
forbindelse. Men omdannelse til et (nyt) gennem-
snitsrenteprodukt med mere begrænset garanti-
indhold er også blandt de modeller, som anvendes
af pensionsinstitutterne, og som medfører det
problem, som søges løst med forslaget.
Formålet med lovforslagets afgrænsning er natur-
ligvis at sikre, at kun negativ institut-PAL, som kan
henføres til en ”produktomdannelsesbegivenhed”
opnår forrentning.
F&Ps forslag
F&P foreslår, at lovforslagets udgangspunkt bliver
al udlodning af omdannelsesbonus, som kan
henføres til nedsættelse af et produkts garantiind-
hold, uanset det konkrete start- og slutpunkt. Det
afgørende er jo udlodningen, som skaber en
negativ institut-PAL.
Vi stiller os gerne til rådighed for at drøfte, hvor-
dan lovforslaget på dette afgørende punkt flugter
med intentionerne.
Forslagets opgørelse af negativ skat, der kan
forrentes
I F&Ps henvendelse af 12. januar 2012 til den
daværende skatteminister foreslog vi som den
mest enkle løsning at forrente negativ institut-PAL,
der kunne henføres til individuel udlodning af
beløb som følge af produktomdannelse, indtil den
negative PAL var retur hos pensionsinstituttet,
senest efter 5 år, hvor den efter gældende regler
kan udbetales.
Den enkle løsning
Som udgangspunkt havde vi blot forestillet os –
men ikke beskrevet nærmere i henvendelsen - at
man teknisk blot opgjorde skatteværdien af insti-
tutfradraget efter PAL § 7 hhv. 8 for udlodningen,
og så førte et kontosystem, hvor skatteværdien
blev opført og siden nedskrevet i takt med løben-
de modregning inklusive udlodningsåret, og ende-
lig udbetaling efter 5 år. Indeståendet på denne
konto skulle så forrentes.
Forslaget var naturligvis motiveret af, at det sam-
lede udloddede beløb som udgangspunkt princi-
pielt kom til beskatning individuelt hos pensions-
opsparerne allerede i udlodningsåret – hvorved
der opstod en uforrentet samlet skatteforskydning
i statens favør.
Ingen grund til at komplicere tingene
Vi havde imidlertid ikke forestillet os, at man i
praksis ud fra ovennævnte motivation skulle
begrænse den ”forrentningsberettigede” negative
skat til den betalte PAL, som udlodningen isoleret
set genererede på individniveau, jf. loftsberegnin-
gen i forslagets § 1, nr. 7.Det lægger lovforslagsud-
kastet op til - og det er en forkert tilgang.
• Formålet er at give en rentekompensation
for en ”bruttoficeringseffekt”, der på insti-
tutniveau kan aflæses som en midlertidig ne-
gativ skat. Den modsvarende positive skat på
individniveau matcher af mange grunde ikke
nødvendigvis dette beløb eksakt, men som
hovedregel er den negative skat på institut-
niveau en god tilnærmelse til rentebereg-
ningsformålet.
• Rentekompensationen fremkommer som
pct. garanti.F&Ps forslag om at udvide forslaget til at omfatte
omtegningbonus, der kan henføres til nedsættelse af et pro-
dukts garantiindhold, er derfor ikke imødekommet fuldt ud.
7 / 20
rente x grundlag. Samlet set vil lovforslags-
udkastets loftsbestemmelse have meget be-
grænsede beløbsmæssige konsekvenser for
grundlaget. Hvis man mener, at den simple
model, som vi foreslår, gør grundlaget lidt for
højt, kan dette løses ved en beskeden, ske-
matisk reduktion af den rente, der tages ud-
gangspunkt i til beregningen.
• I denne forbindelse har man imidlertid
allerede foreslået en rente, der er lavere end
det afkast, som pensionsinstitutterne skal
kunne opnå ved selv at have beløbet til rå-
dighed og leve op til nuværende garantier på
lavt niveau. Fastlæggelsen af den anvendte
rente er i økonomisk henseende langt mere
væsentlig end den ”finpudsning” af grundla-
get, som loftet lægger op til.
Kontosystemet er OK
Vi er enige i det foreslåede kontosystem, blot med
det udgangspunkt, at den ”forrentningsberettige-
de” negative skat bestemmes på en mere enkel
måde uden anvendelse af det foreslåede loft
baseret på individuel PAL-virkning af udlodningen.
I praksis kunne man tage udgangspunkt i skatte-
værdien af den udloddede omtegningsbonus, og
herefter fastlægge det forrentningsberettigede
beløb som dette beløb, dog maksimalt den negati-
ve PAL efter § 7 hhv. 8, som samlet opstår i ind-
komståret.
Herefter kan lovforslagets foreslåede kontosystem
anvendes.
Dette bygger i øvrigt på, at forrentningsberettiget
negativ skat anses for modregnet efter et sidst ind
– først ud princip.
Den forventede afviklingsprofil for negativ skat i
forbindelse med produktomdannelse, hvor stør-
stedelen af beløbet forventes udbetalt efter 5 år,
gør at valget af princip (FIFO eller LIFO) har be-
grænsede økonomiske konsekvenser.
Det foreslåede system vil være administrativt
enkelt og i tråd med lovforslagets – trods alt –
begrænsede sigte.
Muligvis kan man udforme en teknisk mere enkel
bestemmelse med samme økonomiske virkning,
som ikke griber ind i den gældende FIFO-
modregningsrækkefølge for negativ PAL i § 17 som
følge af, at der skal ske renteberegning med afvik-
ling af forrentningsberettiget negativ PAL efter et
LIFO-princip. Det bør efter vores opfattelse over-
vejes.
Loftet skal væk – beregningsmæssige/økonomiske
udfordringer
Det er til gengæld afgørende, at loftsberegningen
tages ud af forslaget.
Det er ikke beregningsteknisk entydigt og vil ikke
fungere som ønsket. Og det vil efter implemente-
ring udgøre en administrativ belastning i mange år
frem, der ikke kan retfærdiggøres af sigtet med
det: at ramme den positive PAL på individniveau
helt præcist.
Loftet skal væk – administrative udfordringer
Administrativt kræver forslaget, at pensionsinsti-
tutterne udvikler et system til den krævede margi-
nalberegning til brug for loftet.
Bestemmelsen er udformet så enkelt som mulig inden for den
økonomiske ramme, der er angivet i lovforslaget.
Forslaget er imødekommet således, at loftet i stedet foreslås
opgjort som skatteværdien af den udloddede omtegningsbonus
til pensionsafkastskattepligtige ordninger. Herved bliver den del
af instituttets negative skat, der svarer til udlodning af omteg-
ningsbonus, der er skattefri for opspareren, fordi pensionsord-
ningen er oprettet før 1982, også forrentet. Denne løsning er
imidlertid valgt, da loftsreglen, ifølge F&P, vil medføre store
administrative omkostninger for branchen, som vil hæmme
formålet med forslaget om atfremme omtegninger til markeds-
renteprodukter m.v.
8 / 20
Hvor længe dette system skal kunne køre, afhæn-
ger af, om loftsberegningen for det indkomstår,
hvor udlodning finder sted, laves en gang for alle
og herefter låses, eller om der løbende skal ske
justeringer som følge af fejlrettelser, genoptagelse
mv af ansættelser efter PAL §§ 4 og 4 a. Men selv i
førstnævnte fald er det tale om forholdsvis omfat-
tende nye beregninger. Inkluderes løbende korrek-
tioner efter PAL §§ 4 og 4 a skal disse gentages i op
til ca. 8 år (som udgangspunkt 5 år + genoptagel-
sesfristen på 3 år).
Forrentningen er for lav
Lovforslagsudkastet anvender renten i 5-års punk-
tet på Finanstilsynets rentekurve.
Denne rente er i skrivende stund 1,4 pct. p.a.
Valget begrundes i lovforslagsudkastet med, at
”Renten er den rente som pensionsinstitutterne
anvender ved opgørelsen af deres pensionshen-
sættelser og afspejler i nogen grad de nuværende
rentevilkår på markedet”.
Imidlertid er pensionsinstituttets og kundernes
afkasttab reelt højere.
Set fra pensionsinstituttets og kundernes side
medfører de nye PAL-regler et ”udlån” af negativ
PAL til SKAT i op til 5 år, hvorefter beløbet kommer
retur.
Den tabte forrentning hos pensionsinstituttet
afhænger af, hvorledes beløbet ville være placeret
bedst muligt (idet afkastet heraf renses for evt.
risikopræmie). Her er en 5-årig horisont uden
relevans, idet beløbet som udgangspunkt må ses
som et udlån fra pensionsinstituttets gennem-
snitsportefølje.
Hvis instituttet måtte have 5-årige obligationer
(lidt løst formuleret) i sin portefølje er det som
udgangspunkt for at matche en allerede eksiste-
rende forpligtelse, eller som komponent i en
aktivstrategi med et bestemt aktivmiks, og disse
obligationer ville så være bundet til dette formål.
Det er intuitivt nærliggende at matche forrentnin-
gen af den negative skats placering hos SKAT med
renten af et 5-årigt (risikofrit) udlån – men denne
sammenligning er altså forkert. Desuden er 5-års
renten i rentekurven ikke en rente for en 5-årig
placering, men en marginalrente for en placering
fra starten til slutningen af år 5. Den gennemsnitli-
ge rente for en placering (fra nu) i 5 år skal således
i givet fald bestemmes ved en beregning over
rentepunkterne frem til år 5.
I vores henvendelse af 12. januar 2012 foreslog vi
at tage udgangspunkt i PAL § 27, stk. 5, renten, der
siden realrenteafgiftslovens indførelse har været
anvendt til forrentning af PAL-mellemværender
mellem staten og pensionsinstitutterne.
I slutningen af 2012 blev lovforslag L 67 fremsat og
vedtaget. Heri ændrede man beregningsmetoden
for PAL § 27, stk. 5, renten som led i en større
omlægning af SKATs opgørelse af en række rente-
satser som følge af, at datagrundlaget for de
gældende beregningsregler ville borfalde på sigt.
Sigtet med lovforslaget var alene en modernisering
af beregningsgrundlaget, jf. bemærkningerne:
”Herved sikres et robust og fremtidsholdbart
beregningsgrundlag for rentesatserne, der tager
udgangspunkt i de renter, almindelige selskaber
kan opnå på pengemarkedet”
Formålet med forslageter som før nævnt at fremme omtegnin-
ger til markedsrenteprodukter m.v.Det har således aldrig været
intentionen, at renteniveauet skulle afspejle en krone for krone
kompensation for den skatteforskydning, der kan ske som følge
af, at opsparerne i visse tilfælde beskattes af omtegningsbonus-
sen før, instituttet kan nå at udnytte den negative skat ved
udlodning af omtegningsbonussen.
F&Ps præmis om, at SKAT må anses for at have lånt den uudnyt-
tede negative skat, som skyldes omtegning, af instituttet, fordi
instituttet ikke i alle tilfælde vil kunne udnytte hele denne
negative skat før den udbetales efter 5 år kan ikke tiltrædes. Der
er således ikke unormalt, at andre skattepligtige f.eks. selskabs-
skattepligtige, heller ikke kan udnytte deres skattemæssige
underskud med det samme - hvis de fx har underskud flere år i
træk, eller hvis de efterfølgende års skattemæssige overskud er
for små – uden at dette medfører, at deres skattemæssige
underskud skal forrentes.
9 / 20
Vi skal fastholde vores oprindelige forslag, om at
forslagets forrentning tager udgangspunkt i PAL §
27, stk. 5 renten, der anvendes til at regulere PAL-
mellemværender generelt ).
Såfremt man mener, at den rente som almindelige
selskaber kan opnå på pengemarkedet, og som
altså anvendes i PAL generelt, er for høj til netop
lovforslagets formål, kan man foretage et eksplicit
politisk bestemt fradrag heri, hvorved den politisk
valgte kompensationsgrad tydeliggøres.
Overgangsbestemmelsen
Overgangsbestemmelsen er så vidt set tilstræbt at
kunne give forrentning, med tilbagevirkende
(begunstigende) virkning fra udlodningsåret for
negativ skat af allerede udloddede midler, der er i
spil, jf. lovforslagets omtale af de økonomiske
konsekvenser.
Det er vi meget tilfredse med, men bestemmelsen
skal justeres for helt at opfylde sigtet. Det skyldes,
at lovforslaget kun giver 4 års forrentning for
negativ skat af omdannelser, der har fundet sted i
2012. Vi tillader os at gå ud fra, at dette ikke er
tilsigtet.
Præcisering af institutbeskatning af pensionskas-
ser
Vi har ingen bemærkninger til den foreslåede
præcisering i lovforslagsudkastets § 1, nr. 1, som vi
er enig i.
Afsluttende bemærkninger
Vi skal benytte lejligheden til at udtrykke tilfreds-
hed med, at regeringen nu har besluttet, at PAL-
fradraget for formueforvaltning bevares, og at
regeringen i stedet lader forhøjelsen af PAL-satsen
med 0,3 pct. point være permanent.
Med denne løsning får regeringen det provenu,
som en fjernelse af fradraget ville give. At fjerne
fradraget ville efter vores opfattelse have haft
store administrative konsekvenser og have med-
ført skadelige adfærdseffekter. De er undgået med
den valgte enkle løsning, en stramning af PAL-
skatten med ca. 0,5 mia. kr. årligt.
Regeringen har i denne forbindelse valgt at gøre
en planlagt, midlertidig nedsættelse af ratepensi-
onsloftet permanent. Permanentgørelsen kan, på
basis af ændringsforslaget, som den blev fremsat
med i 2011, anslås at medføre en varig beskatning
af pensionsopsparerne på ca. 40 mio. kr. årligt, der
fremkommer gennem konvertering af pensionsop-
sparing til fri opsparing og dermed forbundet øget
afkastbeskatning.
Vi skal for en ordens skyld derfor oplyse, at vi
uanset dette fortsat mener, at der samlet er tale
om en fornuftig løsning – set i forhold til at fjerne
fradraget.
Vi skal for fuldstændighedens skyld bemærke, at
forhøjelsen af PAL-skattesatsen med 0,3 pct. point
for det nu afsluttede indkomstår 2012 kan anslås
at have givet staten en PAL-indtægt på ca. 0,8 mia.
kr.
Det er ca. 0,3 mia. kr. mere end regeringens bud-
getterede indtægt for indkomståret 2012 af at
gennemføre sit eget forslag om at fjerne PAL-
fradraget.
F&Ps forslag er ikke imødekommet, da formålet med forslaget,
som før nævnt, er at fremme omtegning til markedsrentepro-
dukter m.v. Omtegninger, der er foretaget før 2013,erallerede
foretaget, og bør derfor som udgangspunkt ikke omfattes af
forslaget. Alligevel er det valgt også at begunstige disse omteg-
ninger, således at uudnyttet negativ skat som følge heraf også
forrentes fra og med indkomståret 2013. Herved får alle pensi-
onsinstitutter med uudnyttet negativ skat som følge af omteg-
ning til markedsrenteprodukter m.v. forrentet den uudnyttede
negative skat fra og med indkomståret 2013.
10 / 20
Disse 0,3 mia. har afsat sig som en tilsvarende
forbedring af de offentlige finanser i 2013.
Med regeringens nuværende skøn for PAL-skatten
for indkomståret 2013, jf. Økonomisk Redegørelse
fra august 2013, kan – med den betydelige usik-
kerhed der ligger i disse forudsætninger, når man
er midt i indkomståret – forventes et tilsvarende
bidrag til de offentlige finanser på 0,2 mia. kr. for
2014.
Til sammenligning vurderer regeringen, at nærvæ-
rende PAL- forslag indeholder en samlet rente-
kompensation på 230 mio. kr. i alt fordelt over
årene 2013 – 18.
Vedr. pensionsbeskatningsloven
F&P har bemærkninger til to overordnede emner i
forslaget:
1. Godkendelsesordning vedr. dokumentation
for manglende udenlandsk fradragsret og
2. Præcisering af overløbsregler fra ratepensi-
oner.
F&P har desuden nogle forslag af ren korrektur-
mæssig karakter som vedhæftes i bilagsform.
1. Godkendelsesordning for dokumentation af
manglende fradragsret
1.1. Indbetalinger til danske fradragsberettigede
ordninger
Forsikring & Pensions har været i dialog med
Skatteministeriet gennem længere tid for at finde
en håndterbar løsning for personer, der har indbe-
talt på en dansk fradragsberettiget ordning, mens
de har været udstationeret.
Hvis personer ikke har haft fradrags- eller bort-
seelsesret for disse indbetalinger i den udenland-
ske indkomst, kan udbetalinger, der modsvarer
indbetalingerne, udbetales uden skat eller afgift,
jf. PBL § 20, stk. 4 og § 32. Det har dog været
ganske vanskeligt for disse personer at dokumen-
tere den manglende fradragsret på pensionsudbe-
talingstidspunktet. Der er ofte gået mange år fra
indbetalingen er sket og kommunikation om gamle
forhold med udenlandske skattemyndigheder er
hverken nemt eller billigt.
F&P vil gerne kvittere for, at dette område nu
endelig har fundet en god løsning.
I forslagets § 2, nr. 8, lægges op til, at SKAT kan
godkende dokumentationen på et hvert tidspunkt,
efter indbetalingen er foretaget, og at SKAT har
pligt til at opbevare oplysninger om godkendte
indbetalinger. Det er vi glade for.
Vi forventer, at forslaget vil medføre en lettelse for
personer, der i perioder arbejder i udlandet. Og
dem regner vi med, at der bliver flere af, i takt
med at arbejdsmarkedet internationaliseres.
1.2. Indbetalinger til ikke-fradragsberettigede
ordninger
I forbindelse med godkendelsesordningen er vi
dog meget bekymrede over at se, at ordningen
udstrækkes til også at omfatte dokumentation for
indbetalinger til danske ikke-fradragsberettigede
ordninger. Dette kunne nemlig indikere, at en hver
udstationering medfører dokumentationspligt for
manglende fradrag for indbetalinger til § 53 A
ordninger (herunder de meget almindelige ikke-
fradragsberettigede gruppelivsforsikringer) eller
Der vurderes ikke at være grundlag for F&Ps bekymring.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det et
generelt princip i pensionsbeskatningsloven, at udbetalinger,
der kan henføres til indbetalinger, der ikke har været fradrags-
ret eller bortseelsesret for ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst enten her i landet eller i udlandet, ikke skal medreg-
nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller pålæg-
ges afgift.
11 / 20
aldersforsikringer.
Hvis det er hensigten at indføre et dokumentati-
onskrav for manglende fradragsret ved indbetalin-
ger til danske ikke-fradragsberettigede ordninger,
vil der være tale om en helt ny belastning, som
medfører en stor økonomisk og administrativ
byrde for den enkelte pensionskunde.
Der skal ikke via godkendelsesordningen indføres
et sådant krav.
Det er ikke utænkeligt, at udenlandske skattereg-
ler giver fradrag i indkomsten, når den udstatione-
rede indbetaler til en dansk fradragsberettiget
ordning. Derfor er dokumentationspligten, som
beskrevet ovenfor i afsnit 1.1., i orden.
Der findes dog efter Forsikring & Pensions viden
ingen lande, der indrømmer fradrag for pensions-
indbetalinger, der ikke engang ville give fradrag i
ordningens hjemland. Et krav om fradragsret i
ordningens hjemland findes også i de danske
skatteregler, hvor PBL § 15 D, stk. 1, nr. 1, netop er
et udtryk for det.
Det bør derfor rettes i bemærkningerne, når det
på side 10, 4. afsnit, fremgår, at der gælder en
formodning for, at en udstationeret medarbejder
har haft fradrag eller bortseelsesret for sin pensi-
onsindbetaling i sin udenlandske indkomst. Denne
formodning er ikke korrekt, hvis der indbetales til
ikke-fradragsberettigede danske ordninger
I forbindelse med høringen over L41 ”Forslag til lov
om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og
pensionsbeskatningsloven” i 2008 udtalte Skatte-
ministeriet da også følgende i et fornuftigt svar på
Forsikring & Pensions bemærkninger:
”Skatteministeriet skal dog bemærke, at selskabet
m.v. ikke forinden enhver udbetaling skal under-
søge, hvorledes dets kunder er blevet skattemæs-
sigt behandlet i udlandet af de indbetalinger, der
er sket til selskabet. Skatteministeriet finder, at
det praktiske udgangspunkt bør være, at selska-
bet, når det foretager udbetaling fra en § 53 A-
ordning, lægger til grund, at indbetalingerne ikke
har været fradrags- eller bortseelsesberettigede,
med mindre det er positivt bekendt med, at der
har været foretaget fradrag eller der har været
bortseelsesret i udlandet for indbetalinger til
ordningen.”
Vi vil bede ministeriet bekræfte, at citatet stadig er
udtryk for ministeriet opfattelse, og at den er
dækkende for såvel § 53 A-ordninger (herunder
danske ikkefradragsberettigede gruppelivsforsik-
ringer) og de nye sumudbetalte pensioner (alders-
opsparing, aldersforsikring og supplerende en-
gangssum).
Hvis citatet stadig er udtryk for ministeriets hold-
ning, kan det som sådan være fint nok, at nervøse
kunder tilbydes muligheden for at få blåstemplet,
at deres indbetaling ikke har været fradragsberet-
tiget i udenlandsk indkomst. Det må blot ikke
kunne opfattes som et krav for udbetaling (uden
skattepligt), at denne dokumentation er indhentet,
når der er tale om en dansk ikke-
fradragsberettiget ordning. Det bør præciseres i
bemærkningerne.
1.3. Indbetalinger fra Færøerne til danske ordnin-
ger
Når der påbegyndes udbetalinger fra en pensionsordning skal
pensionsinstituttet have oplysninger, der gør, at pensionsinsti-
tuttet kan indeholde henholdsvis undlade at indeholde skat
eller afgift på et korrekt grundlag. Den foreslåede godkendel-
sesordning har netop til formål at skabe et sådant grundlag for
at indeholde henholdsvis undlade at indeholde skat eller afgift
af udbetalingen. Udover hensynet til pensionsinstituttet vil
godkendelsesordningen også være en fordel for pensionsopspa-
reren. Dette gælder også for udbetalinger fra § 53 A-ordninger.
Det kan tiltrædes, at det har formodningen imod sig, at andre
lande vil indrømme fradrags- eller bortseelsesret for indbetalin-
ger til § 53 A-ordninger, når der netop ikke er fradrag m.v. i
Danmark for disse indbetalinger. Dette fremgår nu af bemærk-
ningerne i det fremsatte lovforslag.
Det kan bekræftes, at det anførte i høringsskemaet til et hø-
ringssvar fra F&P til lovforslag nr. L 41, Folketinget 2008-09,
vedrørende § 53 A-ordninger fortsat er Skatteministeriets
opfattelse af gældende praksis. Det er nu anført i bemærknin-
gerne i det fremsatte lovforslag under beskrivelsen af gældende
ret, at det praktiske udgangspunkt for pensionsinstitutterne er,
at de lægger til grund, at der ikke har været fradrags- eller
bortseelsesret i udlandet, medmindre de positivt er bekendt
med, at der har været fradrags- eller bortseelsesret i udlandet.
Dette praktiske udgangspunkt for pensionsinstitutterne illustre-
rer imidlertid, at der kan opstå usikkerhed om, hvordan konkre-
te indbetalingertil en § 53 A-ordning for mange år siden skatte-
mæssigt er blevet behandlet i et andet land. Den foreslåede
ordning har netop til formål at fjerne denne usikkerhed, der kan
opstå på udbetalingstidspunktet, hvilket vil være en fordel for
såvel pensionsinstituttet, pensionsopspareren som SKAT.
Det er ikke et krav for udbetaling uden skat eller afgift fra en §
53 A-ordning, at SKAT har truffet en afgørelse i henhold til den
foreslåede godkendelsesordning. Det er heller ikke et absolut
krav, at der er indhentet dokumentation for, at indbetalingen
har været uden fradrags-eller bortseelsesret i udlandet. Men for
det første kan såvel SKAT som pensionsinstituttet blive usikker
på, hvordan en indbetaling til en § 53 A-ordning foretaget for
mange år siden skattemæssigt er behandlet. Denne usikkerhed
er netop baggrunden for den foreslåede godkendelsesordning.
Og for det andet må det forventes, at SKAT og pensionsinstitut-
terne fremover vil tillægge det stadigt større vægt, at fraværet
af fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger i udlandet er
dokumenteret ved en afgørelse fra SKAT, hvilket er hensigten
med forslaget.
Dermed kan hverken pensionsinstituttet eller pensionsopspare-
ren efter indførelsen af godkendelsesordningen forlade sig på,
at der fremover aldrig vil være behov for på udbetalingspunktet
at skulle dokumentere, at indbetalingerne har været uden
fradrags- eller bortseelsesret.
12 / 20
I forbindelse med udbetalinger fra danske pensi-
onsordninger til personer, der under indbetaling
har været omfattet af reglerne om pensionsskat
på Færøerne, har vi brug for at høre, hvordan
Skatteministeriet opfatter disse indbetalinger.
Personer med færøske arbejdsgivere har princi-
pielt set – under en række betingelser - fradragsret
på Færøerne for arbejdsgiverens indbetalinger til
danske ordninger, men betaler en fast pension-
sionsskat på 40 pct. af deres indbetaling. Kunden
stilles altså reelt som om, der ikke havde været
fradragsret for indbetalingen. Der er endeligt gjort
op med pensionsskatten allerede på indbetalings-
tidspunktet. Ved udbetaling er der på Færøerne
tale om en skattefri pension.
Vil indbetalinger fra Færøerne eller indbetalinger
fra lande med tilsvarende systemer (vi kender dog
umiddelbart ikke nogen på nuværende tidspunkt)
anses for fradragsberettigede eller ikke fradrags-
berettigede? Spørgsmålet er relevant både for så
vidt angår udbetalinger af fradragsberettigede
ordninger og ikke-fradragsberettigede ordninger,
der har modtaget denne type indbetalinger.
2. Overløb fra ratepensioner
2.1. Udkastets beskrivelse af gældende ret
Regler om ”overløb” er regler for, hvad kunder og
pensionsselskaber kan gøre med en indbetaling,
der overskrider skattereglernes beløbsgrænser for
fradragsberettigede indbetalinger på bestemte
pensionsordninger. Dvs. hvad der kan gøres, hvis
kunden indbetaler mere end 50.000 kr. til rate-
pension eller ophørende livrente, hvad kan der
gøres, hvis kunden indbetaler mere end 27.600 kr.
til aldersforsikring, og hvad der kan gøres, hvis en
kunde indbetaler mere end 0 kr. på en gammel-
dags kapitalpension. Reglerne medfører, at over-
skydende indbetaling (”overløb”) kan flyttes til en
anden pensionstype, som kan give fradrag. Kapi-
talpension- eller aldersforsikringsoverløb kan
flyttes til en ratepension eller en livsvarig livrente
og ratepensionsoverløb kan flyttes til livsvarig
livrente.
Reglerne er indført for at hjælpe pensionsindbeta-
lere, der kommer til at indbetale for meget på en
ordning, hvor fradragsretten begrænses med et
indbetalingsloft. Når først pengene er indsat på en
bestemt pensionstype, er de nemlig låst og kan
kun hæves med en strafafgift.
Skatteministeriet annoncerede allerede i forbin-
delse med behandlingen af overløbsregler for de
nye aldersopsparinger i L196 A fra sidste år, at
ministeriet også ville se nærmere på reglerne for
overløb fra ratepensioner. Behovet opstod, fordi
bemærkningerne til de nye regler for overløb fra
aldersopsparing gav anledning til fortolknings-
spørgsmål om de eksisterende overløbsregler for
ratepensioner i § 21 A. Forsikring & Pension aftalte
med Skatteministeriet, at dette spørgsmål måtte
udskydes til senere behandling, hvilket vil sige i det
foreliggende lovforslag.
Det fremgår af ministeriets beskrivelse af gælden-
de ret i det foreliggende udkast, at det er noget
nyt, at selskaberne gives mulighed for at korrigere
indbetalingerne allerede i indbetalingsåret. Det
fremgår også af bemærkningerne, at pensions-
branchen har efterlyst denne mulighed. Det er vi
ikke enige i.
Det fremgår ikke af de eksisterende regler, at
Så vidt Skatteministeriet har forstået,er sigtet med den relativt nye
færøske lovgivning på pensionsbeskatningsområdet at fremrykke
beskatningen af bidrag til pensionsordninger til indbetalingstidspunk-
tet.Arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i lønnen, og sender
60 pct. til den danske pensionsudbyder og 40 pct. i pensionsskat til de
færøske skattemyndigheder (TAKS). Derer altså tale om indbetalin-
ger til pensionsordningen med beskattede midler, idet der betales 40
pct. i skat til TAKS på indbetalingstidspunktet.
I det omfang disse beskattede midler indbetales til en fradragsberet-
tiget pensionsordning, er det Skatteministeriets opfattelse, at disse
indbetalinger til sin tid vil kunne udbetales skattefrit krone til krone,
jf. pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4. Krone til krone-princippet
betyder, at afkastet af midlerne vil være skattepligtigt, når det til sin
tid udbetales. I det omfang de beskattede midler i stedet vælges
indbetalt til en ikke fradragsberettiget ordning, vil udbetalingerne til
sin tid være skattefri. Undervejs beskattes afkastet som kapitalind-
komst, hvis den pensionsberettigede er fuldt skattepligtig til Dan-
mark.
Efter reglerne om ”overløb” i pensionsbeskatningslovens § 21 A
har pensionsopspareren for overskydende indbetalinger i perio-
den 1987 til 2002 alene haft mulighed for at ansøge skattemyn-
digheden om at få overskydende beløb tilbagebetalt uden afgift,
hvis særlige omstændigheder gjorde sig gældende. Pensionsop-
spareren skulle anmode told-og skattemyndighederne om at få
en tilladelse til at få det overskydende beløb tilbagebetalt. Når
tilladelsen fra skattemyndighederne forelå, kunne pensionsinsti-
tuttet tilbagebetale beløbet.
For indbetalinger foretaget i 2003 og senere blev reglerne
ændret og objektiveret for overskydende beløb (overløb).
Pensionsopspareren fik ret til at få tilbagebetalt et overskyden-
de beløb, uden at der forelå særlige omstændigheder, og uden
en tilladelse fra SKAT.
Samtidigt fik pensionsopspareren en valgmulighed mellem at få
det overskydende beløbet tilbagebetalt eller få det overført til
en anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens kapitel 1 med fradragsmæssig virkning for det indkomstår,
hvor den oprindelige indbetaling var sket. Derved kunne pensi-
onsopspareren opretholde sin bortseelses- eller fradragsret.
Ved indførslen af muligheden for overførsler af overskydende
beløb indbetalt fra og med 2003, jf. lov nr. 457 af 9. juni 2004,
var der hverken i lovteksten eller forarbejderne til denne, jf.
lovforslag L60,Folketinget 2003-04, tilkendegivet, hvornår en
tilbagebetaling eller overførsler tidsmæssigt kunne finde sted,
hvilket har kunnet give tvivl herom.
Udgangspunktet for, at et overskydende beløb kan tilbagebeta-
les eller overføres til en anden pensionsordning med bortseel-
ses- eller fradragsret er, at det kan konstateres, hvilke indbeta-
linger, der har været foretaget i løbet af indkomståret af ar-
bejdsgiveren og pensionsopspareren selv, og hvilke af disse
indbetalinger, der har oversteget beløbsgrænserne, og derfor
ikke er bortseelses- eller fradragsberettigede.
Ved årsopgørelsen for et indkomstår underretter SKAT pensi-
onsopspareren om størrelsen og omfanget af de rate- og kapi-
talpensionsindbetalinger, der på det foreliggende grundlag efter
SKATs opfattelse ikke er omfattet af bortseelses- eller fradrags-
ret, og derfor kan tilbagebetales eller overføres til en anden
ordning. Årsopgørelsen bruges derfor i vidt omfang som grund-
lag for pensionsinstitutternes tilbagebetaling og overførsler af
overskydende beløb.
13 / 20
selskaberne ikke har kunnet få overløbskorrektio-
nerne på plads allerede inden selskaberne foreta-
ger første ordinære indberetning til skattemyndig-
hederne. Det vi har efterlyst - siden spørgsmålet
kom op i efteråret 2012 - er en bekræftelse på, af
at den praksis, der har været anvendt siden slut-
ningen af 80’ere, ikke er i strid med reglerne. Vi
har også drøftet med ministeriet, at det ville være
hensigtsmæssigt, hvis det fremgik direkte af reg-
lerne, at der ikke må ske udbetaling til medarbej-
deren men kun til arbejdsgiveren, når der er tale
om en arbejdsgiverindbetaling.
Vi er altså meget uenige i beskrivelsen af gælden-
de ret. De relevante afsnit bør skrives om, således
at skatteministeriet ikke i bemærkningerne til
denne lov med tilbagevirkende kraft afviser en
praksis, der har været til stor gavn for både kunder
og selskaber - og efter vores opfattelse også
myndighederne - siden overløbsreglerne blev
indført i forlængelse af indbetalingslofterne.
De gode argumenter for denne praksis fremføres
meget dækkende i afsnit 3.4.2 i de almindelige
bemærkninger:
”Pensionsbranchen begrunder ønsket med hensy-
net til, at der hurtigst muligt efter, at indbetalin-
gerne er sket, kan foretages de nødvendige kor-
rektioner af den enkelte pensionsopsparers pensi-
onsforhold. Hertil kommer, at det i mange situati-
oner kan være uforståeligt for den enkelte pensi-
onsopsparer, at korrektionerne først kan foretages
på et tidspunkt, der kan ligge op til et år efter
tidspunktet for indbetalingen, når det i øvrigt står
klart, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret
for den. Endelig vil en korrektion allerede i indbe-
talingsåret betyde, at ændringen indgår korrekt i
pensionsopsparerens årsopgørelse for indbeta-
lingsåret, og at en korrektion af denne ikke længe-
re er nødvendig.”
Som nævnt er det ikke begrundelser for et ønske,
men blot forklaringen på, hvorfor det har været til
fordel for kunder, branche og skattemyndigheder,
at vi lovmedholdeligt har foretaget disse korrekti-
oner, siden der indførtes loft over indbetalinger til
kapitalpension i 1987. Det kan ikke have været
uden ministeriets vidende.
2.1.1. Udbetaling til kunden i indbetalingsåret
Som nævnt fremgår det ikke i det eksisterende
regelsæt, at selskaberne ikke må udbetale det
overskydende beløb til kunden, hvis der er tale om
en arbejdsgiveradministreret ordning. Det er
fornuftigt, at dette præciseres i § 21 A, stk. 1. Hvis
selskabet kunne udbetale penge til kunden uden
om den arbejdsgiver, der har indbetalt pensionen -
med bortseelsesret i medarbejderens løn - ville
pengene forsvinde ud af indberetningssystemet og
ville ikke blive beskattede, hvis kunden ikke selv
var opmærksom på at selvangive.
Dette har nu aldrig været et praktisk problem.
Både fordi selskaberne har været opmærksomme
på, at udbetalingen i så fald forsvinder ud af det
ellers så fintmaskede indberetningsnet – men også
fordi der som hovedregel hverken i medfør af
overenskomster eller private pensionsaftaler kan
ske udbetaling, hvis ikke der indtræder en forsik-
ringsbegivenhed. Dette gælder både i indbeta-
lingsåret og i de efterfølgende år frem til pensi-
onsalderen.
Det er derfor ikke vurderingen, at bemærkningerne til forslaget
ikke udtrykker gældende ret, herunder SKATs praksis, idet
bemærkningerne dog er præciseret.
Tilbagebetaling eller overførsel af indbetalinger i indkomståret
2013 eller senere til kapitalpensioner, der overstiger be-
løbsgrænsenpå 0 kr.(2013-niveau) i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, kan overføres eller tilbagebetales i samme ind-
komstår, hvori indbetalingen er sket eller senereindkomstår.
Det fremgår eksplicit af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk.
1, 2. pkt., der har virkning for indbetalinger foretaget i ind-
komståret 2013 og senere.
Denne eksplicitte mulighed for overførsel eller tilbagebetaling
udstrækkes med nærværende lovforslag til indbetalinger til
ratepension, der overstiger fradragsloftet på 50.000 kr. til
ratepension og ophørende alderspension. Med lovforslagets §
2, nr. 6, fastlægges således entydigt, at tilbagebetalinger og
overførsler af overskydende beløb kan finde sted i indbetalings-
året eller senere.
14 / 20
Derfor er det heller ikke helt retvisende, når der i
bemærkningerne nederst på side 16 står:
”I praksis foretager pensionsinstitutterne ikke
tilbagebetaling af indbetalinger til en arbejdsgiver-
administreret kapitalpension allerede i indbeta-
lingsåret, men først når der foreligger en årsopgø-
relse for indbetalingsåret, der dokumenterer, at
indbetalingerne, der nu er en del af den ansattes
skattepligtige løn, er blevet beskattet.”
Dette bør efter vores opfattelse tilføjes, at det
langt fra altid er muligt overhovedet at foretage en
tilbagebetaling eller udbetaling. Tilsvarende kor-
rektion bør tilføjes på side 31, 3. afsnit, hvor det
fremgår at udbetaling sker direkte til pensionsop-
sparer. En udbetaling i dette år forudsætter også,
at det overhovedet er en mulighed efter overens-
komst eller pensionsaftale.
2.2. Indberetning om § 21 A-rettelser i indbeta-
lingsåret
Skatteministeriet beskriver i bemærkningerne
proceduren for at foretage korrektioner i indbeta-
lingsåret. Det fremgår bl.a., at pensionsselskaber-
ne skal foretage rettelsesindberetninger i forbin-
delse med disse korrektioner.
I dag indberetter selskaberne rettelser med særli-
ge rettekoder, når en ordning korrigeres efter at
selskabet har foretaget årets ordinære indberet-
ning til SKAT. Rettekoderne sikrer, at det er de
korrekte beløb, der indgår i årsopgørelsessyste-
met, at kunden får sit korrekte fradrag og at SKAT
kan sende korrekte statistiske oplysninger videre
til Nationalbanken mfl.
Det er dog efter branchen opfattelse unødvendigt
at indberette rettekoderne, når den ordinære
indberetning ikke er foretaget. Så er der jo ikke
noget at rette.
I dag summerer selskaber og pensionskasser
ændringerne fra indbetalingsåret op, således at
disse indgår i den ordinære indberetning.
Det at selskaberne allerede i dag anvender rette-
koder til § 21 A-korrektioner efter ordinær indbe-
retning, er ikke det samme, som at det er lige til at
generere det samme datamateriale ved dette nye
indberetningskrav. Der lægges op til at rettelsen
skal komme sammen med den ordnære indberet-
ning. Vi antager derfor, at den ordinære indberet-
ning ikke skal afspejle rettelsen (i så fald påvirker
den jo årsopgørelsen 2 gange). Der skal dermed
systemudvikling til at sikre, at en korrektion ikke
slår igennem på den ordinære indberetning.
Tilkendegivelser fra branchen indikerer, at den
systemudvikling, der skal til for at kunne gennem-
føre de nye indberetninger i indbetalingsåret, vil
medføre, at mange selskaber vil være nødt til at
ophøre med at tilbyde det.
Det forslag som - efter det angivne formål - netop
skal åbne mulighed for rettelser i indbetalingsåret
ender altså med i stedet at kunne stoppe dem. I
stedet vil alle overløb skulle rettes efter årsskiftet
med risiko for, at langt flere årsopgørelser er
ufuldstændige, når de frigives.
Vi er af den opfattelse, at rettelser foretaget i
indbetalingsåret, skal indberettes som hidtil – dvs.
akkumuleret i årets ordinære indberetning.
De nævnte tilføjelser er indføjet i bemærkningerne.
Siden indførelsen af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 21
A har der ud over pensionsinstitutternes ordinære indberet-
ningspligt af årets indbetalinger på pensionsordninger været
særskilt pligt for pensionsinstitutterne til at indberette beløb,
der er tilbagebetalt eller overført til en anden pensionsordning
efter bestemmelsen.
I perioden 1987-2009 har pensionsinstitutterneskriftligt skullet
underrette SKAT om tilbagebetaling eller overførslerefter pensi-
onsbeskatningslovens § 21 A senest4 uger efter tilbagebetaling
eller overførslen er sket, jf. senest kapitel 8 i bekendtgørelse
nr.662 af 16.juni 2006 om pensionsordninger.
For indberetninger vedr. indkomståret 2010 er de skriftlige
indberetninger om tilbagebetalinger og overførsler efter pensi-
onsbeskatningslovens § 21 A afløst af digitale indberetninger, jf.
senest§ 19, stk. 2, nr. 9 og 10, og §29, stk. 2, nr. 11 og 12, i
bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013om indberetnin-
ger efter skattekontrolloven.Indberetning om tilbagebetaling
eller overførsel of overskydende beløb efter udløbet af det år,
hvor indbetalingen oprindeligt er sket, skal dog først ske senest
1 måned efter tilbagebetalingen eller udbetalingen har fundet
sted, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 3 og 29, stk. 3.
Forslaget indeholder ikke ændringer i reglerne om indberet-
ningspligt efter skattekontrolloven.
Ønsker det enkelte institut eller pensionsopspareren ikke at
anvende denne mulighed, vil det som i dag fortsat være muligt
at vente til det følgende indkomstår.
15 / 20
2.2.1. Ingen opnår uberettigede fradrag ved
rettelser i indbetalingsåret uden rettelses-
indberetning
Indberetninger om rettelser foretaget i indbeta-
lingsåret vil i sagens natur give skattemyndighe-
derne et indblik i, hvilke rettelser der er sket. Men
da korrektionerne ikke giver pensionsindbetalerne
muligheder for at omgå skatteregler og dermed
sikre sig uberettigede fradrag, er der ingen risiko
for provenutab ved at undlade at indføre denne
administrative byrde.
Følgende eksempler illustrerer at skatteprovenuet
ikke påvirkes af, at der ikke indberettes rettelser,
der er foretaget før den ordinære indberetning:
Eksempel 1
En arbejdsgiver indbetaler 60.000 kr. til en rate-
pension for en medarbejder. Medarbejderen
ønsker dette rettet, således at 10.000 kr. overføres
til en livsvarig livrente.
Med forslaget skal selskabet sende en ordinær
indberetning på 60.000 kr. til en ratepension og en
rettekode på +10.000 kr. til livsvarig livrente og -
10.000 kr. til ratepensionen.
I dag indberettes ordinært 50.000 kr. på rate og
10.000 kr. på livsvarig livrente.
I begge scenarier vil der på årsopgørelsen være
50.000 kr. på rate og 10.000 kr. på livsvarig livren-
te. I begge scenarier har arbejdsgiveren givet
bortseelse i medarbejderens løn på 60.000 kr.
Eksempel 2
En person indbetaler selv 60.000 kr. på en privat
ratepension. Han ønsker dette rettet, således at
10.000 kr. overføres til en livsvarig livrente.
Med forslaget skal selskabet sende en ordinær
indberetning på 60.000 kr. til en ratepension og en
rettekode på +10.000 kr. til livsvarig livrente og -
10.000 kr. til ratepensionen.
I dag indberettes ordinært 50.000 kr. på rate og
10.000 kr. på livsvarig livrente.
I begge scenarier vil der på årsopgørelsen være
50.000 kr. på rate og 10.000 kr. på livsvarig livren-
te. I begge scenarier får personen et samlet fra-
drag på 60.000 kr.
Eksempel 3
En arbejdsgiver indbetaler 60.000 kr. til en rate-
pension for en medarbejder. Medarbejderen
ønsker dette rettet, således at kun 50.000 kr.
spares op til pension, og de overskydende 10.000
kr. udbetales.
Selskabet må ikke udbetale direkte til kunden. Hvis
selskabet efter pensionsaftalen har mulighed for
det, kan der sendes 10.000 kr. tilbage til arbejdsgi-
veren.
Med forslaget skal selskabet sende en ordinær
indberetning på 60.000 kr. til en ratepension og en
rettelsesindberetning på -10.000 kr. til ratepensio-
nen.
I dag indberettes 50.000 kr. på ratepension.
I begge scenarier vil der være 50.000 kr. på årsop-
gørelsen. De sidste 10.000 kr. vil der være inde-
Skattemyndighederne har af flere grunde behov for, at der skal
ske indberetninger af tilbagebetalte eller overførte beløb. Bl.a.
kan nævnes opgørelse af pensionsinstitutternes arbejdsmar-
kedsbidragsgrundlag, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 7, idet indbe-
talingerne og indeholdelsen af arbejdsmarkedsbidraget heraf vil
blive separeret i disse situationer. Hertil kommer, at SKAT skal
være i stand til at foretage korrekte skatteansættelser for
pensionsopsparerne ved f.eks. overførsler. De af F&P nævnte
eksempler er forholdsvist enkle situationer, hvor både indbeta-
linger, overførsler og tilbagebetalinger kan styres af et enkelt
pensionsinstitut. Mange pensionsopsparere har imidlertid flere
pensionsleverandører og har såvel arbejdsgiveradministrerede
som private ordninger. Overførsler sker derfor fra ordninger hos
en pensionsleverandør til ordninger hos andre pensionsleve-
randører. Der er derfor ofte ikke et enkelt pensionsinstitut, der
har det samlede fulde overblik over pensionsopsparerens
indbetalinger, tilbagebetalinger og overførsler i indkomståret.
SKAT har brug for oplysninger om transaktionerne for at kunne
sikre pensionsopsparerne korrekt regelanvendelse og dermed
rigtige skatteopgørelser i disse situationer.
16 / 20
hold A-skat af, når arbejdsgiveren udbetaler dem
til medarbejderen. I begge scenarier er der givet
bortseelse i medarbejderens løn på 50.000 kr.
Eksempel 4
En person indbetaler selv 60.000 kr. på en privat
ratepension. Han ønsker dette rettet, således at
kun 50.000 kr. spares op til pension.
Med forslaget skal selskabet sende en ordinær
indberetning på 60.000 kr. til en ratepension og en
rettelsesindberetning på -10.000 kr. til ratepensio-
nen.
I dag indberettes 50.000 kr. på ratepension.
I begge scenarier vil der være 50.000 kr. på rate.
Og i begge tilfælde vil personen få et fradrag på
50.000 kr.
3. Bemærkninger af korrekturmæssig karakter
Side 9, sidste afsnit: Skal sidste sætning ikke være
”For pensionsordninger medfradrags- eller bort-
seelsesret indebærer krone-for-krone princippet,
at udbetaling af afkastet af ikke-
fradragsberettigede eller ikke bortseelsesberetti-
gede indbetalinger skal indkomstbeskattes eller
pålægges afgift.”?
Side 11, 2. afsnit: Henvisning til Afsnit IIA
Side 11, 3. afsnit, sidste sætning: Er sætningen
muligvis kopieret med fra et tidligere afsnit. § 15 D
ordninger bliver til § 53A ordninger.
2 x side 15, 1 x side 32, 2 x side 33: Vi plejer at
henvise til ”ratepensionsordning eller ophørende
livrente” og altså ikke blot ratepension.
Side 31, 3. afsnit sidste punktum. Der kan vel også
ske udbetaling via arbejdsgiver i året efter indbeta-
ling. I så fald er det så arbejdsgiver, der skal korri-
gere løn mm. for indbetalingsåret.
Side 32, til nr. 6: Er det ikke mere korrekt med et
”og” i denne sætning. ”[…]fordi beløbsgrænsen for
indskud på ratepension og ophørende alderspen-
sion (50.000 kr. i 2013-niveau) er overskredet, og
som skal medregnes ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst, overføres til en anden fra-
dragsberettiget pensionsordning […].
Side 34, sidste afsnit: samme som ovenfor.
Side 36, sidste afsnit: Formuleringen skal lige
overvejes, da der for § 53 A-ordninger, hvor krone-
for-krone princippet anvendes omvendt – altså til
beskatning.
Side 37, 2. afsnit: Afsnittet omtaler ”de nye ord-
ninger fra 2012”. Det er jo korrekt at reglerne for
ordningerne er vedtaget i 2012, men de har først
haft virkning i 2013. Formuleringen kan muligvis
være lidt mere præcis af hensyn til læsevenlighe-
den for senere brugere.
Det skal ikke ændres. Krone-for-krone princippet indebærer, at
afkastet af indbetalinger, der er uden fradrags- eller bortseel-
sesret, beskattes i opsparingsperioden efter reglerne i pensi-
onsbeskatningsloven, og afkastet skal, når det udbetales, enten
indkomstbeskattes eller pålægges afgift.
Det er rettet.
Det er ikke rettet. Ordninger omfattet pensionsbeskatningslo-
vens § 15 D bliver efter 60 måneder omfattet af pensionsbe-
skatningslovens § 53 A, medmindre ordningen opfylder betin-
gelserne i § 53 B, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1,
nr. 9.
Det er rettet.
Det pågældende punktum er slettet.
Det er ikke ændret. Det første led omhandler den situation,
hvor der er ikke fradrag, fordi beløbsgrænsen er overskredet, og
det andet led vedrører den situation, hvor der ikke er bortseel-
sesret for indbetalingen, der derfor ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Se ovenfor.
Det er rigtigt, at krone-for-krone princippet fsva. udbetalinger
fra § 53 A-ordninger anvendes til fastlægge den del af udbeta-
lingen, der kan henføres til indbetalinger med fradrags-eller
bortseelsesret, og som derfor skal indkomstbeskattes eller
pålægges afgift. Afsnittet er omformuleret.
Er rettet.
FSR – danske revisorer 1. Ændring af pensionsafkastbeskatningsloven
1.1 Præcisering af § 7, stk. 2, nr. 7
FSR har ingen kommentarer, da der er tale om en
præcisering af, at fradraget gælder såvel for udbe-
taling af indkomstårets formueafkast som for
opsparet formueafkast fra tidligere indkomstår.
17 / 20
1.2 Negativ institut-PAL
FSR skal indledningsvist udtrykke sin tilfredshed
med, at denne problemstilling nu bliver taget op,
da den har givet et asymmetrisk og uhensigtsmæs-
sigt resultat qua individuel beskatning i omteg-
ningsåret og uudnyttet negativ institut- PAL til
fremførsel til efterfølgende indkomstår, og hvor
den negative PAL-skat på institutniveau efterføl-
gende vanskeligt kan udnyttes og ultimativt skal
udbetales som uudnyttet negativ PAL-skat efter 5
år.
Den foreslåede løsning indebærer en forrentning
af den uudnyttede negative PAL-skat.
Hvem gælder fradraget for – ny ordlyd af § 17,
stk. 2
Det følger af bestemmelsen, at forrentningen
gælder for skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2,
7, 8 og 10. Det kan i denne forbindelse undre, at
nr. 12 om administrationsboer for livsforsikrings-
selskaber ikke medtages, men det er for så vidt
allerede et spørgsmål i den eksisterende affattelse
af § 17, stk. 2. FSR skal dog foreslå, at der rettes op
på dette med nærværende forslag.
§ 1, nr. 7 – konto for negativt institut-PAL for
”omtegningsbonus”
Der foreslås alene indført forrentning af negativ
institut-PAL, der er opstået som følge af udbetalin-
gen og beskatningen af en omtegningsbonus for at
skifte fra gennemsnitsrente til markedsrente. Det
bør overvejes, hvorvidt der kan være andre situa-
tioner, der kunne berettige til en tilsvarende
forrentning.
Ikrafttræden
Lovændringen skal have delvis tilbagevirkende
kraft, idet den i henhold til ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen i § 5, stk. 2 også skal gælde for negativ
institut- PAL, der er realiseret i perioden 2010 –
2012. Negativ PAL-skat realiseret i tidligere ind-
komstår end 2013, skal først kunne forrentes fra
og med indkomståret 2013. På grund af den væ-
sentlig asymmetriske beskatning og de heraf
økonomiske konsekvenser burde det overvejes at
give adgang til forrentning tilbage til realisations-
året.
2. Ændringer til pensionsbeskatningsloven
2.1 Bindende svar
FSR ser positivt på indførslen af en ordning, hvor-
efter den enkelte pensionsopsparerfår mulighed
for i forbindelse med indbetalingen til en pensi-
onsordning at få en afgørelse fra SKAT om, at
indbetalingerne, herunder til udenlandske pensi-
onsinstitutter, ikke har været fradragsberettiget
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ordningen skal imødekomme problemer med at
dokumentere den manglende fradrags- eller
bortseelsesret på udbetalingstidspunktet. SKAT
skal efter lovudkastet opbevare oplysningerne,
mens det kun fremgår af forarbejderne, at de også
skal anvende afgørelserne ved den skattemæssige
behandling af de fremtidige udbetalinger.
FSR skal foreslå, at denne dobbelte pligt medtages
direkte i den foreslåede nye bestemmelse i PBL §
48, stk. 2, så det klart fremgår, at SKAT skal opbe-
vare oplysningerne og af egen drift anvende
afgørelserne ved ligningen.
Lovforslaget går ud på at fremme omtegning til markedsrente-
produkter mv. ved at give mulighed for, at instituttet i disse
situationer at få forrentet uudnyttet negativ skat. En eventuel
udvidelse af de skattepligtige, der har mulighed for at få udbe-
talt uudnyttet negativ skat efter 5 år, rækker ud over formålet
med lovforslaget, hvorfor eventuelle overvejelser herom må ske
særskilt uafhængigt af lovforslaget.
Forslaget er ændret, så det også omfatter omtegning til ugaran-
terede gennemsnitsrenteprodukter, gennemsnitsrenteproduk-
ter med 0 pct.s ydelsesgaranti og gennemsnitsrenteprodukter
med betingede garantier uden en tilknyttet ubetinget garanti
over 0 pct. Der henvises i øvrigt til kommentaren til F&P.
Der henvises til kommentaren til F&P vedrørende overgangsreg-
len.
Den foreslåede godkendelsesordning indebærer, at SKAT træf-
fer en afgørelse om indbetalinger, der ikke har været fradrags-
eller bortseelsesret for. Denne afgørelse vil SKATanvende ved
opgørelsen af de udbetalinger, der til sin tid kan udbetales
skatte- eller afgiftsfrit, idet de kan henførestil sådanne indbeta-
linger. Der ses ikke at være et særligt behov for at fastsætte
lovkrav om, at SKAT skal anvende egne afgørelser ved den
skattemæssige behandling af udbetalinger til den pensionsbe-
rettigede.
InvesteringsForenings-
Rådet
Rådet har ingen bemærkninger.
KL Foreningen har ingen bemærkninger.
18 / 20
KPMG Ad forrentning af negativ institutskat – oprettelse
af særlig konto med forrentning af negativ PAL
udløst af omvalgsbonus
Det fremgår af forslagets § 1, nr. 7 – ny PAL § 17,
stk. 6, 3. pkt., at:
”Den overførte negative skat efter 1. pkt. kan højst
udgøre et beløb svarende til indkomstårets positi-
ve betalte skat efter §§ 4 eller 4 a af den omteg-
ningsbonus, som forsikringsselskabet m.v. har
tilskrevet de pensionsberettigedes depoter som
følge af omtegning af ordninger med ret til rente-
bonus til ordninger uden ret til rentebonus, jf. dog
4. pkt.” (KPMGsfremhævelse).
Bemærkningerne uddyber dette med, at der skal
ske omvalg fra gennemsnitsrenteordninger til
markedsrenteordninger.
Med denne formulering vil forslaget efter KPMGs
opfattelse ikke få den tilsigtede effekt, da om-
valgsordningen i mindst ét tilfælde ikke er sket til
markedsrenteordninger, men til gennemsnitsren-
teordninger med nul-garanti.
I bindende svar af 24. januar 2012 overgik med-
lemmerne i en pensionskasse fra deres daværende
ydelsesgaranti på op til 4,25 pct. til en ydelsesga-
ranti på 0 pct. med virkning fra 1. januar 2012.
Uanset garantien lyder på en 0-forrentning er der
ikke tale om overgang til en markedsrenteordning,
da enhver garanti bringer ordningen ind i et gen-
nemsnitsrentemiljø.
For at sikre, at også pensionskasseordninger, som
de i det bindende svar omhandlede, omfattes af
muligheden for at forrente den tilgodehavende
negative PAL-skat, forslås i stedet formuleringen:
”Den overførte negative skat efter 1. pkt. kan højst
udgøre et beløb svarende til indkomstårets positi-
ve betalte skat efter §§ 4 eller 4 a af den omteg-
ningsbonus, som forsikringsselskabet m.v. har
tilskrevet de pensionsberettigedes depoter som
vederlag for bortfald af forsikringsselskabets m.v.
garantiforpligtelser, jf. dog 4. pkt.”
Ad ikke-fradragsberettigede pensionsordninger -
godkendelsesordning
I forslagets § 2, nr. 8 (ny PBL § 48) foreslås en
godkendelsesordning, hvorefter SKAT kan ”træffe
afgørelse om, at indbetalinger til pensionsordnin-
ger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I,
§ 53 A eller § 53 B, ikke er fradragsberettigede
eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst hverken her i landet eller i
udlandet […]”.
SKAT foreslås endvidere at få en pligt til at opbeva-
re oplysningerne om godkendte ikke-
fradragsberettigede indbetalinger som dokumen-
tation ved en senere krone-for-krone regulering af
den skattepligtige udbetaling, jf. PBL § 20, stk. 4.
Der lægges i forslaget op til, at pensionskun-
den/pensionskassemedlemmet skal kunne indhen-
te dokumentation for den manglende fradragsret
fra eksempelvis skattemyndighederne i det land,
hvorfra pensionsindbetalingen er foretaget.
I relation til Færøernes nyligt vedtagne pensionsre-
form, hvor beskatningen af pensioner er fremryk-
ket til indbetalingstidspunktet, er der imidlertid en
risiko for, at forslaget ikke får den tilsigtede effekt,
da det fremgår af den færøske lagtingslov om
beskatning af renteforsikringer, m.v. § 11 a, stk. 1,
Forslaget er ændret, så det også omfatter omtegning til ugaran-
terede gennemsnitsrenteprodukter, gennemsnitsrenteproduk-
ter med 0 pct.s ydelsesgaranti og gennemsnitsrenteprodukter
med betingede garantier uden en tilknyttet ubetinget garanti
over 0 pct. Der henvises i øvrigt til kommentaren til F&P.
19 / 20
3. pkt., at ”For personer med fuld skattepligt til
Færøerne omfattes indbetaling til en pensionsord-
ning fortsat af bortseelsesret henholdsvis fradrags-
ret i den skattepligtige indkomst.”
Dermed må det lægges til grund, at det ikke vil
kunne bekræftes, at der er manglende fradragsret
for indbetalingerne.
Imidlertid betyder den fremrykkede beskatning af
pensionerne og indeholdelse af pensionsskat på
indbetalingerne, at pensionskun-
den/pensionskassemedlemmet reelt stilles som
om der ikke var fradragsret.
Skatteministeriet bedes derfor bekræfte, at så-
danne lokale tiltag efter dansk ret vil blive betrag-
tet som værende en reel ophævelse af fradragsret-
ten for indbetalingerne.
Der henvises til kommentaren til F&P.
Landsorganisationen i
Danmark
LO ser lovforslaget som en forbedring, der retter
op på en mangel i lovgivningen. Iøjeblikket stilles
pensionsopsparerne skattemæssigt ringere, når de
vælger at omtegnetil et markedsrenteprodukt,
hvilket ikke er rimeligt.
LO hæfter sig ved, at adgangen til forrentning af
negativ institutskat er afgrænsettil omtegning af
gennemsnitsrenteprodukter til markedsrentepro-
dukter. Imidlertidsker der også omtegning af
gennemsnitsrenteprodukter til produkter med et
laveregaranti-niveau. Disse situationer burde også
omfattes af lovforslaget.
LO henleder opmærksomheden på, at effekten af
lovforslaget vil variere mellempensionsinstitutter,
der har valgt at omtegne, alt afhængig af hvornår
omtegningen harfundet sted. Det resulterer i en
tilfældig forskelsbehandling.
Afslutningsvis vil LO gerne opfordre Skatteministe-
riet til at se på konsekvenserne afopdelingen af
PAL-beskatningen i et institut- og individgrundlag
for de medlemsejedepensionsselskaber. Det bør
analyseres, om beskatningen reelt er skærpet efter
omlægningen. Det stemmer i givet fald ikke
overens med målsætningen om provenuneutrali-
tetved omlægningen af PAL-skatten i 2007.
LO har ingen bemærkninger til lovforslagets øvrige
elementer.
Forslaget er ændret, så det også omfatter omtegning til ugaran-
terede gennemsnitsrenteprodukter, gennemsnitsrenteproduk-
ter med 0 pct.s ydelsesgaranti og gennemsnitsrenteprodukter
med betingede garantier uden en tilknyttet ubetinget garanti
over 0 pct. Der henvises i øvrigt til kommentaren til F&P.
Der henvises til kommentaren til F&P for så vidt angår over-
gangsbestemmelsen.
Det er ofte ikke muligt at genberegne historiske lovforslag,
blandt andet fordiman ikke kan skelne mellem adfærdsbetinge-
de ændringer og konjunkturbetingede ændringer.Dog er det
fortsat opfattelsen, at omlægningen samlet set ikke øger PAL-
beskatningen i forhold til de tidligere regler.
SRF Skattefaglig For-
ening
Foreningen har ingen bemærkninger.
Ældre Sagen Ældre Sagen har ikke bemærkninger til de frem-
sendte forslag, der dels letter omvalg fra rentega-
ranti til markedsrente, dels giver administrative
forenklinger.
Ældre Sagen har dog bemærket den foreslåede
ændring af PBL § 2, stk. 1, hvorefter tjeneste-
mandspensioner ikke skal være omfattet af kravet
om, at pensionsordninger med løbende udbetaling
skal gå ud på at sikre pension i form af lige store
løbende ydelser.
Ældre Sagen er enig i, at tjenestemandspensionen
ikke kan være omfattet af dette krav, da tjeneste-
mandspensionen stiger i takt med lønudviklingen.
Fra et pensionspolitisk synspunkt er der imidlertid
helt generelt hensigtsmæssigt, hvis pensionsudbe-
talingerne er stigende med tiden, således at pensi-
onisternes levestandard ikke forringes, når leve-
omkostningerne løbende stiger.
Efter Ældre Sagens opfattelse bør pensionsbeskat-
ningslovens § 2 ændres, så en pension med løben-
de ydelser skal gå ud på at sikre pensioni form af
Ved lige store løbende ydelser forstås i pensionsbeskatningslo-
ven, at beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalin-
gen forventes at medføre lige store ydelser over hele ordnin-
gens udbetalingsperiode. Det følger af pensionsbeskatningslo-
vens § 2, stk. 2.
Ved beregningen af ydelserne kan der dog maksimalt benyttes
en rente, der tager udgangspunkt i den til Finanstilsynet senest
meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve. Det
følger også af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, og er en
hjælperegel til brug for afgørelsen af, om kravet om lige store
ydelser er opfyldt. Er hjælpereglen opfyldt, vil kravet om lige
20 / 20
lige store eller stigende løbende ydelser.
Den særlige undtagelse for kravet om lige store
ydelser for tjenestemandspensioner, og bemærk-
ningerne til lovforslaget om, at kravet om lige
store ydelser er opfyldt, ”hvis pensionsinstituttets
beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbeta-
lingen af ydelserne starter, forventes at medføre
lige store ydelser over hele ordningens udbeta-
lingsperiode,” kan give anledning til den fejlagtige
opfattelse, at livsvarige pensioner, hvis bereg-
ningsgrundlag ikke forventes at medføre lige store,
men derimod stigende udbetalinger over ordnin-
gens udbetalingsperiode, ikke er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2, og dermed ikke er
fradragsberettigede.
De fleste pensionsordninger har historisk været
udformet, så udbetalingerne forventedes at være
stigende over tiden, og også nye pensionsordnin-
ger som fx PensionDanmarks markedsrentepensi-
on er udformet, så ydelserne på det tidspunkt,
hvor udbetalingen af ydelserne starter, forventes
at stige med tiden.
Ældre Sagen mener, at det bør stå helt klart, at
sådanne ordninger opfylder betingelserne i pensi-
onsbeskatningslovens § 2 og dermed er fradrags-
berettigede.
store ydelser være opfyldt. I den forbindelse er det klart, at hvis
pensionsinstituttet anlægger en forsigtig beregningsrente, vil
det alt andet lige give anledning til stigende ydelser over tid. Et
realiseret merafkast/bonus i forhold til den anvendte bereg-
ningsrente vil altid kunne udbetales, selv om dette får ydelserne
inklusive bonus til at variere i størrelse.