GRU alm. del - svar på spm. 86 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 21. august om overgangen fra det grønlandske til det danske uddannelsessystem, fra uddannelses- og forskningsminiseren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 86)
Aktører:
18-005315-11 GRU alm. del - svar på spm 12377827_1_0.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/GRU/spm/86/svar/1506742/1930811.pdf
Ministeren Side 1/5 27. august 2018 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 ufm@ufm.dk www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 18/005315-11 Grønlandsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 21. august 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del - spørgsmål 86 Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 21. august 2018 om at gøre overgangen fra det grønlandske til det danske uddannelsessystem nemmere for de grønlandske studerende, jf. GRU alm. del – samrådsspm. D og E. Svar Hermed oversendes mit talepapir fra samrådet den 21. august 2018. Med venlig hilsen Tommy Ahlers Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 86 Offentligt Side 2/5 Uddannelses- og Forskningsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Tak for ordet og tak for invitationen. Det er et emne, der optager både undervisningsministeren, mig og hele regerin- gen. Jeg har været i Grønland to gange – senest her for en lille måneds tid siden, hvor jeg bl.a. var på indlandsisen og se noget interessant forskning. Jeg vil starte med at svare på spørgsmål D og derefter på spørgsmål E for så vidt angår de videregående uddannelser. Derefter vil undervisningsministeren supplere besvarelserne for så vidt angår grundskolen og ungdomsuddannelserne. Samrådsspørgsmål D På baggrund af artiklen ”Den snørklede vej til en dansk uddannelse” på hjemme- siden groenlandskestuderende.mediajungle.dk, samt regeringens Strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis fra november 2016 bedes ministrene redegøre for, om regeringen i samarbejde med Naalakkersuisut vil tage initiativ til at gøre overgangen fra det grønlandske til det danske uddannelsessystem nem- mere for grønlandske studerende, og i så fald hvilke. Svar Regeringen er meget optaget af at fortsætte arbejdet med at forbedre vilkårene for grønlandske studerende i Danmark. Så flere studerende gennemfører deres uddannelse. Selvom Grønland får flere og flere uddannelser, er uddannelsesmulighederne i Grønland stadig begrænsede. Og der er samtidig behov for, at de studerende tager ud og uddanner sig for at vende tilbage til Grønland for at fremme væksten og velfærden i det grønlandske samfund. Det er derfor vigtigt, at de grønlandske studerende, der flytter til Danmark, føler sig velkomne og får gode muligheder for at gennemføre deres uddannelse. Det har vi fra dansk side – og i samarbejde med Grønland – arbejdet på i en lang årrække. Et eksempel på det er særordningen helt tilbage fra 1977, som gør det muligt for grønlandske studerende at komme ind på alle videregående uddannelser i Dan- mark – uanset adgangsbegrænsning –, hvis de har et karaktergennemsnit fra gymnasiet på mindst 6. Side 3/5 Uddannelses- og Forskningsministeriet Der er fortrinsret til studieboliger for grønlandske studerende i flere kommuner. Og vi støtter – sammen med Grønland – finansielt de grønlandske huse, som yder et stort stykke arbejde ved bl.a. gennem råd og vejledning at hjælpe de grønland- ske studerende med at få fodfæste i Danmark. De initiativer er med til at gøre overgangen fra det grønlandske til det danske ud- dannelsessystem nemmere. Men frafaldstallene de taler desværre deres tydelige sprog – alt for mange falder fra. Ser man på frafaldet i det første studieår, er det generelle frafald på vores videre- gående uddannelser ca. 16 pct., men når vi kigger på de grønlandske studerende, så er frafaldet på ca. 27 pct. Og derfor har regeringen også i regeringsgrundlaget, fremhævet, at ”Regeringen i samarbejde med Grønland vil fortsætte arbejdet med at forbedre vilkårene for grønlandske studerende i Danmark med henblik på, at flere studerende gennem- fører deres uddannelse”. Og videre i ”Strategi for forskning og uddannelse vedr. Arktis”, der blev lanceret i 2016, er der initiativer, som skal være med til at nedbringe frafaldet blandt grøn- landske studerende, ved at gøre dem mere klar til deres studie i Danmark. Vi har for eksempel givet en bevilling til Aarhus Universitet på 485.000 kr., således at Aarhus Universitetet blandt andet i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aarhus kan køre et pilotprojekt i 2018. Projektet indeholder et tilbud om studieforberedende forløb for grønlandske stude- rende i Danmark. Derudover er det meningen med projektet, at det skal være med til – på et forsk- ningsbaseret grundlag – at udvikle metoder til at understøtte grønlandske stude- rendes gennemførelse af videregående uddannelser. Og selvfølgelig også ved at beskrive de enkelte virkemidler, og hvilken effekt de enkelte virkemidler har på gennemførelse. Vi styrker også samarbejdet mellem Studievalg og de grønlandske studievejlede- re. Det har vi gjort ved at give økonomisk støtte til Studievalg, således at to repræ- sentanter herfra kunne deltage i ”Sea Show Grønland 2017”. Initiativet i Grønland har været med til at udbrede information til grønlandske stu- derende og studievejledere om muligheder og krav i forhold til at studere i Dan- mark. Den deltagelse i ”Sea Show Grønland 2017” førte til en netværkskonference i Aalborg med deltagelse af blandt andet de fleste videregående uddannelser, de grønlandske huse og studievalg. Side 4/5 Uddannelses- og Forskningsministeriet Formålet med konferencen var, at dele den viden de enkelte aktører har og dele sine erfaringer. Det er regeringens håb, at implementeringen af initiativerne på bedste vis kan bidrage til mere viden om de grønlandske studerende og hermed gøre overgan- gen til det danske uddannelsessystem nemmere. Inden jeg går videre til besvarelsen af spørgsmål E, vil jeg gerne understrege, at Uddannelses- og Forskningsministeriet meget gerne indgår i dialog med det grøn- landske selvstyre om de grønlandske unges udfordringer med flytning til og ud- dannelsesstart i Danmark. Spørgsmål E: Vil ministrene medvirke til, at lærere, undervisere samt danske elever og stude- rende får mere viden om forholdene i Grønland, således at man bekæmper for- domme og skaber en bedre forståelse for det grønlandske samfund? Svar: Det er meget vigtigt for regeringen at bekæmpe fordomme og skabe en bedre forståelse for det grønlandske samfund. De grønlandske studerende har et meget stort potentiale og bidrager til både vo- res samfund og det grønlandske samfund. Og det er vigtigt, at der tages godt imod dem, når de kommer til Danmark for at studere - både af deres medstuderende og undervisere. Jeg vil besvare den del af spørgsmål E, som vedrører undervisere og studerende på de videregående uddannelser. For at kunne bekæmpe fordomme og skabe bedre forståelse er det vigtigt, at un- dervisere og studerende i Danmark får viden om det grønlandske samfund. Og det er ønsket, at de initiativer, der er igangsat i forbindelse med Strategien for forskning og uddannelse vedr. Arktis, skal ses som et første skridt i at opbygge viden og netværk, som forhåbentlig bæres videre af uddannelsesinstitutionerne til underviserne og de studerende. Det er derfor en vigtig del af initiativerne, at der bliver delt viden på tværs af blandt andet de danske videregående uddannelsesinstitutioner, studievejledere i Grøn- land og Danmark og de grønlandske huse. For eksempel skal erfaringerne fra det pilotprojekt på Aarhus Universitet, som jeg nævnte før, kunne deles med de øvrige videregående uddannelser. Derudover har vi også som en del af den Arktiske Strategi givet en større bevilling til mobilitetsprogrammet UArctic – North2North. Det program giver studerende, undervisere og forskere inden for det arktiske om- råde mulighed for at komme på udveksling til for eksempel Grønland. Side 5/5 Uddannelses- og Forskningsministeriet Udveksling, tror vi, er en god måde at få viden og indsigt i andre kulturer, og der er derfor behov for mest muligt samarbejde imellem institutionerne for at skabe et alsidigt og attraktivt uddannelsestilbud. Jeg håber, at de her initiativer vil være med til at skabe en større opmærksomhed og viden om forholdene i Grønland hos de studerende og underviserne i Danmark. Og at vi derved kan gøre det, som jeg indledte med i spørgsmål E – at vi kan komme nogle af de fordomme, som de grønlandske studerende oplever, til livs. Tak for ordet, som jeg nu vil give videre til undervisningsministeren.