Henvendelse af 5. november 2013 fra Oluf Jørgensen om lukkethed om IFUs og IØs aktiviteter

Til Folketingets Udenrigsudvalg
Vedrørende L 56 forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde og lov
om støtte til danske investeringer i Østlandene:
Den nye offentlighedslov, der træder i kraft 1. januar, giver ikke mulighed for at fastsætte
undtagelser for offentlighed ved bekendtgørelse. Undtagelser i de nuværende bekendtgørelser for
investeringsfonden for udviklingslande (IFU) og investeringsfonden for Østlandene (IØ) ophører
derfor med årets udgang. Det giver en god anledning til at overveje, om lukkethed om fondenes
aktiviteter skal fortsætte.
Offentlighedskommissionen noterede, at der i 2009 var 65 undtagelser for offentlighedsloven i
andre love. Sådanne undtagelser har Folketinget vedtaget på en række områder. Som eksempel kan
nævnes, at undtagelsen i DSB-loven, der blev vedtaget i 1998, har betydet at DSB-ledelsen siden
stort set har kunnet operere i et lukket rum. Offentlighedskommissionen anbefalede, at der foretages
en nærmere vurdering af, om de særlige undtagelsesregler skal opretholdes.1
Lovforslagene, som udviklingsminister Christian Friis Bach netop har fremsat i Folketinget, vil
betyde, at lukketheden om Danmarks bistand til erhvervsudvikling i udviklingslande og østlande vil
fortsætte.
Der er tale om generelle undtagelser for oplysninger om forretningsmæssige forhold. Dette begreb
er ikke nærmere defineret, men ifølge bemærkninger til lovforslagene gælder undtagelserne ikke for
personalesager og andre interne administrative forhold i fondene. Disse forhold ved fondene er
således omfattet af offentlighedsloven inklusive denne lovs brede undtagelser for netop
personalesager og interne forhold. Det bliver ikke forklaret i bemærkningerne hvilke oplysninger
ved fondene, der er omfattet af aktindsigt, men det må f.eks. gælde oplysninger om personalets løn
og rejseomkostninger. Bestyrelsens honorarer og rejseomkostninger er omfattet af aktindsigt, hvis
disse forhold betragtes som interne administrative forhold. Fondene har tidligere ment, at projekter
også var undtaget fra miljøoplysningsloven, men denne opfattelse blev underkendt af Folketingets
Ombudsmand i 2006.2
Det er kort nævnt i bemærkningerne til lovforslagene, at undtagelsen ikke
gælder miljøoplysningsloven.
De generelle undtagelser for forretningsmæssige forhold vil betyde, at der fortsat kan lukkes for
indsigt i oplysninger om projekter, der støttes fra IFU og IØ f.eks. tilskud og garantier til
virksomheder, vilkår, samarbejdspartnere i udviklingslande, tilsyn med implementering,
evalueringer, resultater m.v.
Aktiviteterne i Investeringsfonden for Østlandene (IØ) er under udfasning, og de følgende
bemærkninger koncentreres derfor om investeringsfonden for udviklingslande (IFU).
"Målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme
menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med
FN-pagten, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og FN’s konventioner om
1
Offentlighedskommissionens betænkning 1510.2009 side 895
2
Folketingets Ombudsmands beretning 2006 17-3
Udenrigsudvalget 2013-14
L 56 Bilag 2
Offentligt
menneskerettigheder" lyder det i § 1 i lov om internationalt udviklingssamarbejde. Denne
målsætning følges op i lovens § 4, der fastslår: "Det påhviler udviklingsministeren at sikre åbenhed
i forvaltningen af udviklingsbistanden." Kontrasten til disse proklamationer bliver skærende, hvis
der i samme lov indsættes brede undtagelser fra offentlighedsloven.
Danmark er forpligtet af FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. FN's
Menneskerettighedskomité (UNHRC), der i 2011vedtog en erklæring af konventionens artikel 19,
nævner udtrykkeligt retten til aktindsigt som en del af informations- og ytringsfriheden.3
Begrænsninger kan kun fastsættes efter streng vurdering af nødvendighed og proportionalitet og
kun for at beskytte et de hensyn, der er nævnt i konventionens art. 19. Det fremgår, at kravene til
åbenhed også omfatter halvoffentlige organer og offentlige funktioner, der udføres uden for den
offentlige sektor.4
Offentlighedsloven har en almindelig undtagelse for oplysninger om forretningsforhold, når
beskyttelse har væsentlig økonomisk betydning for en virksomhed. Denne undtagelse dækker
saglige beskyttelsesbehov for særligt forretningsfølsomme oplysninger. De generelle undtagelser i
lovforslagene om fondene forudsætter ikke vurdering af nødvendighed og proportionalitet.
Ifølge lovforslagenes bemærkninger offentliggør fondene i årsrapporter oplysninger om navn på
projekt, projektlandet, navne på deltagende danske virksomheder og den totale investering for
projektet samt den totale investering for fondene. Sådanne informationer i årsrapporter sikrer ikke
mulighed for offentlig kontrol og debat om fondenes aktiviteter. De generelle undtagelser fra
offentlighedsloven betyder, at fondene selv i høj grad kan styre den offentlige information om
projekter.
Det er vigtigt, at Folketinget nøje overvejer, om det vil være rigtigt at cementere lukketheden om
dansk udviklingsbistand. Denne lukkethed er i strid med internationale bestræbelser for at sikre
åbenhed og forebygge korruption. Jeg har ikke kendskab til tilsvarende lukkethed i andre lande.
Offentlighed er afgørende for offentlig kontrol og debat. Offentlighed er også vigtig for at fremme
effektivitet og tillid til fondenes arbejde herunder bred tillid i erhvervslivet til fair konkurrence om
projektstøtte fra fondene.
Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
5. november 2013
3
Human Rights Committee, 2011, General comment No. 34
4
Jørgensen, Oluf (2013): "The Scope of Freedom of Information. To What Legal Bodies and
Functions Does the Right of Access to Information Apply?" i bogen "Freedom of Expression
Revisited. Citizenship and Journalism in the Digital Era" (editor: Ulla Carlsson), Nordicom