L 237 A - svar på spm. 40 om kommentar til henvendelsen af 30/5-18 fra FSR - danske revisorer, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpas-
ning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom
og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering
af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 30. maj 2018.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
27. august 2018
J.nr. 2018 - 1675
Skatteudvalget 2017-18
L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40
Offentligt
Side 2 af 6
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. maj 2018 fra FSR – danske revisorer,
jf. L 237 A – bilag 22.
Svar
FSR – danske revisorer (FSR) har gennemgået svaret på L 237 - spørgsmål 9, der indehol-
der kommentarer til FSR´s henvendelse af 14. maj 2018, jf. L 237 – bilag 11. FSR har i
den anledning en række yderligere spørgsmål og kommentarer.
Indledningsvis bemærker FSR, at FSR ikke udformer sine spørgsmål på grundlag af kon-
krete sager, men derimod ud fra en antagelse om, hvilke spørgsmål der kan opstå for
praktikere, efter at reglerne er blevet vedtaget. Nogle spørgsmål kan således vise sig mere
relevante end andre, men dette kan først vurderes, når reglerne er vedtaget.
Tynd kapitalisering
1. FSR anmoder Skatteministeriet om for en god ordens skyld at bekræfte, at det uden-
landske debitorselskab skal medtages ved den danske konsolidering og ved beregningen
af 10 mio. kr.’s grænsen, når det skal vurderes, om renter fra det udenlandske debitorsel-
skab opfylder betingelserne for rentefrihed efter den nye regel. Men at det udenlandske
debitorselskabs aktiver og passiver derimod ikke skal medtages, når det skal vurderes,
hvorvidt de danske selskaber skal undergives rentefradragsbegrænsning efter tynd kapita-
liseringsreglen i SEL § 11.
Kommentar
Det kan bekræftes.
2. FSR anmoder desuden om, at det bekræftes, at det ikke har betydning, efter hvilke kri-
terier den udenlandske fradragsbegrænsning opgøres, og at det er uden betydning, hvor
meget det udenlandske debitorselskab samlet beskæres efter udenlandske regler. Endelig
spørges der til, hvorvidt det forhold, at en rentefradragsbegrænset debitor efter udenland-
ske regler kan vælge mellem at lade fradragsbegrænsningen ramme enten kurstab eller
renter, vil have betydning.
Kommentar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 9, er det en betingelse for, at den nye regel finder
anvendelse, at der er tale om udenlandske regler, der svarer til de danske regler om tynd
kapitalisering, dvs. at der skal være tale om regler, der svarer til regelsættet i selskabsskat-
telovens § 11. Det kan derfor ikke bekræftes, at det ikke har betydning, efter hvilke krite-
rier den udenlandske fradragsbeskæring opgøres.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det har betydning, hvor meget den udenlandske
debitor samlet beskæres, bemærkes, at de renteudgifter, som det danske selskab gerne vil
have skattefrihed for, skal kunne rummes i de renteudgifter, som der er sket fradragsbe-
grænsning for, hvilket skal kunne dokumenteres. Det skal endvidere kunne dokumente-
res, hvor stor en andel af fradragsbeskæringen efter udenlandske regler, der konkret kan
Side 3 af 6
henføres til rentebetalingen til det danske kreditorselskab. Hvis den udenlandske fradrags-
beskæring må anses for at omfatte renteudgifter til flere kreditorselskaber, kan det være
nødvendigt at begrænse skattefriheden for det danske kreditorselskab til et beløb, der sva-
rer til det danske selskabs forholdsmæssige andel af den samlede fradragsbeskæring.
I forhold til den situation, hvor en debitor, der efter de udenlandske regler vælger, at den
udenlandske fradragsbegrænsning skal omfatte kurstab, er det opfattelsen, at dette vil på-
virke det danske kreditorselskabs adgang til at modtage skattefrie rentebetalinger fra det
udenlandske debitorselskab. Et begrænset kurstab vil således ikke berettige til skattefrihed
for renteindtægter. Som angivet i svaret på spørgsmål 9, vil vurderingen af, hvorvidt be-
tingelsen om, at debitorselskabet ikke har fået fradrag for et tilsvarende beløb efter uden-
landske regler dog skulle foretages konkret, idet nogle forskelle mellem de danske og de
udenlandske regler kan være uden betydning, mens andre forskelle kan være afgørende.
3. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det udenlandske debitorselskab ville have
været beskåret efter de danske regler om tynd kapitalisering, dvs. hvorvidt den anden be-
tingelse i den foreslåede bestemmelse er opfyldt, har FSR anført, at det vil være helt afgø-
rende, hvilket selskab der har ydet lånet. FSR har desuden skitseret forskellige situationer
til illustration af dette. Det anføres, at såfremt Skatteministeriet er enig i FSR’s udlægning,
vil det indebære, at den foreslåede lempelse ikke vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor
lånet til udenlandske selskab er ydet af et dansk selskab, der efter konsolideringsreglen
ville indgå i den fiktive konsolidering med det udenlandske debitorselskab.
Kommentar
EU-Domstolens dom i sag C-593/14, Masco Danmark må forstås således, at reglerne om
tynd kapitalisering skal anvendes, som om det udenlandske selskab var et dansk selskab,
dvs. at der skal ske konsolidering efter selskabsskattelovens § 11, stk. 4, i samme omfang,
som hvis der var tale om et dansk selskab. Reglerne vil i øvrigt skulle anvendes i overens-
stemmelse med, hvordan konsolideringsreglen hidtil er blevet anvendt for danske selska-
ber.
Dette indebærer, at såfremt et dansk selskab ikke ville have været fradragsbegrænset efter
selskabsskattelovens § 11, vil et udenlandsk selskab heller ikke kunne blive fradragsbe-
grænset, og dermed vil der ikke være en mulighed for en fritagelse af beskatning af renter
og kursgevinster. Den foreslåede § 11, stk. 7, indebærer, at et udenlandsk selskab, skal be-
handles på samme vis, som et dansk selskab skal behandles efter selskabsskattelovens §
11, stk. 6.
Side 4 af 6
Værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D
1. FSR anmoder Skatteministeriet om at tydeliggøre den situation, som har givet anled-
ning til den foreslåede udvidelse af værnsreglen. Spørgsmålet er, om det konkret var ”sø-
sterselskabet” eller et ”porteføljeselskab ejet af søsterselskabet”, som erhvervede/gener-
hvervede de solgte porteføljeaktier?
FSR bemærker i den forbindelse, at svaret på spørgsmål 9 ikke ses at kunne forstås ander-
ledes, end at søsterselskabet ejer porteføljeaktier i det selskab, som har købt de over-
dragne aktier, hvilket bevirker, at den foreslåede udvidelse af reglen ikke kan anvendes,
fordi der mellem det købende porteføljeselskab og det sælgende selskab henholdsvis sø-
sterselskabet ikke består en forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2. FSR ønsker at
holde fast i, at den situation, der skal rammes med udvidelsen af værnsreglen, er den,
hvor der mellem to søsterselskaber sker et salg af porteføljeaktier.
Kommentar
Den konkrete situation, som har afstedkommet den foreslåede udvidelse af værnsreglen,
drejede sig om et samlet arrangement. Det var et led i dette arrangement, at et selskab
(det overdragende selskab) overdrog porteføljeaktier til et ikke-koncernforbundet selskab
(det erhvervende selskab). Det var endvidere et led i arrangementet, at det ægtepar, der i
fællesskab ejede det overdragende selskab, stiftede et nyt selskab, der altså blev søstersel-
skab til det overdragende selskab. Endelig skulle dette søsterselskab (eller eventuelt ægte-
parret selv) i forlængelse heraf erhverve en minoritetsaktiepost i det erhvervende selskab.
Konsekvensen af arrangementet ville altså være, at det overdragende selskab ikke selv er-
hvervede aktier i det erhvervende selskab – og derved indirekte (delvist) generhvervede
porteføljeaktierne – men at denne generhvervelse fandt sted via et søsterselskab.
Denne situation er omfattet af den foreslåede udvidelse af værnsreglen, idet søsterselska-
bet til overdrageren, som overdrageren har en forbindelse med som omhandlet i lignings-
lovens § 2, erhverver aktier i det erhvervende selskab. Der kræves efter den foreslåede be-
stemmelse ikke – i modsætning til, hvad FSR tilsyneladende lægger til grund – en forbin-
delse som omhandlet i ligningslovens § 2 mellem det overdragende og det erhvervende
selskab.
2. FSR er helt uforstående over for Skatteministeriets argument om, at det ikke er muligt
at indføje en dispensationsbestemmelse, som overlader det til SKAT at vurdere, hvornår
en transaktion er forretningsmæssigt begrundet. Når SKAT skal give tilladelse til skattefri
omstrukturering efter fusionsskatteloven, skal SKAT som et led i enhver sådan ansøgning
vurdere, om skatteunddragelse eller skatteundgåelse er et af hovedmotiverne for den på-
gældende omstrukturering. Dette er en helt konkret vurdering fra sag til sag. Også lig-
ningslovens § 3 forudsætter en helt konkret vurdering i hver enkelt sag af, om misbrug
må antages at være et af hovedmotiverne for en given struktur eller transaktion, og denne
bestemmelse vil endda snart skulle udvides til at være en helt generel omgåelsesklausul.
Side 5 af 6
FSR beder derfor om, at det genovervejes, om der ikke bør og skal indsættes en dispensa-
tionsmulighed i selskabsskattelovens § 2 D.
Kommentar
Der er væsentlige forskelle mellem de bestemmelser, som FSR henviser til, og værnsreg-
len i selskabsskattelovens § 2 D.
Både muligheden for at nægte tilladelse til skattefrie omstruktureringer efter fusionsskat-
teloven og anvendelsen af omgåelsesreglen i ligningslovens § 3 vedrører tilfælde, hvor det
må lægges til grund, at skatteundgåelse har været et hovedformål med transaktionen. I
modsætning hertil har værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D ikke blot det sigte at
ramme tilfælde, hvor en transaktions hovedformål er at omgå udbyttebeskatningen.
Såfremt et selskab fx får et kontantvederlag for et salg af porteføljeaktier og samtidig (in-
direkte) generhverver disse porteføljeaktier ved at købe aktier i det erhvervende selskab,
vil det overdragende selskab kunne få midler ud af det selskab, som det tidligere var akti-
onær i, uden at have mistet sine ejerandele, som nu blot besiddes indirekte. Selv om der
også måtte være forretningsmæssige motiver bag de foretagne dispositioner, er det helt i
overensstemmelse med værnsreglens formål, at det modtagne vederlag i en sådan situa-
tion beskattes som udbytte.
Det vurderes derfor fortsat af de grunde, der er anført i svaret på spørgsmål 9, at det ikke
er muligt at indføre en bestemmelse, der på skønsmæssigt grundlag giver adgang til at di-
spensere fra beskatningen som udbytte.
3. FSR spørger til, fra hvilket selskab udbyttet skal anses for at stamme, hvis fx en faders
holdingselskab overdrager porteføljeaktier til sønnens holdingselskab, da faderens hol-
dingselskab jo ikke ejer aktier i sønnens holdingselskab.
FSR spørger endvidere til, hvordan selskabsskattelovens § 2 D’s angivelse af, at vederlaget
anses som udbytte, kan anses for forenelig med den generelle udbyttedefinition i lignings-
lovens § 16 A, stk. 2, hvorefter der til udbytte henregnes ”alt, hvad der af selskabet udlod-
des til aktuelle aktionærer”.
Endelig spørger FSR til, om det udbytte, som betalingen for porteføljeaktierne i eksem-
plet anses for at udgøre, skal behandles som et udbytte på skattefrie porteføljeaktier, der
efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, skal medregnes med 70 pct., selv om vederlaget
ikke kan allokeres til aktier, fordi faderens holdingselskab ikke ejer aktier i sønnens hol-
dingselskab. Hvis den fulde salgssum for porteføljeaktierne medregnes til den skatteplig-
tige indkomst for faderens holdingselskab, vil det medføre en beskatning på 22 pct. af
hele salgssummen for porteføljeaktierne, selv om faderens holdingselskab kunne have
modtaget udbytte fra sit porteføljeselskab med en beskatning på ca. 15 pct. Dette anser
FSR for en urimelig merbeskatning.
Side 6 af 6
Kommentar
Det er det erhvervende selskab, der udbetaler det vederlag, der anses for udbytte, og som
derfor skal foretage indeholdelse af udbytteskat. Det gælder både efter værnsreglens nu-
gældende udformning og efter den foreslåede udvidelse af værnsreglen.
Også efter den nugældende udformning af værnsreglen, vil vederlaget efter omstændighe-
derne skulle anses for udbytte, selv om overdrageren ikke er aktionær i det erhvervende
selskab. Det vil være tilfældet, hvor det overdragende selskab efter overdragelsen er aktio-
nær i et selskab, der er koncernforbundet med det erhvervende selskab. Det er derfor ef-
ter værnsreglens ordlyd ikke en forudsætning for at anse vederlaget for udbytte, at det
overdragende selskab aktuelt er aktionær i det erhvervende selskab, der udbetaler det på-
gældende vederlag.
Da det er vederlaget for de overdragne aktier, der anses for udbytte, vil beskatningen
skulle ske efter det regelsæt, der gælder for udbytter fra de overdragne aktier. Såfremt de
overdragne aktier er skattefrie porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, vil kun 70 pct. af udbyttebeløbet derfor skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, når betingelserne herfor i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, i øv-
rigt er opfyldt.
Der sker altså ikke en beskatning, der overstiger den beskatning, der ville være forbundet
med en udlodning af udbytte direkte fra det selskab, som aktierne overdrages i.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder,
beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutter investeringer i fast ejendom og bestemmelser
i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der
sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spm. nr. 9 af 15. maj 2018.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
22. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
Skatteudvalget 2017-18
L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40
Offentligt
Side 2 af 8
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. maj 2018 fra FSR – danske revisorer,
jf. L 237 – bilag 11.
Svar
FSR – danske revisorer har rettet henvendelse vedr. L 237 med en række bemærkninger
til visse af elementerne i lovforslaget. Det drejer sig om de foreslåede justeringer af reg-
lerne om fast driftssted, tynd kapitalisering og værnet i selskabsskattelovens § 2 D.
Fast driftssted
1. FSR – danske revisorer anfører, at når den foreslåede ændring af fast driftssted gen-
nemføres, så vil det faste driftssted, som udenlandske investorer måtte have efter de gæl-
dende regler, ophøre. Dette betyder, at aktiver og passiver skal anses for overført til ud-
landet og dermed behandles som afstået til handelsværdien. FSR – danske revisorer hører
gerne, hvorvidt Skatteministeriet har en løsning herpå, herunder en eventuel henstands-
ordning med betaling af skatten.
Kommentar
Der foreligger en omfangsrig praksis fra Skatterådet, hvoraf det fremgår, at Skatterådet
stort set undtagelsesfrit har statueret, at udenlandske passive investorer i de pågældende
kapital- og venturefonde ikke har fast driftssted. Skulle der mod forventning være uden-
landske passive investorer, der har fået fast driftssted i Danmark, vil det være de sædvan-
lige regler om overførsel af aktiver og passiver, der efter overførslen ikke længere er om-
fattet af dansk beskatning, der gælder. Det betyder, at overførslen sidestilles med salg til et
koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet, jf. selskabsskatte-
lovens § 8, stk. 4. Herefter vil det være muligt for selskaber at opnå henstand med betalin-
gen af skatten efter selskabsskattelovens §§ 26 og 27. Efter disse bestemmelser kan de
skattepligtige vælge at betale skatten med det samme eller over 7 år. Tilsvarende valgmu-
lighed gælder for fysiske personer, jf. kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C.
2. FSR – danske revisorer anmoder om, at det bekræftes, at når der investeres gennem en
transparent enhed, hvis aktivitet ud fra en selvstændig vurdering må anses for nærings-
virksomhed, vil alle deltagere utvivlsomt have fast driftssted efter den foreslåede regel.
Kommentar
FSR – danske revisorers anmodning baserer sig på en grundlæggende forudsætning om,
at der ved investering i fx aktier via en transparent enhed i skatteretlig henseende forelig-
ger en aktivitet, der kan eller skal vurderes samlet og selvstændigt i relation til spørgsmå-
let, om der foreligger næringsvirksomhed. Denne forudsætning holder imidlertid ikke, og
FSR – danske revisorers synspunkt kan derfor ikke bekræftes.
Som det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, skal bedømmelsen af, om investe-
ringer af denne type indgår i en næringsvirksomhed, foretages særskilt for hver enkelt del-
tager i den transparente enhed, dvs. under inddragelse af hver enkelt deltagers samlede
aktiviteter. Dette gælder, selv om der investeres i fællesskab. Netop fordi der er tale om
Side 3 af 8
en transparent enhed, skal næringsvurderingen således foretages i forhold til hver enkelt
deltager.
Det bemærkes, at den fælles investeringsaktivitet i relation til fx køb og salg af aktier kan
have et sådant omfang og være baseret på en sådan fælles strategi, at aktiviteten i praksis
vil indebære, at alle deltagende investorer vil blive anset for næringsdrivende med aktier.
Men det ændrer ikke på, at næringsvurderingen principielt skal foretages selvstændigt for
hver enkelt investor.
3. FSR – danske revisorer anmoder om, at der gives eksempler på, at passive investeringer
i aktier skal allokeres som anlægsaktier til et fast driftssted her i landet.
Kommentar
Den foreslåede ændring af reglerne om fast driftssted ændrer ikke på, at anlægsaktier efter
omstændighederne vil skulle allokeres til et eventuelt fast driftssted, som det udenlandske
selskab har i Danmark. Et konkret eksempel herpå fremgår af højesteretsdommen gengi-
vet i SKM 2014.347.H.
4. FSR – danske revisorer anmoder Skatteministeriet om at bekræfte, at værnsreglen i for-
slaget til selskabsskattelovens § 2, stk. 7, 2. pkt., kun er aktuel, hvis den transparente en-
heds aktiviteter ikke ud fra en selvstændig betragtning kan anses for næringsvirksomhed.
Kommentar
FSR – danske revisorers anmodning er baseret på den forkerte forudsætning, at spørgs-
målet om næringsvirksomhed skal vurderes i forhold til den transparente enhed og ikke
de enkelte investorer, jf. ovenfor.
Det bemærkes, at det vil bero på en bedømmelse efter de almindelige kriterier i selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra a, om der foreligger et fast driftssted i Danmark, når investe-
ringer i fx aktier indgår i en investors næringsvirksomhed.
5. FSR – danske revisorer anmoder Skatteministeriet om at bekræfte, at en udenlandsk in-
vestor, der investerer i en transparent enhed, hvis virksomhed består i opkøb af porteføl-
jeselskaber med henblik på udvikling af disse og et eventuelt salg af selskaberne efter en
5-7 år, ikke får fast driftssted i Danmark, hvis investorerne samtidig ejer aktierne i et
dansk selskab, hvorigennem der drives næring med køb og salg af aktier. FSR – danske
revisorer anfører, at det er forudsat, at der ikke sker transaktioner mellem den transpa-
rente enhed og det danske næringsselskab.
Kommentar
Denne anmodning er ligeledes baseret på den forkerte forudsætning, at spørgsmålet om
næringsvirksomhed skal vurderes i forhold til den transparente enhed og ikke de enkelte
investorer, jf. ovenfor.
Side 4 af 8
Bedømmelsen af, om aktier indgår i et selskabs næringsvirksomhed med køb og salg af
aktier, påvirkes principielt ikke af karakteren af de aktiviteter, der udøves af det selskab,
som der er købt aktier i. Hvis et selskab udøver næring med køb og salg af aktier, indebæ-
rer det ikke i sig selv, at selskabets aktionærer skal anses for næringsdrivende med køb og
salg af aktier.
6. FSR – danske revisorer anmoder om at få oplyst, om bedømmelsen af, om der forelig-
ger et fast forretningssted og dermed fast driftssted i Danmark i relation til værnsreglen i
forslaget til selskabsskattelovens § 2, stk. 7, 2. pkt., skal foretages i forhold til, hvorfra den
transparente enhed, som investoren har investeret igennem, udøver sin virksomhed, eller
i forhold til den erhvervsvirksomhed, som en anden fysisk eller juridisk person ejer, men
som investeringsaktiviteterne anses for at være en integreret del af ifølge værnsreglen.
Kommentar
Svaret er ingen af delene. Bedømmelsen vil derimod skulle foretages i forhold til den
udenlandske investor, som er det selskab, der vil blive anset for at have fast driftssted,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Det bemærkes, at der kan foreligge et fast driftssted for en sådan udenlandsk investor,
selv om investoren ikke driver virksomhed gennem et fast forretningssted her i landet,
hvis betingelserne i den såkaldte agentregel i OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk.
5, er opfyldt. Der kan herom henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
7. FSR – danske revisorer henviser til, at det i bemærkningerne til lovforslaget er anført,
at den nye regel i SEL § 2, sk. 7, i relation til danske selskaber, der investerer igennem
transparente udenlandske enheder, kan medføre dobbeltbeskatning, fordi der ikke læn-
gere vil bestå et udenlandsk fast driftssted efter danske regler, heller ikke selv om udlan-
det fortsat beskatter det faste driftssted.
Selskaberne kan ikke i relation til eksisterende aktiviteter imødegå risikoen for dobbeltbe-
skatning ved at placere aktiviteterne i en juridisk enhed med ledelse i det pågældende ud-
land, idet dette vil kunne udløse afståelsesbeskatning i såvel Danmark som udlandet. En
løsning efter dobbeltbeskatningsoverenskomsternes gensidige aftaleprocedure vil være
langvarig og dyr og slet ikke mulig i forhold til Frankrig og Spanien, som der ikke består
dobbeltbeskatningsoverenskomster med. FSR – danske revisorer forslår derfor en lem-
pelsesregel, eventuelt begrænset til selskaber, der er undergivet CFC-beskatning, før den
nye regel i SEL § 2, stk. 7, får virkning.
Kommentar
Der er tale om en særdeles teoretisk risiko for dobbeltbeskatning, jf. høringsskemaets
kommentarer til FSR – danske revisorers høringssvar. Det kan i den forbindelse tilføjes,
at Skatteministeriets undersøgelser forud for lovforslagets fremsættelse har vist, at langt
de fleste lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, har udformet deres interne
Side 5 af 8
skatteregler således, at aktiviteter som dem, lovforslaget vedrører, ikke udløser skatte-
pligt/fast driftssted i de pågældende lande.
Derudover bemærkes, at de danske interne lempelsesregler, herunder den almindelige
lempelsesregel i ligningslovens § 33, generelt er baseret på et princip, hvorefter der alene
indrømmes lempelse for udenlandsk indkomst eller indkomst fra kilder i udlandet. Der
ses ikke at være noget grundlag for netop på dette specifikke område at indføre en regel
om, at der lempes for skatter pålignet i udlandet, selv om indkomsten efter dansk ret skal
anses for oppebåret her i landet.
8. FSR – danske revisorer bemærker, at der ikke er fastsat noget særligt virkningstids-
punkt for de foreslåede ændringer af reglerne om fast driftssted. FSR – danske revisorer
foreslår, at reglerne tillægges virkning for indkomståret 2018.
Kommentar
Der ses ikke at være nogen anledning til at fastsætte et særligt virkningstidspunkt for for-
slagets bestemmelser om regulering af reglerne om fast driftssted, som efter forslaget vil
få virkning fra ikrafttrædelsen, dvs. den 1. juli 2018. Der ses således heller ikke at være no-
gen anledning til at lade reglerne få virkning for indkomståret 2018, hvilket ville indebære,
at reglerne ville få virkning forud for den fastsatte ikrafttrædelsesdato og endda forud for
datoen for lovforslagets fremsættelse.
Tynd kapitalisering
1. FSR – danske revisorer henviser til, at det af kommentarerne i høringsskemaet til lov-
forslaget angives, at konsolideringsreglen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4, og 10 mio.
grænsen i selskabsskattelovens § 11, stk. 1, også skal anvendes ved vurderingen af, om et
udenlandsk debitorselskab ville have været begrænset efter reglerne om tynd kapitalise-
ring, såfremt det havde været hjemmehørende i Danmark.
FSR – danske revisorer spørger i den forbindelse konkret til, hvilke selskaber det uden-
landske debitorselskab skal konsolideres med, og om selskabet skal konsolideres med øv-
rige selskaber hjemmehørende i samme land som debitorselskabet, eller om det skal kon-
solideres ind i den danske tynd kapitaliseringsopgørelse. FSR – danske revisorer anmoder
Skatteministeriet om at bekræfte, at det er den sidstnævnte situation, der er gældende, dvs.
at det udenlandske debitorselskab skal konsolideres med de danske koncernselskaber, idet
det er på denne måde, at det udenlandske selskab bedst ligestilles med et dansk selskab.
Endvidere anmoder FSR – danske revisorer om, at Skatteministeriet opstiller forskellige
koncernstrukturer med selskaber i forskellige lande for at give eksempler på, hvordan reg-
lerne konkret skal anvendes.
FSR – danske revisorer henviser desuden til, at en tilsvarende problemstilling gør sig gæl-
dende i forhold til 10 mio.kr. grænsen, hvorefter fradragsbegrænsning alene finder sted,
hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio.kr.
Side 6 af 8
Kommentar.
EU Domstolens dom i sag C-593/14, Masco Danmark må forstås således, at reglerne om
tynd kapitalisering skal anvendes, som om det udenlandske selskab var et dansk selskab,
dvs. at der skal ske konsolidering efter selskabsskattelovens § 11, stk. 4, i samme omfang,
som hvis der var tale om et dansk selskab. Tilsvarende skal 10 mio. kr. grænsen, som be-
stemmer, om der skal ske fradragsbegrænsning, vurderes, som havde det været et dansk
selskab, dvs. med konsolidering i samme omfang som et dansk selskab.
Det kan således bekræftes, at det udenlandske debitorselskab skal konsolideres med de
danske koncernselskaber. Reglerne vil i øvrigt skulle anvendes i overensstemmelse med,
hvordan konsolideringsreglen hidtil er blevet anvendt for danske selskaber.
2. FSR – danske revisorer spørger til, hvornår en udenlandsk fradragsbegrænsning vil op-
fylde betingelserne i den foreslåede § 11, stk. 7, om, at der skal være tale om regler om
tynd kapitalisering. Rentefradragsbegrænsningsregler kan således udformes på mange for-
skellige måder.
Kommentar.
De udenlandske regler skal svare til de danske regler om tynd kapitalisering, dvs. at der
skal være tale om regler, der svarer til selskabsskattelovens § 11. Denne vurdering skal fo-
retages konkret, idet nogle forskelle mellem de danske og de udenlandske regler kan være
uden betydning, mens andre forskelle kan være afgørende.
Der kan supplerende henvises til kommentaren til FSR – danske revisorers høringssvar i
det fremsendte høringsskema, hvoraf det fremgår, at en udenlandsk fradragsbegrænsning,
der svarer til en begrænsning efter en EBIT regel lig selskabsskattelovens § 11 C, ikke kan
anses for at svare til en regel om tynd kapitalisering. Tilsvarende fremgår det, at det, at en
udenlandsk regel, hvorefter der ikke sker fradragsbegrænsning, idet renteudgifterne kan
fremføres til senere år, heller ikke kan anses for omfattet.
Den konkrete sag, som EU Domstolen tog stilling til, og som har foranlediget, at de dan-
ske regler foreslås justeret, vedrørte den tyske lovgivning om tynd kapitalisering, der fandt
anvendelse for indkomstårene 2005 og 2006. I henhold til den tyske bestemmelse anses et
selskab for tyndt kapitaliseret, såfremt de lån, som selskabet har optaget, udgør et beløb,
der er mere end halvanden gang større end dets egenkapital. I sådanne tilfælde mistes fra-
dragsretten for renteudgifter af lånene, medmindre selskabet godtgør, at de pågældende
lån kunne være optaget hos tredjemand på tilsvarende vilkår, jf. præmis 9 i sag C-593/14.
En udenlandsk fradragsbegrænsning, der svarer til den tyske, vil således kunne anses for
at være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D
1. FSR – danske revisorer anfører om baggrunden for udvidelsen af værnsreglen, at der
ses at være er tale om en situation, hvor et søsterselskab gennem et porteføljeselskab er-
hverver aktier i det overdragende porteføljeselskab. Efter ligningslovens § 2 er selskaber
koncernforbundne, når de har samme ejerkreds. Men som FSR – danske revisorer ser det,
Side 7 af 8
er det ikke søsterselskabet, der angives som køber af de overdragende aktier, men der-
imod et porteføljeselskab ejet af søsterselskabet. Hvis dette er tilfældet, synes virkningen
af udvidelsen virkningsløs, da det købende porteføljeselskab ikke ses at være omfattet af
ligningslovens § 2.
Kommentar
Den konkrete situation, som har afstedkommet den foreslåede udvidelse af værnsreglen,
drejede sig om et selskab, der overdrog sine porteføljeaktier, og som derefter via et sø-
sterselskab generhvervede porteføljeaktierne i det selskab, aktierne var overdraget til. Der
er således ikke tale om, at generhvervelsen af aktier skete via søsterselskabets portefølje-
selskab. Det var derimod søsterselskabet, der generhvervede aktierne.
2. FSR – danske revisorer anfører, at udvidelsen af reglen indebærer en voldsom begræns-
ning af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 8, der vedrører skattefri overdragelse af
porteføljeaktier, og FSR – danske revisorer angiver i den forbindelse følgende eksempel:
En fars holdingselskab (A), overdrager porteføljeaktier til sin søns tomme holdingselskab
(B) mod kontant betaling. Der er tale om selskaber, der er omfattet af ligningslovens § 2.
Salgssummen for porteføljeaktierne skal behandles som udbytte for selskab A, hvilket må
betyde, at salgssummen bliver skattepligtigt. FSR – danske revisorer spørger, om udvidel-
sen vil medføre beskatning i eksemplet.
Kommentar
Det er korrekt, at det angivne eksempel vil medføre en udbyttebeskatning. Det har vist
sig nødvendigt endnu en gang at udvide værnet i selskabsskattelovens § 2 D, da det er
konstateret, at udbyttebeskatningen omgås. Det eksisterende værn har således vist sig at
være utilstrækkeligt. Det kan ikke fuldt ud afvises, at der kan opstå tilfælde, hvor den fore-
slåede justering konkret medføre en utilsigtet beskatning. Det bemærkes hertil, at reglen i
videst muligt omfang er søgt udformet på en sådan måde, at den hindrer omgåelse af ud-
byttebeskatningen og rammer de situationer, som det er tilsigtet at ramme.
3. FSR – danske revisorer anfører, at den foreslåede udvidelse af værnet er så betragtelig,
at den må antages at føre til udbyttebeskatning i langt flere situationer, end det er formå-
let. FSR – danske revisorer foreslår derfor, at der indføres en dispensationsmulighed,
hvorefter man kan anmode skattemyndigheden om, at værnsreglen ikke finder anven-
delse, hvis det vurderes, at transaktionerne er forretningsmæssigt begrundet, herunder i
forbindelse med generationsskifter.
Kommentar
Det ses ikke at være muligt at indføre en dispensationsadgang, som overlader det til skat-
temyndigheden at vurdere, hvornår en given transaktion er forretningsmæssigt begrundet.
En dispensationsregel forudsætter, at der i lovbemærkningerne kan anføres en detaljeret
beskrivelse af, hvornår betingelserne for dispensation er opfyldt. Dette kan ikke gøres ud-
tømmende, hvilket indebærer, at rækkevidden af en dispensationsregel vil blive uklar,
fordi afgrænsningen vil afhænge af konkrete vurderinger, der indeholder skønsmæssige
Side 8 af 8
elementer. Det bemærkes desuden, at reglen i selskabsskattelovens § 2 D er søgt udfor-
met så præcist som muligt, så det objektivt fremgår, hvornår en overdragelse medfører
udbyttebeskatning.
4. FSR – danske revisorer finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at Skatteministe-
riet er af den opfattelse, at der med dommen SKM 2016.16.HR er indført en praksisskabt
omgåelsesklausul, der kan anvendes på aktieoverdragelser, der ikke er dækket af den gæl-
dende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 D. FSR – danske revisorer anmoder derfor
Skatteministeriet om kort at angive, hvornår der er tale om lovlig skatteplanlægning hen-
holdsvis skatteomgåelse.
Kommentar
Det skal først og fremmest påpeges, at den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2
D vil gøre det overflødigt at tage stilling til, om konkrete dispositioner omfattet af reglen
kan tilsidesættes efter gældende retspraksis.
Det lægges til grund, at der ved FSR – danske revisorers brug af udtrykket lovlig skatte-
planlægning menes, at der ikke er tale om skatteomgåelse, dvs. tilfælde hvor dispositio-
nerne kan tilsidesættes i skattemæssig henseende.
I SKM 2016.16.HR fandt Højesteret på baggrund af en helhedsvurdering, at en række ak-
tionærers salg af aktier i et eksisterende selskab til et nystiftet selskab ikke havde nogen
forretningsmæssig begrundelse. Formålet med salget var at tilvejebringe en ordning, hvor-
efter de opsparede midler i det eksisterende selskab blev overført til aktionærerne uden
udbyttebeskatning, samtidig med at de beholdt ejerskabet til aktierne i det nystiftede sel-
skab.
Formålet med selskabsskattelovens § 2 D er netop at sikre, at skattepligtige udbytter ikke
omkvalificeres til skattefrie avancer, samtidig med at aktionærerne bevarer deres ejerskab
til aktierne. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at den konkrete sag, der har givet
anledning til den foreslåede justering af værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, ville
kunne løses ved at anvende de principper, som er angivet af Højesteret i SKM
2016.16.HR.