Fremsat den 6. november 2013 af skatteministeren (Holger K.Nielsen)

Fremsat den 6. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven
(Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikke-fradragsberettigede pensionsindbetalinger
og tilbagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v.)
§ 1
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret bl.a. ved § 15 i lov
nr. 1354 af 21. december 2012 og senest ved § 7 i lov nr.
649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 2, nr. 7, udgår »indkomstårets«.
2. I § 17, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de renter, der til-
skrives den særlige konto for negative skatter, jf. stk. 6. Be-
løb på den særlige konto for negativ skat, jf. stk. 6, fradrages
før, der kan foretages fradrag af anden negativ skat.«
3. I § 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »4. pkt.«
til: »6. pkt.«
4. § 17, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8 og
10, kan negativ skat og renter efter stk. 1, 2. og 3. pkt., der
ikke er fradraget i de førstkommende fem indkomstår efter
indkomståret, hvor den negative skat og renterne er bereg-
net, udbetales, jf. dog stk. 3 og 4. Ved opgørelsen efter 1.
pkt. anses renter, der er tilskrevet den særlige konto for ne-
gativ skat, for at være opstået på samme tidspunkt som den
negative skat, de er beregnet af.«
5. I § 17, stk. 3, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, ændres »indkomstår,
og« til: »indkomstår,«.
6. I § 17, stk. 3, nr. 2, litra b, og stk. 4, nr. 2, litra b, ændres:
»(pensionsafkastbeskatningsloven).« til: »(pensionsafkast-
beskatningsloven), og«.
7. I § 17, stk. 3 og 4, indsættes som nr. 3:
»3) tilskrevne renter på den særlige konto for negativ skat,
jf. stk. 6, 1. pkt.«
8. I § 17 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8 og
10, kan en del af indkomstårets negative skat opgjort efter
stk. 1, 1. pkt., overføres fra den almindelige konto for nega-
tiv skat til en særlig konto for negativ skat, der forrentes år-
ligt ved indkomstårets udløb med en rente svarende til den
5-årige rente i den af Finanstilsynet offentliggjorte diskonte-
ringsrentekurve ved måling af forsikringsforpligtelser på
den sidste hverdag i indkomståret. Den negative skat og de
heraf beregnede renter forrentes ikke i udbetalingsåret efter
stk. 2 eller overførselsåret efter 7. pkt. Den del af ind-
komstårets negative skat, der overføres efter 1. pkt., kan
højst udgøre et beløb svarende til skatteværdien af den om-
tegningsbonus, som pensionsinstituttet i indkomståret har
udloddet til pensionsberettigede i forbindelse med omteg-
ning af en ordning med ret til rentebonus til en ordning uden
garanti, en ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med
en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over
0 pct. For pensionskasser m.v. omfattet af § 7 opgøres skat-
teværdien af den udloddede omtegningsbonus efter 3. pkt.
som skatteværdien af den del af beløb, der er fradraget efter
§ 7, stk. 2, nr. 1, og skatteværdien af direkte udbetalinger til
pensionsberettigede med ordninger omfattet af § 7, stk. 2,
nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 7, der kan henføres til udlodning af
omtegningsbonus. For livsforsikringsselskaber m.v. omfattet
af § 8 opgøres skatteværdien af den udloddede omtegnings-
bonus efter 3. pkt. som skatteværdien af den del af beløb,
der har nedbragt beskatningsgrundlaget efter § 8, stk. 4, 1.
pkt., der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus.
Saldoen på den særlige konto for negativ skat forhøjes med
forrentningen af saldoen ved indkomstårets udløb og ned-
sættes med et beløb svarende til det beløb på den særlige
Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2013-14
Skattemin. j.nr. 13-0199841
AN011624
konto for negativ skat, der er fradraget i indkomstårets skat
efter §§ 7 eller 8, jf. stk. 1, samt det beløb, der er udbetalt
fra den særlige konto for negativ skat i indkomståret, jf. stk.
2. Negativ skat og de heraf beregnede renter på den særlige
konto for negativ skat, der ikke er fradraget i indkomstårets
skat efter §§ 7 eller 8, jf. stk. 1, eller er udbetalt, jf. stk. 2,
overføres til den almindelige konto for negativ skat i det 6.
indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er be-
regnet.«
9. § 27, stk. 5, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter §§ 21-24 af
et pensionsinstitut, forrentes forskelsbeløbet fra den 20. fe-
bruar i året efter indkomståret, til betaling sker. Ændres et
skattebeløb, der er indbetalt efter §§ 22-23 a af et pengein-
stitut, kreditinstitut eller en kapitalpensionsfond, forrentes
forskelsbeløbet fra den 8. januar i året efter indkomståret, til
betaling sker.«
§ 2
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586
af 24. maj 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni
2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »den pensionsberettigedes
død,«: »idet kravet om lige store ydelser ikke gælder pensi-
onsordninger omfattet af nr. 1,«.
2. § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.
3. § 20 A ophæves.
4. I § 21 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Tilbagebetaling fra en pensionsordning omfattet af § 19 i
samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, kan alene
ske til den arbejdsgiver m.v., som har foretaget indbetalin-
gen på pensionsordningen.«
5. I § 21 A, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1. og 3.
pkt.« til: »1. og 4. pkt.«
6. I § 21 A, stk. 1, indsættes som 7. og 8. pkt.:
»Er beløbet som nævnt i 1. pkt. overført, herunder kon-
verteret til en aldersforsikring omfattet af § 10 A eller al-
dersopsparing omfattet af § 12 A før anmodningen om tilba-
gebetaling, sker tilbagebetalingen som nævnt i 1. pkt. fra al-
dersforsikringen eller aldersopsparingen af beløbet som
nævnt i 1. pkt. fratrukket afgift efter § 25, stk. 1, nr. 9. § 28,
stk. 2, finder ikke anvendelse for tilbagebetalingen.«
7. I § 21 A, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske i sam-
me indkomstår, hvori indbetalingen er sket, eller senere ind-
komstår. Tilbagebetaling fra en pensionsordning omfattet af
§ 19 i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, kan
alene ske til den arbejdsgiver m.v., som har foretaget indbe-
talingen på pensionsordningen.«
8. I § 28, stk. 1, udgår »§ 20, stk. 1, nr. 5, eller«.
9. I § 45, stk. 2, indsættes efter »rateopsparing i pensionsøje-
med«: », en aldersopsparing«.
10. Efter § 47 indsættes før afsnit II:
»Kapitel 5
Afgørelse om ikke-fradragsberettigede og ikke-
bortseelsesberettigede indbetalinger
§ 48. Enhver person kan af told- og skatteforvaltningen få
en afgørelse om, at indbetalinger, der er foretaget til en pen-
sionsordning m.v. omfattet af afsnit I, § 53 A eller § 53 B,
som den pågældende har ret til udbetalingerne fra, ikke er
fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst hverken her i landet eller
i udlandet med henblik på opgørelsen af de udbetalinger fra
ordningen, der efter § 20, stk. 4, § 32, stk. 1, § 53 A, stk. 5,
og § 53 B, stk. 6, vil være skatte- og afgiftsfrie.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opbevarer oplysnin-
ger om indbetalinger som nævnt i stk. 1, indtil alle udbeta-
linger fra pensionsordningen m.v., der kan henføres til de
pågældende indbetalinger, er sket.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om oplysnin-
ger, som skal gives til told- og skatteforvaltningen til brug
for afgørelsen efter stk. 1.«
11. I § 53 B, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »og som ikke har
kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst«: »her i landet eller i udlandet«.
12. § 57, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 2010, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 894 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 49 D, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pen-
sionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4.
pkt., sker inklusive bidraget. Ved overførsel som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2, til en anden
pensionskasse, et andet forsikringsselskab eller et andet pen-
geinstitut, sker overførslen eksklusive bidraget, idet pligten
til at beregne og indeholde bidraget fastholdes hos det pensi-
onsselskab, som oprindeligt har modtaget pensionsindbeta-
lingen.«
§ 4
I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12. juni
2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16. december
2009 og § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »pensionsbeskatningslovens §
19,« til: »pensionsbeskatningslovens § 19, medmindre der er
sket tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pen-
2
sionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4.
pkt.,«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. § 1, nr. 1-8, har virkning fra indkomståret 2013.
Pensionsinstitutter, der har udloddet omtegningsbonus til
pensionsberettigede i forbindelse med omtegning af en ord-
ning med ret til rentebonus til en ordning uden garanti, en
ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med en betinget
garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. i ind-
komståret 2010 til og med indkomståret 2012, kan i ind-
komståret 2013 overføre et beløb til den særlige konto for
negativ skat svarende til beløbet opgjort efter pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 17, stk. 6, 3.-5. pkt., som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 8, nedsat efter pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 17, stk. 1, 2. pkt. Pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 17, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 1,
nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for pensionsordninger med
løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 2, nr. 1, der er påbegyndt udbetalt den 25. april 2012 eller
senere.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Forrentning af negativ skat ved omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Præcisering af institutbeskatning af pensionskasser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Forrentning af visse ansættelsesændringer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2 Lovforslaget
3.4. SKATs godkendelse af ikke-fradragsberettigede indbetalinger
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalin-
ger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Tjenestemandspension skal ikke opfylde krav om, at ydelserne skal være lige store
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Tilbagebetaling af pensionsafgift efter overførsel eller konvertering af kapitalpension til aldersforsikring eller alders-
opsparing.
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen foreslår at give pensionsinstitutterne mulighed
for i indtil fem år at få forrentet den uudnyttede negative
skat, der skyldes omtegning af gennemsnitsrenteprodukter
til markedsrenteprodukter og andre produkter, der stort set
svarer til markedsrenteprodukter. Formålet er at understøtte
pensionsopsparernes mulighed for at foretage en sådan om-
tegning.
Det foreslås endvidere at indføre en ordning, der giver en
pensionsopsparer mulighed for i forbindelse med indbetalin-
gen til en pensionsordning at få en afgørelse af SKAT om, at
indbetalingerne, herunder til udenlandske pensionsinstitut-
ter, ikke har været fradragsberettigede m.v. ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Det foreslås endelig at indfø-
re regler, der eksplicit giver mulighed for, at indbetalinger
til ratepension og ophørende alderspension, der ikke har væ-
ret fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, enten kan udbetales til pensionsopspareren eller
overføres til en fradragsberettiget pensionsordning allerede i
det år, hvor indbetalingen er sket. Formålet med disse to for-
slag er at opnå administrative lettelser for pensionsopsparer-
ne, pensionsinstitutterne og SKAT.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har for det første til formål at understøtte
pensionsopsparernes mulighed for at omtegne gennemsnits-
4
renteprodukter til markedsrenteprodukter og andre produk-
ter, der stort set svarer til markedsrenteprodukter.
Flere pensionsinstitutter overvejer at tilbyde pensionsop-
sparerne at omtegne deres gennemsnitsrenteprodukter til
markedsrenteprodukter m.v. Et gennemsnitsrenteprodukt er
karakteriseret ved, at kundernes depoter løbende via depot-
renten tilskrives et udjævnet afkast, hvor udjævningen er
sket over de ufordelte midler, og et markedsrenteprodukt er i
sin rene udgave en ordning, hvor opsparingens forrentning
følger afkastet på de investeringer, der ligger til grund for
pensionsordningen.
Af aftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og For-
sikring & Pension om ændring af rentekurven på pensions-
området mv. af 12. juni 2012 fremgår det, at der er enighed
om, at pensionsinstitutterne fremadrettet skal arbejde for
fortsat at mindske omfanget af produkter med nominel ren-
tegaranti ved at øge kundernes muligheder for at træffe om-
valg og derved komme over i markedsrenteprodukter.
Pensionsbranchen har peget på, at gældende regler i pensi-
onsafkastbeskatningsloven kan hæmme et sådant omvalg.
Dette skyldes, at tilskrivningen af omtegningsbonus til kun-
derne, dvs. den andel af de ufordelte midler m.v., som en
kunde får tilskrevet sit depot ved omtegning af et gennem-
snitsrenteprodukt til et markedsrenteprodukt m.v., medfører
et underskud for pensionsinstitutterne. Underskuddet, der
omregnes til negativ institutskat, kan fremføres til modreg-
ning i kommende års positive institutskat, men vil ofte ikke
kunne udnyttes fuldt ud, før den resterende del af den nega-
tive institutskat udbetales efter fem år. Efter gældende regler
forrentes den uudnyttede negative skat ikke i de fem år, der
går, før den ofte vil kunne udbetales. Dette kan hæmme om-
valget af pensionsprodukter.
For at understøtte ønsket om at øge opsparernes mulighed
for at omtegne gennemsnitsrenteprodukter til markedsrente-
produkter m.v. foreslås det at ændre pensionsafkastbeskat-
ningsloven således, at den uudnyttede negative pensionsaf-
kastskat, der skyldes udlodning af omtegningsbonus til op-
sparerne, vil kunne forrentes med den af Finanstilsynet of-
fentliggjorte 5-årige diskonteringsrente.
Lovforslaget har for det andet til formål at foretage to æn-
dringer af pensionsbeskatningsloven med henblik på at opnå
administrative lettelser for pensionsopsparerne, pensionsin-
stitutterne og SKAT.
Den første ændring går ud på at indføre en ordning, hvor-
efter en pensionsopsparer allerede i en nær tidsmæssig for-
bindelse med indbetalingen til en pensionsordning kan få en
afgørelse af SKAT om, at indbetalingerne, herunder indbe-
talinger til udenlandske pensionsinstitutter, ikke har været
fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og derfor kan udbetales skatte- og
afgiftsfrit. Herved opnås, at der på udbetalingstidspunktet,
som typisk ligger langt ude i fremtiden i forhold til indbeta-
lingstidspunktet, ikke vil kunne opstå tvivl om, at disse ind-
betalinger, der i sin tid er foretaget til ordningen, har været
uden fradrags- eller bortseelsesret. Derved minimeres de ik-
ke ubetydelige besværligheder for både pensionsopsparerne,
pensionsinstitutterne og SKAT, som kan opstå, hvis den
manglende fradrags- eller bortseelsesret først skal dokumen-
teres på udbetalingstidspunktet.
Den anden ændring går ud på at indføre mulighed for, at
indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension,
der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, enten
kan udbetales til pensionsopspareren eller overføres til en
fradragsberettiget pensionsordning allerede i det år, hvor
indbetalingen er sket. Efter gældende ret kan udbetaling til
pensionsopspareren henholdsvis overførsel til en fradrags-
eller bortseelsesberettiget pensionsordning som udgangs-
punkt først ske efter udløbet af indkomståret.
Der foretages endvidere enkelte mindre justeringer i pen-
sionsbeskatningsloven og i pensionsafkastbeskatningsloven.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Forrentning af negativ skat ved omtegning af gennem-
snitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter m.v.
3.1.1. Gældende ret
Pensionsafkastskatten omfatter to elementer, nemlig insti-
tutskat og individskat. Forenklet beskrevet betaler pensions-
institutterne institutskat af den del af formueafkastet, der ik-
ke tilskrives opsparerne, og opsparerne betaler individskat af
den del af formueafkastet, der tilskrives deres depot.
Ved omtegning af et gennemsnitsrenteprodukt til en ord-
ning uden garanti, en ordning med 0 pct. garanti eller en
ordning med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget
garanti over 0 pct. udloddes der ofte en andel af instituttets
ufordelte midler m.v. til de pensionsberettigede som en om-
tegningsbonus. Omtegningsbonussen består af midler, der i
princippet allerede er pensionsafkastbeskattet én gang. Når
omtegningsbonussen udloddes til opspareren, beskattes den
igen hos opspareren. Samtidig medfører udlodningen af om-
tegningsbonussen, at instituttet får et tilsvarende fradrag ved
opgørelsen af institutskatten.
Den del af fradraget, der ikke kan anvendes til modreg-
ning i årets eventuelle positive beskatningsgrundlag, omreg-
nes til negativ institutskat. Den negative institutskat kan
fremføres til modregning i efterfølgende års positive insti-
tutskat. Men da pensionsinstitutternes ufordelte midler vil
være væsentligt mindre efter omtegningen, vil institutskat-
ten for de efterfølgende år alt andet lige være tilsvarende
mindre. Den uudnyttede negative institutskat kan efter gæl-
dende regler med visse begrænsninger udbetales, såfremt
den ikke er blevet fradraget i positiv institutskat i de før-
stkommende fem indkomstår. Den uudnyttede negative skat
forrentes ikke.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre en forrentning af den del af den
uudnyttede negative institutskat, der svarer til skatteværdien
af den omtegningsbonus, som pensionsinstituttet har udlod-
det til de pensionsberettigede i forbindelse med omtegning
af gennemsnitsrenteordninger til ordninger uden garanti,
ordninger med 0 pct. garanti eller ordninger med en betinget
5
garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. Belø-
bet forrentes i maksimalt fem år indtil det indkomstår, for
hvilket beløbet enten udbetales eller overføres til kontoen
for almindelig uforrentet negativ skat.
Den rente, den negative skat skal forrentes med, svarer til
den 5-årige rente i den af Finanstilsynet offentliggjorte dis-
konteringsrentekurve på den sidste hverdag i indkomståret.
Renten er den rente, som pensionsinstitutterne anvender ved
opgørelsen af deres pensionshensættelser og afspejler i no-
gen grad de nuværende rentevilkår på markedet.
Bestemmelsen foreslås indført med virkning fra og med
indkomståret 2013. For pensionsinstitutter, der f.eks. har ud-
betalt omtegningsbonus til de pensionsberettigede i 2012, vil
den uudnyttede negative skat, som denne omtegningsbonus
har medført, således kunne forrentes for indkomståret 2013
og de efterfølgende tre indkomstår, hvis den negative skat
ikke er modregnet i positiv skat. Uudnyttet negativ skat for-
rentes ikke i udbetalingsåret. I eksemplet er udbetalingsåret
indkomståret 2017, selvom udbetalingen af praktiske grunde
først kan foretages, når pensionsinstitutterne har foretaget
deres årlige indberetning året efter indkomståret, dvs. i
2018.
3.2. Præcisering af institutbeskatning af pensionskasser
3.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler har en pensionskasse fradrag for di-
rekte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til bl.a.
pensionsberettigede, der er skattepligtige af udbetalingen på
individniveau. Fradraget i institutbeskatningen sikrer bl.a.,
at formueafkastet ikke både beskattes hos pensionskassen og
hos opspareren.
3.2.2. Lovforslaget
Formuleringen af bestemmelsen har givet anledning til
usikkerhed om, hvorvidt pensionskassen har fradrag for ud-
betaling af pensionisttillæg, der både består af indkomstårets
formueafkast og formueafkast, der er opsparet fra tidligere
indkomstår. Det foreslås, at bestemmelsen præciseres såle-
des, at der ikke er tvivl om, at pensionskassen også har fra-
drag i institutskatten, hvis den f.eks. udbetaler pensionisttil-
læg, der er opbygget af tidligere indkomstårs formueafkast.
3.3. Forrentning af visse ansættelsesændringer
3.3.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 blev bestemmel-
sen om forrentning af ansættelsesændringer ændret med
virkning fra og med indkomståret 2014, så ekstraordinære
betalinger af skatter, som følge af ændrede skattebeløb ved
ansættelsesændringer, forrentes fra samme dato som de ordi-
nære skattebetalinger.
3.3.2. Lovforslaget
Ved en fejl blev bestemmelsen ændret således, at der fra
og med indkomståret 2014, ikke er hjemmel til at forrente
ændringer af angivelser, der vedrører endelig opgørelse ved
ophævelse i utide, endelig opgørelse ved fraflytning og en-
delig opgørelse ved ophør af institutskattepligten. Det fore-
slås, at denne fejl rettes således, at forskelsbeløbet forrentes
fra det tidspunkt og med den rente, der svarer til de ordinære
skatteindbetalinger fra penge- og pensionsinstituttet, lige-
som det er tilfældet ved andre ansættelsesændringer.
3.4. SKATs godkendelse af ikke-fradragsberettigede indbe-
talinger
3.4.1. Gældende ret
Det er et bærende princip i pensionsbeskatningsloven, at
den del af udbetalingen fra en fradrags- eller bortseelsesbe-
rettiget pensionsordning, der svarer til de indbetalinger på
ordningen, der ikke har været helt eller delvist fradrags- el-
ler bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst enten her i landet eller i udlandet, ikke skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Den skattefri del af udbetalingen sker efter et krone-for-kro-
ne princip. Endvidere skal der efter samme princip heller ik-
ke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens
værdi, der efter et krone-for-krone princip svarer til indbeta-
linger, som pensionsopspareren har foretaget på ordningen,
og som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for enten her i
landet eller i udlandet.
Der gælder dog ikke indkomstskatte- og afgiftsfrihed for
udbetalingen, hvis der har været fradrags- eller bortseelses-
ret for indbetalingen, men pensionsopspareren ikke har kun-
net udnytte denne ret til at opnå en skattebesparelse, f.eks.
hvis pensionsopsparerens beregnede indkomstskat ikke
overstiger skatteværdien af personfradraget, eller hvis ind-
komsten ikke udløser en indkomstskat, fordi der er sket lem-
pelse af skatten ved ophold i udlandet. I tilfælde hvor pensi-
onsopspareren har glemt at foretage fradrag eller få bortseel-
se for indbetalinger, der er omfattet af fradrags- eller bortse-
elsesret enten her i landet eller i udlandet, vil der heller ikke
være indkomstskatte- og afgiftsfrihed for en tilsvarende del
af udbetalingerne.
Med dette symmetriprincip tilstræbes, at når indbetalinger
til en pensionsordning ikke har været fradrags- eller bortse-
elsesberettigede, skal udbetalinger, der svarer til disse ind-
betalinger, heller ikke indkomstbeskattes eller pålægges af-
gift. For pensionsindbetalinger uden fradrags- eller bortseel-
sesret indebærer krone-for-krone princippet, at udbetaling af
afkastet af ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesbe-
rettigede indbetalinger skal indkomstbeskattes eller pålæg-
ges afgift. I opsparingsperioden er afkastet i øvrigt blevet
beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven.
For en række ordninger i pensionsbeskatningslovens af-
snit II A, § 53 A og § 53 B, gælder, at der ikke er fradrags-
eller bortseelsesret i Danmark for indbetalinger til ordnin-
gen. Ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
A er kendetegnet ved, at de ikke opfylder betingelserne for,
at præmier og bidrag til ordningen kan fratrækkes ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst eller ved, at ejeren af
ordningen har givet afkald på fradragsret ved oprettelsen af
6
ordningen. Det kan også dreje sig om ordninger, der har væ-
ret godkendt som fradragsberettigede eller bortseelsesberet-
tigede af SKAT (ordninger for vandrende arbejdstagere i
pensionsbeskatningslovens § 15 D), når ordningen efter en
periode på fem år ikke længere er omfattet af regelsættet om
ordninger for vandrende arbejdstagere.
Udbetalinger fra disse ordninger er ud fra symmetriprin-
cippet skattefrie. Har pensionsopspareren imidlertid haft hel
eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst enten her i
landet eller i udlandet, skal den del af udbetalingerne, der
svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren har haft hel
eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for, beskattes.
Har pensionsopspareren i hele eller dele af den periode,
hvor der er indbetalt på en ordning, været skattepligtig til
udlandet, gælder der en formodning for, at der i udlandet har
været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til
pensionsordningen. Det er derfor op til pensionsopspareren
eller den person, der er berettiget til udbetalingerne, at doku-
mentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags-
eller bortseelsesret for indbetalingerne i det land, hvortil
pensionsopspareren har været skattepligtig, da indbetalin-
gerne skete, med den konsekvens, at der ikke skal betales
indkomstskat eller afgift af udbetalingen. Dokumentation
kan f.eks. være en erklæring fra udenlandske skattemyndig-
heder eller en revisorerklæring eller lignende. For at lette
dokumentationskravet har SKAT udarbejdet en blanket,
hvorpå en kompetent person (en advokat, en statsautoriseret
eller registreret revisor, konsulent i driftsøkonomi, et med-
lem af Foreningen af Danske Revisorer eller en person bo-
siddende i det land, hvor ordningen er oprettet eller indbeta-
lingen er sket, og som har tilsvarende kvalifikationer) kan
erklære, at der i et givet land ikke har kunnet opnås fradrag
m.v. for indbetalinger til ordningen. For pensionsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, bortset fra
ordninger for vandrende arbejdstagere i pensionsbeskat-
ningslovens, der har været omfattet af pensionsbeskatnings-
lovens § 15 D, vil udgangspunktet være, at der ikke er fra-
drags- eller bortseelsesret for indbetalinger ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst i udlandet henset til, at der ikke er
fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til sådanne
ordninger ved opgørelsen af skattepligtig indkomst i Dan-
mark. Det skyldes, at når et land skal tage stilling til, om det
vil indrømme fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger
til en ordning i et andet land, vil det givetvis lægge afgøren-
de vægt på, om det pågældende andet land selv indrømmer
fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningen.
Dermed er det praktiske udgangspunkt for pensionsinstitut-
terne, at de lægger til grund, at der ikke har været fradrags-
eller bortseelsesret i udlandet, medmindre de positivt er be-
kendt med, at der har været fradrags- eller bortseelsesret.
Krav om dokumentation for manglende fradrags- eller
bortseelsesret gælder også, selvom indbetalingerne ligger
langt tilbage i tid. Forelægger pensionsopspareren eller den
person, der modtager udbetalingerne, ikke en sådan doku-
mentation, vil der ske beskatning af den del af udbetalingen,
der svarer til samtlige indbetalinger, der er sket, mens pensi-
onsopspareren var skattepligtig i udlandet. Den del af udbe-
talingen, der svarer til det afkast, der har været i ordningens
løbetid, er dog ikke skattepligtig. For pensionsopsparere, der
er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, er afkastet
beskattet løbende efter pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 3, medmindre den pågældende er anset for at være
hjemmehørende i udlandet.
For en række andre ordninger i pensionsbeskatningslo-
vens afsnit II A, § 53 B, gælder, at ordningen skal være op-
rettet, mens forsikringstageren eller den pensionsberettigede
ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, eller mens den på-
gældende var fuldt skattepligtig til Danmark, men efter be-
stemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst var
hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grøn-
land. Samtlige indbetalinger til pensionsordningen m.v. skal
være fratrukket i positiv skattepligtig indkomst i overens-
stemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsik-
ringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig
til respektive hjemmehørende i på indbetalingstidspunktet.
Er indbetalingerne foretaget af en arbejdsgiver, skal indbeta-
lingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den
stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede
var skattepligtig til respektive hjemmehørende i på indbeta-
lingstidspunktet, ikke være medregnet i forsikringstagerens
eller den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst.
Udbetalinger fra sådanne ordninger medregnes ud fra
symmetriprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Udbetalinger skal dog ikke medregnes ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de efter
et krone-for-krone princip modsvarer indbetalinger, der er
sket efter, at forsikringstageren er blevet fuldt skattepligtig
og hjemmehørende i Danmark. Det gælder f.eks. ordninger,
der har været godkendt som fradragsberettigede eller bortse-
elsesberettigede af SKAT (ordninger for vandrende arbejds-
tagere i pensionsbeskatningslovens § 15 D), når ordningen
efter en periode på fem år ikke længere er omfattet af regel-
sættet om ordninger for vandrende arbejdstagere.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre en ordning, der går ud på, at en
pensionsopsparer kan få en afgørelse af SKAT om, at nær-
mere angivne indbetalinger til en pensionsordning ikke er
fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Har indbetalinger ikke været fradrags- eller bortseelsesbe-
rettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er
konsekvensen, at udbetalinger fra ordningen, der kan henfø-
res til sådanne indbetalinger, er skatte- og afgiftsfrie. Udbe-
talinger fra en ordning omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 53 A vil dog være helt skattefrie.
Formålet med SKATs afgørelse er at vurdere de indbeta-
linger, der ikke er fradrags- eller bortseelsesberettigede, med
henblik på en opgørelse af, hvor stor en del af udbetalinger-
ne, der til sin tid kan udbetales skatte- og afgiftsfrit. SKAT
vil i afgørelsen tage stilling til, om en indbetaling er fra-
drags- eller bortseelsesberettiget ved opgørelsen af den dan-
ske skattepligtige indkomst, men det er ikke i sig selv for-
7
målet. SKAT kan eventuelt allerede på tidspunktet, hvor
pensionsopspareren anmoder om en afgørelse, have taget
stilling til dette. Det vil dog kun kunne være tilfældet, når
indbetalingen kan påvirke opgørelsen af dansk skattepligtig
indkomst.
Det forventes, at SKATs afgørelser i mange tilfælde vil
vedrøre indbetalinger, der ikke er fradrags- eller bortseelses-
berettigede ved opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst
og heller ikke er det ved opgørelsen af udenlandsk skatte-
pligtig indkomst. I disse tilfælde tager SKAT ikke stilling
til, om der er fradrags- eller bortseelsesret i et andet land ef-
ter dette lands skatteregler, idet den skattemæssige behand-
ling af indbetalingen er et anliggende mellem skattemyndig-
heden i det pågældende land og pensionsopspareren. SKAT
tager alene stilling til, om de oplysninger om, at der ikke er
fradrags- eller bortseelsesret, som de udenlandske skatte-
myndigheder eller eventuelt revisorer m.v. har givet, er til-
strækkelig dokumentation for, at der til sin tid ikke er ind-
komstskat eller afgift af den del af udbetalingerne fra ord-
ningen, der svarer til disse indbetalinger.
Baggrunden for forslaget er, at det, når udbetaling fra pen-
sionsordningen begynder, kan være vanskeligt for pensions-
opspareren at dokumentere, at der er sket indbetalinger til en
pensionsordning uden fradrags- eller bortseelsesret. Den
foreslåede ordning vil på udbetalingstidspunktet dermed bli-
ve en administrativ lettelse for pensionsopspareren og på
længere sigt også for SKAT.
I mange tilfælde vil hverken pensionsopspareren eller
skattemyndigheden have oplysninger om meget gamle ind-
betalinger og den skattemæssige behandling heraf. Jo længe-
re perioden er mellem indbetalings- og udbetalingstidspunk-
tet (helt op til ca. 50 år), jo vanskeligere vil det være for
pensionsopspareren på udbetalingstidspunktet at fremskaffe
oplysninger om indbetalingerne og disses skattemæssige be-
handling og tilsvarende for skattemyndigheden at kontrolle-
re de oplysninger, som pensionsopspareren kommer med. Er
en indbetaling sket for mange år siden, og har pensionsop-
spareren efter, at indbetalingen er sket, tillige ikke haft no-
gen tilknytning til det pågældende land, kan det i praksis bli-
ve umuligt at fremskaffe dokumentation for, at en indbeta-
ling, der er foretaget for mange år siden, ikke har været fra-
drags- eller bortseelsesberettiget.
Mangler der afgørende oplysninger om en indbetaling og
dens skattemæssige behandling, der kan danne grundlag for
SKATs afgørelse, vil SKATs afgørelse om skatte- og af-
giftspligten af udbetalinger afspejle dette. Kan pensionsop-
spareren ikke dokumentere, at en indbetaling til ordningen
faktisk ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettiget,
bliver konsekvensen, at disse indbetalinger, der er sket uden
fradrags- eller bortseelsesret, på udbetalingstidspunktet bli-
ver beskattet eller pålagt afgift.
Med den foreslåede ordning opnås, at både pensionsop-
spareren og SKAT allerede på et tidspunkt, der ligger så tæt
som muligt på tidspunktet for indbetalingerne, kan få fast-
lagt de indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bort-
seelsesberettigede. Det medvirker til at eliminere de nuvæ-
rende problemer med hensyn til at skulle fremskaffe doku-
mentation eventuelt mange år efter, at indbetalingen er sket,
og kan fjerne tvivlen om, hvorvidt et beløb svarende til ind-
betalingerne vil blive anset for skatte- og afgiftsfrit på udbe-
talingstidspunktet.
Hensigten med den foreslåede ordning er således for det
første at opnå administrative lettelser for dels pensionsop-
sparerne, dels SKAT. Ordningen forventes at give admini-
strative lettelser for SKAT, også når der tages højde for den
administrative belastning for SKAT, som SKAT vil blive
påført i forbindelse med at træffe afgørelser samt skulle op-
bevare og anvende disse ved fremtidige udbetalinger. Navn-
lig i en overgangsperiode kan den administrative belastning
af SKAT blive betydelig, idet det foreslås, at SKAT skal
kunne træffe afgørelser for indbetalinger uanset, hvornår de
er sket. Den administrative belastning for SKAT lige efter,
at ordningen er indført, forventes imidlertid at blive mere
end opvejet af den administrative lettelse, som SKAT senere
vil opnå, når SKAT på det tidspunkt, hvor udbetalinger fra
en sådan ordning begynder, ikke skal bruge ressourcer på at
kontrollere (gamle) oplysninger. Pensionsopspareren må
dog selv kontakte SKAT, inden udbetaling fra ordningen be-
gynder med henblik på, at pensionsselskabet får besked om,
hvor meget der f.eks. pr. år eller pr. måned kan udbetales
skatte- og afgiftsfrit.
For det andet er hensigten med ordningen at løse det pro-
blem, der består i, at pensionsopspareren kan risikere at bli-
ve beskattet af udbetalinger, selvom disse skal henføres til
ikke-fradragsberettigede indbetalinger, men pensionsopspa-
reren ikke kan dokumentere dette.
I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget om en god-
kendelsesordning er Skatteministeriet blevet opmærksom
på, at pensionsbeskatningslovens symmetriprincip, hvorefter
fradragsret for indbetalinger modsvares af skattepligt af ud-
betalinger og omvendt, ikke er fuldt gennemført, for så vidt
angår pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 53 B. Det er ikke tilsigtet. Det foreslås derfor at æn-
dre pensionsbeskatningslovens § 53 B, så symmetriprincip-
pet også fuldt ud gælder for ordninger omfattet af den nævn-
te regel.
3.5. Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsord-
ning i indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbeta-
linger
3.5.1. Gældende ret
Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A har en pensions-
opsparer ret til afgiftsfrit at få udbetalt de indbetalinger til en
kapitalpension (kapitalforsikring eller opsparing i pensions-
øjemed), der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, enten fordi indbetalingen overstiger
pensionsopsparerens personlige indkomst, eller fordi den år-
lige beløbsgrænse for indskud på kapitalpension er over-
skredet, eller fordi pensionsopspareren i et tidligere ind-
komstår efter opnåelse af pensionsudbetalingsalderen har
modtaget udbetalinger fra en kapitalpension mod betaling af
en afgift på 40 pct.
8
Fra og med indkomståret 2013 er fradragsretten for indbe-
talinger til kapitalpension afskaffet, bortset fra enkelte over-
gangsregler. Er der således tale om indbetalinger til en pri-
vatoprettet kapitalpension eller indbetalinger, der er foreta-
get af en arbejdsgiver til en arbejdsgiveradministreret kapi-
talpension, og som pensionsopspareren er blevet beskattet
af, kan pensionsopspareren få tilbagebetalt det beløb, som
vedkommende ikke har fået fradrag for eller har skullet me-
dregne ved opgørelsen af den personlige indkomst. Pensi-
onsopspareren kan i stedet vælge at få sådanne indbetalinger
overført til en fradragsberettiget ordning omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens kapitel 1, dog bortset fra aldersforsik-
ring, aldersopsparing og supplerende engangssum (hvor der
ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne), li-
geledes uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbeta-
ling. Overførsel til en anden pensionsordning har virkning
for det indkomstår, hvori indbetalingen til kapitalpensionen
er sket. Det bemærkes, at det ikke altid er muligt at foretage
en tilbagebetaling til arbejdsgiveren eller udbetaling til pen-
sionsopspareren, idet dette afhænger af overenskomsten el-
ler pensionsaftalen. Ofte kan der, medmindre der indtræder
en forsikringsbegivenhed, ikke ske udbetaling hverken i ind-
betalingsåret eller i efterfølgende år frem til pensionsalde-
ren.
Det samme gælder for indbetalinger til en ratepensions-
ordning (rateopsparing i pensionsøjemed og rateforsikring i
pensionsøjemed) og ophørende alderspension. Indbetalinger
til en sådan ordning, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, eller som skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fordi beløbs-
grænsen for indskud på ratepension og ophørende alders-
pension (50.000 kr. i 2013-niveau) er overskredet, kan over-
føres til en anden ordning omfattet af pensionsbeskatnings-
lovens kapitel 1, dog bortset fra aldersforsikring, aldersop-
sparing og supplerende engangssum, eller tilbagebetales
uden, at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
For at pensionsinstituttet afgiftsfrit kan tilbagebetale eller
overføre indbetalinger på en pensionsordning, der ikke er
fradrags- eller bortseelsesret for, til en fradragsberettiget
pensionsordning, er det en forudsætning, at der foreligger en
årsopgørelse for pensionsopspareren for det indkomstår,
hvori der er sket indbetalinger over beløbsgrænsen, eller at
det på anden måde er dokumenteret, at indbetalingen er
uden fradrags- eller bortseelsesret, jf. dog nedenfor om ind-
betalinger til kapitalpension. Dette krav er begrundet i hen-
synet til pensionsinstitutterne, idet pensionsinstituttet over
for statskassen er ansvarlig for, at der ikke er tilbageholdt
afgift, eller at afgift er tilbageholdt med et for lavt beløb.
Det indebærer som udgangspunkt, at indbetalinger uden fra-
drags- eller bortseelsesret tidligst kan tilbagebetales til pen-
sionsopspareren eller overføres til en anden pensionsordning
i året efter det år, hvori indbetalingen er sket.
Med virkning fra og med indkomståret 2013 er der indført
en regel om, at beløb, der er indbetalt til en kapitalpension
(kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed), kan til-
bagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en pen-
sionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel
1, bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og suppleren-
de engangssum, allerede i samme indkomstår, hvori indbeta-
lingen er sket. Baggrunden for reglen er, at afskaffelsen af
fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapital-
pension fra indkomståret 2013 indebærer, at pensionsinsti-
tutterne som hovedregel (idet der gælder overgangsregler
om, at der i en periode fortsat kan indbetales til en kapital-
pension med bortseelsesret) ikke vil være i tvivl om, at ind-
betaling i indkomståret 2013 eller senere til en kapitalpensi-
on uanset størrelsen er uden fradrags- eller bortseelsesret.
Den adgang til tilbagebetaling og overførsel, der er indført
vedrørende indbetalinger til kapitalpension med virkning fra
indkomståret 2013, kan føre til tvivl om, hvorvidt der gæl-
der en tilsvarende adgang for indbetalinger til ratepension
og ophørende alderspension.
3.5.2. Lovforslaget
Med lovforslaget indføres der derfor eksplicit mulighed
for, at indbetalinger til en ratepensionsordning eller ophø-
rende alderspension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret
for, kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres
til en anden fradragsberettiget pensionsordning uden beta-
ling af afgift allerede i det indkomstår, hvori indbetalingen
er sket.
Forslaget er begrundet med hensynet til, at der hurtigst
muligt efter, at indbetalingerne er sket, kan foretages de
nødvendige korrektioner af den enkelte pensionsopsparers
pensionsforhold. Hertil kommer, at det i mange situationer
kan være uforståeligt for den enkelte pensionsopsparer, at
korrektionerne først kan foretages på et tidspunkt, der kan
ligge op til et år efter tidspunktet for indbetalingen, når det i
øvrigt står klart, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret
for den. Endelig vil en korrektion allerede i indbetalingsåret
betyde, at ændringen indgår korrekt i pensionsopsparerens
årsopgørelse for indbetalingsåret, og at en korrektion af den-
ne ikke længere er nødvendig.
Det foreslås eksplicit at give mulighed for, at indbetalin-
ger til en ratepensionsordning eller ophørende alderspensi-
on, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, fordi be-
løbsgrænsen på 50.000 kr. (2013-niveau) er overskredet, kan
tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en
anden fradragsberettiget pensionsordning uden betaling af
afgift allerede i det indkomstår, hvori indbetalingen er sket.
Tilbagebetaling i indbetalingsåret fra en arbejdsgiveradmini-
streret ratepensionsordning kan dog kun ske til den arbejds-
giver m.v., der har foretaget indbetalingerne på ordningen.
Den foreslåede overførsel eller tilbagebetaling kan som
efter gældende ret kun ske, såfremt pensionsaftalen giver
mulighed for det. Overførslen eller tilbagebetalingen vil som
efter gældende ret ske på pensionsopsparerens anmodning.
Overførslen eller tilbagebetalingen sker på pensionsinsti-
tuttets og pensionsopsparerens eget ansvar. Hvis det efter-
følgende viser sig, at beløbsgrænsen på 50.000 kr. (2013-ni-
veau) ikke er overskredet, og at indbetalingen altså har væ-
ret fradrags- eller bortseelsesberettiget, vil overførslen eller
9
tilbagebetalingen være uden hjemmel i overførsels- og tilba-
gebetalingsreglen i pensionsbeskatningslovens § 21 A.
Hvis beløbet er tilbagebetalt til pensionsopspareren, vil
der herefter skulle beregnes afgift af udbetalingen efter pen-
sionsbeskatningslovens § 29, idet der vil være tale om en
førtidig udbetaling, som vil skulle afgiftsbelægges med 60
pct.
Hvis beløbet er overført til en anden fradragsberettiget
pensionsordning, dvs. til en livsvarig alderspension, skal der
som udgangspunkt ikke betales afgift efter pensionsbeskat-
ningsloven. Der vil i stedet være tale om en deloverførsel af
en ratepension til en livsvarig alderspension efter pensions-
beskatningslovens§ 41, som vil ske uden skattemæssige
konsekvenser. Er der tale om en ratepension oprettet inden
1983, vil deloverførslen dog skulle behandles som en førti-
dig udbetaling, som skal afgiftsbelægges efter pensionsbe-
skatningsloven.
Efter gældende ret skal pensionsinstituttet både ved tilba-
gebetaling og ved overførsel efter pensionsbeskatningsloven
foretage indberetning til SKAT om overførslen eller tilbage-
betalingen, ligesom instituttet vil skulle foretage ordinær
indberetning af den oprindelige indbetaling. Der foreslås ik-
ke ændringer heri.
Efter arbejdsmarkedsbidragsloven skal pensionsinstituttet
beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger
på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Ved tilba-
gebetalinger og overførsler allerede i det indkomstår, hvor
indbetalingen på ratepensionen er sket, stiller det visse krav
til håndteringen af dette arbejdsmarkedsbidrag, således at
det beregnes korrekt.
Ved overførsel til et andet pensionsinstitut skal det således
sikres, at ikke både det afgivende og det modtagende pensi-
onsinstitut beregner arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen,
dvs. både i forbindelse med indbetalingen til det afgivende
institut og ved overførslen til det modtagende institut.
Ved tilbagebetaling fra en arbejdsgiveradministreret rate-
pension skal det i øvrigt sikres, at der sker korrekt indehol-
delse af kildeskat, idet der i første omgang teknisk er blevet
bortset fra pensionsindbetalingen i den ansattes indkomst,
selvom der ikke er bortseelsesret for indbetalingen, fordi be-
løbsgrænsen er overskredet. Tilsvarende skal det sikres, at
arbejdsmarkedsbidraget, som umiddelbart er blevet beregnet
og indeholdt af pensionsinstituttet, håndteres korrekt ved til-
bagebetalingen.
Der foreslås derfor i kildeskatteloven indsat regler, som
tager hånd om disse udfordringer. Der henvises til de speci-
elle bemærkninger til den foreslåede ændring af kildeskatte-
loven.
For så vidt angår kapitalpension (kapitalforsikring eller
opsparing i pensionsøjemed), er der med virkning fra ind-
komståret 2013 indført adgang til tilbagebetaling eller over-
førsel til en anden pensionsordning allerede i samme ind-
komstår, som indbetalingen er sket i. Der er ved udformnin-
gen af denne regel imidlertid ikke reguleret specifikt for in-
deholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i en arbejds-
giveradministreret kapitalpension. I praksis foretager pensi-
onsinstitutterne ikke tilbagebetaling af indbetalinger til en
arbejdsgiveradministreret kapitalpension allerede i indbeta-
lingsåret, men først når der foreligger en årsopgørelse for
indbetalingsåret, der dokumenterer, at indbetalingerne, der
nu er en del af den ansattes skattepligtige løn, er blevet be-
skattet. Det er i øvrigt langt fra altid muligt at foretage en
tilbagebetaling til arbejdsgiveren eller udbetaling til pensi-
onsopspareren, idet dette afhænger af overenskomsten eller
pensionsaftalen.
Det kan ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde alligevel
sker tilbagebetaling af indbetalinger allerede i indbetalings-
året direkte til den ansatte. Dette får forskellige konsekven-
ser for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat helt afhængigt af,
om arbejdsgiveren har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og
A-skat af indbetalingen eller ej.
Selvom fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til
kapitalpension er afskaffet med virkning fra indkomståret
2013, bortset fra særlige overgangstilfælde, skal arbejdsgi-
veren ikke indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af be-
løb, der indbetales til kapitalpension, jf. SKATs nyhedsbrev
af 30. december 2012 om indeholdelse af A-skat og arbejds-
markedsbidrag ved arbejdsgiveradministrerede pensionsord-
ninger. Der er derfor ikke umiddelbart risiko for, at både
pensionsinstituttet og arbejdsgiveren indeholder arbejdsmar-
kedsbidrag af det indbetalte beløb. I sjældne tilfælde vil det
dog kunne forekomme, at arbejdsgiveren, fordi der ikke er
bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, rent fak-
tisk indeholder arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af det ind-
betalte beløb. Konsekvensen er, at der bliver pålagt dobbelt
arbejdsmarkedsbidrag, og at det sker på to forskellige
grundlag.
I de formentlig få tilfælde, hvor sådanne indbetalinger
sker, vil problemet med arbejdsmarkedsbidraget skulle
håndteres ved, at pensionsopspareren/den ansatte retter hen-
vendelse til arbejdsgiveren, der herefter tilbagefører arbejds-
markedsbidraget til den ansatte.
Hvor arbejdsgiveren fortsat indbetaler på en arbejdsgiver-
administreret kapitalpension uden indeholdelse af arbejds-
markedsbidrag og A-skat, som om indbetalingen er bortseel-
sesberettiget for den ansatte, vil pensionsinstituttet indehol-
de arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens pensionsindbe-
taling, men der vil ikke være indeholdt A-skat af beløbet.
Konsekvensen er, at pensionsopspareren ved årsopgørelsen
bliver pålignet en restskat.
Det foreslås fra indkomståret 2014 at indføre samme reg-
ler for tilbagebetaling af arbejdsgiveradministreret kapital-
pension, som foreslås for arbejdsgiveradministreret ratepen-
sion. Det indebærer, at tilbagebetaling af indbetalinger på
arbejdsgiveradministreret kapitalpension, der sker i indbeta-
lingsåret, skal ske til den arbejdsgiver, der har foretaget ind-
betalingen, med henblik på at sikre, at arbejdsmarkedsbidrag
og A-skat indeholdes og afregnes korrekt.
3.6. Tjenestemandspension skal ikke opfylde krav om, at
ydelserne skal være lige store
3.6.1. Gældende ret
10
Det er i pensionsbeskatningsloven et krav til en pensions-
ordning med løbende udbetalinger, at ordningen skal gå ud
på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser.
Formålet med kravet om, at de løbende ydelser skal være
lige store, er at hindre, at livsvarig alderspension og ophø-
rende alderspension kan udformes således, at der udbetales
en forhøjet ydelse i begyndelsen af udbetalingsforløbet og
fra et nærmere fastsat tidspunkt i forløbet herefter en lavere
ydelse. En sådan udbetalingsprofil for ydelserne fandtes dels
ikke at harmonere med loftet for fradrag for indbetalinger til
ratepension og ophørende alderspension, der er på 50.000
kr. (100.000 kr. for 2010 og 2011). Målsætningen med fra-
dragsloftet er i videst muligt omfang at fremme egenforsør-
gelse i hele alderdommen i form af livsvarig alderspension
fremfor kun i den første del af alderdommen i form af rate-
pension og ophørende alderspension. Dels harmonerede ud-
betalingsprofilen, såfremt den blev anvendt på en ophørende
alderspension, ikke med kravet om, at den ophørende alders-
pension skal udbetales over mindst 10 år. Med muligheden
for forhøjede ydelser i begyndelsen af forløbet ville dette
krav kunne udvandes væsentligt.
Kravet om lige store løbende ydelser er opfyldt, hvis pen-
sionsinstituttets beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor
udbetalingen af ydelserne starter, forventes at medføre lige
store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode.
Ved beregningen af ydelserne kan pensionsinstituttet be-
nytte en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsy-
net senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og
pantebreve, plus 1,5 procentpoint, fratrukket PAL-skattesat-
sen (15,3 pct.). Den senest udmeldte nyplaceringsrente for
obligationer og pantebreve udgør 4 pct. Den maksimale be-
regningsrente udgør 5 pct. minus PAL-skattesatsen, dvs.
4,6585 pct.
Kravet om lige store løbende ydelser gælder for pensions-
ordninger med løbende udbetalinger, hvor udbetalingen star-
ter den 25. april 2012 eller senere. Til og med 2016 kan pen-
sionsinstitutterne dog anvende en beregningsrente på op til
4,6585 pct. ved beregning af pensionsydelserne, uanset at
denne beregningsrente eventuelt overstiger den maksimale
rente.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at tjenestemandspension ikke skal opfylde
kravet om lige store ydelser. Formålet er alene at sikre, at
beskatningen af den udbetalte tjenestemandspension fortsat
sker med hjemmel i pensionsbeskatningsloven. Formålet
med kravet om lige store ydelser er at hindre pensionskas-
sernes og livsforsikringsselskabernes mulighed for at udfor-
me udbetalingsprofilen i en pensionsordning med løbende
udbetalinger på en måde, der ikke harmonerer med formålet
med fradragsloftet på årligt 50.000 kr. for indbetalinger til
ratepension og ophørende alderspension og med kravet til
ophørende alderspensioner om en udbetaling over mindst ti
år.
Som pensionsbeskatningsloven er formuleret, er pensio-
ner, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere
ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes
eller kommunernes tjeneste (tjenestemandspensioner) også
omfattet af kravet om lige store ydelser. Det har dog ikke
været hensigten med indførelsen af kravet om lige store
ydelser, jf. ovenfor, at tjenestemandspensionen skal opfylde
kravet. For det første er tjenestemandspensionen lovregule-
ret, og det har den været i mange år. Da der for det andet ik-
ke sker indbetalinger til afdækning af tjenestemandspensi-
onsforpligtelserne, kan udformningen af tjenestemandspen-
sionssystemet ikke have til formål at omgå det fradragsloft
for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspensi-
on, der er indført med virkning fra 2010. For det tredje er
den tekniske udformning af kravet om lige store ydelser,
hvorefter der anvendes en maksimal renteforudsætning ved
beregningen af livsvarige og ophørende livsforsikrings- og
pensionskasseydelser, tydeligvis ikke tiltænkt at skulle gæl-
de tjenestemandspensionen, hvis udbetalingsprofil i stedet er
funderet på lov.
3.7. Tilbagebetaling af pensionsafgift efter overførsel eller
konvertering af kapitalpension til aldersforsikring eller
aldersopsparing
3.7.1. Gældende ret
Ved overførsel af beløb fra en fradragsberettiget kapital-
pension til en aldersopsparing eller aldersforsikring skal der
betales pensionsafgift af hele det overførte beløb. Det gæl-
der også den del, der modsvarer indbetalinger, der ikke har
været fradrags- eller bortseelsesret for. Pensionsopspareren
vil dog kunne få sådanne beløb udbetalt afgiftsfrit (eller
overført til en anden fradragsberettiget pensionsordning) før
overførslen eller konverteringen. Dermed er der symmetri i
den skattemæssige behandling af den ikke-fradragsberettige-
de indbetaling, samtidig med, at der ikke tilflyder aldersfor-
sikringen eller aldersopsparingen midler i strid med loftet
for årlige indbetalinger på aldersforsikringer og aldersopspa-
ringer på 27.600 kr. (2013-niveau).
Det er dog også muligt efter afgiftsberigtigelsen af kapi-
talpensionen at få den betalte afgift tilbagebetalt fra SKAT.
Det forudsætter, at der samtidig sker en tilbagebetaling af
det beløb, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret
for, og som er overført eller konverteret til aldersforsikrin-
gen eller aldersopsparingen. Muligheden fremgår imidlertid
ikke eksplicit af pensionsbeskatningsloven.
3.7.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre pensionsbeskatningsloven, så det
udtrykkeligt fremgår, at tilbagebetaling af et ikke-fradrags-
eller bortseelsesberettiget beløb kan ske også efter, at en ka-
pitalpension er blevet overført eller konverteret til en alders-
forsikring eller aldersopsparing. Dermed sikres det, at pensi-
onsopsparere, der i 2012 eller tidligere år er kommet til at
indbetale mere end 46.000 kr. til kapitalpension, men som
ikke har fået det overskydende, ikke-fradragsberettigede be-
løb tilbagebetalt eller overført efter pensionsbeskatningslo-
vens § 21 A, stk. 1, før kapitalpensionen er konverteret til
aldersforsikring eller aldersopsparing, vil kunne få det over-
skydende beløb tilbagebetalt. Den ved konverteringen betal-
11
te afgift af beløbet tilbagebetales fra SKAT. Samtidig fore-
slås det, at det ikke er det fulde beløb, som der ikke har væ-
ret fradrags- eller bortseelsesret for, der skal tilbagebetales
fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen, men alene be-
løbet fratrukket afgiften heraf i forbindelse med overførslen
eller konverteringen, idet afgiften som nævnt tilbagebetales
fra SKAT.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Samlet set skønnes lovslaget at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. i 2013 og ca. 40 mio. kr. i
2014. Forslaget skønnes at medføre et varigt mindreprovenu
på ca. 5 mio. kr. årligt efter automatisk tilbageløb på moms
og afgifter. Mindreprovenuet kan henføres til den foreslåede
forrentning af negativ skat ved omtegning af gennemsnits-
renteprodukter til markedsrenteprodukter m.v. Lovforslagets
øvrige elementer har ingen nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for
kommunerne og regionerne.
Med lovforslaget foreslås en forrentning i perioden frem
til udbetalingstidspunktet af den del af den uudnyttede nega-
tive institutskat, der svarer til omtegningsbonussen.
Omtegningsbonussen er en del af de ufordelte midler, og
pensionsbranchen har oplyst, at de ufordelte midler ultimo
2011 udgjorde ca. 200 mia. kr. Det er beregningsteknisk for-
udsat, at ¼ af de ufordelte midler på sigt vil blive udloddet
som omtegningsbonus. Det svarer til, at omtegninger isole-
ret set medfører et negativt grundlag for beregning af insti-
tutskat på ca. 50 mia. kr. Det er endvidere forudsat, at 1/3 af
det negative grundlag på ca. 50 mia. kr. løbende vil blive
modregnet i årets positive afkast, der beskattes på institutni-
veau. Dermed forudsættes 2/3 af det negative grundlag, som
skønnes at opstå som følge af omtegninger – svarende til et
grundlag på ca. 33 mia. kr. – ikke at kunne fradrages i lø-
bende positivt afkast på institutniveau. Skatteværdien af den
negative institutskat, der forventes ikke at kunne blive mod-
regnet i det løbende positive afkast, svarer til ca. 5 mia. kr.
Der findes ingen præcise oplysninger om, hvorledes den
negative institutskat på ca. 5 mia. kr. vil fordele sig henover
indkomstårerne, men på baggrund af oplysninger fra pensi-
onsbranchen er det forudsat, at den negative institutskat for-
deler sig med 1 mia. kr. i 2012 og 2 mia. kr. i hvert af årene
2013 og 2014.
Det skønnes på denne baggrund, at forrentningen af nega-
tiv institutskat, der kan henføres til omtegningsbonusser,
medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. i
2013 og ca. 40 mio. kr. i 2014. Den varige virkning skønnes
at udgøre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. efter
automatisk tilbageløb på moms og afgifter. Det er forudsat,
at forrentningen af den negative institutskat først bliver for-
brugt i forbindelse med, at pensionsudbetalingerne sker. Ty-
pisk vil pensionsudbetalingerne ske over en længere årræk-
ke, og tilbageløbet er derfor kun indregnet i varig virkning.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af forrentningen af negativ skat ved omtegning af gennemsnitsrenteprodukter
til markedsrenteprodukter
Mio. kr. (2014-niveau) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Finansår
2014
Varig
virkning
Umiddelbar provenuvirkning -30 -40 -45 -40 -40 -25 0 -30 -
Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd -30 -40 -45 -40 -40 -25 0 -5
Amn: Det er beregningsteknisk forudsat, at rentetilskrivningerne tilfalder pensionsopsparerne. Forrentningen vil ske med Finanstilsynets fastsatte 5-årige diskonteringsrente, der er forudsat at
udgøre hhv. 1,0 pct., 0,8 pct., 0,9 pct., 0,8 pct., 0,9 pct. og 1,1 pct. i perioden 2013-2018. Tilbageløbet er indregnet i varig virkning.
For finansåret 2014 er mindreprovenuet 30 mio. kr., da
pensionsafkastskatten betales i året efter indkomståret ud-
løb, og det er forudsat, at rentetilskrivningen, modsat den
negative institutskat, der kan henføres til omtegningsbonus-
sen, vil blive modregnet i årets positive afkast.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Det skønnes med nogen usikkerhed, at forslaget om tilba-
gebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i ind-
betalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalinger vil
medføre en engangsudgift for SKAT på knap 2 mio. kr. til
IT-udvikling.
Godkendelsesordningen af ikke-fradragsberettigede pensi-
onsindbetalinger forventes at give administrative lettelser
for SKAT. I en overgangsperiode kan den administrative be-
lastning af SKAT blive betydelig, hvilket dog forventes at
blive mere end opvejet af den administrative lettelse, som
SKAT senere vil opnå, når SKAT på det tidspunkt, hvor ud-
betalinger fra en sådan ordning begynder, ikke skal bruge
ressourcer på at kontrollere gamle oplysninger.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forrentningen af den negative institutskat vil i nogen grad
betyde, at det bliver mere økonomisk fordelagtigt for pensi-
onsinstitutterne at tilbyde pensionsopsparerne at omlægge
deres gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering vurderer,
at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede godkendelsesordning af ikke-fradragsbe-
rettigede indbetalinger vil medvirke til at eliminere de nu-
værende problemer for pensionsopsparerene med hensyn til
12
at fremskaffe dokumentation herfor eventuelt mange år ef-
ter, at indbetalingen er sket.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Cevea, Cepos,
Danske Regioner, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Da-
nish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk
Aktionærforening, Datatilsynet, Den Danske Skatteborger-
forening, DI, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering,
Finanstilsynet, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring & Pension, FSR-danske revisorer, FTF, Hånd-
værksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes
Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, Pensionssty-
relsen, Borger- og retssikkerhedschefen, SKAT, SRF Skat-
tefaglig Forening, Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-
ring, Videncentret for Landbrug og Ældre Sagen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Samlet set skønnes lovslaget at medføre
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 30
mio. kr. i 2013 og ca. 40 mio. kr. i
2014. Forslaget skønnes at medføre et
årligt varigt mindreprovenu på ca. 5
mio. kr. efter automatisk tilbageløb på
moms og afgifter
For finansåret 2014 er mindreprovenuet
30 mio. kr.
Lovforslaget har ingen provenumæssige
konsekvenser for kommunerne og re-
gionerne.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Godkendelsesordningen af ikke-fra-
dragsberettigede pensionsindbetalinger
forventes at give administrative lettelser
for SKAT. I en overgangsperiode kan
den administrative belastning af SKAT
blive betydelig, hvilket dog forventes at
blive mere end opvejet af den admini-
strative lettelse, som SKAT senere vil
opnå, når SKAT på det tidspunkt, hvor
udbetalinger fra en sådan ordning be-
gynder, ikke skal bruge ressourcer på at
kontrollere gamle oplysninger.
Det skønnes med nogen usikkerhed, at
lovforslaget vil medføre en engangsud-
gift for SKAT på knap 2 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forrentningen af den negative institut-
skat vil i nogen grad betyde, at det bli-
ver mere økonomisk fordelagtigt for
pensionsinstitutterne at tilbyde pensi-
onsopsparerne at omlægge deres gen-
nemsnitsrenteprodukt til et markedsren-
teprodukt.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
13
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Den foreslåede godkendelsesordning af
ikke-fradragsberettigede indbetalinger
vil medvirke til at eliminere de nuvæ-
rende problemer for pensionsopsparere-
ne med hensyn til at fremskaffe doku-
mentation herfor eventuelt mange år ef-
ter, at indbetalingen er sket.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler har en pensionskasse bl.a. fradrag
for direkte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til
nogle grupper af pensionsberettigede, som er oplistet i be-
stemmelsen. Der er tale om opsparere, der enten er skatte-
pligtige på individniveau, eller som er fritaget for pensions-
afkastskat, f.eks. fordi de ikke er fuldt skattepligtige og
hjemmehørende i Danmark eller Grønland, eller fordi de har
en pensionsordning, der ikke er pensionsafkastskattepligtig.
Ved udbetaling af formueafkastet til en pensionsopsparer
med en skattepligtig ordning beskattes opspareren af udbeta-
lingen efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a,
uanset om udbetalingen er opbygget af indkomstårets eller
tidligere års formueafkast, hvis opspareren er fuldt skatte-
pligtig og hjemmehørende her til landet eller Grønland, lige-
som det ville have været tilfældet, hvis formueafkastet i ste-
det var blevet tilskrevet opsparerens depot.
Hensigten med institutbeskatningen af pensionskassen er,
at det skal være en midlertidig beskatning, indtil formueaf-
kastet overføres til pensionsopsparerne, hvor den endelige
beskatning sker, jf. bemærkningerne til bestemmelsen (lov-
forslag nr. L 10 af 28. november 2007 til pensionsafkastbe-
skatningslov). Bestemmelsen om beskatning af pensionskas-
sen er derfor bygget op på en måde, så der bl.a. gives fra-
drag i institutbeskatningen, når formueafkastet beskattes hos
opspareren. Herved undgås, at formueafkastet beskattes bå-
de hos pensionskassen og hos opspareren.
Formuleringen af bestemmelsen har givet anledning til
usikkerhed om, hvorvidt pensionskassen har fradrag for ud-
betaling af pensionisttillæg, der både kan bestå af ind-
komstårets formueafkast og formueafkast, der er opsparet
fra tidligere indkomstår.
Fradraget i institutbeskatningen bør ikke være afhængigt
af, om det afkast, der udbetales til kunden, stammer fra ind-
komstårets formueafkast eller fra tidligere års formueafkast.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres således, at
der ikke er tvivl om, at pensionskassen også får fradrag i in-
stitutskatten, hvis den f.eks. udbetaler pensionisttillæg til
pensionsopsparere, der er opbygget af tidligere indkomstårs
formueafkast.
Til nr. 2
Der er tale om en ændring som følge af lovforslagets § 1,
nr. 8, om forrentning af negativ skat ved omtegning af gen-
nemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter m.v.
Med forslaget udvides adgangen til at modregne negativ
skat i indkomstårets positive skat med en adgang til også at
modregne forrentningen af den negative skat, der er overført
til den særlige konto for negativ skat efter den foreslåede §
17, stk. 6, i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. forslagets §
1, nr. 8.
Der foreslås herudover en modregningsrækkefølge såle-
des, at det i første omgang er negativ skat og forrentningen
heraf på den særlige konto for negativ skat, der skal anven-
des til modregning i indkomstårets positive institutskat.
Først når saldoen på den særlige konto for negativ skat er
nul, kan eventuel anden negativ skat modregnes i ind-
komstårets positive institutskat, også selvom den negative
skat på den almindelige konto for negativ skat er ældre end
den negative skat på den særlige konto for negativ skat.
For modregning af negativ skat på den særlige konto for
negativ skat gælder, ligesom for modregning af negativ skat
efter de almindelige regler, at hvis der er beregnet negativ
skat for forskellige indkomstår, skal den ældste negative
skat og de dertil knyttede renter anvendes først.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 8.
Med forslaget sikres det, at der foruden udbetaling af uud-
nyttet negativ skat på den særlige konto for negativ skat og-
så kan ske udbetaling af de eventuelle uudnyttede renter, der
er beregnet af den negative skat, der kan udbetales.
Det følger herudover, at eventuelle renter tilskrevet den
særlige konto for negativ skat i relation til udbetalingsreglen
anses for at være opstået på samme tidspunkt som den nega-
tive skat, de er beregnet af. Er der kun foretaget én omteg-
ning, udbetales de resterende uudnyttede renter således sam-
tidig med udbetalingen af den resterende uudnyttede negati-
ve skat på den særlige konto for negativ skat i det 6. ind-
komstår efter indkomståret, hvor den negative skat er bereg-
net. Hvis der er foretaget flere omtegninger over forskellige
14
indkomstår, udbetales renterne på samme tidspunkt som den
del af den negative skat, de er beregnet af.
Til nr. 5-7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 1, nr. 8.
Med forslagets § 1, nr. 7, sikres det, at loftet for opgørel-
sen af den negative skat, der kan udbetales, forhøjes med
summen af tilskrevne renter af saldoen på den særlige konto
for negativ skat.
Til nr. 8
Efter gældende regler kan pensionsinstitutternes negative
skat, der ikke er fradraget i de førstkommende fem ind-
komstår efter indkomståret, hvor den negative skat er bereg-
net, under visse betingelser udbetales. Den uudnyttede nega-
tive skat forrentes ikke.
I 1. pkt. foreslås det, at pensionsinstituttets negative skat
kan opdeles i to konti for negativ skat – en almindelig konto
for negativ skat og en særlig konto for negativ skat. På den
særlige konto for negativ skat føres den del af den uudnytte-
de negative skat, der kan henføres til udlodning af omteg-
ningsbonus som følge af omtegning af en gennemsnitsrente-
ordning til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct.
garanti eller en ordning med en betinget garanti uden en til-
knyttet ubetinget garanti over 0 pct. Den særlige konto for
negativ skat forrentes årligt ved indkomstårets udgang med
en rente, der svarer til den 5-årige rente i den af Finanstilsy-
net offentliggjorte diskonteringsrentekurve på den sidste
hverdag i indkomståret. Den resterende del af den negative
skat føres på den almindelige konto for negativ skat, der ik-
ke forrentes.
I 2. pkt. foreslås det, at beløb på den særlige konto for ne-
gativ skat ikke forrentes i det indkomstår, hvori der sker ud-
betaling efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2,
eller overførsel til den almindelige konto for negativ skat ef-
ter det foreslåede § 17, stk. 6, 7. pkt., i pensionsafkastbe-
skatningsloven. Bestemmelsen medfører, at der højst kan
ske forrentning for de fem indkomstår for hvilke, der ikke
kan ske udbetaling af den uudnyttede negative skat.
I 3. pkt. foreslås et loft for den del af indkomstårets nega-
tive skat, der kan overføres til den særlige konto for negativ
skat. Ifølge bestemmelsen svarer loftet til skatteværdien af
den omtegningsbonus, der i indkomståret er udloddet til
pensionsberettigede i forbindelse med omtegning af ordnin-
ger med ret til rentebonus til en ordning uden garanti, en
ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med en betinget
garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct., dog
maksimalt indkomstårets negative skat.
Omtegning til et ugaranteret produkt kan både være en
omtegning til et markedsrenteprodukt og til et gennemsnits-
renteprodukt, hvorimod omtegning til et produkt med 0 pct.
garanti eller med betinget garanti kun omfatter omtegninger
til gennemsnitsrenteprodukter. Et produkt med 0 pct. garanti
er et produkt med 0 pct. i ydelsesgaranti, dvs. et produkt,
hvor den gennemsnitlige årlige tilskrevne rente over ordnin-
gens løbetid ikke kan være negativ. Et produkt med en be-
tinget garanti er en ordning, hvor instituttet kun kan nedsæt-
te ydelsesgarantien, hvis nogle foruddefinerede betingelser
er opfyldt f.eks. i forhold til dødelighed eller det realiserede
resultat.
4. og 5. pkt. definerer, hvad der forstås ved »skatteværdien
af den udloddede omtegningsbonus« som nævnt i det fore-
slåede § 17, stk. 6, 3. pkt., i pensionsafkastbeskatningsloven,
for henholdsvis en pensionskasse m.v. omfattet af pensions-
afkastbeskatningslovens § 7 og et livsforsikringsselskab om-
fattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 8.
For pensionskasser m.v. omfattet af § 7 opgøres skatte-
værdien af den udloddede omtegningsbonus efter 3. pkt.
som skatteværdien af to beløb. For det første som skattevær-
dien af den del af beløb, der er fradraget efter § 7, stk. 2, nr.
1, som kan henføres til udlodning af omtegningsbonus, dvs.
skatteværdien af den del af omtegningsbonussen, der er hen-
sat individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser
over for pensionsordninger som nævnt i pensionsafkastbe-
skatningslovens § 1, stk. 1 (ordninger omfattet af pensions-
beskatningslovens kapitel 1). For det andet som skatteværdi-
en af direkte udbetalinger til pensionsberettigede med pensi-
onsordninger omfattet af § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr.
7, der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus. Med
definitionen sikres det, at det kun er indkomstårets negative
skat, der kan henføres til omtegningsbonus, der udloddes,
herunder udbetales direkte, til pensionsberettigede med pen-
sionsafkastskattepligtige ordninger, der kan forrentes. Her-
ved undtages f.eks. omtegningsbonus, der udloddes til ord-
ninger omfattet af § 53 A i pensionsbeskatningsloven, der
ikke er pensionsafkastskattepligtige.
For livsforsikringsselskaber m.v. omfattet af § 8 opgøres
skatteværdien af den udloddede omtegningsbonus efter 3.
pkt. som skatteværdien af den del af beløb, der har nedbragt
beskatningsgrundlaget efter § 8, stk. 4, 1. pkt., der kan hen-
føres til udlodning af omtegningsbonus. Bestemmelsen
medfører som udgangspunkt, at skatteværdien af den udlod-
dede omtegningsbonus opgøres som den del af de ufordelte
midler, jf. § 8, stk. 2, der er udloddet i forbindelse med om-
tegning som nævnt i 3. pkt. Dog er det en betingelse, at ud-
lodningen af ufordelte midler skal have nedbragt beskat-
ningsgrundlaget i indkomståret. Det medfører f.eks., at ufor-
delte midler, der f.eks. udloddes som omtegningsbonus til
pensionsberettigede med pensionsordninger omfattet af § 53
A i pensionsbeskatningsloven, ikke kan omregnes til negativ
skat, der kan forrentes.
Af 6. pkt. følger det, at saldoen på den særlige konto for
negativ skat forhøjes med forrentningen af saldoen ved ind-
komstårets udløb. Kontoen nedsættes dels med et beløb sva-
rende til den negative skat og renterne heraf på kontoen for
negativ skat, der er modregnet i indkomstårets institutskat,
jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, dels med et
beløb svarende til indkomstårets udbetaling af negativ skat
og heraf beregnede renter fra den særlige konto for negativ
skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovforsla-
gets § 1, nr. 2, at det fortrinsvis er negativ skat på den særli-
15
ge konto for negativ skat, der skal anvendes til modregning i
indkomstårets positive institutskat. Herudover følger det af
lovforslagets § 1, nr. 4, at udbetaling af uudnyttet negativ
skat på den særlige konto for negativ skat følger de alminde-
lige regler for udbetaling af uudnyttet negativ skat med ud-
betaling i det 6. indkomstår efter indkomståret, hvor den ne-
gative skat er beregnet, og at uudnyttede renter på den særli-
ge konto for negativ skat udbetales på samme tidspunkt som
den uudnyttede negative skat, de er beregnet af.
I 7. pkt. foreslås det, at eventuel negativ skat og de deraf
beregnede renter på den særlige konto for negativ skat, der
ikke er modregnet i positiv institutskat eller udbetalt efter
bestemmelserne herfor i pensionsafkastbeskatningslovens §
17, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, overføres til den almindelige
konto for negativ skat, der ikke forrentes.
Det forventes, at hovedreglen vil være, at hele den uud-
nyttede negative skat og de deraf beregnede renter på den
særlige konto for negativ skat i langt de fleste tilfælde vil
kunne rummes i det beløb, der kan udbetales efter pensions-
afkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at nogle institutter i en-
kelte tilfælde ikke vil kunne få udbetalt hele den uudnyttede
negative skat som følge af omtegning med tilhørende uud-
nyttede renter. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis institut-
tet mellem indkomståret 2010 og omtegningsåret har fået
beregnet negativ skat f.eks. på grund af kurstab, lempelse
for udenlandske skatter eller omregnede afskrivninger på
driftsmidler, der ikke fuldt ud har kunnet udnyttes til mod-
regning de førstkommende 5 indkomstår efter indkomståret,
hvor den negative skat er beregnet. I det tilfælde vil denne
del af den uudnyttede negative skat kunne udbetales, hvis
den ikke overstiger loftet for udbetaling af negativ skat i
pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3 og 4, med den
konsekvens, at der ikke altid under loftet for udbetaling af
negativ skat vil være plads til at udbetale den uudnyttede ne-
gative skat og deraf beregnede renter som følge af omteg-
ning.
Med 7. pkt. sikres det således, at der ikke står beløb på
den særlige konto for negativ skat til »evig« forrentning,
fordi beløbet ikke inden for 5 indkomstår efter det ind-
komstår, hvor den negative skat er beregnet, har kunnet ud-
nyttes til modregning eller kunnet udbetales.
Mekanismen for forrentning af negativ skat som følge af
omtegning, og samspillet med de gældende lofter for udbe-
taling af negativ skat, kan illustreres med følgende forenkle-
de eksempler.
Eksempel 1 – omtegning, der viser modregningsrækkefølgen
Omtegning sker i indkomståret 2013, og den samlede pen-
sionsafkastskat af omtegningsbonussen er 800.
Det forudsættes i eksemplet, at den i eksemplet foretagne
udbetaling for indkomståret 2018 kan indeholdes i loftet for
udbetaling af negativ skat efter pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 17, stk. 3 og 4.
Eksempel 1. Almindelig omtegning
Indkomstår Institutskat
Den almindelige
konto for negativ
skat
Den særlige konto
for negativ skat ulti-
mo året før forrent-
ning Udbetaling
Den særlige konto
for negativ skat ulti-
mo året efter forrent-
ning (1 pct.)
2013 -1.000 -2001 -800 -808
2014 -100 -300 -808 -816
2015 100 -300 -716 -723
2016 200 -300 -523 -528
2017 -100 -400 -528 -533
2018 100 -400 -433 4332 0
Note 1: For indkomståret 2013 er der en negativ skat på 1000. Heraf er de 800 negativ skat som følge af udlodning af omtegningsbonus, der kan overføres til den særlige konto for negativ
skat. De resterende 200 bliver stående på den almindelige konto for negativ skat.
Note 2: I 2018 kan de 433 på den særlige konto for negativ skat udbetales. I 2018 kan der ikke udbetales noget fra den almindelige konto for negativ skat, da de 400 ikke har stået på den
almindelige konto for negativ skat i 5 år endnu.
Eksempel 2 – omtegning, hvor negativ skat overstiger loftet
for udbetaling af negativ skat
Omtegning sker i indkomståret 2013, og den samlede pen-
sionsafkastskat af omtegningsbonussen er 800.
Ufordelte midler ultimo 2009 : 800
Ufordelte midler ultimo 2017 og 2018 : 600
Samlet PAL-skat betalt 2010-2013 : 100
Loft, jf. PAL § 17, stk. 4 : 100 + (800-600) = 300
16
Eksempel 2. Omtegning, hvor negativ skat overstiger loftet for udbetaling af negativ skat
Indkomstår
Institutskat (for et
livsforsikringssel-
skab)
Den almindelige
konto for negativ
skat
Den særlige konto
for negativ skat ulti-
mo året før forrent-
ning Udbetaling
Den særlige konto
for negativ skat ulti-
mo året efter forrent-
ning (1 pct.)
2012 -200 -200
2013 -800 -200 -800 -808
2014 -100 -300 -808 -816
2015 100 -300 -716 -723
2016 200 -300 -523 -528
2017 -100 -2001 -528 200 -534
2018 100 -5342 -434 100 03
Note 1: Primosaldoen på den almindelige konto for negativ skat er på 300. De 200, der er beregnet i 2012, kan udbetales under loftet for udbetaling af negativ skat, jf. § 17, stk. 4. Til de
resterende 100 skal lægges en negativ skat på 100 for 2017. Ultimosaldoen på den almindelige konto for negativ skat er herefter 200.
Note 2: Primosaldoen på den almindelige konto for negativ skat er 200. Idet der pga. af loftet for udbetaling af negativ skat, jf. § 17, stk. 4, kun kan udbetales 100 af de 434, der står på den
særlige konto for negativ skat, overføres de resterende 334 til den almindelige konto for negativ skat, der herefter udgør 534.
Note 3: Efter modregning af indkomstårets positive skat på 100 udgør saldoen på den særlige konto for negativ skat 434. Da loftet for udbetaling i 2018 er 300, og der er udbetalt 200 i 2017,
kan 100 udbetales, mens restsaldoen på 334 overføres til den almindelige konto for negativ skat. Ultimosaldoen på den særlige konto for negativ skat er herefter 0.
Eksempel 3 – omtegning med to omtegningsrunder
Omtegning sker i 2013 med en pensionsafkastskat af om-
tegningsbonussen på 800 og i 2014 med en pensionsafkast-
skat af omtegningsbonussen på 400.
Det forudsættes i eksemplet, at de i eksemplet foretagne
udbetalinger for indkomstårene 2018 og 2019 kan indehol-
des i loftet for udbetaling af negativ skat efter pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 17, stk. 3 og 4.
Eksempel 3. Omtegning med to omtegningsrunder
Indkomstår Institutskat
Den almindelige
konto for negativ
skat
Den særlige konto
for negativ skat ulti-
mo året før forrent-
ning Udbetaling
Den særlige konto
for negativ skat ulti-
mo året efter forrent-
ning (1 pct.)
2013 -1.000 -200 -800 -808
2014 -500 -3001 -1.2082 -1220
2015 100 -300 -1.1203 -1131
2016 200 -300 -931 -940
2017 -100 -400 -940 -949
2018 100 -200 -849 -4195
2019 100 -200 -319 6344 0
2020 0 -100 0 4196 0
Note 1: -200+(-500+400) = -300
Note 2: -808+(-400) = -1.208
Note 3: -1.220+100 = -1.120
Note 4: (800*1,015)-(100*1,013)-(200*1,012)-(100)+(-200) = -634. I indkomståret 2013 overføres 800 til den særlige konto for negativ skat. Ideelt set ville de 800 kunne have været forren-
tet i 5 år indtil udbetaling i 2018. I indkomståret 2015 modregnes 100 i positiv institutskat. Der skal derfor fratrækkes 100 forrentet i 3 år fra de 800 forrentet i 5 år. I indkomståret 2016
modregnes 200 i positiv institutskat. Derfor skal der fratrækkes 200 forrentet i 2 år fra de 800 forrentet i 5 år fratrukket de 100 forrentet i 3 år. Beløbet, der kan udbetales fra den særlige
konto for negativ skat i 2018, nedsættes yderligere med de 100, der er modregnet i positiv institutskat i 2018. Endelig tillægges beløbet de -200 på den almindelige konto for negativ skat, der
blev beregnet i 2013 og derfor også kan udbetales i 2018. I alt kan der derfor i 2018 udbetales en negativ skat på 634
Note 5: (-849+434)*1,01 = 419
Note 6: (-419+100) -100= -419. Den negative skat på -319 på den særlige konto for negativ skat, der kan udbetales i 2019, tillægges den negative skat på -100 på den almindelige konto for
negativ skat, der har stået på kontoen i 5 år (de resterende 100 har kun stået på kontoen siden 2017 og kan derfor ikke udbetales endnu). I alt kan der derfor i 2019 udbetales en negativ skat
på 419.
Til nr. 9
Efter gældende regler kan SKAT ændre en skatteopgørel-
se efter, at den endelige opgørelse er indgivet. Ændres et
skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året
efter indkomståret, til betaling sker. Pensionsinstitutternes
ordinære skatteindbetalinger forrentes imidlertid først fra
den 20. februar året efter indkomståret, til betaling sker, li-
gesom pengeinstitutternes ordinære skatteindbetalinger først
forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret, til beta-
ling sker.
Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 blev bestemmel-
sen ændret fra og med indkomståret 2014, så ekstraordinære
betalinger af skatter som følge af ændrede skattebeløb for-
rentes fra samme dato som de ordinære skattebetalinger.
Ved en fejl blev hjemlen til at forrente ændringer af angi-
velser efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 23, 23 a og
24, dvs. angivelser, der vedrører endelig opgørelse ved op-
17
hævelse i utide, endelig opgørelse ved fraflytning og endelig
opgørelse ved ophør af institutskattepligten, samtidig ophæ-
vet. Det foreslås, at denne fejl rettes, således, at forskelsbe-
løbet forrentes fra det tidspunkt og med den rente, der svarer
til de ordinære skatteindbetalinger fra penge- og pensionsin-
stituttet, ligesom det er tilfældet ved andre ansættelsesæn-
dringer.
Til § 2
Til nr. 1
Efter pensionsbeskatningslovens § 2 skal en pensionsord-
ning med løbende ydelser gå ud på at sikre pension i form af
lige store løbende ydelser.
Som pensionsbeskatningsloven er formuleret, er pensio-
ner, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere
ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes
eller kommunernes tjeneste (tjenestemandspensioner), også
omfattet af kravet om lige store ydelser.
Kravet om lige store ydelser er ikke tiltænkt ydelser, som
udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i
statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kom-
munernes tjeneste (dvs. tjenestemandspension), jf. pensions-
beskatningslovens § 2, nr. 1.
I tjenestemandspensionssystemet er tjenestemandspensio-
nen derimod udformet på den måde, at ved pensionering in-
den folkepensionsalderen opnås et tillæg (såkaldt under 65
års-tillæg), jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, der
er afhængigt af den optjente pensionsalder, og som bortfal-
der ved folkepensionsalderen. Tillægget skal kompensere
for den manglende folkepension. Denne udformning af tje-
nestemandspensionen med det særlige under 65 års-tillæg
medfører, at den ikke kan anses for at opfylde kravet om li-
ge store løbende ydelser, hvilket dog som nævnt heller ikke
er meningen.
Kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis pensionsinsti-
tuttets beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalin-
gen af ydelserne starter, forventes at medføre lige store ydel-
ser over hele ordningens udbetalingsperiode. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2. Ved beregningen af
ydelserne kan pensionsinstituttet således benytte en rente,
der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest med-
delte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve, plus
1,5 procentpoint, fratrukket PAL-skattesatsen (15,3 pct.).
Den senest udmeldte nyplaceringsrente for obligationer og
pantebreve udgør 4 pct. Den maksimale beregningsrente ud-
gør 5 pct. minus PAL-skattesatsen, dvs. 4,6585 pct.
Som pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, er formuleret,
er den tydeligvis ikke tiltænkt at skulle gælde tjeneste-
mandspensionen, hvis udbetalingsprofil i stedet er funderet
på lov.
Det foreslås derfor, at kravet om lige store ydelser ikke
gælder for ydelser, der udbetales af det offentlige som følge
af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens,
regionernes eller kommunernes tjeneste, jf. pensionsbeskat-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Kravet om, at udbetalinger fra
en tjenestemandspension skal ske som løbende ydelser æn-
dres således ikke med lovforslaget, ligesom kravet om, at
ydelserne skal bortfalde ved den pensionsberettigedes død,
heller ikke ændres.
Til nr. 2, 3 og 8
Efter pensionsbeskatningslovens § 20 A kan en pensions-
opsparer få udbetalt sin kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed helt eller delvist, når han eller hun holder
orlov til børnepasning efter lov om børnepasningsorlov.
Muligheden for at holde børnepasningsorlov blev afskaf-
fet ved indførelsen af den udvidede barselsorlov. Da lov om
børnepasningsorlov er ophævet den 1. juni 2011, jf. § 4, stk.
2, i lov nr. 141 af 25. marts 2002 om ændring af lov om li-
gebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti-
gelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom el-
ler fødsel og lov om børnepasningsorlov (Udvidelse af bar-
selorloven og ændring af børnepasningsorloven) er det ikke
længere muligt helt eller delvist at få udbetalt kapitalpensio-
ner, hvis pensionsopspareren holder børnepasningsorlov.
Det foreslås derfor som konsekvens af ophævelsen af bør-
nepasningsorloven at ophæve pensionsbeskatningslovens §
20 A, jf. forslagets § 2, nr. 3.
Efter pensionsbeskatningslovens 20, stk. 1, nr. 5, medreg-
nes udbetalinger, der er omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 20 A til den skattepligtige indkomst. Som konse-
kvens af ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 20 A
foreslås det at ophæve pensionsbeskatningslovens § 20, stk.
1, nr. 5, jf. forslagets § 2, nr. 2.
Den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens §
28, stk. 1, jf. forslagets § 2, nr. 8, er en konsekvensændring
af den foreslåede ophævelse af pensionsbeskatningslovens §
20, stk. 1, nr. 5, jf. forslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 4
Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 2. pkt.,
kan tilbagebetaling af eller overførsel til en anden pensions-
ordning af indbetalinger til en kapitalpension ske i samme
indkomstår, hvori indbetalingen er sket, eller senere ind-
komstår.
Det foreslås, at tilbagebetaling af indbetaling på en ar-
bejdsgiveradministreret kapitalpension i indbetalingsåret
skal ske til den arbejdsgiver m.v., jf. pensionsbeskatningslo-
vens § 19, som har foretaget indbetalingen på pensionsord-
ningen, og som derefter vil kunne udbetale indbetalingen til
pensionsopspareren som løn. Med »m.v.« sigtes til, at indbe-
talingen også kan være foretaget af en udsendt ægtefælles
arbejdsgiver eller de sociale myndigheder.
Såvel en tilbagebetaling som en overførsel efter pensions-
beskatningslovens § 21 A forudsætter accept fra den ar-
bejdsgiver, der har foretaget indbetalingen, da arbejdsgive-
ren er aftalepart i pensionsaftalen. Det er i øvrigt langt fra
altid muligt at foretage en tilbagebetaling, idet dette afhæn-
ger af overenskomsten eller pensionsaftalen.
Det sikres med lovforslaget effektivt, at der beregnes og
indeholdes skat af den løn, som pensionsindbetalingen har
18
været udtryk for, men som i første omgang er indbetalt til
pensionsinstituttet uden indeholdelse af A-skat. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6.
I tråd hermed foreslås det, at pensionsinstituttets tilbage-
betaling til arbejdsgiveren skal ske inklusive det indeholdte
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorved
der ændres i kildeskattelovens § 49 D om indeholdelse af ar-
bejdsmarkedsbidrag, og lovforslagets § 4, nr. 1, hvorved der
ændres i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der-
med vil arbejdsgiveren ud over indeholdelsen af A-skat, jf.
ovenfor, kunne foretage den korrekte indeholdelse af ar-
bejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen.
Har arbejdsgiveren undtagelsesvist indeholdt arbejdsmar-
kedsbidrag og A-skat af en kapitalpensionsindbetaling til
pensionsinstituttet, sikrer kravet om tilbagebetaling inklusi-
ve det af pensionsinstituttet indeholdte arbejdsmarkedsbi-
drag til arbejdsgiveren, at arbejdsmarkedsbidrag og A-skat
kan opgøres på korrekt grundlag. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
slagets § 2, nr. 4.
Til nr. 6
Den del af udbetalinger fra en pensionsordning, der svarer
til indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget på
en pensionsordning, og som den afgiftspligtige kan godtgø-
re, at der ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bort-
seelsesret for enten her i landet eller i udlandet (opgjort efter
et krone til krone-princip), er afgiftsfri, jf. pensionsbeskat-
ningslovens § 32, stk. 1.
Dette gælder dog ikke ved overførsel, herunder konverte-
ring af en kapitalpension til en aldersforsikring eller alders-
opsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 3. Var
der afgiftsfrihed af ikke-fradrags- eller bortseelsesberettige-
de indbetalinger i denne situation, ville det være muligt først
at foretage et ikke-fradrags- eller bortseelsesberettiget ind-
skud på en kapitalpension og derefter overføre eller konver-
tere denne til en aldersopsparing eller aldersforsikring uden
beskatning af det overførte eller konverterede beløb, hvoref-
ter aldersforsikringen eller aldersopsparingen inkl. afkastet
til sin tid ville kunne udbetales afgiftsfrit, når udbetalingen
sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene og til en
afgift på 20 pct. ved førtidige udbetalinger. Dermed ville
loftet på 27.600 kr. (2013-niveau) for indbetalinger til al-
dersopsparing og aldersforsikring kunne omgås, hvilket så
er forhindret i kraft af værnsreglen i pensionsbeskatningslo-
vens § 32, stk. 3.
Ved overførsel af beløb fra en fradragsberettiget kapital-
pension til en aldersopsparing eller aldersforsikring skal der
altså betales en afgift på 40 pct. (37,3 pct. i 2013 og 2014) af
hele det overførte beløb, dvs. også den del, der modsvarer
indbetalinger, som der ikke har været fradrags- eller bortse-
elsesret for. Pensionsopspareren vil dog efter pensionsbe-
skatningslovens § 21 A, stk. 1, kunne få beløb, der modsva-
rer indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseel-
sesret for, udbetalt afgiftsfrit (eller overført til en anden fra-
dragsberettiget pensionsordning). Derefter kan pensionsop-
spareren overføre eller konvertere resten af kapitalpensionen
til en aldersopsparing eller aldersforsikring mod betaling af
en afgift på 40 pct. (37,3 pct. i 2013) af det overførte beløb,
jf. også bemærkningerne til § 2, nr. 30, i lovforslag nr. L
196 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger
til kapitalpension og adgang til fusion mellem pensionskas-
ser m.v. og forsikringsselskaber m.v.), Folketinget 2011-12.
Det sikrer en symmetrisk skattemæssig behandling af den
ikke-fradragsberettigede indbetaling, samtidig med, at der
ikke tilflyder aldersforsikringen eller aldersopsparingen
midler i strid med loftet for årlige indbetalinger på aldersfor-
sikringer og aldersopsparinger på 27.600 kr.
Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 4, 2. pkt., er
det imidlertid muligt også efter afgiftsberigtigelse af en ka-
pital- eller ratepensionsordning at få den erlagte afgift af
indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelses-
berettigede, tilbagebetalt fra SKAT. Det forudsætter, at der
samtidig sker en tilbagebetaling af det ikke-fradrags- eller
bortseelsesberettigede beløb, der er overført eller konverte-
ret til aldersforsikring eller aldersopsparing, om end pensi-
onsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, oprindeligt alene om-
handler tilbagebetalinger (og overførsler) fra kapitalpension
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 12, ikke
fra aldersforsikring eller aldersopsparing.
Muligheden fremgår ikke eksplicit af pensionsbeskat-
ningslovens § 21 A, stk. 1, jf. stk. 4, og er heller ikke be-
skrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 196 om æn-
dring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love,
men er blevet aktualiseret af en række henvendelser til
SKAT fra pensionsopsparere, der i 2012 er kommet til at
indbetale mere end 46.000 kr. til kapitalpension, men som
ikke har fået det overskydende, ikke-fradragsberettigede be-
løb tilbagebetalt eller overført efter pensionsbeskatningslo-
vens § 21 A, stk. 1, før kapitalpensionen er konverteret til
aldersforsikring eller aldersopsparing.
Såfremt de pågældende pensionsopsparere ikke havde mu-
lighed for dels at søge den betalte afgift tilbage hos SKAT,
dels at få det overskydende ikke-fradragsberettigede beløb
tilbagebetalt fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen,
ville de dermed blive ramt af den beskrevne værnsregel,
som imidlertid er møntet på en helt anden persongruppe,
nemlig personer, der måtte søge at omgå loftet på 27.600 kr.
Det foreslås på denne baggrund at ændre pensionsbeskat-
ningslovens § 21 A, stk. 1, så det eksplicit fremgår, at tilba-
gebetaling også kan ske i dette tilfælde.
Er en ikke-fradragsberettiget indbetaling til en kapitalpen-
sion som en del af denne overført, herunder konverteret til
en aldersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopsparing
omfattet af § 12 A, før anmodningen om tilbagebetaling,
kan afgiften af denne del af kapitalpensionen søges tilbage
fra SKAT, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 4, for-
udsat at der i øvrigt sker tilbagebetaling af det til afgiften
svarende overførte/konverterede beløb fra aldersforsikringen
19
eller aldersforsikringen, jf. pensionsbeskatningslovens § 21
A, stk. 1. Det bemærkes, at det er det ikke-fradrags- eller
bortseelsesberettigede beløb fratrukket afgiften af dette be-
løb ved overførslen eller konverteringen til aldersforsikring
eller aldersopsparing, der skal tilbagebetales fra aldersfor-
sikringen eller aldersopsparingen. Det svarer til, at hvis det
ikke-fradrags- eller bortseelsesberettigede beløb var blevet
tilbagebetalt fra kapitalpensionen før overførslen eller kon-
verteringen, ville der ikke have været betalt afgift af det ved
overførslen/konverteringen.
Eksempel
En pensionsopsparer har indbetalt 66.000 kr. på en nyop-
rettet kapitalpension i 2012. Beløbsgrænsen for indbetaling
til kapitalpension udgjorde i 2012 46.000 kr. Der er således
ikke fradragsret for de 20.000 kr. af indbetalingen.
Pensionsopspareren beslutter at konvertere kapitalpensio-
nen til en aldersforsikring i 2014. Hvis opspareren husker at
få de 20.000 kr. tilbagebetalt inden konverteringen, beregnes
der en afgift på 37,3 pct. af de resterende 46.000 kr. på kapi-
talpensionen, eller 17.158 kr. På aldersforsikringen indestår
herefter 28.842 kr.
Undlader pensionsopspareren derimod at søge de 20.000
kr. tilbagebetalt inden konverteringen, beregnes der en afgift
på 37,3 pct. af alle 66.000 kr. på kapitalpensionen, eller
24.618 kr.
På aldersforsikringen indestår herefter 41.382 kr. Pensi-
onsopspareren anmoder SKAT om tilbagebetaling af afgif-
ten af de 20.000 kr., eller 7.460 kr., forudsat at de 20.000 kr.
fratrukket afgiften, dvs. 12.540 kr. tilbagebetales fra alders-
forsikringen. På aldersforsikringen indestår 28.842 kr., og
pensionsopspareren har fået samtlige 20.000 kr., som der ik-
ke var fradragsret for, tilbagebetalt.
Det bemærkes i øvrigt, at også hvis aldersforsikringen el-
ler aldersopsparingen inden tilbagebetalingen måtte være
blevet ophævet, kan afgiften søges tilbage hos SKAT, sva-
rende til den situation, hvor en kapitalpension omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 12 er blevet ophævet
inden anmodning om tilbagebetaling.
Det foreslås desuden at ændre pensionsbeskatningslovens
§ 21 A, stk. 1, så det tydeligt fremgår, at tilbagebetalingen
fra aldersforsikringen er afgiftsfri, idet det foreslås, at pensi-
onsbeskatningslovens § 28, stk. 2, om betaling af afgift på
20 pct. ved førtidige udbetalinger ikke finder anvendelse
ved tilbagebetaling fra en aldersforsikring eller aldersopspa-
ring efter § 21 A, stk. 1.
Til nr. 7
Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, kan indbe-
talinger til en ratepension og ophørende alderspension, der
ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, fordi beløbsgrænsen for indskud på ratepension
og ophørende alderspension (50.000 kr. i 2013-niveau) er
overskredet, eller som skal medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, overføres til en anden fradrags-
berettiget pensionsordning, dvs. en livsvarig alderspension.
Ved overførslen til den livsvarige alderspension opnås, at
den ellers ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesbe-
rettigede indbetaling bliver fradrags- eller bortseelsesberetti-
get. Som et alternativ til overførsel kan den ikke-fradragsbe-
rettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbetaling tilba-
gebetales.
Forudsætningen for en overførsel eller tilbagebetaling, er,
at der enten foreligger en årsopgørelse for pensionsopspare-
ren for det indkomstår, hvori der er sket indbetalinger over
beløbsgrænsen, eller der på anden måde er dokumentation
for, at indbetalingen er uden fradrags- eller bortseelsesret.
Det indebærer, at indbetalinger uden fradrags- eller bortseel-
sesret derfor som udgangspunkt først kan tilbagebetales til
pensionsopspareren eller overføres til en anden pensionsord-
ning i året efter det år, hvori indbetalingen er sket.
Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 21 A,
stk. 2, således at det fremgår, at indbetalinger til ratepensi-
on, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, fordi be-
løbsgrænsen på 50.000 kr. (2013-niveau) er overskredet, på
pensionsopsparerens anmodning kan tilbagebetales til pensi-
onsopspareren eller overføres til en anden fradragsberettiget
pensionsordning uden betaling af afgift allerede i det ind-
komstår, hvori indbetalingen er sket. Overførslen eller tilba-
gebetalingen forudsætter, at pensionsaftalen giver mulighed
herfor.
Overførslen eller udbetalingen sker på pensionsinstituttets
og i sidste ende pensionsopsparerens eget ansvar. Hvis det
viser sig, at beløbsgrænsen på 50.000 kr. ikke er overskre-
det, og at indbetalingen altså alligevel er fradrags- eller bort-
seelsesberettiget, vil overførslen eller udbetalingen være
uden hjemmel i overførsels- og udbetalingsreglen i pensi-
onsbeskatningslovens § 21 A.
Hvis beløbet er blevet udbetalt uden at være omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 21 A, vil der skulle beregnes
afgift af udbetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 29,
idet der vil være tale om en førtidig udbetaling, som vil
skulle afgiftsbelægges med 60 pct. Efter pensionsbeskat-
ningslovens § 38, stk. 1, påhviler afgiftspligten kunden, men
pensionsinstituttet er efter pensionsbeskatningslovens § 38,
stk. 4, umiddelbart ansvarlig over for statskassen for beta-
ling af manglende afgift.
I sidste ende vil det altså være op til pensionsinstituttet at
vurdere, om der er hjemmel til overførsel eller tilbagebeta-
ling efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Det er
oplagt, at hvis en pensionsopsparer f.eks. har indbetalt
60.000 kr. til et pensionsinstitut, vil pensionsinstituttet ikke
være i tvivl om, hvorvidt der er hjemmel til overførsel eller
tilbagebetaling af 10.000 kr. På samme måde vil en bank,
der f.eks. er koncernforbundet med et livsforsikringsselskab,
og hvor der er indbetalt 30.000 kr. til en privat rateopsparing
i banken og 30.000 kr. til en privat rateforsikring i livsfor-
sikringsselskabet, kunne foretage en overførsel eller udbeta-
ling af 10.000 kr.
Uden for sådanne situationer skal pensionsinstituttet på
anden måde sikre sig, at der rent faktisk er foretaget en eller
flere indbetalinger på ratepension i andre pensionsinstitutter,
20
og at sådanne indbetalinger i givet fald ikke allerede er over-
ført eller udbetalt efter pensionsbeskatningslovens § 21 A,
stk. 2. Pensionsinstituttets afgørelse af, hvorvidt det vil påta-
ge sig risikoen for at foretage en overførsel eller tilbagebeta-
ling, der måtte vise sig at savne hjemmel i pensionsbeskat-
ningslovens § 21 A, stk. 2, vil altså i sidste ende bero på, om
den information, som pensionskunden kan tilvejebringe og
evt. information fra det eller de andre pensionsinstitutter, se-
nere vil vise sig at være tilstrækkelig. Pensionsinstituttet er
som nævnt umiddelbart ansvarlig over for statskassen for
betaling af manglende afgift. Kun hvor pensionsinstituttet
efterfølgende kan godtgøre, at det ikke har udvist forsøm-
melighed, vil ansvaret bortfalde.
Er der tale om en indbetaling på en privat ratepension, der
efter denne vurdering på pensionsinstituttets ansvar med
hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, vil
kunne tilbagebetales, vil dette kunne ske allerede i indbeta-
lingsåret. Pensionsinstituttet vil efter gældende ret både
skulle foretage indberetning til SKAT af den oprindelige
indbetaling og af tilbagebetalingen. Pensionsinstituttet kan
med andre ord ikke nøjes med at lave en indberetning af det
indbetalte beløb på ratepensionen korrigeret for det tilbage-
betalte beløb. Alternativt vil der kunne ske overførsel til en
privat livsvarig alderspension, også i dette tilfælde allerede i
indbetalingsåret. Pensionsinstituttet vil efter gældende ret
skulle foretage indberetning til SKAT både af den oprindeli-
ge indbetaling og af overførslen.
Det bemærkes, at det efter gældende ret ikke er muligt at
foretage overførsel af private indskud til en arbejdsgiverad-
ministreret livsvarig alderspension, og da pensionsbeskat-
ningsloven ikke indeholder hjemmel til at give bortseelses-
ret for private pensionsindskud, betyder det i sidste ende, at
pensionsopspareren ikke får fradrag for det overførte beløb.
Lovforslaget ændrer ikke herpå.
Er der tale om en indbetaling på en arbejdsgiveradmini-
streret ratepension, der efter pensionsinstituttets vurdering
vil kunne tilbagebetales med hjemmel i pensionsbeskat-
ningslovens § 21 A, stk. 2, vil dette ligeledes kunne ske alle-
rede i indbetalingsåret. Det bemærkes, at såvel en tilbagebe-
taling som en overførsel efter pensionsbeskatningslovens §
21 A forudsætter accept fra den arbejdsgiver, der har foreta-
get indbetalingen, da arbejdsgiveren er aftalepart i pensions-
aftalen.
Det foreslås, at tilbagebetaling i givet fald skal ske til den
arbejdsgiver m.v., som har foretaget indbetalingen på pensi-
onsordningen, og som derefter vil kunne udbetale indbeta-
lingen til pensionsopspareren som løn. Dermed sikres det ef-
fektivt, at der beregnes og indeholdes skat af den løn, som
pensionsindbetalingen har været udtryk for, men som i før-
ste omgang er blevet indbetalt til pensionsinstituttet uden in-
deholdelse af kildeskat (A-skat).
I tråd hermed foreslås det, at pensionsinstituttets tilbage-
betaling til arbejdsgiveren skal ske inklusive det indeholdte
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorved
der foretages en ændring af kildeskattelovens § 49 D om in-
deholdelse af arbejdsmarkedsbidrag. Dermed vil arbejdsgi-
veren udover indeholdelsen af A-skat, jf. ovenfor, kunne
foretage den korrekte indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag
i forbindelse med lønudbetalingen. Tilsvarende foreslås det,
at arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for pensionsindbetalin-
ger fra arbejdsgivere ikke omfatter beløb, der er tilbagebe-
talt til arbejdsgiveren m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 1, hvor-
ved der foretages en ændring af arbejdsmarkedsbidragslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, om beregningen af arbejdsmarkedsbi-
drag af pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere.
Alternativt vil der kunne ske overførsel til en arbejdsgi-
veradministreret livsvarig alderspension, også i dette tilfæl-
de allerede i indbetalingsåret. Pensionsinstituttet vil efter
gældende ret både skulle foretage indberetning til SKAT af
den oprindelige indbetaling og af overførslen.
Det bemærkes, at det efter gældende ret ikke er muligt at
foretage overførsel til en privat livsvarig alderspension, da
dette ville bevirke, at pensionsopspareren ville opnå både
bortseelsesret og fradragsret for den samme indbetaling, for-
di der ikke vil være indeholdt A-skat af den oprindelige ind-
betaling fra arbejdsgiveren, og da der ikke tages højde her-
for i forbindelse med overførslen efter pensionsbeskatnings-
lovens § 21 A til en anden fradragsberettiget pensionsord-
ning. Lovforslaget ændrer ikke herpå.
Ved tilbagebetaling i året efter indbetalingsåret vil dette
ske direkte til pensionsopspareren, jf. den foreslåede § 21 A,
stk. 2, 4. pkt., modsætningsvis (i fald det er muligt efter
overenskomsten eller pensionsaftalen). Det fører til, at kor-
rekt beregning og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og
indkomstskat vil skulle håndteres i forbindelse med årsop-
gørelsen for den ansatte. Er der ikke opkrævet arbejdsmar-
kedsbidrag og A-skat af arbejdsgivernes indbetaling til pen-
sionsinstituttet, hvilket vil være det praktiske udgangspunkt,
vil pensionsinstituttet have beregnet og indeholdt arbejds-
markedsbidrag af indbetalingen, medens indkomstskatten af
det indbetalte beløb efter fradrag af det indeholdte arbejds-
markedsbidrag vil blive medregnet ved opgørelsen af pensi-
onsopsparerens skattepligtige personlige indkomst i forbin-
delse med årsopgørelsen for indbetalingsåret, og den man-
glende skat af indbetalingen bliver derved beregnet og op-
krævet.
Ved overførsel internt i et pensionsinstitut vil arbejdsmar-
kedsbidraget være indeholdt korrekt af pensionsinstituttet,
uanset at det altså overføres. Ved overførsel til et andet pen-
sionsinstitut vil der derimod kunne opstå spørgsmål om,
hvilket institut der er ansvarligt for at beregne og indeholde
arbejdsmarkedsbidrag. Derfor foreslås det i lovforslagets §
3, nr. 1, hvorved der ændres i kildeskattelovens § 49 D om
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, at pligten til at bereg-
ne og indeholde bidraget fastholdes hos det pensionsselskab,
som oprindeligt har modtaget pensionsindbetalingen. Det er
dermed nettobeløbet efter arbejdsmarkedsbidrag, der overfø-
res til det modtagende pensionsinstitut. Det afgivende pensi-
onsinstitut skal i denne situation give besked til det modta-
gende pensionsinstitut om, at der er tale om en overførsel ef-
ter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, hvoraf der al-
lerede er beregnet og indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Pen-
sionsopspareren løber dermed ingen risiko for, at der bliver
21
beregnet arbejdsmarkedsbidrag to gange af den samme ind-
betaling.
Det bemærkes, at pensionsinstituttet inden en tilbagebeta-
ling eller overførsel til et andet pensionsinstitut af en indbe-
taling på en arbejdsgiveradministreret ratepension skal være
ekstra opmærksom på at få dokumentation for, at pensions-
opspareren ikke har foretaget private indskud på ratepensio-
ner i samme indbetalingsår, idet det først og fremmest er
indbetalinger til private ratepensioner efter pensionsbeskat-
ningsloven, der skal overføres eller tilbagebetales efter pen-
sionsbeskatningslovens § 21 A, hvis beløbsgrænsen på
50.000 kr. er overskredet, jf. pensionsbeskatningslovens §
18, stk. 2, 3. pkt. Der kan altså kun ske overførsel eller tilba-
gebetaling fra en arbejdsgiveradministreret ratepension, hvis
årets samlede indbetalinger på sådanne ordninger overstiger
beløbsgrænsen på 50.000 kr.
Pensionsinstituttet vil derfor ikke alene skulle sikre sig, at
beløbsgrænsen er overskredet, men også at der ikke også er
private ratepensionsindbetalinger, der fortrinsvis skal tilba-
gebetales eller overføres. Er der indbetalt mere end 50.000
kr. på en arbejdsgiveradministreret ratepension i et institut,
er det naturligvis let at sikre sig, at betingelserne i pensions-
beskatningslovens § 21 A, stk. 2, er opfyldt, for så vidt an-
går differencen mellem det indbetalte beløb i instituttet og
beløbsgrænsen. Det er således ikke en betingelse, at indbeta-
linger på private ratepensioner i denne situation overføres
eller tilbagebetales først, idet den overskydende indbetaling
på den arbejdsgiveradministrerede ratepension under alle
omstændigheder vil være uden bortseelsesret, uanset om den
overskydende indbetaling på en privat ratepension senere
tilbagebetales eller overføres.
Til nr. 9
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra
tilskrivning af bonus og renter m.v. vedrørende pensionsord-
ninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel
1, dvs. såvel fradragsberettigede ordninger som aldersforsik-
ringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer,
jf. pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 1.
Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse eller
salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, samt fortje-
nester og tab, der skyldes kursændringer på beholdningen af
værdipapirer, udlodning af likvidationsprovenu eller lignen-
de, når værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsø-
jemed eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbe-
skatningslovens § 45, stk. 2. En aldersopsparing er en op-
sparing i pensionsøjemed og er derfor umiddelbart omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 2. Imidlertid er der i
forbindelse med afskaffelsen af fradragsret for kapitalpensi-
oner, jf. lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaf-
felse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension),
teknisk anvendt det princip, at det overalt i loven er tydelig-
gjort, at reglerne for kapitalpension med fradragsret også
gælder kapitalpension uden fradragsret ved i de relevante
bestemmelser at opremse både opsparing i pensionsøjemed
og aldersopsparing.
Ved en fejl er dette ikke sket, for så vidt angår pensions-
beskatningslovens § 45, stk. 2. Det foreslås på denne bag-
grund at ændre pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 2, såle-
des at det tydeligt fremgår, at reglen både gælder fradrags-
berettiget kapitalopsparing og ikke-fradragsberettiget kapita-
lopsparing (aldersopsparing).
Til nr. 10
Det foreslås at indføre en ordning, der går ud på, at enhver
person af SKAT kan få en afgørelse af, at indbetalinger, der
er sket til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens afsnit I eller § 53 B, som den pågældende har
ret til udbetalingerne fra, ikke er fradragsberettigede eller
bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, med henblik på at opgøre de udbetalinger fra pen-
sionsordningen, der efter pensionsbeskatningslovens § 20,
stk. 4, § 32, stk. 1, og § 53 B, stk. 6, til sin tid vil være skat-
te- og afgiftsfrie. For så vidt angår indbetalinger til pensi-
onsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A
træffer SKAT ligeledes efter den foreslåede ordning afgørel-
se om indbetalinger, der har været uden fradrags- eller bort-
seelsesret uanset, at udgangspunktet i bestemmelsen er et
andet. Udgangspunktet i pensionsbeskatningslovens § 53 A
er, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalin-
ger til pensionsordningen, men udbetalinger efter pensions-
beskatningslovens § 53 A, stk. 5, der kan henføres til indbe-
talinger med fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i
udlandet, skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Den foreslåede ordning indsættes i et nyt kapitel 5 i pensi-
onsbeskatningsloven som § 48. Ved lov nr. 431 af 14. juni
1995 om ændring af lov om beskatningen af pensionsord-
ninger m.v. og lov om opkrævning af indkomst- og formue-
skat for personer m.v. (kildeskat) (Orlovsfinansiering m.v.)
blev den dagældende § 48, der sammen med § 48 A udgjor-
de pensionsbeskatningslovens kapitel 5, ophævet ved ophæ-
velsen af kapitel 5.
SKAT kan efter den foreslåede bestemmelse i pensionsbe-
skatningslovens § 48, stk. 1, træffe afgørelse om, at indbeta-
linger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens afsnit I, § 53 A eller § 53 B, ikke er fradragsbe-
rettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst hverken her i landet eller i udlandet,
med henblik på opgørelsen af hvilken del af de udbetalinger
fra ordningen, der efter et krone-for-krone princip til sin tid
kan udbetales skatte- eller afgiftsfrit. Det bemærkes i den
forbindelse, at dette symmetriprincip ikke er fuldt gennem-
ført for så vidt angår pensionsordninger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 53 B, hvilket ikke er tilsigtet. I lov-
forslagets § 2, nr. 11, foreslås det derfor at ændre pensions-
beskatningslovens § 53 B, så symmetriprincippet også fuldt
ud gælder for ordninger omfattet af den nævnte regel. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 11.
Da den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 48,
stk. 1, gælder for alle indbetalinger omfattet af pensionsbe-
skatningslovens afsnit I, omfatter den også indbetalinger til
aldersopsparing i pensionsbeskatningslovens § 10 A, alders-
forsikring i pensionsbeskatningslovens § 12 A og suppleren-
22
de engangssum i pensionsbeskatningslovens § 29 A. Som
udgangspunkt er alle indbetalinger til disse ordninger uden
fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst, og dermed vil alle rettidige udbetalinger
fra ordningerne være skatte- og afgiftsfrie. Men også for dis-
se ordninger kan pensionsopspareren have behov for at få en
afgørelse af SKAT om, at indbetalingerne er uden fradrags-
eller bortseelsesret m.v., idet udbetalinger, der modsvarer
indbetalinger, som der har været hel eller delvis fradrags- el-
ler bortseelsesret for i udlandet, er afgiftspligtige, jf. pensi-
onsbeskatningslovens § 25 A, stk. 2.
Det fremgår ovenfor, at der kan gå mange år mellem det
tidspunkt, hvor indbetalinger uden fradrags- eller bortseel-
sesret sker, og det tidspunkt, hvor udbetalinger fra pensions-
ordningen begynder. Afgørelsen skal dermed være bindende
for skattemyndighederne over for den skattepligtige ved be-
handlingen af udbetalinger, der kan henføres til ikke-fra-
dragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbeta-
linger, frem til det tidspunkt, hvor de skattemæssige konse-
kvenser af de dispositioner, der begrundede, at pensionsop-
spareren fik en afgørelse af SKAT, er udtømt.
SKATs afgørelse vil være bindende over for den skatte-
pligtige indtil det tidspunkt, hvor alle de udbetalinger, der
kan henføres til ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseel-
sesberettigede indbetalinger fra den pågældende pensions-
ordning, er sket.
I en ratepensionsordning vil SKATs afgørelse være bin-
dende for SKAT i hele udbetalingsperioden, idet et skattefrit
beløb skal fordeles over den fastsatte udbetalingsperiode. I
en livsvarig alderspension skal det skattefrie beløb fordeles
over den forventede udbetalingsperiode, der fastsættes ved
udbetalingens start. Strækker udbetalingsperioden sig ud
over den forventede restlevetid, der blev fastsat ved påbe-
gyndelsen af udbetalingen, er hele det skattefrie beløb udbe-
talt, når den fastsatte forventede restlevetid er udløbet.
Det foreslås derfor i pensionsbeskatningslovens § 48, stk.
2, at indføre en pligt for SKAT til at opbevare oplysninger
om de indbetalinger, som SKAT har godkendt som ikke-fra-
dragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst enten her i landet eller
i udlandet. SKAT skal opbevare oplysningerne frem det
tidspunkt, hvor alle de udbetalinger, der kan henføres til ik-
ke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede ind-
betalinger, som SKAT har godkendt efter pensionsbeskat-
ningslovens § 48, stk. 1, er sket. Den foreslåede regel sikrer
således, at SKAT opbevarer dokumentation for de afgørel-
ser, som SKAT har truffet.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3, at
indsætte en hjemmel til skatteministeren til at fastsætte reg-
ler om de oplysninger, som pensionsopspareren skal give
med henblik på, at SKAT kan træffe afgørelse om, hvilke
indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelses-
ret for, samt størrelsen af disse indbetalinger.
Det er hensigten, at skatteministeren i en bekendtgørelse
skal fastsætte krav til, hvilke oplysninger pensionsopspare-
ren skal indsende til brug for SKATs afgørelse. Det vil i be-
kendtgørelsen blive fastsat, at oplysningerne skal omfatte
størrelsen af de beløb, der ikke har været omfattet af nogen
fradragsret eller bortseelsesret, det eller de år, vedkommen-
de ikke har været omfattet af nogen fradragsret eller bortse-
elsesret, og hvilket eller hvilke fremmede lande, som ved-
kommende var skattepligtig til på indbetalingstidspunktet.
SKAT vil kunne træffe afgørelse om, hvilke indbetalinger,
der ikke er fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der fore-
ligger tilstrækkelig information om den skattemæssige be-
handling af indbetalingerne. Det kan være, når den skatte-
mæssige behandling af indbetalingen er endeligt fastslået i
henhold til det relevante lands skatteregler. I denne situation
vil SKAT først kunne træffe afgørelse om en given indbeta-
ling som ikke-fradragsberettiget eller ikke-bortseelsesberet-
tiget, når fristen for ændring af skatteansættelsen for det ind-
komstår, hvori indbetalingen er sket, efter det pågældende
lands skatteregler er udløbet. I det tilfælde, hvor en skattean-
sættelse er indbragt for en domstol, kan det først ske, når
domstolen har afsagt en endelig dom om skatteansættelsen.
Der vil derfor i bekendtgørelsen blive stillet krav om, at
pensionsopspareren skal oplyse, at skatteansættelsen for det
pågældende indkomstår er endelig, herunder i tilfælde, hvor
skatteansættelsen er indbragt for domstolene, at der forelig-
ger en endelig dom om skatteansættelsen. Alternativt vil do-
kumentation kunne tilvejebringes i form af en revisorerklæ-
ring eller lignende.
Fremgår det af den dokumentation, som pensionsopspare-
ren har fremlagt, at der for en given indbetaling ikke er fra-
drags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst, medens der ifølge oplysninger, som foreligger
for SKAT, derimod gælder fradrags- eller bortseelsesret for
indbetalingen ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, træffer SKAT ikke afgørelse om, at den pågældende
indbetaling ikke er fradrags- eller bortseelsesberettiget ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I sådanne tilfælde
vil SKAT anmode pensionsopspareren om yderligere doku-
mentation for det påståede fravær af fradrags- eller bortseel-
sesret, inden SKAT træffer afgørelse. Er pensionsopspareren
ikke tilfreds med SKATs afgørelse, kan pensionsopspareren
klage over afgørelsen efter de regler, der gælder herfor.
Viser det sig efter, at SKAT har truffet en afgørelse om, at
en given indbetaling ikke har været fradrags- eller bortseel-
sesberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
at der alligevel gjaldt en fradrags- eller bortseelsesret for
indbetalingen, og har pensionsopspareren eksempelvis hand-
let svigagtigt eller burde have indset, at SKAT var i en vild-
farelse, da SKAT traf afgørelsen, kan SKAT tilbagekalde af-
gørelsen eller ændre den i bebyrdende retning med respekt
af gældende frist- og forældelsesregler.
SKATs afgørelse vedrører alene indbetalinger, der er fore-
taget. Har en pensionsopsparer fået en afgørelse om, at fore-
tagne indbetalinger ikke har været fradrags- eller bortseel-
sesberettigede i eksempelvis et andet land, og det pågælden-
de land herefter indfører fradrags- eller bortseelsesret for
fremtidige indbetalinger, finder SKATs afgørelse ikke an-
vendelse for disse indbetalinger. Det forhold, at der sker æn-
23
dringer af fradragsreglerne over tid understreger i øvrigt be-
hovet for, at der tæt på indbetalingstidspunktet bliver fast-
slået, om indbetalinger til en pensionsordning er uden fra-
drags- eller bortseelsesret med henblik på at sikre korrekt
skattemæssig behandling af udbetalingerne fra ordningen.
Det er ikke tanken at forsyne bekendtgørelsen med krav
om, at pensionsopspareren skal anmode SKAT om en afgø-
relse i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til indbetalingen,
dvs. så snart den relevante skatteansættelse er endelig, eller
inden for en nærmere frist. Pensionsopspareren vil dermed
have mulighed for at få en afgørelse på et hvilket som helst
tidspunkt frem til, udbetalingen begynder.
Jo tættere ansøgningen tidsmæssigt er på skatteansættel-
sen for de(t) indkomstår, hvor indbetalingen er sket, jo nem-
mere vil det være for både pensionsopspareren at fremskaffe
de nødvendige oplysninger og for SKAT at efterprøve disse
eller fremskaffe supplerende oplysninger. Det er dermed i
såvel pensionsopsparerens som SKATs interesse at få en af-
gørelse af SKAT tidsmæssigt så tæt på det tidspunkt, hvor
indbetalingen er sket, jf. ovenfor.
Det er hensigten i bekendtgørelsen at stille krav om, at op-
lysningerne skal attesteres af skattemyndigheden i det land,
hvortil pensionsopspareren var skattepligtig på indbetalings-
tidspunktet. Hvis det ikke er muligt at få en attestation fra
skattemyndigheden i det pågældende land, kan pensionsop-
sparerens oplysninger i stedet attesteres af en advokat eller
en statsautorisret eller registreret revisor eller en person, der
har tilsvarende kvalifikationer, i det pågældende land.
Til nr. 11
For pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 53 B gælder, at ordningen skal være oprettet, mens
forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var
fuldt skattepligtig til Danmark, eller mens den pågældende
var fuldt skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelser-
ne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst var hjemmehøren-
de i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Samtlige
indbetalinger til pensionsordningen skal være fratrukket i
positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skat-
telovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den
pensionsberettigede var skattepligtig til respektive hjemme-
hørende i på indbetalingstidspunktet. Er indbetalingerne
foretaget af en arbejdsgiver, skal indbetalingerne i overens-
stemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsik-
ringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig
til respektive hjemmehørende i på indbetalingstidspunktet,
ikke være medregnet i forsikringstagerens eller den pensi-
onsberettigedes skattepligtige indkomst.
Fordi indbetalingerne har været fradrags- og bortseelses-
berettigede, er udbetalinger fra ordninger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 53 B skattepligtige, jf. det overord-
nede symmetriprincip i pensionsbeskatningsloven. I over-
ensstemmelse hermed skal udbetalinger ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de
efter et krone-for-krone princip modsvarer indbetalinger, der
er sket efter, at forsikringstageren er blevet fuldt skatteplig-
tig og hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det
følger af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, 3. pkt.
Som pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, 3. pkt., er
formuleret, vil udbetalinger, der modsvarer indbetalinger,
der er sket, mens den pågældende var skattepligtig og hjem-
mehørende i Danmark, være skattefri, uanset om indbetalin-
gerne faktisk har været fradrags- eller bortseelsesberettigede
i udlandet. Det er ikke tilsigtet, da det strider mod det ellers
overalt i pensionsbeskatningsloven anvendte symmetriprin-
cip. Det foreslås derfor at ændre pensionsbeskatningslovens
§ 53 B, stk. 6, 3. pkt., således at udbetalinger ikke medreg-
nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det om-
fang de modsvares af indbetalinger, som forsikringstageren
eller den pensionsberettigede har foretaget i perioden efter,
at vedkommende blev skattepligtig til respektive hjemmehø-
rende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst her i landet eller i
udlandet.
Til nr. 12
Efter pensionsbeskatningslovens § 57, stk. 1, nr. 4, straf-
fes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed foretager
udbetaling til orlovsfinansiering uden, at betingelserne i
pensionsbeskatningslovens § 20 A er opfyldt. Som konse-
kvens af ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 20 A
foreslås det at ophæve pensionsbeskatningslovens § 57, stk.
1, nr. 4.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 49 D, stk. 1, så-
ledes, at tilbagebetaling af indbetaling på en arbejdsgiverad-
ministreret ratepension i indbetalingsåret efter pensionsbe-
skatningslovens § 21 A, stk. 2, dvs. når beløbsgrænsen for
indbetaling på ratepension er overskredet, sker inklusiv ar-
bejdsmarkedsbidrag. Samme krav om tilbagebetaling inklu-
siv arbejdsmarkedsbidrag foreslås for tilbagebetaling af ind-
betaling på en arbejdsgiveradministreret kapitalpension i
indbetalingsåret efter pensionsbeskatningslovens § 21 A,
stk. 1.
Det foreslås desuden, at ved overførsel af en indbetaling
på en arbejdsgiveradministreret ratepension til et andet pen-
sionsinstitut, fastholdes pligten til at beregne og indeholde
arbejdsmarkedsbidrag hos det pensionsselskab, som oprin-
deligt har modtaget pensionsindbetalingen
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
6, jf. § 2, nr. 4.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at ændre arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, således at arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for
pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere ikke omfatter beløb,
der er tilbagebetalt til arbejdsgiveren m.v. efter pensionsbe-
24
skatningslovens § 21 A, stk. 2, dvs. når beløbsgrænsen for
indbetaling på ratepension er overskredet. Det samme fore-
slås at skulle gælde for arbejdsgiveres pensionsindbetalin-
ger, der er tilbagebetalt til arbejdsgiveren m.v. efter pensi-
onsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, dvs. for tilbagebetaling
af indbetaling på en arbejdsgiveradministreret kapitalpensi-
on i indbetalingsåret efter pensionsbeskatningslovens § 21
A, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
6, jf. § 2, nr. 4.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2014.
Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1, indebærer, at pensi-
onsbeskatningslovens § 48 om adgang til at få en afgørelse
af SKAT af ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelses-
berettigede indbetalinger til brug for opgørelsen af den del
af udbetalingen fra en pensionsordning, der til sin tid vil væ-
re skatte- og afgiftsfrie, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, har virk-
ning for alle indbetalinger, uanset hvornår indbetalingen er
sket.
Ud fra formålet med den foreslåede ordning, der dels er
administrative lettelser for pensionsopsparerne og SKAT,
dels større retssikkerhed for pensionsopsparerne, er det væ-
sentligt for såvel SKAT som pensionsopsparerne, at ordnin-
gen kommer til at gælde for indbetalinger, der allerede er
foretaget, også selvom de kan være foretaget for mange år
siden.
Hvis muligheden for at få en afgørelse af SKAT blev be-
grænset til kun at gælde for nye indbetalinger, ville forslaget
først få fuld virkning om mange år. I så fald ville SKAT
fortsat på det tidspunkt, hvor der sker udbetalinger fra ord-
ningen, der kan henføres til allerede foretagne indbetalinger
uden fradrags- eller bortseelsesret, skulle tage stilling til, om
udbetalingerne helt eller delvist er skatte- eller afgiftsfrie.
Den administrative lettelse for SKAT ville dermed alene op-
nås i takt med, at udbetalingerne kan henføres til nye indbe-
talinger, for hvilke SKAT har truffet afgørelse om fravær af
fradrags- eller bortseelsesret.
Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1 indebærer endvidere,
at genindsættelsen af hjemlen til at forrente ændringer af an-
givelser efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 23, 23 a
og 24, jf. forslagets § 1, nr. 9, får virkning fra og med ind-
komståret 2014.
Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1 betyder desuden, at
ændringerne af pensionsbeskatningslovens § 21 A om tilba-
gebetaling og overførsel til en anden pensionsordning af
indbetalinger, der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for,
jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 7, af kildeskattelovens § 49 D
om håndteringen af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovforslagets
§ 3, og af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, om
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for arbejdsgiveres pensi-
onsindbetalinger, jf. lovforslagets § 4, har virkning for tilba-
gebetalinger og overførsler, der sker den 1. januar 2014 eller
senere.
Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1 indebærer endvidere,
at ændringen af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, jf.
lovforslaget § 2, nr. 6, hvorved det tydeliggøres, at tilbage-
betaling af pensionsafgift kan ske også efter, at en kapital-
pension er blevet overført eller konverteret til en aldersfor-
sikring eller aldersopsparing, får virkning for tilbagebetalin-
ger, der sker 1. januar 2014 og senere. Også før dette tids-
punkt vil der kunne ske tilbagebetaling, men forudsætningen
for tilbagebetaling af afgift vil i denne situation være, at det
fulde beløb, som der ikke har været fradrags- eller bortseel-
sesret for, skal tilbagebetales fra aldersforsikringen eller al-
dersopsparingen, jf. gældende ret.
Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1 indebærer endelig, at
ændringen af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, jf.
lovforslagets § 2, nr. 11, vil have virkning for udbetalinger,
der sker den 1. januar 2014 eller senere. Dermed vil udbeta-
linger fra en pensionsordning omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 53 B skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, i det omfang udbetalingen modsva-
rer indbetalinger, der er sket, mens den pågældende var
skattepligtig og hjemmehørende i Danmark, også selvom
indbetalingerne i udlandet med fradrags- eller bortseelsesret
er foretaget før den 1. januar 2014.
Det foreslås i stk. 2, at ændringerne af pensionsafkastbe-
skatningslovens § 17 om forrentning af negativ institutskat,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1-8, har virkning fra og med ind-
komståret 2013. Det bemærkes, at denne del af forslaget ik-
ke er bebyrdende for hverken borgere eller pensionskasser.
Tværtimod indebærer denne del af forslaget en begunstigel-
se af de pensionsinstitutter, der vælger at benytte ordningen.
De pensionsinstitutter, der har overført omtegningsbonus
til kunder i forbindelse med omtegning af gennemsnitsrente-
produkter til markedsrenteprodukter i indkomståret 2010 til
og med indkomståret 2012, kan overføre et beløb til den
særlige konto for negativ skat i indkomståret 2013.
Det beløb, der kan overføres til den særlige konto for ne-
gativ skat, svarer til det foreslåede loft for overførsel af uud-
nyttet negativ skat i pensionsafkastbeskatningslovens § 17,
stk. 6, 3.-5. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, nedsat
med negativ skat, der i de relevante indkomstår efter omteg-
ningen i indkomstårene 2010 til 2012 er modregnet i positiv
skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, 2.
pkt. I den forbindelse følger det af bestemmelsen, at mod-
regningsrækkefølgen i pensionsafkastbeskatningslovens §
17, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, fin-
der tilsvarende anvendelse, dvs. at det ved opgørelsen af det
beløb, der kan overføres til den særlige konto for negativ
skat i indkomståret 2013, i første omgang er negativ skat på
den særlige konto for negativ skat, der skal anses som an-
vendt til modregning i indkomstårets positive skat.
Det foreslås i stk. 3, at ændringen af pensionsbeskatnings-
lovens § 2, hvorefter kravet om lige store ydelser ikke skal
gælde for tjenestemandspensioner, skal have virkning for
udbetalinger fra sådanne ordninger, der er påbegyndt den
25. april 2012 eller senere, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det
foreslåede virkningstidspunkt svarer til det virkningstids-
punkt for kravet om lige store ydelser, der blev indført ved
25
lov nr. 398 af 9. maj 2012 om ændring af kildeskatteloven,
pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
og skattekontrolloven (Ændret afkastbeskatning af pengein-
stitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers
ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning
af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør
af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalin-
gen af en livsvarig alderspension m.m.). Forslaget er begun-
stigende. Det foreslåede virkningstidspunkt sikrer, at tjene-
stemandspensioner er omfattet af reglerne i pensionsbeskat-
ningsloven, selvom ydelserne ikke er lige store.
26
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende regler Lovforslaget
§ 1
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret
bl.a. ved § 15 i lov nr. 1354 af 21. december 2012
og senest ved § 7 i lov nr. 649 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
kan fradrages følgende:
1) ---
7) direkte udbetalinger af indkomstårets formueaf-
kast til de pensionsberettigede anført i nr. 1-6,
1. I § 7, stk. 2, nr. 7, udgår »indkomstårets«.
§ 17. Hvis den skattepligtige del af beskatnings-
grundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat
med den sats, der er angivet i § 2. Den negative
skat kan fradrages i skat efter denne lov for efter-
følgende indkomstår, jf. dog stk. 2. Fradrag skal
ske i det tidligst mulige indkomstår. Ved overfør-
sel, herunder konvertering, efter pensionsbeskat-
ningslovens § 41 A, stk. 2, nedsættes den negative
skat efter 1. pkt. på tidspunktet for overførslen, her-
under konverteringen, forholdsmæssigt. Den for-
holdsmæssige nedsættelse beregnes som forholdet
mellem afgiften af det beløb, der overføres, herun-
der konverteres, og det beløb, der overføres, herun-
der konverteres. Beskatningsgrundlag i det ind-
komstår, hvor overførslen, herunder konverterin-
gen, finder sted, der har forøget eller formindsket
den negative skat efter 4. pkt., medregnes herefter
ikke ved opgørelsen af indkomstårets samlede be-
skatningsgrundlag.
2. I § 17, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de ren-
ter, der tilskrives den særlige konto for negative
skatter, jf. stk. 6. Beløb på den særlige konto for ne-
gativ skat, jf. stk. 6, fradrages før, der kan foretages
fradrag af anden negativ skat.«
3. I § 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres
»4. pkt.« til: »6. pkt.«
Stk. 2. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2,
7, 8 og 10, kan negativ skat efter stk. 1, der ikke er
fradraget i de førstkommende 5 indkomstår efter
indkomståret, hvor den negative skat er beregnet,
udbetales, jf. dog stk. 3 og 4.
4. § 17, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2,
7, 8 og 10, kan negativ skat og renter efter stk. 1, 2.
og 3. pkt., der ikke er fradraget i de førstkommende
fem indkomstår efter indkomståret, hvor den nega-
tive skat og renterne er beregnet, udbetales, jf. dog
27
stk. 3 og 4. Ved opgørelsen efter 1. pkt. anses ren-
ter, der er tilskrevet den særlige konto for negativ
skat, for at være opstået på samme tidspunkt som
den negative skat, de er beregnet af.«
Stk. 3. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2,
7 og 8, kan det beløb, der ønskes udbetalt efter stk.
2, sammenlagt med de tidligere udbetalte beløb ef-
ter stk. 2 højst udgøre summen af
1) skatten efter denne lovs § 7, der samlet er betalt i
de forudgående indkomstår, og
2) 15 pct. af en positiv forskel mellem
a) egenkapitalen med tillæg af summen af det sam-
lede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollekti-
ve særlige bonushensættelser og akkumuleret vær-
diregulering opgjort den 31. december 2009, der
stammer fra overskud på renteelementerne, nedsat
med den andel, der den 31. december 2009 kan
henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov
om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med
den andel, der den 31. december 2009 kan henføres
til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af
visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskat-
ningsloven), og
5. I § 17, stk. 3, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, ændres »ind-
komstår, og« til: »indkomstår,«.
b) egenkapitalen med tillæg af summen af det sam-
lede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollekti-
ve særlige bonushensættelser og akkumuleret vær-
diregulering opgjort ved udgangen af indkomståret,
der stammer fra overskud på renteelementerne,
nedsat med den andel, der ved udgangen af ind-
komståret kan henføres til ordninger omfattet af §
15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionska-
pitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og
nedsat med den andel, der ved udgangen af ind-
komståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. §
7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler
m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).
6. I § 17, stk. 3, nr. 2, litra b, og stk. 4, nr. 2, litra b,
ændres: »(pensionsafkastbeskatningsloven).« til:
»(pensionsafkastbeskatningsloven), og«.
Stk. 4. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 10,
kan det beløb, der ønskes udbetalt efter stk. 2, sam-
menlagt med de tidligere udbetalte beløb efter stk.
2 højst udgøre summen af
1) skatten efter denne lovs § 8, der samlet er betalt i
de forudgående indkomstår, og
2) 15 pct. af en positiv forskel mellem
a) summen af det samlede kollektive bonuspotenti-
ale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser
og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. de-
cember 2009, der stammer fra overskud på rente-
7. I § 17, stk. 3 og 4, indsættes som nr. 3:
»3) tilskrevne renter på den særlige konto for nega-
tiv skat, jf. stk. 6, 1. pkt.«
28
elementerne, nedsat med den andel, der den 31. de-
cember 2009 kan henføres til ordninger omfattet af
§ 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensions-
kapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven),
og nedsat med den andel, der den 31. december
2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), og
b) summen af det samlede kollektive bonuspotenti-
ale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser
og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgan-
gen af indkomståret, der stammer fra overskud på
renteelementerne, nedsat med den andel, der ved
udgangen af indkomståret kan henføres til ordnin-
ger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af
visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskat-
ningsloven), og nedsat med den andel, der ved ud-
gangen af indkomståret kan henføres til opsparing
før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensi-
onskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningslo-
ven).
Stk. 5. Ved opgørelsen af, hvilke beløb der samlet
er betalt i tidligere indkomstår, jf. stk. 3 og 4, med-
regnes negativ skat, der tidligere er udbetalt efter
stk. 2-4. Negativ skat svarende til det udbetalte be-
løb efter stk. 2-4 kan ikke fremføres efter reglerne i
stk. 1.
8. I § 17 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2,
7, 8 og 10, kan en del af indkomstårets negative
skat opgjort efter stk. 1, 1. pkt., overføres fra den
almindelige konto for negativ skat til en særlig kon-
to for negativ skat, der forrentes årligt ved ind-
komstårets udløb med en rente svarende til den 5-
årige rente i den af Finanstilsynet offentliggjorte
diskonteringsrentekurve ved måling af forsikrings-
forpligtelser på den sidste hverdag i indkomståret.
Den negative skat og de heraf beregnede renter for-
rentes ikke i udbetalingsåret efter stk. 2 eller over-
førselsåret efter 7. pkt. Den del af indkomstårets ne-
gative skat, der overføres efter 1. pkt., kan højst ud-
gøre et beløb svarende til skatteværdien af den om-
tegningsbonus, som pensionsinstituttet i indkomst-
året har udloddet til pensionsberettigede i forbindel-
se med omtegning af en ordning med ret til rente-
bonus til en ordning uden garanti, en ordning med 0
29
pct. garanti eller en ordning med en betinget garanti
uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. For
pensionskasser m.v. omfattet af § 7 opgøres skatte-
værdien af den udloddede omtegningsbonus efter 3.
pkt. som skatteværdien af den del af beløb, der er
fradraget efter § 7, stk. 2, nr. 1, og skatteværdien af
direkte udbetalinger til pensionsberettigede med
ordninger omfattet af § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2,
nr. 7, der kan henføres til udlodning af omtegnings-
bonus. For livsforsikringsselskaber m.v. omfattet af
§ 8 opgøres skatteværdien af den udloddede omteg-
ningsbonus efter 3. pkt. som skatteværdien af den
del af beløb, der har nedbragt beskatningsgrundla-
get efter § 8, stk. 4, 1. pkt., der kan henføres til ud-
lodning af omtegningsbonus. Saldoen på den særli-
ge konto for negativ skat forhøjes med forrentnin-
gen af saldoen ved indkomstårets udløb og nedsæt-
tes med et beløb svarende til det beløb på den særli-
ge konto for negativ skat, der er fradraget i ind-
komstårets skat efter §§ 7 eller 8, jf. stk. 1, samt det
beløb, der er udbetalt fra den særlige konto for ne-
gativ skat i indkomståret, jf. stk. 2. Negativ skat og
de heraf beregnede renter på den særlige konto for
negativ skat, der ikke er fradraget i indkomstårets
skat efter §§ 7 eller 8, jf. stk. 1, eller er udbetalt, jf.
stk. 2, overføres til den almindelige konto for nega-
tiv skat i det 6. indkomstår efter indkomståret, hvor
den negative skat er beregnet.«
§ 27. ---
Stk. 5. Ændres et skattebeløb, der er opkrævet ef-
ter § 21, forrentes forskelsbeløbet fra og med den
20. februar i året efter indkomståret, til betaling
sker. Ændres et skattebeløb, der er opkrævet efter §
22, forrentes forskelsbeløbet fra og med den 8. ja-
nuar i året efter indkomståret, til betaling sker.
Renten for det indkomstår, som forrentningen ve-
drører, beregnes på grundlag af et simpelt gennem-
snit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber i måne-
derne juli, august og september i det foregående ka-
lenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedli-
ge kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber
opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks
forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001
vedrørende statistik over de monetære finansielle
institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til
husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/
9. § 27, stk. 5, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter §§
21-24 af et pensionsinstitut, forrentes forskelsbelø-
bet fra den 20. februar i året efter indkomståret, til
betaling sker. Ændres et skattebeløb, der er indbe-
talt efter §§ 22-23 a af et pengeinstitut, kreditinsti-
tut eller en kapitalpensionsfond, forrentes forskels-
beløbet fra den 8. januar i året efter indkomståret,
til betaling sker.«
30
2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte måned-
lige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber
opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive
rentesats for den udestående lånemasse opgjort
med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3.
pkt., opgøres med én decimal. Renten offentliggø-
res senest den 15. december forud for det til ind-
komståret svarende kalenderår. Betales den yderli-
gere skat efter den frist, der er nævnt i stk. 4, bereg-
nes denne rente dog kun til sidste rettidige indbeta-
lingsdag.
§ 2
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 586 af 24. maj 2013, som ændret ved § 6 i lov
nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalin-
ger skal gå ud på at sikre pension i form af lige sto-
re løbende ydelser, der bortfalder ved den pensi-
onsberettigedes død, og som udbetales:
1) af det offentlige som følge af tidligere ansættelse
i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes
eller kommunernes tjeneste,
2) i henhold til pensionsordninger, der modtager
statsstøtte,
3) fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog §
29 B,
4) fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne
i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder
betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pen-
sionskassen eller forsikringsselskabet har karakter
af:
a) alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og
tidligst begynder på det tidspunkt, hvor pensions-
udbetalingsalderen nås, medmindre lavere alders-
grænse er godkendt af Skatterådet,
b) ophørende alderspension, hvis udbetalinger sker
over mindst 10 år, jf. dog § 41, stk. 1, nr. 3, og tid-
ligst begynder på det tidspunkt, hvor pensionsudbe-
talingsalderen nås, medmindre lavere aldersgrænse
er godkendt af Skatterådet,
c) invalidepension,
d) ægtefælle- eller samleverpension, hvis udbeta-
linger kan tilfalde en længstlevende ægtefælle, en
fraskilt ægtefælle eller en samlever, jf. litra e,
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »den pensionsberetti-
gedes død«: », idet kravet om lige store ydelser ik-
ke gælder pensionsordninger omfattet af nr. 1,«.
31
e) samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde
en samlever, hvorved i denne lov forstås en navngi-
ven person, der havde fælles bopæl med afdøde ved
indsættelsen, eller en person, med hvem afdøde
kunne have indgået ægteskab eller registreret part-
nerskab, som i et af afdøde senest 3 måneder før
dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod
af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der
ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle,
og som har haft fælles bopæl med afdøde i de sid-
ste 2 år før dødsfaldet eller tidligere har haft fælles
bopæl med afdøde i en sammenhængende periode
på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt
på grund af institutionsanbringelse, herunder i en
ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for
dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med af-
døde eller tidligere har haft fælles bopæl med afdø-
de, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund
af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
og venter, har eller har haft et barn sammen med
afdøde, eller
f) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde af-
dødes efterlevende børn eller stedbørn eller børn af
personer, der opfylder litra e, dog længst til de på-
gældendes fyldte 24. år eller til den følgende poli-
cedag (årsdag for policens oprettelse).
§ 20. ---
5) Udbetalinger fra en kapitalforsikring eller opspa-
ring i pensionsøjemed, der er omfattet af § 20 A.
2. § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.
§ 20 A. I forbindelse med ejerens afholdelse af
orlov til børnepasning, jf. lov om børnepasningsor-
lov, kan staten i jobcenteret tillade, at en kapitalfor-
sikring eller opsparing i pensionsøjemed ophæves
helt eller delvist.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om administration af ordningen, herun-
der regler for beregningen af størrelsen af det be-
løb, der kan udbetales efter stk. 1.
3. § 20 A ophæves.
§ 21 A. Beløb, der er indbetalt til en kapitalfor-
sikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som
ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst, jf. § 18, stk. 2, 1. og 6. pkt., eller
som skal medregnes ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., og § 21,
stk. 1, kan tilbagebetales eller overføres til en an-
4. I § 21 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Tilbagebetaling fra en pensionsordning omfattet
af § 19 i samme indkomstår, hvori indbetalingen er
sket, kan alene ske til den arbejdsgiver m.v., som
har foretaget indbetalingen på pensionsordningen.«
32
den ordning omfattet af kapitel 1, bortset fra alders-
opsparing, aldersforsikring og supplerende en-
gangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1, uden at
dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske i
samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, el-
ler senere indkomstår. En overførsel efter 1. pkt.
har virkning for det indkomstår, hvor der er foreta-
get indbetaling på kapitalforsikring m.v. 1. og 3.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på de tilfælde,
som er nævnt i § 18, stk. 2, 3. og 4. pkt. Ved bereg-
ning af det overskydende beløb efter § 18, stk. 2, 4.
pkt., ses der bort fra personlig indkomst, der ikke er
skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatnings-
retten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Fæ-
røerne eller Grønland.
5. I § 21 A, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres
»1. og 3. pkt.« til: »1. og 4. pkt.«
6. I § 21 A, stk. 1, indsættes som 7. og 8. pkt.:
»Er beløbet som nævnt i 1. pkt. overført, herunder
konverteret til en aldersforsikring omfattet af § 10
A eller aldersopsparing omfattet af § 12 A før an-
modningen om tilbagebetaling, sker tilbagebetalin-
gen som nævnt i 1. pkt. fra aldersforsikringen eller
aldersopsparingen af beløbet som nævnt i 1. pkt.
fratrukket afgift efter § 25, stk. 1, nr. 9. § 28, stk. 2,
finder ikke anvendelse for tilbagebetalingen.«
Stk. 2. Beløb, der er indbetalt til en rateforsikring
i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed
eller en ophørende livrente, og som ikke kan fra-
trækkes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., eller som skal med-
regnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, jf. § 21, stk. 2, kan tilbagebetales eller over-
føres til en anden ordning omfattet af kapitel 1,
bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og sup-
plerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk.
1, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig ud-
betaling. En overførsel efter 1. pkt. har virkning for
det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på
rateforsikring m.v.
7. I § 21 A, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske
i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket,
eller senere indkomstår. Tilbagebetaling fra en pen-
sionsordning omfattet af § 19 i samme indkomstår,
hvori indbetalingen er sket, kan alene ske til den ar-
bejdsgiver m.v., som har foretaget indbetalingen på
pensionsordningen.«
28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller
opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke om-
fattes af § 20, stk. 1, nr. 5, eller §§ 25 og 27, svares
en afgift på 52 pct. af det udbetalte beløb.
8. I § 28, stk. 1, udgår »§ 20, stk. 1, nr. 5, eller«.
§ 45. ---
Stk. 2. Det samme gælder fortjeneste og tab ved
indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af teg-
ningsrettigheder, samt fortjenester og tab, der skyl-
des kursændringer på beholdningen af værdipapi-
rer, udlodning af likvidationsprovenu eller lignen-
de, når værdipapirerne er led i en rateopsparing i
pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøje-
med.
9. I § 45, stk. 2, indsættes efter »rateopsparing i
pensionsøjemed«: », en aldersopsparing«.
10. Efter § 47 indsættes før afsnit II:
33
»Kapitel 5
Afgørelse om ikke-fradragsberettigede og ikke-
bortseelsesberettigede indbetalinger
§ 48. Enhver person kan af told- og skatteforvalt-
ningen få en afgørelse om, at indbetalinger, der er
foretaget til en pensionsordning m.v. omfattet af af-
snit I, § 53 A eller § 53 B, som den pågældende har
ret til udbetalingerne fra, ikke er fradragsberettige-
de eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst hverken her i landet el-
ler i udlandet med henblik på opgørelsen af de ud-
betalinger fra ordningen, der efter §§ 20, stk. 4, 32,
stk. 1, 53 A, stk. 5, og 53 B, stk. 6, vil være skatte-
og afgiftsfrie.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opbevarer op-
lysninger om indbetalinger som nævnt i stk. 1, ind-
til alle udbetalinger fra pensionsordningen m.v., der
kan henføres til de pågældende indbetalinger, er
sket.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om
oplysninger, som skal gives til told- og skattefor-
valtningen til brug for afgørelsen efter stk. 1.«
§ 53 B. ---
Stk. 6. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v.
som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbe-
talinger fra ordninger svarende til danske kapital-
pensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen
efter betingelserne i ordningen sker samlet efter, at
pensionsudbetalingsalderen er nået, ved ejerens in-
validitet, ved indtrådt livstruende sygdom hos eje-
ren eller ved ejerens død. Udbetalingerne medreg-
nes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, i det omfang de modsvares af indbetalinger,
som forsikringstageren eller den pensionsberettige-
de har foretaget i perioden efter, at vedkommende
blev skattepligtig til respektive hjemmehørende i
Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. stk. 4
og § 53 A, stk. 2.
11. I § 53 B, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »og som
ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst«: »her i landet eller i udlan-
det«.
§ 57. ---
4) foretager udbetaling til orlovsfinansiering, jf. §
20 A, stk. 1, fra en kapitalforsikring eller opsparing
12. § 57, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
34
i pensionsøjemed, der ikke er i overensstemmelse
med en tilladelse som nævnt i § 20 A, stk. 2,
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
af 7. december 2010 som ændret senest ved § 7 i
lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende æn-
dring:
§ 49 D. For indbetalinger som nævnt i § 49 A,
stk. 3, nr. 1-4, opgør pensionskassen, herunder Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselska-
bet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og be-
regner bidragets størrelse, jf. dog stk. 4.
1. I § 49 D, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Tilbagebetaling til arbejdsgiveren som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt.,
og stk. 2, 4. pkt., sker inklusive bidraget. Ved over-
førsel som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21
A, stk. 1 og 2, til en anden pensionskasse, et andet
forsikringsselskab eller et andet pengeinstitut, sker
overførslen eksklusive bidraget, idet pligten til at
beregne og indeholde bidraget fastholdes hos det
pensionsselskab, som oprindeligt har modtaget pen-
sionsindbetalingen.«
§ 4
I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af
12. juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af
16. december 2009 og § 4 i lov nr. 1382 af 28. de-
cember 2011, foretages følgende ændring:
§ 2. ---
4) Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere
arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensi-
onsordninger i samme omfang som nævnt i pensi-
onsbeskatningslovens § 19.
1. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres»pensionsbeskatnings-
lovens § 19« til: », pensionsbeskatningslovens § 19,
medmindre der er sket tilbagebetaling til arbejdsgi-
veren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 21 A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4. pkt.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. § 1, nr. 1-8, har virkning fra indkomståret
2013. Pensionsinstitutter, der har udloddet omteg-
ningsbonus til pensionsberettigede i forbindelse
med omtegning af en ordning med ret til rentebonus
til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct.
garanti eller en ordning med en betinget garanti
uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. i
indkomståret 2010 til og med indkomståret 2012,
kan i indkomståret 2013 overføre et beløb til den
særlige konto for negativ skat svarende til beløbet
35
opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17,
stk. 6, 3.-5. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr.
8, nedsat efter pensionsafkastbeskatningslovens §
17, stk. 1, 2. pkt. Pensionsafkastbeskatningslovens
§ 17, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 1,
nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for pensionsordnin-
ger med løbende udbetalinger omfattet af pensions-
beskatningslovens § 2, nr. 1, der er påbegyndt ud-
betalt den 25. april 2012 eller senere.
Stk. 4. § 2, nr. 4-7, og §§ 3 og 4 har virkning for
tilbagebetalinger og overførsler, der sker den 1. ja-
nuar 2014 eller senere.
Stk. 5. § 2, nr. 11, har virkning for udbetalinger,
der sker den 1. januar 2014 eller senere.
36